Kilde

Til nr. 1

Lovens titel efter gældende ret er lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Det foreslås at ændre lovens titel til »lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling (Administrationsloven)«.

Ændringen af lovens titel sker som følge af udvidelsen af lovens formål og anvendelsesområde, som udover at fastlægge administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden) og Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) fremover også vil omfatte Fonden for Retfærdig Omstilling. For en nærmere beskrivelse af Fonden for Retfærdig Omstilling henvises til afsnit 2.7. Derudover ændres navnet på Den Europæiske Socialfond, så fonden fremadrettet hedder Den Europæiske Socialfond Plus. For en nærmere beskrivelse af Socialfonden Plus henvises til afsnit 3.1.2. og 3.2.4. Endelig foreslås det på baggrund af en mere hensigtsmæssig praktisk anvendelse af loven i fremstillingssammenhænge, at loven får populærtitlen Administrationsloven.

Til nr. 2

Fodnoten til den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond angiver, at i loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320, om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 289, om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 470, om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 259, om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.

Lovens fodnote foreslås ændret til: »I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1058/EU af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1057/EU af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1059/EU af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 94, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1056/EU af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.«

Ændringen medfører, at fodnoten til lovens titel bringes i overensstemmelse med forordningerne på området for perioden 2021-2027.

Til nr. 3

Efter gældende ret, fastlægger loven administration af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden.

Det foreslås overalt i loven at ændre »Regionalfonden og Socialfonden« til: »Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Ændringen sker som følge af udvidelsen af lovens formål og anvendelsesområde, som udover at fastlægge administrationen af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden Plus fremover også vil omfatte Fonden for Retfærdig Omstilling, som er en ny fond, der ligesom Regionalfonden og Socialfonden Plus skal administreres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR). Derudover ændres navnet på Den Europæiske Socialfond, så fonden fremadrettet hedder Den Europæiske Socialfond Plus. En nærmere beskrivelse af Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæisek Socialfond Plus findes i de almindelige bemærkninger henholdsvis afsnit 2.7. og afsnit 3.1.2. og 3.2.4.

Ændringen medfører, at der ved et fælles lovgrundlag for alle tre EU-fonde sikres rammerne for en koordineret og effektiv anvendelse af midlerne fra fondene, og der skabes et administrationsgrundlag for Fonden for Retfærdig Omstilling for programperioden 2021-2027 og frem. Lovforslaget omfatter derfor administrationen af følgende operationelle programmer: Regionalfondsprogrammet, Socialfond Plus-programmet, Interreg-programmer med dansk deltagelse samt eventuelt et selvstændigt program for Fonden for Retfærdig Omstilling. Loven omfatter også enhver senere ændring af disse programmer. Oplistningen af programmer er ikke udtømmende, men er de forventede programmer ved lovforslagets fremsættelse

Som nævnt indledningsvis i de almindelige bemærkninger i afsnit 1, anvendes betegnelsen ”strukturfondene” ikke længere i de nye forordninger for perioden 2021 - 2027.

Betegnelsen ”strukturfondene” er dog naturligt anvendt som begreb i forbindelse med hovedloven samt bemærkninger hertil og efterfølgende lovændringer.

De bestemmelser som med dette ændringslovforslag udvides til at omfatte både Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, skal fremover fortolkes i lyset heraf og forstås som omfattende alle tre fonde samt eventuelt også andre fonde omfattet af loven, selvom ældre lovgivning anvender begrebet ”strukturfonde”.

Lovgivning, som fortsat skal finde anvendelse uændret for projekter vedrørende perioden 2014 – 2020, som beskrevet nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 3, skal naturligvis forstås som hidtil, og berøres ikke af, de ændringer, som foreslås med dette ændringslovforslag.

Til nr. 4

I loven anvendes både benævnelsen »Europa-Kommissionen« og »Kommissionen«, idet Europa-Kommissionen er det formelle navn.

Det foreslås, at ændre »Kommissionen« til »Europa-Kommissionen« overalt i loven.

Der er tale om en teknisk ændring for at ensrette brugen af benævnelsen i loven, og ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, at loven har til formål at fastlægge administrationen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) og Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Union, gældende rådsforordninger og beslutninger truffet af Kommissionen. Loven har endvidere i henhold til § 1, stk. 2, til formål at fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter.

Det foreslås, at lovens § 1, stk. 1 , ændres, så lovens formål vil være, at fastlægge administrationen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Ændringen sker som følge af den foreslåede opdatering og udvidelse af lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.

Derudover korrigeres det i bestemmelsen, at der er tale om Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger og beslutninger, henstillinger og afgørelser truffet af Europa-Kommissionen i bred forstand.

Det foreslås, at lovens § 1, stk. 2 , ændres, således at loven endvidere har til formål at fastlægge administrationen af Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af de i stk. 1 nævnte fonde. Det vil sige midler, som Erhvervsministeriet tildeles på de årlige finanslove, til medfinanisering af fondene, herunder Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene følger samme regler, som gælder for EU-medfinansieringen. Det gælder eksempelvis reglerne om bortfald af tilskud og tilbagebetaling efter den gældende administrationslovs § 6, hvis projekter ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, eller at regler, herunder regler i bekendtgørelser, ikke overholdes. Der kan også gennemføres kontrol og tilsyn efter den gældende administrationslovs § 16, stk. 1-7 for så vidt angår Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af projekterne, jf. § 16, stk. 8.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret og en sproglig justering, som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, at loven - bortset fra kapitel 3 og 4 - finder anvendelse på fonde, hvis midler er overført fra rammerne til finansiering af Regionalfonden eller Socialfonden, og hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Det foreslås, at lovens § 1, stk. 3 , nyaffattes, således, at loven bortset fra kapitel 3, 3 a og 4 finder anvendelse på fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i henhold til finansforordningen, og hvor erhvervsministeren bestemmer det.

Det medfører, at kapitel 3 a ligeledes undtages fra at finde anvendelse på fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Der er tale om en konsekvensrettelse i forhold til lovforslagets § 1, nr. 21, hvor det tidligere kapitel 3 splittes op i kapitel 3 og 3 a.

Det medfører endvidere, at anvendelsesområdet for loven udvides til at omfatte fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, men hvor den pågældende fond eller instrument ikke er en del af rammerne for Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling.

Reglerne om delt forvaltning findes i artikel 63 mfl. i finansforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1–222).

Derudover får erhvervsministeren bemyndigelse til at beslutte om den givne EU-fond skal administreres efter loven.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke skal etableres et nyt administrationsgrundlag i dansk ret i det tilfælde, hvor der fra EU’s side foreslås nye fonde eller finansieringsinstrumenter med EU-midler i perioden 2021-2027 og senere programperioder, som skal administreres efter samme regler om delt forvaltning under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som det er gældende for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. Dermed kan erhvervsministeren beslutte, at en eventuel ny EU-fond under delt forvaltning kan administreres efter reglerne i dette lovforslag og efter gældende ret i øvrigt. I den sammenhæng skal EU-fonde forstås i bred forstand. Eksempelvis kan et budgetinstrument under EU’s flerårige finansielle ramme (MFF), som forvaltes efter principperne om delt forvaltning i finansforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046), administreres efter denne lov.

Tidligere har reglerne for administration af Socialfonden været anvendt på udmøntning af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. En sådan fond vil eksempelvis være i overensstemmelse med lovforslaget, ligesom brexittilpasningsreserven, som ved lovforslagets fremsættelse endnu ikke er endeligt forhandlet, ventes at kunne administreres i overensstemmelse med loven. Brexittilpasningsreserven er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2 og 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er tanken, at loven primært skal finde anvendelse på initiativer, der kan kædes sammen med det overordnede formål i artikel 174 TEUF. Er der tale om initiativer, der ligger udenfor erhvervsministerens ressort, kan ministeren i henhold til lovens § 8, henlægge hele eller dele af ansvaret for udmøntningen og forvaltningen af det konkrete initiativ til en anden minister.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, at tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden gives under den generelle strukturfondsforordnings mål om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 2 ændres således, at »vækst og beskæftigelse« bliver til »beskæftigelse og vækst« og »den generelle strukturfondsforordnings« bliver til »forordningen om fælles bestemmelser for fondene«.

Ændringen skyldes det opdaterede forordningsgrundlag,. Det ene af samhørighedspolitikkens overordnede mål benævnes fremover beskæftigelse og vækst i stedet for vækst og beskæftigelse. Derudover anvendes betegnelsen ”strukturfonde” ikke længere i de nye forordninger.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR) er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159.

Der er tale om en sproglig ændring, og ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., at erhvervsministeren under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer fordeler de regionalfonds- og socialfondsmidler, der tildeles under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, 2. pkt. , at erhvervsministeren under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer fordeler de midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, der tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde, herunder midler til administration, samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene.

