I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »112,88 kr.« til: »140 kr.«
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »52,75 kr.« til: »20 kr.«
I lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.), som ændret ved § 9 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. § 3, nr. 5, ophæves.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for varer, der fra og med tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
FREDERIK
Kronprins
/ Jeppe Bruus
Officielle noter
Til nr. 1
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 10 b, 10 c og 10 d.
Der gælder særlige regler for tilbagebetaling af afgift for væksthuse, jf. gasafgiftslovens § 10 c. Tilbagebetalingen skal nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at ophæve de særlige regler for væksthuse, som herefter vil blive afgiftspålagt efter gasafgiftslovens § 10 b.
Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., at henvisningen til § 10 c, ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 2
I gasafgiftslovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår afgiftssatserne, herunder for gas til opvarmning og for gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt gasafgift af virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt gas. Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2 og 3, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden momsregistreret varmeproducent, og af den gas, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en momsregistreret kuldeproducent.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 2, at tilbagebetalingen sker i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for gas og varme dog med en række undtagelser. Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 3, kan der ligeledes ske tilbagebetaling af gas, som udelukkende anvendes som motorbrændstof til momsregistreret virksomhed til en udtømmende række formål, herunder jordbrug, husdyrbrug og gartneri. Tilbagebetalingen reguleres nærmere i gasafgiftslovens § 10, stk. 4-17, hvorefter der ikke kan ske godtgørelse for rumvarme m.v.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål efter § 10 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 10 b-10 d.
Det fremgår af § 10 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Udgangspunktet er, at gas leveres med fuld afgift til ikkeregistrerede virksomheder. Tilsvarende leveres varme med afgift for de brændsler, som er medgået til varmefremstillingen. Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til erhvervsmæssig proces, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 1-15, og §§ 10 a-10 e.
Afgiftssatserne i gasafgiftslovens § 10 a, 1. og 2. pkt., er ikke indekseret. Det betyder, at processatsen er fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ uanset de årlige stigninger i prisniveauet.
Det foreslås at ændre afgiftssatsen i gasafgiftslovens § 10 a, 1. og 2. pkt., fra 4,5 kr./GJ til 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i § 10 a, 3. pkt., at afgiftssatserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Ændringen vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt til proces vil være 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Ændringen vil desuden medføre, at processatserne i gasafgiftslovens § 10 a, 1. og 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Den gældende afgiftssats foreslås dermed forhøjet med 4 kr. pr. GJ i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025, som det følger af Aftale om grøn skattereform.
Tilbagebetaling af afgift efter gasafgiftslovens § 10 vil dermed skulle nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog §§ 10 b, 10 c og 10 d.
Afgiftspligtige virksomheder kan alternativt vælge, at tilbagebetalingen efter § 10 a, 1. pkt., kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 3
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål ikke nedsættes med satsen i § 10 a, når forbruget udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbagebetaling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 10 c, der omhandler opvarmning af væksthuse.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at ændre afgiftssatsen fra at være en procentsats til at være en GJ-sats således, at den nuværende sats på 1,6 pct. ændres til 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Brugen af opgørelsesmetoden med en sats for motorbrændstof anvendt til landbrug m.v. kan f.eks. se således ud for nedsættelse af gasafgift (2021-niveau), hvis naturgas med en nedre brændværdi på 0,0396 GJ pr. Nm3 anvendes:
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften nedsættes således nedsættes med 29,9 øre pr. Nm3 (2021-niveau).
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 5. pkt., at satsen i § 10 b, stk. 1, 2. pkt., indekseres. Afgiftssatsen vil således blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Gasafgiftslovens § 10 c foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, ophævet. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme, som anvendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter gasafgiftslovens § 10 b, der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til § 10 c udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 5, forslås, at gasafgiftslovens § 10 c, ophæves.
Til nr. 4
Det fremgår af § 10 b, stk. 1, at nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a ikke finder anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 10, stk. 3 og 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 1,6 pct., jf. dog § 10 c.
Med den foreslåede ændring af § 10 b, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, omlægges afgiften således, at den ændres fra at være en procentnedsættelse af godtgørelsen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ). Ændringen vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhederne fortsat kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at det som 3. pkt. indsættes, at ved tilbagebetaling af motorbrændstof, som tilbagebetales efter § 10, stk. 3, skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt., i mineralolieafgiftsloven.
Da afgiften for motorbrændstof, herunder primært farvet diesel, der ydes godtgørelse for til landbrug, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 3, er væsentligt højere end de øvrige energiafgifter, medfører den foreslåede procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen, at der for disse afgifter skal betales uforholdsmæssig høj afgift.
Det foreslås derfor at indføre en særlig mulighed for at beregne godtgørelsen som procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af motorbrændstoffer, hvor der tages hensyn til, at afgiften er højere, hvorfor den procentvise nedsættelse af tilbagebetaling bør være lavere.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for dieselækvivalenter, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8, 2. pkt., indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for dieselækvivalenter. Der findes ikke en sats for dieselækvivalenter i gasafgiftsloven, hvorfor satsen for dieselækvivalenter fra mineralolieafgiftsloven bruges for både gasafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.
Brugen af opgørelsesmetoden med en procentsats for motorbrændstof kan f.eks. se således ud for nedsættelse af gasafgift efter satsen i gasafgiftslovens § 1, stk. 3, 1. pkt. (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 310,2 øre pr. Nm3 skal således nedsættes med 29,7 øre pr. Nm3.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at der som 4. pkt. indsættes, at ved tilbagebetaling af øvrige afgiftspligtige produkter skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Da afgiften for øvrige afgiftspligtige produkter er balanceret efter samme afgiftsniveau for energiindholdet (GJ), kan der anvendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter gasafgiftslovens § 10 a, 2. pkt.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats for øvrige afgiftspligtige produkter kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af gasafgift efter satsen i gasafgiftslovens § 1, stk. 2 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 248,6 øre pr. Nm3 skal således nedsættes med 29,7 øre pr. Nm3.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at det som 5. pkt. indsættes, at afgiftssatsen i 2.-4. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i gasafgiftslovens § 10 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Til nr. 5
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. EU’s minimumsafgifter fremgår af bilag 8 i gasafgiftsloven.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 2, at en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 10 c ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige regler om varer og varme til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, som er en undtagelse til gasafgiftslovens § 10 b, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 10 c vil medføre, at ved opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, vil der blive afgiftspålagt efter gasafgiftslovens § 10 b.
Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af særlige lempede regler for væksthuse, idet væksthuse efter den foreslåede ændring fortsat vil blive afgiftspålagt efter de lempede regler for landbrug m.v. i § 10 b.
Fordelingsreglen i § 10 c, stk. 2, vil med den foreslåede ændring stadig finde anvendelse, idet der er en identisk bestemmelse i § 10 b, stk. 2. Det vil således fortsat være muligt, at afgift af varer og varme til væksthuse kan fordeles forholdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.
Til nr. 6
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift for varer til kemisk reduktion ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for disse varer.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1 , at indsætte som 2. pkt., at for disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varer til kemisk reduktion nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 7
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 2, at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes i elektrolyse, ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som anvendes til elektrolyse.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 2 , at indsætte som 2. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der anvendes i elektrolyse, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 8
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.
Det fremgår af § 10 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 3 , at indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i § 10 d, stk. 3, 2. pkt., om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 9
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 4, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.
Det fremgår af § 10 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 4 , at indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-nivau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring i § 10 d, stk. 1-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-9, hvorefter at afgiftsfritagelsen for kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebetalingen nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 10 d, at der indsættes som stk. 7, at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, der kan opnås godtgørelse for efter reglerne for mineralogiske processer m.v., er balanceret efter et fælles afgiftsniveau baseret på brændværdien. Der kan derfor anvendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter gasafgiftslovens § 10 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere 6 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af gasafgift efter satsen i gasafgiftslovens § 1, stk. 2 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 248,6 øre pr. Nm3 skal således nedsættes med 23,8 øre pr. Nm3.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt stk. 8 , således at de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslaget § 1, nr. 6-10, indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at satserne for nedsættelse af tilbagebetaling for mineralogiske processer m.v. i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4 og 7, fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
Til nr. 11
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 1, at beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, § 10 b, stk. 3 og 4, eller § 10 c, stk. 3 eller 4, kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3.
Gasafgiftslovens § 10 b, stk. 3 og 4, og § 10 c, stk. 3 og 4, blev ophævet i bekendtgørelse nr. 2099 af 22. november 2021, jf. § 5 i lov nr. 138 af 2020. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås i § 10 e , at henvisningen til § 10 b, stk. 3 eller 4, eller § 10 c, stk. 3 eller 4, udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at § 10 b, stk. 3 og 4, og § 10 c, stk. 3 og 4, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 2099 af 22. november 2021, jf. § 5 i lov nr. 138 af 2020. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2022, hvorfor forslaget ikke indebærer ændringer i retstilstanden.
Til nr. 12
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. gasafgiftslovens § 6, jf. § 15. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som gasafgiftslovens § 16, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for fremtidige ændringer, uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af gasafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som gasafgiftslovens § 16, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Til nr. 1
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift efter § 8 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 8 b, 8 c og 8 d.
Der gælder særlige regler for tilbagebetaling af afgift for væksthuse, jf. kulafgiftslovens § 8 c. Tilbagebetalingen skal nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det at ophæve den særlige regel for væksthuse, som herefter vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens § 8 b.
Det foreslås i § 8 a, 1. pkt., at henvisningen til § 8 c, ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 2
Der betales afgift af anvendelsen af kul m.v. på baggrund af brændværdien eller energiindholdet, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1. Afgiftssatserne fremgår af kulafgiftslovens § 1, stk. 2 og 4.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt kulafgift for så vidt angår den del af virksomhedens mængde af forbrugte afgiftspligtige varer. Det fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften af den kul, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en virksomhed, der er momsregistreret for levering af varme, og af de varer, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en momsregistreret kuldeproducent.
Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer og varme dog med en række undtagelser. Der gælder f.eks. ingen fradragsret for aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8, samt for aktiviteter efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3.
Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af afgiften for kul for aktiviteter, der fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 4. Tilbagebetalingen reguleres nærmere i kulafgiftslovens § 8, stk. 5-14, hvorefter der ikke kan ske godtgørelse for rumvarme m.v.
Det fremgår af § 8 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål efter § 8 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 8 b-8 d.
Det fremgår af § 8 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Udgangspunktet er, at kul leveres med fuld afgift. Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til erhvervsmæssig proces, jf. kulafgiftslovens §§ 8 b-8 d.
Afgiftssatserne i kulafgiftslovens § 8 a, 1. og 2. pkt., er ikke indekseret. Det betyder, at processatsen er fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ uanset de årlige stigninger i prisniveauet.
Det foreslås at ændre afgiftssatsen i § 8 a, 1. og 2. pkt., fra 4,5 kr. pr. GJ til 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i § 8 a, 3. pkt., at afgiftssatserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Forslaget vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt til proces vil være 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Forslaget vil desuden medføre, at processatserne i kulafgiftslovens § 8 a, 1. og 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Den gældende afgiftssats foreslås dermed forhøjet med 4 kr. pr. GJ i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025, som det følger af Aftale om grøn skattereform.
Tilbagebetaling af afgift efter kulafgiftslovens § 8 skal dermed kunne nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog §§ 8 b-8 d.
Afgiftspligtige virksomheder kan alternativt vælge, at tilbagebetalingen efter § 8 a, 1. pkt., kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.
