Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh for den del af elforbruget i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. 1. pkt. Den normale elafgiftssats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er omfattet af den nedsatte elvarmesats.

Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det er således afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.

Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt nummer, som bruges til at identificere elmålere.

Elvarmesatsen kan i visse tilfælde også anvendes for leverancer af elektricitet til aftagenumre, der vedrører boligenheder registreret i Bygnings- og Boligregistret som sommerhus. Dette er tilfældet, når ejeren af sommerhuset lovligt kan anvende sommerhuset til helårsbeboelse efter reglerne i §§ 40 og 41 i lov om planlægning.

Elhandelsvirksomheder skal på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i Energinet.dk´s datahub, at det pågældende aftagenummer er omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 4. Datahubben er en database, der samler alle oplysninger om danskernes elforbrug. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmelder i datahubben, skal kunne verificeres på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 5.

For at blive omfattet af elvarmesatsen for helårsboliger er det derfor nødvendigt, at den enkelte boligejer indgår en tillægsaftale med sin elhandelsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at boligen er omfattet af et særligt afgiftsforhold, hvorefter elhandelsvirksomheder skal indmelde oplysningen i datahubben.

Energinet.dk kan derefter på baggrund af oplysninger i datahubben verificere, at aftagenummeret er omfattet af et særligt afgiftsforhold ved at sammenholde aftagenummeret med oplysninger i Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 2. Det kan på den måde kontrolleres, at aftagenummeret vedrører en helårsbolig, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at elvarmesatsen for helårsboliger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende ret er det en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen for helårsboliger i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.

Det er således afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.

Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt nummer, som bruges til at identificere elmålere.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at der skal gælde tilsvarende betingelser for de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der foreslås omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås således, at ferielejligheden til eget brug eller sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet for at anvende de satser, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører sommerhuset eller ferielejligheden, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.

Ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er defineret og afgrænset i Bygnings- og boligregistret under henholdsvis anvendelseskode 523 og 510.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Kilde

Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af lystfartøjer (f.eks. sejlbåde, motorbåde, windsurfboards m.v.), som er hjemmehørende i Danmark, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Afgiften indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig forsikring efter loven, f.eks. en kaskoforsikring.

Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, betales dog af forsikringstageren, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.

Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 2. En kaskoforsikring eller en brandforsikring tegnet af en privatperson er f.eks. afgiftspligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, mens f.eks. ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer er afgiftsfrie efter loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 2.

For et lystfartøj, som er kaskoforsikret for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der således i dag betales en årlig afgift på 13.400 kr. Såfremt forsikringen er tegnet for et halvt år, udgør afgiften 6.700 kr.

Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1 pct.

For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio. kr., vil lovforslaget betyde, at der skal betales 10.000 kr. i afgift, og for et halvt år vil afgiften udgøre 5.000 kr.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Det foreslås i stk. 2, at nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer får virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller senere. Det medfører, at nedsættelsen får virkning fra den 1. februar 2019, idet det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, sammenholdt med opkrævningslovens § 2, stk. 4, at afgiftspligtens indtræden vedrørende en given forsikring er i den måned, hvor forsikringspræmien vedrørende den pågældende forsikring forfalder til betaling.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.