Erhvervsministeren får herved hjemmel til at fordele midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling, ligesom det tydeliggøres, at der ligeledes er tale om midler til administration.

Det medfører, at erhvervsministeren fremadrettet vil fordele den finansielle ramme fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling samt midler til administration fra fondene til brug for administration (teknisk bistand). Den overordnede fordeling af midler til Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling fastlægges ud fra en række tildelingskriterier, hvor hver medlemsstat får tildelt et samlet beløb for hver fond til nærmere fordeling.

Fordelingen af midler under Regionalfonden og Socialfonden Plus mellem de forskellige mål, indsatser (tematisk koncentration) og regionskategorier fastlægges i forordningen om fælles bestemmelser for fondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), samt regionalfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058, og socialfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057.

Den nationale fordeling af midlerne varetages således af erhvervsministeren, og fordelingen fastlægges i de operationelle programmer med finansieringsplaner. Det ventes, at midlerne til teknisk assistance fastlægges i en særskilt prioritet i programmet.

Der skal eventuelt foretages en midtvejsevaluering i 2024 af indsatsen fra fondene, hvor en mindre del af midlerne for perioden 2026-2027 efter omstændighederne vil skulle omfordeles. Dette skal ske via en programændring i henhold til artikel 18 i forordningen om fælles bestemmelser for fondene jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR).

Da behov og hensyn kan ændre sig gennem programperioden 2021-2027, får erhvervsministeren med bestemmelsen også adgang til at omfordele midlerne løbende under forudsætning af, at dette sker i overensstemmelse med fællesskabsretlige regler og retningslinjer, herunder de gældende forordninger og programmer.

Til nr. 9

Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer de midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, der tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde, herunder midler til administration, samt Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af fondene, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Der findes ingen bestemmelser i gældende ret om bemyndigelse til at fordele midler til fondene i § 1, stk. 3, i gældende lov.

Det foreslås med bestemmelsen i § 3, stk. 2 , at erhvervsministeren under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer fordeler midler fra fondene i § 1, stk. 3.

Det medfører, at erhvervsministeren får hjemmel til at fordele midler fra fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Bestemmelsen kan blandt andet tænkes anvendt til at fordele midler fra brexittilpasningsreserven, som ved lovforslagets fremsættelse endnu ikke er endeligt vedtaget.

Erhvervsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af Regionalfonden og Socialfonden. Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 3, at erhvervsministeren ligeledes er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af Fonden for Retfærdig Omstilling. Der findes ingen bestemmelser i gældende ret om bemyndigelsen til at udpege myndigheder til administration af fondene.

Det foreslås med bestemmelsen i § 3, stk. 3 , at erhvervsministeren udpeger relevante myndigheder til administration af fondene.

Det medfører, at erhvervsministeren i overensstemmelse med finansforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046) artikel 63, stk. 3 og forordningen om fælles bestemmelser for fondene (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR)), artikel 71, stk. 1, for hvert program udpeger en forvaltningsmyndighed og en revisionsmyndighed. Disse myndigheder kan have ansvar for flere programmer. Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed, mens revisionsarbejdet kan udføres af et andet offentligt eller privat organ end revisionsmyndigheden under dens ansvar. Revisionsmyndigheden og ethvert sådant organ, der udfører revisionsarbejde under revisionsmyndighedens ansvar, skal fungere uafhængigt af de reviderede enheder.

Det følger af forordningen om fælles bestemmelser for fondene jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), at forvaltningsmyndigheden navnlig har følgende opgaver:

– Udvælge projekter i overensstemmelsen med forordningens artikel 73.

– Efterprøve at medfinansierede varer og tjenesteydelser leveres i overensstemmelse med reglerne, og at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt i forbindelse med projekter, er afholdt og betalt.

– Understøtte overvågningsudvalgets arbejde i overensstemmelse med forordningens artikel 75.

– Kontrollere bemyndigede organer.

– Sikre at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hvert projekt under det operationelle program, og at de gennemførelsesdata, der er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen, revisionen og evalueringen, indsamles samt sikre databeskyttelsen af data.

Forvaltningsmyndigheden kan også tildeles regnskabsfunktionen, der giver myndigheden ansvaret for at:

– Udarbejde og indsende betalingsanmodning til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med forordningens artikel 91,

– Udarbejde regnskaber i overensstemmelse med forordningens artikel 98, og opbevaring af bilag over alle regnskabselementer i et elektronisk system,

– Omregne de udgiftsbeløb, der er afholdt i en anden valuta, til euro ved hjælp af Europa-Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i regnskabssystemet af det organ, der har ansvaret for at udføre de opgaver.

Revisionsmyndigheden har ifølge forordningens artikel 77-80 navnlig følgende opgaver:

– Udførelse af systemrevisioner, revisioner af operationer og revisioner af regnskaber i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder for på uafhængig vis at give Europa-Kommissionen sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og at udgifterne i de regnskaber, der indgives til Europa-Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige.

– Udarbejde en årlig revisionserklæring og årlig kontrolrapport

– Udarbejde en revisionsstrategi baseret på en risikovurdering, idet der tages hensyn til den beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne, som omfatter systemrevisioner og revisioner af operationer. Revisionsstrategien skal omfatte systemrevisioner af nyligt udpegede forvaltningsmyndigheder og myndigheder, der er ansvarlige for regnskabsfunktionen, senest ni måneder efter det første år de har fungeret.

I lovforslaget anvendes begrebet administrationsmyndighed som en samlet betegnelse for forvaltningsmyndigheden og revionsmyndigheden for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling i Danmark. Som udgangspunkt vil erhvervsministeren både være forvaltningsmyndighed og revisionsmyndighed for fondenes virke i Danmark. Med den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, kan erhvervsministeren henlægge sine beføjelser til blandt andet underliggende myndighed. Det forventes, at kompetencen henlægges til Erhvervsstyrelsen, så Erhvervsstyrelsen bliver forvaltningsmyndighed og revisionsmyndighed.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, at erhvervsministeren kan forelægge betalingsanmodninger for Europa-Kommissionen, modtage betalinger fra Europa-Kommissionen og træffe afgørelse om tilsagn om og udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, fra Regionalfonden og Socialfonden.

Efter gældende ret findes erhvervsministerens hjemmel til at foretage tilbagebetalinger til Europa-Kommissionen i tekstanmærkning 107 ad 08.35.01 til finansloven.

Pligten til at foretage tilbagebetalinger til EU-budgettet i tilfælde af uregelmæssigheder er beskrevet nærmere i artikel 104 i forordningen om fælles bestemmelser for fondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), men tilbagebetaling er ikke udlagt som en opgave for hverken forvaltningsmyndigheden eller revisionsmyndigheden, jf. artikel 72-77 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR).

Det foreslås med tilføjelsen af 2. pkt. i § 3, stk. 2, der bliver til stk. 4, at erhvervsministeren kan foretage tilbagebetalinger til Europa-Kommissionen af tilskud fra fondene i tilfælde af konstaterede fejl eller uregelmæssigheder.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Den medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen får en eksplicit lovhjemmel til at foretage tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb til støttemodtagere tilbage til Europa-Kommission. Bestemmelsen ventes at blive anvendt i de tilfælde, hvor enten forvaltningsmyndigheden, revisionsmyndigheden, Europa-Kommissionen eller andre kontrolinstanser i forbindelse med et kontrolbesøg eller en administrativ kontrol konstaterer udgifter, som ikke kan støttes af fondene, og hvor programbidraget til den konkrete aktivitet annulleres og derved skal tilbagebetales til Europa-Kommissionen i henhold til eksempelvis artikel 103 og 104 i forordningen om fælles bestemmelser for fondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR).

Bestemmelsen kan også finde anvendelse ved tilbagebetaling af for meget udbetalt forskud eller lignende fra Europa-Kommissionen.

Bestemmelsen indeholder alene en bemyndigelse af ministeren til at foretage tilbagebetalinger til Europa-Kommissionen, hvis det skulle blive nødvendigt i henhold til reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR). Tilbagebetalingen vil ske på vegne af Danmark, som er berettiget og dermed også forpligtet i forhold til modtagelse af betalinger i henhold til forordningen.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, at regioner inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond kan medfinansiere projekter. Regioner kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere projekter under Regionalfonden og Socialfonden.

Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 2, 1. pkt. , at »Den Europæiske Socialfond« ændres til: »Socialfonden Plus«.

Ændringen skyldes det opdaterede forordningsgrundlag, hvorefter Den Europæiske Socialfond ændrer navn til Den Europæiske Socialfond Plus. Der er tale om en teknisk ændring, og ændringen har ingen materiel betydning.

Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt. , at regioner med hjemmel i anden lovgivning kan medfinansiere projekter under Regionalfonden, Socialfonden Plus samt Fonden for Retfærdig Omstilling.

Det medfører, at regionerne og regionale institutioner kan deltage i og medfinansiere projekter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling via anden lovgivning udover § 15, stk. 5, i lov om erhvervsfremme, f.eks. ved deltagelse af universitetshospitaler som videnspartnere inden for sundhedsinnovation eller ved erhvervsskolers udvikling af aktiviteter for elever med fokus på grøn omstilling. Regionerne og regionale institutioner vil tilsvarende kunne medfinansiere projekter fra fondene i forlængelse af deres faste opgaver i henhold til konkret hjemmel i lovgivningen. I den konkrete lovgivning på andre områder end erhvervsfremme er specifik henvisning til Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling dog ikke nødvendig for ansøgning til og deltagelse i projekter efter bestemmelsen.

Der er dermed tale om en tilpasning af den gældende bestemmelse til administrationsgrundlaget, der nu omfatter Fonden for Retfærdig Omstilling. Ændringen er en konsekvens som følge af den ny struktur med fondene.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis det konstateres, at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at projektet ikke når de forudsatte resultater, at de gældende regler ikke overholdes, herunder betingelserne i den gældende lov og administrative bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven eller de gældende forordninger og programmer på området, eller forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede, herunder at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, tages under rekonstruktionsbehandling, eller der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.

Det foreslås med bestemmelsen i § 6, stk. 2 , at sætningen »eventuelt med tillæg af renter« udgår.

Det foreslås, at der i stedet indsættes et selvstændigt stykke i § 6, stk. 3. Det findes nødvendigt at henvise til rentelovens regler for at undgå tvivl om, at disse finder anvendelse, idet rentelovens almindelige område er pengekrav på formuerettens område, jf. rentelovens § 1, stk. 1. Se nærmere under lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 1, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis det konstateres, at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at projektet ikke når de forudsatte resultater.

Hvor fællesskabsretlige regler giver adgang til det, kan uretmæssige udbetalte beløb kræves tilbagebetalt helt eller delvist som en forholdsmæssig andel af det samlede uretmæssige udbetalte beløb. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 103, stk. 1, skal medlemsstaterne beskytte EU-budgettet og foretage finansielle korrektioner ved at annullere støtten fra fondene helt eller delvist, når der er tale om uregelmæssigheder i udgifterne. Medlemsstaterne skal i henhold til forordningens betragtning 70 foretage proportionale foranstaltninger og skal dermed tage uregelmæssighedens karakter, alvor og hyppighed i betragtning sammen med uregelmæssighedens finansielle indvirkning på EU-budgettet. Hvor uregelmæssigheder ikke kan kvantificeres præcist, skal der anvendes en fast korrektionssats på de berørte udgifter. Et eksempel herpå findes i Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 3452 af 14. maj 2019 om fastlæggelse af retningslinjerne for fastsættelse af finansielle korrektioner, der skal foretages for udgifter, som finansieres af Den Europæiske Union, som følge af manglende overholdelse af gældende regler for offentlige udbud, hvor der er fastsat finansielle korrektionssatser ud fra typer af uregelmæssigheder, som er i strid med de regler om offentlige udbud, der gælder for kontrakter, som medfører udgifter, der finansieres af Den Europæiske Union under delt forvaltning.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 2, nr. 1 , indsættes »mål for output eller«

Tilskud kan således bortfalde helt eller delvist, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis det konstateres, at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at projektet ikke når de forudsatte mål for output eller resultater.

Det medfører, at det over for projekterne tydeliggøres, hvornår et tilskud helt eller delvist kan bortfalde, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, og at dette også gælder, hvis projektet ikke inden for projektperioden når de forudsatte output eller resultater. Erhvervsministeren følger op på projekternes fremdrift ved løbende afrapporteringer og påser, at vilkårene i tilsagnet er opfyldt. Projekterne angiver i de indsendte ansøgninger, hvilke resultater der forventes opnået med gennemførelsen af de planlagte aktiviteter, hvortil der søges tilskud. I det tilsagn, der indgås mellem tilsagnsmodtageren eller operatøren og forvaltningsmyndigheden, er de forudsatte krav til resultater nærmere fastlagt.

Med begreberne »output« og »resultater« forstås de indikatorer, der er opstillet i projektet og godkendt i forbindelse med meddelelse af tilsagn eller efterfølgende eventuelt er ændret med tilsagnsgivers accept. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at lade et tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt eller delvist over for konkrete projekter, der ikke opnår de forudsatte mål for output og resultater, som er fastsat, og på den måde ikke bidrager til at opnå det generelle mål for prioriteten i programmet. Ved output forstås eksempelvis antal virksomheder, der modtager støtte i projektet eller antal innovative virksomheder som følge af projektets aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse af gældende ret og indsat for at ensrette terminologi i loven med den anvendte terminologi i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR).

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, at tilskud kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, eventuelt med tillæg af renter. Bestemmelsen er foreslået konsekvensrettet i lovforslagets § 1, nr. 13, som følge af dette ændringspunkt.

Det følger af § 1, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling, at renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område.

Det foreslås med bestemmelsen i § 6, stk. 3 , at tilbagebetalingskrav kan tillægges renter efter rentelovens regler.

Med ændringen fremgår det nu udtrykkeligt, at tilbagebetalingskrav kan tillægges renter efter rentelovens regler, selvom tilbagebetalingskrav ikke ligger indenfor rentelovens almindelige område .

Det medfører, at krav om hel eller delvis tilbagebetaling af et allerede udbetalt tilskud kan tillægges renter efter rentelovens regler. Det følger blandt andet af § 5, stk. 1, i renteloven, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

EU-Domstolen har i flere sager på bl.a. statsstøtteområdet slået fast, at medlemsstaterne er forpligtet til at opkræve renter i forbindelse med tilbagebetalingskrav. Se eksempelvis Domstolens dom af 5. marts 2019 om Eesti Pagar AS mod Ettevõtluse Arendamise Sihtasutus og Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium, betragtning 132 og 142.

Ved anvendelse af den foreslåede bestemmelse i praksis kan der således være tilfælde, hvor erhvervsministeren er forpligtet til at kræve renter ved tilbagebetalingskrav, herunder ved krav om tilbagebetaling af tilskud efter brud på EU’s statsstøtteregler, og tilfælde hvor der ikke nødvendigvis består en sådan forpligtelse. Oftest vil der ikke bestå en retlig forpligtelse til at kræve renter af tilbagebetalingskrav. Det gælder eksempelvis, hvis der er udbetalt for meget i tilskud på baggrund af et bilag, som af en eller flere grunde ikke er støtteberettiget.

Hvis det efter en konkret vurdering konstateres en pligt til at opkræve renter, vil rentelovens regler kunne finde anvendelse. Hvis andet følger af anden lovgivning eller gældende ret vedrørende den konkrete type tilbagebetalingskrav, herunder fx tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, vil dette dog skulle følges. Oftest vil der ikke bestå en retlig forpligtelse til at kræve renter af tilbagebetalingskrav. Det gælder eksempelvis, hvis der er udbetalt for meget i tilskud på baggrund af et bilag, som af en eller flere grunde ikke er støtteberettiget.

I tilfælde, hvor der ikke vurderes at være en pligt til at opkræve renter, vil det blive vurderet ud fra de regler, der fastlægges for administrationen af tilskud fra fondene i henhold til den gældende administrationslovs § 6, stk. 1, om rente skal opkræves, og det vil så i givet fald ske i henhold til renetlovens regler.

Det foreslås med bestemmelsen i § 6, stk. 4 , at stk. 1-3 tillige gælder for indgivelse af en ansøgning om eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra offentlige midler til medfinansiering af aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Offentlige midler til medfinansiering samt øvrige finansieringskilder af fondene skal følge samme regler, som gælder for EU-medfinansieringen. Det betyder, at reglerne i § 6, stk. 1-3, også gælder for den medfinansiering, som ydes med midler fra Erhvervsministeriets bevillingsmæssige hjemler, herunder midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Social- og Ældreministeriets bevillingshjemler samt regionernes medfinansiering af projekter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Til nr. 15

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at afgørelser efter den gældende lov eller efter forskrifter udstedt i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bemyndigelsen er anvendt således, at klageadgangen er afskåret for så vidt angår afgørelser truffet af forvaltningsmyndigheden for fondene, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1806 af 28. december 2018 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Det foreslås med bestemmelsen i § 7, stk. 2, 2. pkt. , at erhvervsministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter 1. pkt., kan begrænse prøvelsen til kun at omfatte retlige forhold.