Til nr. 3
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål ikke nedsættes med satsen i § 8 a, når forbruget udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbagebetaling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 8 c, der omhandler opvarmning af væksthuse.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at ændre afgiftssatsen fra at være en procentsats til at være en GJ-sats således, at den nuværende sats på 1,6 pct. ændres til 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetaling af afgift nedsættes med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det i kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 4. pkt., at satsen i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., indekseres. Afgiftssatsen vil således blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Kulafgiftslovens § 8 c foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, ophævet. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme, som anvendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens § 8 b, der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til § 8 c udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås, at kulafgiftslovens § 8 c ophæves.
Til nr. 4
Det fremgår af kulafgiftsloven § 8 b, stk. 1, at nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a ikke finder anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 8, stk. 4, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8 med 1, 6 pct., jf. dog § 8 c.
Med den foreslåede ændring af § 8 b, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, omlægges afgiften således, at den ændres fra at være en procentnedsættelse af godtgørelsen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ). Ændringen vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhederne fortsat kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at der som 3. pkt. indsættes, at ved tilbagebetaling efter 2. pkt., skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Da afgiften for afgiftspligtige produkter er balanceret efter samme afgiftsniveau for energiindholdet (GJ), kan der anvendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter kulafgiftslovens § 8 a, 2. pkt.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud for nedsættelse af kulafgift efter satsen i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 1 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 1.758 kr. pr. ton skal således nedsættes med 210,1 kr. pr. ton.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at der indsættes som 4. pkt., at afgiftssatsen i 2. og 3. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i kulafgiftslovens § 8 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Til nr. 5
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. EU’s minimumsafgifter fremgår af bilag 8 i kulafgiftsloven.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 2, at en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 8 c ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige regler om varer og varme til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, som er en undtagelse til kulafgiftslovens § 8 b, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 8 c vil medføre at der ved opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens § 8 b.
Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af særlige lempede regler for væksthuse, idet væksthuse efter den foreslåede ændring fortsat vil blive afgiftspålagt efter de lempede regler for landbrug m.v. i § 8 b.
Fordelingsreglen i § 8 c, stk. 2, vil med den foreslåede ændring stadig finde anvendelse, idet der er en identisk bestemmelse i § 8 b, stk. 2. Det vil således fortsat være muligt, at afgift af varer og varme til væksthuse kan fordeles forholdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.
Til nr. 6
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift for varer til kemisk reduktion ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for disse varer.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1 , at indsætte som 2. pkt., at for disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varer til kemisk reduktion nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 7
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 2, at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes i elektrolyse, ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som anvendes til elektrolyse.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 2 , at indsætte som 2. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der anvendes i elektrolyse, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 8
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.
Det fremgår af § 8 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 3 , at indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i § 8 d, stk. 3, 2. pkt., om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 9
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 4, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.
Det fremgår af § 8 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 4 , at indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-nivau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring i § 8 d, stk. 1-4, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 6-9, således at afgiftsfritagelsen for kemiske reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebetalingen nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet (GJ) i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 8 d, at der indsættes som stk. 7, at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, der kan opnås godtgørelse for efter reglerne for mineralogiske processer m.v., er balanceret efter et fælles afgiftsniveau baseret på energiindholdet (GJ). Der kan derfor anvendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, som virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter kulafgiftslovens § 8 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere 6 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af kulafgift efter satsen i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 1 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 1.758 kr. pr. ton skal således nedsættes med 168,1 kr. pr. ton.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk. 8 , således at de ændrede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10, indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at satserne for nedsættelse af tilbagebetaling for mineralogiske processer m.v. i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1-4 og 7, fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
Til nr. 11
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. kulafgiftslovens § 12. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som kulafgiftslovens § 13, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af kulafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som kulafgiftslovens § 13, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Til nr. 1
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en virksomheds forbrug af mineralolieprodukter til procesformål, og som efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Denne afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Afgiften angives og betales som et fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og betales således ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skatteforvaltningen, som det ellers er tilfældet med almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv produktion.
Der var i mineralolieafgiftslovens tidligere gældende § 9, stk. 13-15, der blev ophævet med lov nr. 138 af 25. februar 2020, fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra forskellige processer, herunder for overskudsvarme fra varme og varer omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11. Den særlige sats for sådanne processer skyldtes, at der gælder en afgiftsfritagelse for forbrug af afgiftspligtige produkter ved aktiviteter omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11. Efter gældende ret er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritaget for afgift, jf. mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 11. Dette omfatter f.eks. raffineringsprocesser. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, ligesom den ikke gælder for energiprodukter, som leveres til virksomheden udefra, da de ikke er produceret på virksomhedens område. Som konsekvens af denne særlige afgiftslempelse for energiprodukter, der medgår til produktion af tilsvarende energiprodukter, var det ligeledes fastsat, at en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde skulle gælde.
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev der foretaget en større omlægning af reglerne om overskudsvarmeafgift. Formålet med omlægningen var, at der som udgangspunkt skal gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Afgiftssatserne for overskudsvarme blev derfor i den forbindelse ensrettet, herunder ved at ophæve den særlige afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der er omfattet af en særlig afgiftsfritagelse for energiprodukter, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, jf. mineralolieafgiftslovens tidligere gældende § 9, stk. 13-15.
Ophævelserne som følge af lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev sat i kraft den 1. januar 2022 ved § 1 i bekendtgørelse nr. 2099 af 22. november 2021 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).
Som følge af en fejl i § 4, nr. 1, i lov nr. 138 af 25. februar 2020, blev ikke blot den særlige afgiftssats i § 9, stk. 13, 1. pkt., for overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 9, stk. 11, finder anvendelse, ophævet, men også selve afgiftspligten, som også fandtes i § 9, stk. 13, 1. pkt.
Det har været Skatteforvaltningens praksis, at der for 2022 skulle betales den almindelige overskudvarmeafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9-12, for overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11, finder anvendelse.
Det foreslås i § 9 efter stk. 12 at indsætte, som et nyt stk. 13 , at for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 11 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12.
Stk. 13-15 bliver herefter stk. 14-16.
Med det foreslåede genindføres pligten til at betale afgift af overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 9, stk. 11, finder anvendelse, fra den 1. april 2023. Forslaget vil betyde, at der vil skulle betales afgift af overskudsvarme fra varme og varer fra energiprodukter, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Det foreslåede vil således bringe gældende ret i overensstemmelse med hensigten med lovgivningen og det, der var forudsat i Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme.
Overskudsvarmeafgiften udgør som udgangspunkt 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftsloven § 32 a.
Til nr. 2
Efter gældende ret er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14, jf. stk. 15. Bestemmelserne er blevet konsekvensændret ved § 4, nr. 1 og 2, i lov nr. 138 af 25. februar 2020, der er trådt i kraft den 1. januar 2022, og ved § 1, nr. 27 og 28, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, der er trådt i kraft den 1. juli 2022. Som følge af disse to ændringer, fremgår henvisningen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15, 1. pkt., dog som stk. 13 i stedet for stk. 14. Henvisningen i § 9, stk. 15, har tidligere været til det gældende stk. 14, og henvisningen bør også fremover være til det gældende stk. 14.
Det foreslås, at i § 9, stk. 15,
Det medfører, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14, i § 9, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres til § 9, stk. 15. Det skyldes, at det i mineralolieafgiftslovens § 9 foreslås at indsætte et nyt stk. 12, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter mineralolieafgiftslovens gældende § 9, stk. 14 og 15, bliver § 9, stk. 15 og 16. Derfor foreslås det at foretage en konsekvensændring, så der fortsat henvises til den korrekte bestemmelse.
Til nr. 3
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 11 b, 11 c og 11 d.
Der gælder dog særlige regler for tilbagebetaling af afgift for væksthuse, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 c. Tilbagebetalingen skal nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. Med lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås det at ophæve den særlige regel for væksthuse, som herefter blive afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslovens § 11 b.
Det foreslås i § 11 a, 1. pkt., at henvisningen til § 11 c, ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 4
Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. efter de satser, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt mineralolieafgift, bortset fra afgiften af benzin af varer forbrugt i virksomheden, af de varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden momsregistreret varmeproducent, og af de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en momsregistreret kuldeproducent.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer og varme dog med en række undtagelser. Der gælder f.eks. ingen tilbagebetalingsret for afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, af varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, og af aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8.
Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af afgiften for mineralolieprodukter m.v. for aktiviteter, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3-5. Tilbagebetalingen reguleres nærmere i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 6-19, hvorefter der ikke kan ske godtgørelse for rumvarme m.v.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 11 b-11 d.
Det fremgår af § 11 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Udgangspunktet er, at mineralolieprodukter m.v. leveres med fuld afgift. Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til erhvervsmæssig proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11-11 e.
Afgiftssatserne i § 11 a, 1. og 2. pkt., er ikke indekseret. Det betyder, at processatsen er fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ uanset de årlige stigninger i prisniveauet.
Det foreslås at ændre afgiftssatsen i § 11 a, 1. og 2. pkt., fra 4,5 kr. pr. GJ til 8,1 kr. pr. GJ (2015-nvieau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2025. Satserne i 1. og 2. pkt. foreslås samtidig reguleret efter § 32 a.
Det vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt til proces vil være 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i § 11 a, 3. pkt., at afgiftssatserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det medfører desuden, at processatserne i 1. og 2. pkt. fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Den gældende afgiftssats forhøjes dermed med 4 kr. pr. GJ i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025.
Tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11 vil dermed kunne nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog §§ 11 b-11 d.
Afgiftspligtige virksomheder kan alternativt vælge, at tilbagebetalingen efter § 11 a, 1. pkt., kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2, jf. lovforslagets § 3, nr. 12.
Til nr. 5
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål ikke nedsættes med satsen i § 11 a, når forbruget udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbagebetaling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 11 c, der omhandler opvarmning af væksthuse.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at ændre afgiftssatsen fra at være en procentsats til at være en GJ-sats og således, at den nuværende sats på 1,6 pct. ændres til 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Brugen af opgørelsesmetoden med en sats for motorbrændstof anvendt til landbrug m.v. kan f.eks. se således ud for nedsættelse af mineralolieafgift (2021-niveau), hvis dieselolie med et energiindhold på 0,0359 GJ pr. liter anvendes:
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften nedsættes således nedsættes med 26,9 øre pr. liter (2021-niveau).
Med lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det i mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 5. pkt., at satsen i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., indekseres. Afgiftssatsen vil således blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås, at mineralolieafgiftslovens § 11 c ophæves, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 7. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme, som anvendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslovens § 11 b, der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til § 11 c udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås, at mineralolieafgiftslovens § 11 c ophæves.
Til nr. 6
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, at nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a ikke finder anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 11, stk. 3 og 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11 med 1,6 pct., jf. dog § 11 c.
Med den foreslåede ændring af § 11 b, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 5, omlægges afgiften således, at den ændres fra at være en procentnedsættelse af godtgørelsen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ). Ændringen vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhederne fortsat kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at der som 3. pkt. indsættes, at ved tilbagebetaling af motorbrændstof, som tilbagebetales efter § 11, stk. 3, skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for dieselækvivalenter i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8, 2. pkt.
Da afgiften for motorbrændstof, herunder primært farvet diesel, der ydes godtgørelse for til landbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, er væsentligt højere end de øvrige energiafgifter, medfører den foreslåede procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen, at der for disse afgifter skal betales uforholdsmæssig høj afgift.
Det foreslås derfor, at der skal være en særlig mulighed for at beregne godtgørelse som procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af motorbrændstoffer, hvor der tages hensyn til, at afgiften er højere, hvorfor den procentvise nedsættelse af tilbagebetaling bør være lavere.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for dieselækvivalenter, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8, 2. pkt., indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for dieselækvivalenter.