Det medfører, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan bestemme, at klager over afgørelser vil kunne begrænses til vurdering af, om en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed lever op til de formelle krav til afgørelser, herunder bl.a. forvaltningslovens regler samt forvaltningsretlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed m.v. Det betyder, at erhvervsministeren som udgangspunkt ikke foretager en fuld prøvelse af en konkret afgørelse og således kun prøver om myndigheden overholder de retlige grænser . Der er således tale om, at rekursmyndigheden ikke foretager en prøvelse af skønnet ved vurdering af eksempelvis udvælgelseskriterier.

Den foreslåede bestemmelse ventes i praksis fortrinsvist anvendt ved prøvelsen i sager, hvor erhvervsministeren i medfør af den gældende lovs § 8, stk. 2, har uddelegeret afgørelseskompetence til andre offentlige myndigheder eller private. Delegation af afgørelseskompetence kan for eksempel omfatte forvaltningsmyndighedsopgaven for programmer til en anden myndighed, hvis opgaven mere hensigtsmæssigt kan varetages af et sektorministerium eller en decentral myndighed. Henlæggelsen kan omfatte hele eller dele af ansvaret.

Delegation af afgørelseskompetence til private kan ske efter reglen i § 8, stk. 2. I forbindelse med et eventuelt afslag skal der anvises klageadgang til myndigheden med den originære kompetence, dvs. som udgangspunkt erhvervsministerens underliggende myndighed. Ved delegation til private skal rekursinstansen foretage fuld prøvelse af sagen. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at afskære den fulde prøvelse, medmindre det er en anden offentlig myndighed, der foretager skønnet.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, at erhvervsministeren efter aftale med vedkommende minister kan henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete regionalfonds- og socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.

Det foreslås med bestemmelsen i § 8, stk. 1 , at »regionalfonds- og socialfondsaktiviteter« ændres til: »aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Ændringen medfører, at aktiviteter under Fonden for Retfærdig Omstilling også omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 17

Den gældende overskrift til kapitel 3, er »Overvågningsudvalg og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3 til »Overvågningsudvalg«.

Ændringen af overskriften foreslås for at præcisere, hvilke regler der regulerer overvågningsudvalgene.

Til nr. 18

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, at erhvervsministeren nedsætter et eller flere overvågningsudvalg for programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »vækst og beskæftigelse« til: »beskæftigelse og vækst«.

Ændringen skyldes det opdaterede forordningsgrundlag, hvorefter det ene af samhørighedspolitikkens overordnede mål fremover benævnes beskæftigelse og vækst. Der er tale om en sproglig ændring, og ændringen har ingen materiel betydning

Derudover ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissionen« i § 9, stk. 1, 2. pkt . Der er tale om en teknisk ændring, og ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 19

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, at overvågningsudvalget varetager de opgaver, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320, om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Det foreslås med ændringen i bestemmelsen i § 9, stk. 2 , at henvisningen opdateres til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik .

Det fastsættes med ændringen, at overvågningsudvalget varetager de opgaver, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 40, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at overvågningsudvalget har følgende opgaver:

– Overvågningsudvalget undersøger:

  – fremskridt med hensyn til gennemførelsen af programmet og opnåelse af delmål og mål

  – eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets præstation, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål

  – programmets bidrag til at håndtere de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er knyttet til gennemførelsen af programmet,

  – de elementer i forhåndsvurderingen, der er anført i artikel 58, stk. 3, og det strategidokument, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1

  – fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og opfølgning på konstaterede forhold

  – gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

  – fremskridt med hensyn til gennemførelsen af operationer af strategisk betydning, hvis det er relevant

  – opfyldelse af grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

  – fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner, partnere og støttemodtagere, hvis det er relevant

  – oplysninger vedrørende gennemførelsen af programmets bidrag til InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 14 eller de midler, der overføres i overensstemmelse med artikel 26, hvis det er relevant,

– Overvågningsudvalget godkender:

  – den metode og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, jf. dog artikel 33, stk. 3, litra b), c) og d). Efter anmodning fra Europa-Kommissionen forelægges den metode og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, for Europa-Kommissionen senest 15 arbejdsdage forud for forelæggelsen for overvågningsudvalget

  – den endelige præstationsrapport for programmer, der støttes af fondene

  – evalueringsplanen og eventuelle ændringer heraf

  – ethvert forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændringer af et program, herunder overførsler i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, og artikel 26.

Overvågningsudvalget kan komme med anbefalinger til forvaltningsmyndigheden, herunder om foranstaltninger til at reducere den administrativ byrde for støttemodtagere.

Det påhviler overvågningsudvalget, herunder dets sekretariat, at sikre, at overvågningsudvalgets forretningsorden og virke i øvrigt er i overensstemmelse med de opgaver, som følger af forordningens bestemmelser.

Til nr. 20

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, at medlemmerne af overvågningsudvalgene repræsenterer ministerier, regionale og kommunale parter samt eventuelt relevante organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter. Repræsentanter fra Europa-Kommissionen deltager i arbejdet i overvågningsudvalgene, hvor de har en rådgivende funktion. En repræsentant for Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond kan deltage i arbejdet i overvågningsudvalgene i en rådgivende funktion under de programmer, Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond bidrager til. Erhvervsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende overvågningsudvalg træffe beslutning om udpegning af nye eller yderligere medlemmer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Der udpeges tillige suppleanter. Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 4, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om overvågningsudvalgenes sammensætning. Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 5, at erhvervsministeren varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene. Endelig følger det af den gældende § 9, stk. 6, at overvågningsudvalgene selv fastsætter deres forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forordningers og programmers bestemmelser.

En liste over overvågningsudvalgets medlemmer skal offentliggøres på forvaltningsmyndighedens hjemmeside.

Den nuværende sammensætning er fastsat i bekendtgørelse nr. 1810 af 30. december 2018, hvori der tages udgangspunkt ved fastlæggelse af den fremtidige sammensætning.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9, stk. 4 , at sammensætningen af overvågningsudvalget fastsættes i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

Det medfører, at erhvervsministeren lige som efter gældende ret har hjemmel til at fastsætte regler om overvågningsudvalgenes sammensætning, og at det fremadrettet skal ske i overensstemmelse med artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser for fondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR). Tilpasningen sker som en konsekvensændring af de nye forordninger for fondene for perioden 2021-2027, hvor det følger af artikel 39, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), at medlemsstaten fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en afbalanceret repræsentation fra de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt repræsentanter for de i artikel 8 omhandlede partnere.

Det følger af kapitel IV i Europa-Kommissionens delegerede forordning nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde, at ved formuleringen af reglerne for medlemskab af overvågningsudvalget tager medlemsstaterne hensyn til inddragelse af partnere, der har været involveret i udarbejdelsen af programmerne, og søger at fremme ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling. Medlemmerne af overvågningsudvalgene vil derfor repræsentere ministerier, regionale og kommunale parter samt eventuelt relevante organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, samt øvrige relevante partnere, som har været involveret i de operationelle programmers tilblivelse. Derudover skal repræsentanter fra Europa-Kommissionen deltage i arbejdet i overvågningsudvalget, hvor de har en rådgivende funktion. En repræsentant fra henholdsvis Finansministeriet og Rigsrevisionen kan deltage i arbejdet i overvågningsudvalget, hvor de har en rådgivende funktion. Endvidere kan en repræsentant fra henholdsvis Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond deltage i arbejdet i overvågningsudvalget i en rådgivende funktion, såfremt disse institutioner bidrager til programmerne.

Til nr. 21

Efter kapitel 3 i gældende ret er indstillingsretten til midlerne under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse samlet i samme kapitel som reglerne for nedsættelse af overvågningsudvalg.

Det foreslås, at der efter § 9 indsættes et nyt kapitel 3 a , med overskriften »Indstilling af midler under målet om beskæftigelse og vækst«.

Det medfører, at indstillingsretten til midlerne under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse samles i ét selvstændigt kapitel. Baggrunden for ændringen er, at flere EU-fonde i perioden 2021-2027 samles under erhvervsministerens ressort, og derfor er der flere indstillingsberettigede organer, som skal reguleres efter dette lovforslag. Af fremstillingsmæssige årsager foreslås det at opdele bestemmelserne om nedsættelse af overvågningsudvalget for fondene og bestemmelserne om indstillingsretten således i kapitel 3 og 3 a.

(§ 9 a)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler.

Erhvervsministeren har efter gældende ret ingen selvstændige beføjelser til at anvende regionalfonds- eller socialfondsmidler.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 a, stk. 1 , at erhvervsministeren fastlægger den nærmere fordeling af midler under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst fra de i § 1, stk. 1, nævnte fonde mellem indstillingsberettigede myndigheder. Erhvervsministeren kan beslutte, at ministeren selv udmønter dele af midlerne, hvis særlige forhold tilsiger det.