Brugen af opgørelsesmetoden med en procentsats for motorbrændstof kan f.eks. se således ud for nedsættelse af dieselafgift efter satsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 302,5 øre pr. liter skal således nedsættes med 29,0 øre pr. liter.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at der indsættes som 4. pkt. , at ved tilbagebetaling af øvrige afgiftspligtige produkter skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Da afgiften for øvrige afgiftspligtige produkter er balanceret efter samme afgiftsniveau for energiindholdet (GJ), kan der anvendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11 a, 2. pkt.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats for øvrige afgiftspligtige produkter kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af mineralolieafgift efter satsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 225,2 øre pr. liter skal således nedsættes med 26,9 øre pr. Nm3.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at der indsættes som 5. pkt., at afgiftssatsen i 2.-4. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i mineralolieafgiftslovens § 11 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Til nr. 7
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. EU’s minimumsafgifter fremgår af bilag 7 i mineralolieafgiftsloven.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 2, at en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 11 c ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige regler om varer og varme til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, som er en undtagelse til mineralolieafgiftslovens § 11 b, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 11 c vil medføre at ved opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, vil der blive afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslovens § 11 b.
Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af særlige lempede regler for væksthuse, idet væksthuse efter den foreslåede ændring fortsat vil blive afgiftspålagt efter de lempede regler for landbrug m.v. i § 11 b.
Fordelingsreglen i § 11 c, stk. 2, vil med den foreslåede ændring stadig finde anvendelse, idet der er en identisk bestemmelse i § 11 b, stk. 2. Det vil således fortsat være muligt, at afgift af varer og varme til væksthuse kan fordeles forholdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.
Til nr. 8
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift for varer til kemisk reduktion ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for disse varer.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1 , at indsætte som 2. pkt., at for disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varer til kemisk reduktion nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 9
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 2, at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes i elektrolyse, ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som anvendes til elektrolyse.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 2 , at indsætte som 2. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der anvendes i elektrolyse, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 10
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.
Det fremgår af § 11 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 3 , at indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i § 11 d, stk. 3, 2. pkt., om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 11
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 4, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.
Det fremgår af § 11 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 4 , at indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og varer, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring i § 11 d, stk. 1-4, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 8-11, således at afgiftsfritagelsen for kemiske reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebetalingen nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 11 d, at der indsættes som stk. 7, at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, der kan opnå godtgørelse for efter reglerne for mineralogiske processer m.v., er balanceret efter et fælles afgiftsniveau baseret på energiindholdet (GJ). Der kan derfor anvendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere 6 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af mineralolieafgift efter satsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 (2021-niveau):
zz [
]
Tilbagebetaling af afgiften på 225,2 øre pr. liter skal således nedsættes med 21,5 øre pr. Nm3.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte et nyt stk. 8 , således at de ændrede satser i § 11 d, stk. 1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12, indekseres. Afgiftssatserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at satserne for nedsættelse af tilbagebetaling for mineralogiske processer m.v. i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1-4 og 7, fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
Til nr. 13
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 1. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens § 17, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af mineralolieafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens § 17, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Til nr. 1
Der betales afgift af plantebeskyttelsesmidler efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Afgiften er en mængdeafgift pr. liter eller pr. kilogram middel. Afgiften bestemmes af midlets sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning.
Det fremgår af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, at der skal betales en afgift på 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter middel.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, at der skal betales en afgift på 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3, at der skal betales en afgift på 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.
Det foreslås, at afgiftssatsen i § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres, så afgiften vil komme til at udgøre 140 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets sundhedsbelastning, miljøbelastning og miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive mere attraktivt at bruge plantebeskyttelsesmidler med en lav belastning af sundhed og miljøet.
Til nr. 2
Basisafgiften fastsættes på baggrund af mængden af aktivstof for det enkelte plantebeskyttelsesmiddel. Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, at der betales en afgift af aktivstofkoncentrationen eller basisafgiften på 52,75 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.
Det foreslås, at afgiftssatsen i § 1, stk. 2, nr. 4, ændres, så afgiften vil komme til at udgøre 20 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.
Til nr. 1
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares CO2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse, efter kulafgiftsloven samt efter gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Efter CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, svares der desuden afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96) er implementeret i mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Det afgiftspligtige område følger af direktivet og udgør energiprodukter anvendt til motorbrændstof og opvarmning samt elektricitet.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, at der betales afgift af mineralolieprodukter m.v.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-20, hvad afgiftssatsen er for en række afgiftspligtige produkter, herunder blandt andet gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, fuelolie, karburatorvæske m.v.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at af andre kulbrintebrændstoffer og varer under position 3824 90 99 i EU’s kombinerede Nomenklatur, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Position 3824 90 99 i EU’s kombinerede Nomenklatur refererer til Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2021, da energibeskatningsdirektivets afgrænsning tager udgangspunkt i samme forordning. Forordningen er efterfølgende ændret, hvilket bl.a. har medført at position 3824 90 99 er ændret til position 3824 90 97. Det gælder dog ikke for tørv og afgiftspligtige varer nævnt i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, og gasafgiftslovens § 1.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, og gasafgiftslovens § 1, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.
Det fremgår desuden af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt., at der betales afgift af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.
Efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift af blandt andet stenkul, koks, brunkul og affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg.
Efter gasafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift af naturgas og bygas, som forbruges her i landet. Det samme gælder efter § 1, stk. 1, for gas fremstillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker.
Disse afgiftspligtige produkter efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven er således med enkelte undtagelser omfattet af pligten i CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, til at svare CO2-afgift. Satsen fremgår ligeledes af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, og er angivet i 2015-niveau.
Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 2, fremgår CO2-afgiftsreduktioner for benzin og diesel med indhold af biobrændstoffer. Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår CO2-afgiften af blandingsprodukter, der består af produkter nævnt i § 2, stk. 1, eller af produkter nævnt i § 2, stk. 1, og andre varer. Af disse produkter svares som udgangspunkt afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter CO2-afgiftsloven. Afgiftssatserne i CO2-afgiftsloven er beregnet på baggrund af en sats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau). Afgiften er dermed differentieret på baggrund af energiprodukternes CO2-udledning.
Praksis har tidligere været, at der er blevet opkrævet CO2-afgift af CO2-afgiftspligtige varer, selv om der ikke fremgik en afgiftssats for disse produkter i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2. Afgiften er blevet fastsat svarende til afgiftssatsen på en tilsvarende afgiftspligtig vare, der er anvendt til samme formål. Anvendelsesområdet for denne praksis og metoden til at fastsætte afgift svarer til det, der følger af udfyldningsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2. Der har dog ikke tidligere været praksis for at opkræve CO2-afgift af karburatorvæske, selvom produktet udleder CO2 ved forbrænding.
Den tidligere praksis er blevet ændret ved styresignal SKM2022.131.SKTST af den 18. marts 2022 om manglende satser i CO2-afgiftsloven. Der er herefter kun blevet opkrævet CO2-afgift af CO2-afgiftspligtige produkter, hvor afgiftssatsen fremgår af CO2-afgiftsloven, og der er mulighed for at søge om genoptagelse. Der er således udover karburatorvæske en række andre CO2-afgiftspligtige produkter, der i dag ikke opkræves CO2-afgift af.
Skatteforvaltningens praksisændring skete på baggrund af Skatterådets bindende svar af 23. februar 2021 (SKM2021.284.SR), hvor Skatterådet fandt, at der ikke kunne opkræves en afgift af et CO2-afgiftspligtigt opløsningsmiddel. Skatterådets afgørelse er begrundet med, at der i CO2-afgiftsloven for den afgiftspligtige vare ikke er fastsat en afgiftssats. På baggrund heraf foreslås det, at der indsættes en hjemmel til at afgiftspålægge en række produkter.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte som nr. 18 , at for karburatorvæske udgør CO2-afgiften 29,7 øre pr. liter.
Forslaget vil medføre, at der for karburatorvæske, som efter gældende ret er afgiftspligtigt efter CO2-afgiftsloven, skal betales afgift på 29,7 øre pr. liter i 2015-niveau. Afgiften er balanceret efter en sats på 170 kr. pr. ton CO2 i 2015-niveau, hvilket er svarende til fastsættelsen af de øvrige satser i CO2-afgiftsloven.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte som nr. 19 , at af varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-18, gælder den sats, som gælder for tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier.
Forslaget vil medføre, at der for de energiprodukter, hvor der ikke findes en afgiftssats i CO2-afgiftslovens § 2, skal betales afgift efter den sats, der gælder for det tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning eller tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller tilsætnings- eller fyldstof til motorbrændstof. Det vil også medføre, at for varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den udfyldningsbestemmelse, der gælder for afgiftspligtige varer efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2. Der vil således skulle betales CO2-afgift af afgiftspligtige varer, der i dag ikke er fastsat en CO2-afgiftssats for.
De afgiftspligtige varer, der omfattes af ændringen, er brændsler til opvarmning eller motorbrændstof, som er omfattet af udfyldningsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, og som ikke i øvrigt er omfattet af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-17, samt det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 18. Det medfører, at afgiftspligtige varer, der er omfattet af udfyldningsbestemmelsen, vil blive behandlet på samme måde, uanset om der beregnes CO2-afgift eller energiafgift.
Det vil medføre, at der kan opkræves CO2-afgift af alle varer, der er afgiftspligtige efter CO2-afgiftslovens § 1. Ændringen vil dermed bringe gældende ret i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende indtil udsendelsen af Skatteforvaltningens styresignal af den 18. marts 2022.
Afgiftssatsen oplistet i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, er balanceret efter varens CO2-udledning. Ved anvendelse af udfyldningsbestemmelsen vil beregningen af afgiftssatsen have tæt sammenhæng til varens faktiske CO2-udledning, om end den ikke hver gang vil svare præcist til den faktiske CO2-udledning.
Dermed vil afgiftssatsen for afgiftspligtige varer efter det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19, fremover kunne fastsættes ved brug af udfyldningsbestemmelsen.
Til nr. 2
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares CO2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse, efter kulafgiftsloven samt efter gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Efter CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, svares der desuden afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det at indsætte en udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftslovens § 2, nr. 19, hvorefter der skal betales afgift efter den sats, der gælder for det tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning eller tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller tilsætnings- eller fyldstof til motorbrændstof. Det vil også medføre, at for varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den udfyldningsbestemmelse, der gælder for afgiftspligtige varer efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2. Der vil således skulle betales CO2-afgift af afgiftspligtige varer, der i dag ikke er fastsat en CO2-afgiftssats for.
Afgiftssatsen oplistet i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, er balanceret efter varens CO2-udledning. Ved anvendelse af udfyldningsbestemmelsen vil beregningen af afgiftssatsen have tæt sammenhæng til varens faktiske CO2-udledning.
Afgiften vil dog ikke hver gang svare præcist til den faktiske CO2-udledning. Derfor foreslås en mulighed for at beregne afgiftssatsen på baggrund af en mere præcis opgørelse af varens CO2-udledning.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at indsætte som 3. pkt. , at registrerede virksomheder som alternativ til stk. 1, nr. 19, kan vælge, at den afgiftspligtige vares CO2-udledning beregnes eller analyseres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 8, og pålægges en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau).
Forslaget vil medføre at afgiftssatsen for afgiftspligtige varer omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19, vil kunne opgøres på baggrund af beregning, f.eks. ved støkiometriske beregninger, eller analyse af resultater fra akkrediterede målinger eller målinger af tilsvarende kvalitet til brug i røggasanalyser af varerne.
De konkrete krav til metoder til opgørelse af CO2-udledning vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Dermed vil afgiftssatsen for afgiftspligtige varer omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19, i CO2-afgiftsloven enten kunne fastslås ved brug af udfyldningsbestemmelsen eller på baggrund af beregning eller analyse på baggrund af akkrediterede målinger eller målinger af tilsvarende kvalitet af den relevante vare.
De afgiftspligtige varer, der omfattes af ændringen, er brændsler til opvarmning eller motorbrændstof, som er omfattet af udfyldningsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, og som ikke i øvrigt er omfattet af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-17, samt det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 18, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Det medfører, at afgiftspligtige varer, der er omfattet af udfyldningsbestemmelsen, vil blive behandlet på samme måde, uanset om der beregnes CO2-afgift eller energiafgift.
Det foreslås at afgiften, når muligheden for at beregne eller analysere CO2-udledningen fra produktet anvendes, skal balanceres ud fra 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau) og indekseres efter § 2, stk. 7. Satsen på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau) svarer til den afgiftssats, som de øvrige afgiftspligtige produkter er balanceret omkring. Satsen for energiprodukter, der fastsættes efter CO2-afgiftslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., vil således pr. 1. april 2023 være 181,7 kr. pr. ton CO2.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i § 2 som stk. 8 indsættes, at skatteministeren fastsætter regler for opgørelse af CO2-udledning, herunder krav til opgørelse af CO2-udledning og kontrol af afgiften efter det foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt., i CO2-afgiftsloven.
Når en virksomhed anvender denne opgørelsesmetode, gælder en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau), jf. det foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt., i CO2-afgiftsloven, som fremgår af lovforslagets § 5, nr. 2. Det er hensigten, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om følgende forhold:
Godkendte metoder til opgørelse af CO2-udledning.
Tidspunkt for indlevering af dokumentation for opgørelsesmetode skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder om indsendelse kan ske elektronisk.
Skatteministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, hvilke opgørelsesmetoder, der kan godtages, som opgørelse for afgiften. Det omfatter bl.a. opgørelse på baggrund af akkrediteret måling og måling af tilsvarende kvalitet til brug i støkiometriske beregninger eller i røggasanalyser. Skatteministeren vil desuden kunne fastsætte regler om krav til nøjagtigheden af analyserne.
Til nr. 4
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 13. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som CO2-afgiftslovens § 13 a, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af CO2-afgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som CO2-afgiftslovens § 13 a, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne hver for sig før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Til nr. 1
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at for registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med lovens § 1, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af varer omfattet af lovens bilag 1, der er udleveret fra virksomheden, jf. § 7. Det fremgår af § 6, stk. 2, 2. pkt., at i opgørelsen skal desuden medtages virksomhedens eget forbrug af varer, jf. dog § 8, stk. 4.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at henvisningen til § 8, stk. 4, udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås, at NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, ophæves.
Til nr. 2
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding.
Der er fastsat nærmere regler vedrørende målere og regler for måling m.v. i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og om godtgørelse af afgiften.
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 2, stk. 2, at afgiften udgør 5,0 kr. pr. kilo NO2-ækvivalenter udledt til luften ved forbrænding (grundsats i 2015-niveau). Det fremgår af § 2, stk. 3, at for kalenderår efter 2015 reguleres satserne i stk. 1 og 2 efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1-4, hvor der i følgende tilfælde er pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO2-ækvivalenter opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det fremgår af § 2, stk. 2, at hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, betales der afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet i NOx-afgiftslovens bilag 1.
Virksomheder, der ikke er forpligtet til at foretage måling, kan vælge at opgøre afgiften på baggrund af måling i overensstemmelse med § 1, stk. 2, eller betale afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet i NOx-afgiftslovens bilag 1.
Mindre energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt på under 30 MW er ikke forpligtet til at foretage måling efter § 1, stk. 2.
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 8, stk. 1-4, hvilke varer, der er fritaget for betaling af afgift.
Det følger af § 8, stk. 4, at fritaget for afgift er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Det er endvidere en betingelse for afgiftsfritagelsen, at energiproduktet er produceret inden for virksomhedens område. Afgiftsfritagelsen gælder ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, kendes f.eks. fra raffinaderier, som et olieraffinaderi.
Afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, er oprindeligt en implementering af artikel 21, nr. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003). Det fremgår af artikel 21, nr. 3, 1. pkt., at forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, ikke betragtes som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område.
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, for betaling af afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, for et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, vil medføre, at virksomheder vil skulle betale NOx-afgift for et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. NOx-afgiftslovens § 12. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som NOx-afgiftslovens § 14 a, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af NOx-afgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som NOx-afgiftslovens § 14 a, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal opgørelsen anvendes ved beregning af afgiften, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal opgøre afgift af den faktiske andel af udledningerne før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af udledningerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige udledninger før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er udledt på tidspunktet for afgiftsændringen, når udledningen er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden, jf. elafgiftslovens § 8, stk. 1. jf. § 15. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som elafgiftslovens § 13 a, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af elafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som elafgiftslovens § 13 a, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb afgiftspligtige udledninger af spildevand m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden, jf. lov om afgift af spildevand (herefter spildevandsafgiftsloven) § 14. Disse udledninger af spildevand m.v. kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse udledninger kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af spildevand, der udledes i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som spildevandsafgiftslovens § 16, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af udledningen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for udledninger, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af udledningen, som perioden med den ændrede afgiftssats til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er udledt 2.000 m3 spildevand i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 m3 spildevand.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for udledninger ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af spildevandsafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som spildevandsafgiftslovens § 16, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige udledninger før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af udledningerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige udledninger før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal opgøres af den mængde, der faktisk er udledt på tidspunktet for afgiftsændringen, når udledningen er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden, jf. lov om afgift af svovl (herefter svovlafgiftsloven) § 11. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de løbende leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som svovlafgiftslovens § 12, stk. 1, at for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes i én periode med en afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, beregnes af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af svovlafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som svovlafgiftslovens § 16, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige udledninger før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af udledningerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige udledninger før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal opgøres af den mængde, der faktisk er udledt på tidspunktet for afgiftsændringen, når udledningen er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden, jf. lov om ledningsført vand (herefter vandafgiftsloven) § 13. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som vandafgiftslovens § 22, stk. 1, at når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændringer uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen fremadrettet vil fremgå af vandafgiftsloven og således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gældende ret.