Bestemmelsens 1. pkt., medfører, at erhvervsministeren fordeler midlerne fra Regionalfonden, Socialfonden Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, regionsrådene, social- og ældreministeren, samt nedsatte indstillingsudvalg for Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 9 b-f. Lige som det er tilfældet efter lovforslagets § 1, nr. 8, skal den nærmere fordeling mellem de indstillingsberettigede myndigheder og enheder ske inden for rammerne af gældende forordninger, beslutninger truffet af Europa-Kommissionen samt vejledninger. Det betyder for eksempel, at erhvervsministeren som udgangspunkt kan beslutte at lade Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstille om anvendelse af hovedparten af midlerne, men ministeren kan således ikke fravige gældende forordningskrav om tematisk koncentration, herunder at der skal anvendes mindst 8 pct. til bæredygtig byudvikling under Regionalfonden.

Ved tildeling af midler fra Socialfonden Plus til regionerne (forventeligt 20 pct. af socialfondsmidlerne), fordeler erhvervsministeren midlerne til regionsrådene overordnet set. Herefter er det op til Danske Regioner og det enkelte regionsråd at aftale, hvordan den nærmere fordeling mellem regionsrådene skal være. Der gælder dog særlige regler for Region Sjælland, der er en overgangsregion, hvorfor der her kan gælde særlige regler for andelen af midler, som regionen på forordningsniveau har krav på at modtage. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt., medfører, at erhvervsministeren kan beslutte, hvordan midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst skal anvendes, og selv udmønte dele af midlerne hvor særlige forhold tilsiger det. Ved særlige forhold forstås, at det fremgår direkte af programmerne, at erhvervsministeren selv udmønter dele af midlerne m.v.

Ministerens udmøntning skal til enhver tid respektere fællesskabsretlige regler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), herunder navnlig inddragelse af partnerskabet og overvågningsudvalget, jf. artikel 8 og 40, medlemsstaternes ansvar, jf. artikel 69, samt udvælgelse af projekter, jf. artikel 73.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, Erhvervsministeren følger de indstillingsberettigede organers indstilling af projekter til tilsagn og afslag, medmindre indstillingerne ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, operationelle programmer eller andre forskrifter.

Indholdsmæssigt er bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, en videreførelse af gældende ret, men bestemmelsen udvides til at omfatte indstillinger fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, regionsrådene, social- og ældreministeren samt indstillinger om anvendelse af midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

Derudover er bestemmelsen justeret sprogligt, idet den legalitetskontrol, som erhvervsministeren udfører ikke er en fuldstændig prøvelse af indstillingens overensstemmelse med al gældende ret, idet ressourcemæssige hensyn taler afgørende imod at skulle undersøge en ansøgers opfyldelse af enhver tænkelig lovgivningsmæssig forpligtelse. I øvrigt påhviler pligten til at overholde gældende lovgivning i forbindelse med udførelsen af det projekt, der ansøges om midler til, ansøger selv.

Bestemmelsen medfører, at erhvervsministeren foretager en legalitetskontrol af indstillingerne, og følger indstillingerne ved at udstede tilsagn eller afslag i henhold dertil, medmindre legalitetskontrollen giver anledning til undlade dette.

Erhvervsministeren påser om formelle krav er overholdt, men ikke indstillingens faglige indhold.

Nedenstående beskrivelse af legalitetskontrollen er ikke udtømmende, og omfanget af legalitetskontrollen vil variere fra sag til sag afhængig af de konkrete omstændigheder vedrørende ansøgningen.

Efter midlerne har været annonceret i overensstemmelse med lovforslagets §§ 9 b-f og indstillet til erhvervsministerens legalitetskontrol påses, om ansøgningen ved modtagelse og efter tilstrækkelig oplysning af sagen er i overensstemmelse med det relevante operationelle program. Såfremt det konstateres, at ansøgningen eller indholdet i ansøgningen ikke lever op til gældende lovgivning eller det relevante program, dvs. regionalfondsprogrammet, socialfondsprogrammet samt eventuelt programmet og planerne for Fonden for Retfærdig Omstilling, giver erhvervsministeren afslag på ansøgningen. Tilsvarende giver erhvervsministeren afslag på ansøgninger, som ikke lever op til andre forskrifter.

Legalitetskontrollen i forhold til gældende lovgivning omfatter relevante EU-retsakter, herunder navnlig de fælles bestemmelser for fondene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), regionalfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058, socialfondsforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057, EU’s statsstøtteregler, jf. artikel 107, stk. 1 TEUF, samt relevant dansk lovgivning, herunder navnlig lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018 med senere ændringer, udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, samt nærværende lovforslag. Det kan eksempelvis være en kommunes disposition i relation til kommunalfuldmagtsreglerne, hvor erhvervsministeren i forbindelse med ansøgningsprocessen bliver bekendt med et retsstridigt forhold. Det kan også eksempelvis være en privat virksomhed, som på grund af EU’s statsstøtteregler ikke kan varetage opgaven i projekter, idet dennes støtteloft i henhold til de minimis-forordningen er nået, og dermed ikke kan modtage yderligere støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013.

Som led i legalitetskontrollen i forhold til programmerne påses blandt andet ansøgningens beskrivelse af overensstemmelse med den pågældende prioritet i programmet. Eksempelvis forventes ansøger at redegøre for, hvordan de ansøgte aktiviteter lever op til de aktiviteter, som efter programmerne er støtteberettigede. Udover aktiviteter kan det også være relevant at påse, om partnerkredsen er i overensstemmelse med kravene i programmerne, for eksempel hvor det kun er kommuner, der kan søge under en prioritet. Det vil fremgå nærmere af programmerne, hvilke krav der skal overholdes, hvor også henvisning til øvrige EU-regler, herunder horisontale principper om lighed mellem kvinder og mænd, ikke-diskrimination, FN’s bæredygtighedsmål, miljøbeskyttelse samt respekt for EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder, vil fremgå. Da de nævnte horisontale principper gælder ved gennemførelsen af fondene og EU-forordninger gælder umiddelbart i medlemsstaterne, er det ikke nødvendig at fastsætte øvrige regler.

Almindelige administrative aspekter ved vurdering af ansøgningen påses i overensstemmelse med gældende forordninger, herunder om der er tale om interesseforbundne parter, om projektperioden er realistisk, om der er tale om indkøb og etablering af infrastruktur, om ansøger har den nødvendige administrative og økonomiske kapacitet til at drive et projekt m.v.

Derudover påses den af ansøger opstillede interventionslogik med aktiviteter, output og resultater, om påtænkte indkøb håndteres efter gældende udbudsregler eller EU-retlige krav om sund finansforvaltning og sparsommelighed, om ansøger kan redegøre for håndtering af den potentielle støtte i forhold til EU’s statsstøtteregler, ligestilling, inklusion, ikkeforskelsbehandling m.v

Med andre forskrifter menes blandt andet administrative forskrifter, som er udstedt i medfør af gældende lovs § 16, stk. 7, hvor erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol, tilsyn, regnskaber, revision, effektmåling og evaluering samt om budgetter og projektrapporter. Der er i medfør af den gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i lovens § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, og § 16, stk. 6 og 7. Der påtænkes udstedt lignende administrative forskrifter med dette lovforslag. I forhold til indstillinger fra regionsrådene, jf. den foreslåede § 9 d, vil det fx også kunne påses, at der er foretaget høring af RAR.

I tilfælde af en ansøgning indstilles til afslag, påses det om indstillingen er tilstrækkelig til at kunne danne grundlag for erhvervsministerens (forvaltningsmyndighedens) afgivelse af afslag på ansøgningen, idet afslaget, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor påses om forvaltningslovens regler og forvaltningsrettens almindelige principper iagttages

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 a, stk. 3, at erhvervsministeren endvidere kan fastlægge den nærmere fordeling af midler til administration fra de i § 1, stk. 1, nævnte fonde til støtteberettigede aktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

Bestemmelsen medfører, at erhvervsministeren kan foretage en nærmere fordeling af midler til medfinansiering af omkostningerne til administration (teknisk bistand) til organer, der udfører aktioner, som er berettiget til sådan støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), herunder fx de organer, som yder sekretariatsbistand til indstillingsudvalg.

Teknisk bistand er nærmere beskrevet i afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen er indsat for at afspejle muligheden for at yde teknisk bistand til bl.a. organer, som yder sekretariatsbistand til indstillingsudvalg, jf. artikel 36, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR).

Bestemmelsens anvendelsesområde vil være de tilfælde, hvor teknisk bistand fordeles efter § 3, stk. 2, 2. pkt., til andre end forvaltningsmyndigheden eller revisionsmyndigheden, og hvor udbetaling af teknisk bistand skal administreres af forvaltningsmyndigheden, fx i form af udstedelse af tilsagn og efterfølgende kontrol og revision.

Der vil i medfør af lovens § 6, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om fordelingen af midler til administration.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 a, stk. 4 , at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udmøntning af de i stk. 1, 2. pkt. omhandlede midler.

Det medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen får adgang til at fastsætte regler med henblik på at sikre en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med den konkrete udmøntning af aktiviteter efter bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., hvad enten de administreres af ministeren eller underliggende myndighed, herunder hvem der indstiller om anvendelse af midlerne. Der gives ikke med bestemmelsen adgang for ministeren til at uddelegere afgørelseskompetence ud over, hvad der er fastsat i §§ 7 og 8 efter gældende ret.

Det er hensigten med bestemmelsen, at erhvervsministeren blandt andet kan fastsætte regler om ansøgning, tildeling og udbetaling af midler, støtteberettigede udgifter, vilkår for tilsagn og revision m.v. Den konkrete administration vil blive tilrettelagt med sigte på at sikre en effektiv og gennemsigtig udnyttelse af midlerne.

(§ 9 b)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter bestemmelsens stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af de gældende forordninger og de operationelle programmer kan fastsætte temaer for anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 b, stk. 1 , at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus og Regionalfonden, herunder blandt andet tilskud vedrørende byudvikling, jf. dog § 9 c.

Det medfører, at de regional- og socialfondsmidler, som er tildelt bestyrelsen, herunder også midler til by-indsatsen, jf. dog den foreslåede § 9 c, indstilles og udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Med udgangspunkt i strategien kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med den foreslåede bestemmelse udbyde regional- og socialfondsprojekter og indkalde åbne ansøgningsrunder inden for de udvalgte indsatsområder i strategien.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan med henblik på at kunne tage hensyn til de behov, der kan være for at tilpasse bestyrelsens arbejde efter skiftende prioriteringer, vælge at nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle ansøgninger i medfør af lov om erhvervsfremme. Dette kan blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages, eller hvis der modtages ansøgninger, inden for områder, der kræver særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byudvikling, digitalisering og turisme.

Det forventes, at f.eks. de tværkommunale erhvervshuse, klynger, videninstitutioner m.v. sammen eller enkeltvis kan være ansøger på operatørrollen i de udbudte projekter. Ligeledes kan juridiske personer være operatører eller tilsagnsmodtagere. Operatøren i et projekt varetager bl.a. administrationen af projektet, og regnskabsaflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende regional- og socialfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative omkostninger. Dermed går en større del af fondsmidlerne fra EU til virksomhedsrettede indsatser, og det bliver mere attraktivt for private virksomheder at byde ind på et projekt.

Såfremt bestyrelsen udbyder projekter, informeres der om ansøgningsrundens indhold og omfang. Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal ske efter en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler. Ansøgninger om tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden Plus indstilles til erhvervsministeren.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 b, stk. 2 , at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af de gældende forordninger og de operationelle programmer kan fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Regionalfonden og Socialfonden Plus.

Det medfører, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan pege på områder inden for programmerne, hvor midlerne kan anvendes, ligesom sådanne områder eller temaer for anvendelse af midlerne skal ligge inden for bestyrelsens strategi, jf. § 9, stk. 1, nr. 1 i lov om erhvervsfremme. Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier, skal dette ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 40, stk. 2, litra a). Fastsættelsen af temaer kan eventuelt ske efter behandling i et indstillings- eller ekspertudvalg, der nedsættes under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør lov om erhvervsfremme, hvis særlige forhold tilsiger det, bl.a. de udbudte temaers kompleksitet, herunder inden for social inklusion, byudvikling eller turisme.

§ 10 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

(§ 9 c)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, at erhvervsministeren kan nedsætte et indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende byudvikling. Det følger § 12 a, stk. 2, at indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse. Endelig følger det af § 12 a, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 c, stk. 1 , at erhvervsministeren kan nedsætte et indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende byudvikling.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret og medfører, at erhvervsministeren kan nedsætte et særskilt udvalg til at afgive indstilling om anvendelse af de regionalfondsmidler, som er øremærket til bæredygtig byudvikling.

Det er ikke et krav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), at der skal nedsættes et særskilt udvalg til udmøntning af regionalfondsmidlerne, som er øremærket til bæredygtig byudvikling. Det ville dog fx være relevant at nedsætte et særskilt udvalg, hvis særlige byfaglige kompetencer er hensigtsmæssige for at kunne vurdere ansøgningerne.

Hvis bemyndigelsen til at nedsætte et særskilt indstillingsudvalg efter denne bestemmelse ikke udnyttes, udmøntes regionalfondsmidlerne øremærket til bæredygtig byudvikling af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som i henhold til § 9 b i forvejen udmønter andre regionalfondsmidler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 c, stk. 2, at indstillingsudvalget nævnt i stk. 1 kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse.

Dette er en videreførelse af gældende ret og medfører, at indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministeren indenfor regionalfondsprogrammets rammer for udmøntning af midler til bæredygtig byudvikling.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 c, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

Erhvervsministeren kan dermed fastsætte nærmere regler omindstillingsudvalgets virke, sammensætning og forretningsorden. Indstillingsudvalget opgaver kan bl.a. være at bidrage til at fastlægge temaer eller kriterier for midlernes anvendelse, og indkalde ansøgninger. Derudover skal indstillingsudvalget indstille projekter til tilsagn og afslag.

Erhvervsministeren vil også kunne fastsætte nærmere regler om sekretariatsbistand til udvalget.

§ 12 a ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

(§ 9 d)

Efter gældende ret har regionsrådene ingen indstillingsret om anvendelse af EU’s strukturfondsmidler.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 d, stk. 1 , at regionsrådene efter høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Det indebærer, at indstillingsretten til en del af midlerne fra Socialfonden Plus overgår til regionsrådene. Regionsrådene kan alene indstille om anvendelse af midler inden for de opgaver, som de har hjemmel til i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Dette omfatter aktuelt opgaver, som regionsrådene har i medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019. Såfremt lovgivningen om regionernes opgaver på uddannelsesområdet ændrer sig, vil det ændrede lovgrundlag afgrænse anvendelsesområdet for de socialfondsmidler, regionsrådene har indstillingsret over. I det danske socialfondsprogram fastsættes de nærmere aktiviteter og den præcise tildelte ramme, ligesom den nærmere fordeling af midler mellem de enkelte regionsgeografiske områder fastsættes efter nærmere aftale mellem Danske Regioner og regionsrådene. Se i øvrigt afsnit 3.2.3 i de almindelig bemærkninger om baggrunden for regionsrådende indstillingsret efter denne bestemmelse.

Henlæggelsen af indstillingsretten til regionsrådene vil som udgangspunkt ske efter forordningen om fælles bestemmelser for fondene om bemyndigede organer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 2, nr. 8.

Ved et bemyndiget organ forstås et offentligt eller privat organ, der handler under en forvaltningsmyndigheds ansvar eller varetager funktioner eller opgaver på vegne af en sådan myndighed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 2, nr. 8. . For regionernes vedkommende betyder det, at de som bemyndigede organer blandt andet skal udvælge projekter i overensstemmelse med EU-retlige regler om udvælgelse af projekter. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger om bemyndigede organer i afsnit 3.2. Det foreslås med bestemmelsen i § 9 d, stk. 2 , at regionsrådene inden for rammerne af de gældende forordninger, det operationelle program og regionsrådendes opgaver efter anden lovgivning kan fastsætte temaer for anvendelsen af midlerne i stk. 1.

Det indebærer, at regionsrådene med bestemmelsen kan pege på områder inden for den prioritet i socialfondsprogrammet, som forventeligt øremærkes til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet, hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier end fastsat i programmerne, følger det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 40, stk. 2, litra a) , at dette skal ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program. Det er erhvervsministeren, der forelægger overvågningsudvalget udvælgelseskriterierne.

Bestemmelsen medfører, at anvendelse af midlerne skal ligge inden for regionsrådenes lovhjemlede opgaver i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet. Her skal regionsrådene varetage visse koordinerende opgaver vedrørende indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser. Derudover varetager regionsrådene en række opgaver på specialundervisningsområdet. Regionernes nærmere ansvarsområder på uddannelsesområdet følger af regionslovens § 5, stk. 1. nr. 2, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) med senere ændringer samt i sektorlovgivningen. Dette omfatter aktuelt opgaver, som regionsrådene har i medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som aktuelt bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019. Såfremt lovgivningen om regionernes opgaver på uddannelsesområdet ændrer sig, vil det ændrede lovgrundlag afgrænse anvendelsesområdet for de socialfondsmidler, regionerne har indstillingsret til. Inden for disse områder kan regionsrådene fastsætte temaer for anvendelse af midlerne, hvorved det operationelle program (socialfondsprogrammet) dog kan stille krav om yderligere fokusering af midlerne.