Det foreslås som vandafgiftslovens § 22, stk. 2, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne hver for sig før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved beregning af afgiften, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herunder forbrugsregistrerede virksomheder.
Det fremgår af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1-4, at afgiften for det enkelte plantebeskyttelsesmiddel bestemmes på baggrund af summen af midlets sundhedsbelastning (112,88 kr. pr. kilo eller liter middel pr. belastningsenhed), miljøeffektbelastning (112,88 kr. pr. kilo eller liter middel pr. belastningsenhed), miljøadfærdsbelastning (112,88 kr. pr. kilo eller liter middel pr. belastningsenhed) og aktivstofkoncentration/basisafgift (52,75 kr. pr. kilo eller liter aktivstof).
Afgiftssatserne er ved lov nr. 168 af 29. februar 2020 indekseret og forhøjes den 1. januar 2024 med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.
Det foreslås, at § 3, nr. 5, i lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring af afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.), ophæves.
Ophævelsen af § 3, nr. 5, foreslås, da bestemmelsen omhandler afgiftssatser, der skal træde i kraft den 1. januar 2024, der foreslås ændret ved dette lovforslags § 4.
Der henvises til i øvrigt til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 906 af 21. juni 2022, at den ændrede afgift for løbende elleverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ikrafttrædelsestidspunkt for lov nr. 906 af 21. juni 2022 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det følger af § 4, stk. 4, at stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for den efterfølgende afgiftsnedsættelse i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2030.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 3 og 4, som en konsekvensændring af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det vil betyde, at afgiftsberegning for løbende leverancer, som leveres i en afregningsperiode med en afgiftsændring, fremadrettet vil blive reguleret af det foreslåede § 14 a i elafgiftsloven som affattet ved lovforslagets § 7, nr. 1.
Det følger af § 3, stk. 4, i lov nr. 1268 af 13. september 2022, at den ændrede afgift for løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes, jf. § 1 i lov nr. 1268 af 13. september 2022, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det følger af § 3, stk. 5, at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for den efterfølgende afgiftsnedsættelse i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.
Det foreslås at ophæve § 3, stk. 4 og 5, som en konsekvensændring af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det vil betyde, at afgiftsberegning for løbende leverancer, som leveres i en afregningsperiode med en afgiftsændring, fremadrettet vil blive reguleret at lovforslagets § 7, nr. 1.
Det følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, at påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det følger af § 5, stk. 5, at såfremt der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 4.
Det foreslås at ophæve § 5, stk. 4 og 5, som en konsekvensændring af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det vil betyde, at afgiftsberegning for løbende elleverancer, som leveres i en afregningsperiode med en afgiftsændring, fremadrettet vil blive reguleret af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat ud fra, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, da det i Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og Politisk aftale om pesticidstrategien 2022-2026 af 10. februar 2022 er forudsat, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2023, hvilket ikke har været muligt grundet valget den 1. november 2022. Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 3-10, § 2, nr. 1, 3-10, og § 3, nr. 3, 5-12, træder i kraft den 1. januar 2025. Det fremgår af aftale om grøn skattereform af 8. december 2020, at afgiftsforhøjelserne for mineralogiske processer m.v. og landbrug og gartneri m.v. først indfases i 2025, da disse brancher er energiintensive og særligt konkurrenceudsatte.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5, nr. 2 og 3, da skatteministeren i forbindelse med ikrafttrædelsen fastsætter regler bl.a. om hvilke opgørelsesmetoder, der kan godtages, som opgørelse for afgiften.
Det foreslås med stk. 4 , at Skatteforvaltningen efter ansøgning fra en virksomhed kan tillade, at virksomheden foretager en skønsmæssig opgørelse af andelen af afgiftspligtig overskudsvarme for 2022, når Skatteforvaltningen vurderer, at opgørelsen svarer til den faktiske mængde afgiftspligtig overskudsvarme for perioden. Det er en forudsætning for tilladelsen, at virksomheden i 2022 har haft ikke-afgiftspligtig overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11, finder anvendelse.
Det har været Skatteforvaltningens praksis, at der for 2022 skulle betales den almindelige overskudsvarmeafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9-12, for overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11, finder anvendelse. Denne praksis foreslås med lovforslaget kodificeret fremadrettet, men ikke for 2022.
I 2022, hvor den omhandlede specifikke overskudsvarmeafgift ikke har været gældende, kan der være virksomheder, som har nyttiggjort anden afgiftspligtig overskudsvarme fra en godtgørelsesberettiget proces, og hvor denne overskudsvarme er blevet blandet med den omhandlede afgiftsfri overskudsvarme, og hvor virksomheden ikke kan måle eller ikke har målt andelen af afgiftspligtig overskudsvarme. De manglende målinger betyder, at mængden af afgiftspligtig overskudsvarme ikke kan opgøres korrekt. Det medfører, at virksomheden i stedet for overskudsvarmeafgiften skal betale den væsentligt højere energiafgift på de anvendte brændsler, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Da dette ikke er tilsigtet, foreslås det for 2022 at indføre en mulighed for skønsmæssig opgørelse af afgiftspligtig overskudsvarme efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, hvilket kan afhjælpe denne utilsigtede konsekvens.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at disse virksomheder således er blevet bedre og ikke dårligere stillet på grund af Skattestyrelsens praksis fra og med den 1. januar 2022.
Det foreslås i stk. 5, at afgiftspligtige varer, som efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, bliver omfattet af den nye afgift efter lovforslagets § 4 om bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, da de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