Med bestemmelsen etableres altså ikke materiel hjemmel for regionsrådene til at varetage andre opgaver end de i § 5 i regionsloven med tilhørende sektorlovgivning nævnte.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 d, stk. 3, 1. pkt. , at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes indstillingsret og virke efter stk. 1.

Det indebærer, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes ansvar og opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende anvendelse af midler efter stk. 1. Reglerne kan blandt andet omfatte de nærmere rammer for regionsrådenes udvælgelse og indstilling af projekter, herunder at de skal være i overensstemmelse med de regionale udviklingsstrategier, såfremt en sådan foreligger i den pågældende region, forordninger, Europa Kommissionens bestemmelser og beslutninger, fællesskabspolitikker om blandt andet konkurrenceregler, offentlige udbud, beskyttelse og forbedring af miljøet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, Det Europæiske Unions Charter for Grundlæggende Rettigheder, statslige regler og vejledninger, herunder de nationale støtteberettigelsesregler og programmer, interventioner omfattende partnerskabsaftalen mellem Danmark og Europa-Kommissionen samt det enkelte programs mål, generelle kriterier og prioriteter, finansielle rammer for det enkelte program, herunder finansieringskilder, og vilkår og udvælgelseskriterier for modtagelse af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond eller Den Europæiske Socialfond Plus, som er godkendt af overvågningsudvalget for det pågældende program.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 d, stk. 3, 2. pkt. , at erhvervsministeren kan give Bornholms Regionskommune samme indstillingsret som et regionsråd efter stk. 1.

Bestemmelsen er indsat for at åbne mulighed for, at Bornholms Regionskommune direkte kan afgive indstilling for anvendelse af socialfondsmidler med målrettet sigte på bornholmske forhold på uddannelsesområdet.

Det indebærer, at Bornholms Regionskommune ved erhvervsministerens beslutning kan sidestilles efter bestemmelsen med regionsråd med hensyn til indstillingsretten om anvendelse af dele af socialfondsprogrammet. Det medfører, at regionskommunen alene kan indstille om anvendelsen af midler, jf. 1. pkt., inden for de opgaver, som regionsrådene i øvrigt har hjemmel til i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet som beskrevet ovenfor under bemærkningerne til § 9 d, stk. 1.

Såfremt Bornholms Regionskommune får mulighed for at benytte indstillingsretten efter bestemmelsen, er det det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Bornholm, der skal høres forud for indstillingen til erhvervsministeren. Såfremt regionsrådet i Hovedstaden afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus til at styrke uddannelsesområdet i Bornholms Regionskommune, skal det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Bornholm høres forud for indstillingen til erhvervsministeren. Dette kunne eksempelvis blive relevant, såfremt Danske Regioner og Bornholms Regionskommune beslutter, at Bornholms Regionskommune ikke selvstændigt indstiller midler men derimod via Region Hovedstaden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger.

(§ 9 e)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3 og 4, at loven bortset fra kapitel 3 og 4 finder anvendelse på fonde, hvis midler er overført fra rammerne til finansiering af Regionalfonden eller Socialfonden, og hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 4, at erhvervsministeren har samme beføjelser vedrørende de i stk. 3 nævnte fonde, som i henhold til loven er tillagt ministeren vedrørende Regionalfonden og Socialfonden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1 og 2, at efter aftale med vedkommende minister kan erhvervsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete regionalfonds- og socialfondsaktiviteter under den pågældende minister. Erhvervsministeren kan efter stk. 2 bemyndige offentlige eller private juridiske enheder til at varetage administrationsmyndighedsopgaver.

Bestemmelserne har været anvendt til at placere udmøntningsansvaret af programmet under Den Europæiske Fond for Bistand til de socialt dårligst stillede (FEAD) hos Socialministeriet. Midlerne til bistand til de socialt dårligt stillede blev taget fra de midler, som de enkelte lande fik fra Den Europæiske Socialfond for budgetperioden 2014-2020 med henblik på at understøtte beskæftigelse, social inklusion og kompetenceopbygning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.4.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 e, stk. 1 , at social- og ældreministeren afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus til fremme af social integration af de socialt dårligst stillede.

Den nye Socialfond Plus integrerer den tidligere Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) som en del af fondens politiske målsætning om at fremme et socialt Europa i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), artikel 5. Socialfonden Plus’ specifikke målsætninger l og m skal blandt andet fremme social integration af mennesker, der oplever eller er i risiko for at ende i fattigdom og/eller social eksklusion, herunder de mest udsatte og børn. Ligeledes skal materielle afsavn adresseres ved at hjælpe med mad og/eller helt basis materiel assistance til de mest berørte, herunder børn, samt at yde ledsagelsesforanstaltninger til støtte for deres sociale inklusion.

Det medfører, at social- og ældreministeren får indstillingsretten af 3 pct. af midlerne fra Socialfonden Plus. I det danske socialfondsprogram fastsættes den præcise tildelte ramme, ligesom den nærmere fordeling af midler mellem indsatsområder fastlægges i én eller flere prioriteter til social- og ældreministerens indstilling.

Med udgangspunkt i de specifikke målsætninger om at fremme social integration af mennesker, der oplever eller er i risiko for at ende i fattigdom og/eller social eksklusion, herunder de mest udsatte og børn, kan social- og ældreministeren med den foreslåede bestemmelse udbyde socialfondsprojekter og indkalde ansøgninger i åbne ansøgningsrunder inden for de udvalgte indsatsområder. Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal som ske efter en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler.

Henlæggelsen af indstillingsretten til social- og ældreministeren vil som udgangspunkt ske efter reglerne om bemyndigede organer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR). Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger om bemyndigede organer i afsnit 3.2.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 e, stk. 2 , at erhvervsministeren efter aftale med social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende indstillingsrettenefter stk. 1.

Det medfører, at erhvervsministeren efter aftale med social- og ældreministerens kan fastsætte regler til brug for indstillingsretten. Der påtænkes eksempelvis at fastsætte regler om den nærmere proces for indstilling til Erhvervsstyrelsens afgørelse.

Der ventes at blive fastsat regler om tilskud, støtteberettigelse, revision m.v. på linje med støtteberettigelsesreglerne for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling med de særlige forhold, som området og målgruppen tilsiger.

(§ 9 f)

Efter gældende ret har erhvervsministeren ingen beføjelser i forhold til Fonden for Retfærdig Omstilling.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 f, stk. 1 , at erhvervsministeren kan nedsætte et eller flere indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

Danmark får til et program eller en prioritet under Fonden for Retfærdig Omstilling ca. 94 mio. kr. årligt. Puljen udmøntes ved at etablere et indstillingsudvalg. Med de informationer, der er kendt på nuværende tidspunkt, foreslås puljen udmøntet via indstillingsudvalget, der forventes sammensat med deltagelse af repræsentanter fra relevante myndigheder og med klimafaglige eller forretningsmæssige kompetencer.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 f, stk. 2 , at indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministeren.

Dette medfører at indstillingsudvalget kan udvælge projekter samt afgive indstilling til erhvervsministeren om hvilke projekter, der skal modtage tilsagn og afslag, idet det er erhvervsministeren, som udsteder tilsagn og afslag.

Indstillingsudvalget forventes sekretariatsbetjent af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 f, stk. 3 , at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

Indstillingsudvalgets opgaver kan bl.a. være at bidrage til at fastlægge temaer eller kriterier for midlernes anvendelse og indkalde ansøgninger i hele programperioden. Derudover skal indstillingsudvalget indstille projekter til tilsagn og afslag. Indstillingsudvalgets opgaver vil endvidere i medfør af lovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kunne omfatte afgivelse af indstilling om Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af Fonden for Retfærdig Omstilling.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom i en bekendtgørelse.

(Kapitel 3 b)

Efter gældende ret er der ikke fastsat nærmere regler for udmøntning af midlerne fra fonde, hvor det er forudsat at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaten.

Det foreslås, at der efter den nye § 9 f indsættes et nyt kapitel 3 b , med overskriften »Andre fonde, der gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne«.

Det medfører, at de nærmere regler om udmøntning af fonde, hvor det er forudsat at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaten opstilles i et selvstændigt kapitel.

(§ 9 g)

Erhvervsministeren har efter gældende ret ingen beføjelser til at anvende midler fra fonde, hvor det er forudsat at administrationen af fondene skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaten, når midlerne ikke tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9 g, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for udmøntning af midlerne fra de i § 1, stk. 3 omhandlede fonde.

Det medfører, at erhvervsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af midler fra fonde, der skal gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaten, selvom disse midler ikke tildeles under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæiskterritorialt samarbejde. Erhvervsministeren kan derved fastsætte nærmere regler omkring bl.a. tildeling af midler og den administrative tilrettelæggelse af fondenes virksomhed i Danmark i bekendtgørelsesform under hensyntagen til de på EU-niveau fastlagte regler og krav for de givne fonde.

Det medfører, at erhvervsministeren med bestemmelsen får adgang til at fastsætte regler med henblik på at sikre en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med den konkrete udmøntning af aktiviteter under den givne fond.

Der gives ikke med bestemmelsen adgang for ministeren til at uddelegere afgørelseskompetence ud over, hvad der er fastsat i §§ 7 og 8 efter gældende ret.

Det er hensigten med bestemmelsen, at erhvervsministeren ligesom for de i §1, stk. 1, nævnte fonde, blandt andet kan fastsætte regler om indstilling, ansøgning, tildeling og udbetaling af midler, støtteberettigede udgifter, vilkår for tilsagn og revision m.v. Den konkrete administration vil blive tilrettelagt med sigte på at sikre en effektiv og gennemsigtig udnyttelse af midlerne og inden for rammerne af forordningsgrundlaget for den givne fond.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Med undtagelse af midler til bæredygtig grøn byudvikling indstilles og udmøntes strukturfondsmidlerne i perioden 2014-2020 af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Det foreslås, at § 10 ophæves.

Bestemmelsens indhold flyttes til § 9 b. Se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 21.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, at erhvervsministeren kan nedsætte et indstillingsudvalg til behandling af ansøgninger om tilskud vedrørende byudvikling. Den følger også af bestemmelsen, at indstillingsudvalget kan indstille projekter til tilsagn og afslag til erhvervsministerens afgørelse. Endelig kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for indstillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

Det foreslås, at § 12 a ophæves.

Bestemmelsens indhold flyttes til § 9 e. Se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 21.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, at erhvervsministeren efter fastsættelse af nærmere regler herom kan henlægge sin kompetence til at træffe afgørelser om tilsagn om tilskud fra Regionalfonden under målet om europæisk territorialt samarbejde til de i stk. 1 nævnte udvalg.

Det foreslås, at § 14, stk. 2, ophæves.

Erhvervsministeren har reelt set ikke denne bemyndigelse, og derfor har bestemmelsen ingen retsvirkning. Dette skyldes, at overvågningsudvalg i gældende lovs § 14, stk. 1, har kompetence til at udvælge projekter, hvilket fremgår direkte af artikel 22, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.6. og 3.2.5.

Til nr. 23

Det følger af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, at erhvervsministeren er ansvarlig for, at der gennemføres kontrol og tilsyn med projekter, der får støtte fra Regionalfonden eller Socialfonden, herunder at der sker regnskabsaflæggelse, revision, effektmåling og evaluering.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2, at er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan erhvervsministeren bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for projektets gennemførelse, foruden at tilbagebetale det modtagne tilskud med tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra Regionalfonden eller Socialfonden i et bestemt tidsrum.

I § 16, stk. 1 og § 17, stk. 2 , ændres »Regionalfonden eller Socialfonden« til: »Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Ændringen er en konsekven af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor formålet er at fastlægge administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Til nr. 24

Det følger af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 2, at erhvervsministeren har adgang til at gøre sig bekendt med de enkelte projekters regnskaber, beholdninger m.m.

Det foreslås med ændringen af bestemmelsen i § 16, stk. 2, at ændre »m.m.« til »og så videre«.

Ændringen foretages for at give mulighed for at uddybe bemærkningerne til bestemmelsen og er alene en sproglig ændring uden materielt indhold.

Det uddybes herunder, hvilke oplysninger der kan være nødvendige at have adgang til og/eller behandle for at gennemføre kontrollen og tilsynet på forsvarlig vis.

Ved »regnskaber« forstås eksempelvis årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn. Med periode- og delregnskaber tænkes her særligt på projektrelevant regnskabsmateriale som lønsedler, ansættelsesaftaler eller tillæg hertil, timeregistreringer, afstemninger, fakturaer, dokumentation for overholdelse af udbudsretlige regler, betalingsdokumentation for afholdte udgifter, kreditnotaer, effektskemaer, indsendelser fra projektpartnere m.v. Hertil kan kræves yderligere materiale og oplysninger, der skønnes nødvendige. Oplistningen af oplysninger er derfor ikke udtømmende.

I udførelsen af kontrollen og tilsynet kan der opstå behov for at behandle personoplysninger, herunder blandt andet navne, kontaktoplysninger, ansættelsesaftaler, lønsedler, timeregistreringer, samt andre personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller den myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger til gennemførelsen af tilsynet, behandler disse oplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Hertil sker behandlingen i overensstemmelse med principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den tilsynsførende myndighed ved behandlingen særligt sikre, at personoplysningerne er tilstrækkeligt relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles, jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Personoplysningerne forventes at have karakter af almindelige personoplysninger, ligesom der kan indgå behandling af CPR-numre, jf. databeskyttelseslovens § 11, lønoplysninger og ansættelsesaftaler.

Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Til nr. 25

Det følger af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 8, at bestemmelsens stk. 1-7 tillige gælder for projekter, der gennemføres med tilskud fra Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 5, at bestemmelsens stk. 1-4 gælder tillige for indgivelse af en ansøgning om eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter.

Det foreslås, at i § 16, stk. 8 , og § 17, stk. 5 , ændres »Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter« til: »aktiviteter under Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor formålet er at fastlægge administrationen af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond Plus (Socialfonden Plus) og Fonden for Retfærdig Omstilling i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger samt beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.

Til nr. 26

Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, at er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud, eller er der i øvrigt uberettiget modtaget tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 17, stk. 1, at har en støttemodtager i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud, eller er der i øvrigt uberettiget modtaget tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter både direkte støttemodtagere og andre fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte modtager tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret, men dog ændret, så det tydeligt fremgår, at både direkte støttemodtagere og andre fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte modtager tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling, er omfattet af stk. 1.

Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 9, stk. 4, i lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020 og § 2 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, at til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter.

Det foreslås med ændringen af bestemmelsen i § 9, stk. 4 , at til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter samt medfinansiere projekter under Den Europæiske Regionalfond, herunder projekter om bæredygtig byudvikling, og Den Europæiske Socialfond Plus.

Bestemmelsen medfører, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for anvendelsesområdet af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. lov om erhvervsfremme § 9, stk. 1, nr. 1, også får adgang til at medfinansiere indsatser under bæredygtig byudvikling.

Såfremt de nationale midler efter bestemmelsen anvendes til at medfinansiere regional- eller socialfondsprojekter, finder reglerne for Regionalfonden eller Socialfonden Plus ligeledes anvendelse for de nationale midler, som tildeles af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indkalder løbende projekter og programmer finansieret af nationale midler i åben konkurrence eller ved tildeling uden ansøgning. Der gælder dog særlig regler i forordningen om fælles bestemmelser for fondene jf. artikel 73, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (CPR), om direkte tildelinger til projekter, der har modtaget et såkaldt ’Seal of Excellence’. Den praktiske anvendelse heraf ventes dog begrænset. I praksis varetager tilsagnsmodtager administrationen og regnskabsaflæggelsen til bestyrelsens sekretariat, som er erhvervsministerens underliggende myndighed. Tilsagnsmodtager vil i nogle tilfælde selv deltage i og drage nytte af projektaktiviteterne, mens der i andre tilfælde er tale om et rammetilsagn- og projekt. Her er tilsagnsmodtager operatør på projektet, hvor det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen til en operatør, som tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten.

Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som for eksempel tilskudsudbetaling til den endelige støttemodtager, men efter omstændighederne vil det også kunne omfatte delegation af egentlig afgørelsesvirksomhed i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 2, hvis operatøren påtager sig at bevilge og udbetale støtte til personer eller virksomheder, der ønsker at deltage. Tilsagnsmodtager forpligter sig i disse tilfælde til blandt andet at modtage og behandle ansøgninger fra ansøgere, udarbejde skriftlig bevilling eller afslag til ansøger m.v. Er operatøren en privat virksomhed eller institution forpligtes denne til ved afgørelsesvirksomhed at overholde reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, herunder særligt reglerne om begrundelsespligt. I de tilfælde, hvor administrationen henlægges fra den underliggende myndighed til en anden myndighed eller fysisk eller juridisk person, der træffer afgørelse, har den underliggende myndighed en tilsynspligt med den myndighed eller private, som tillægges beføjelsen. Dette medfører, at klageadgangen ikke afskæres. Klageren kan dermed rette henvendelse til den underliggende myndighed og i sidste ende til ministeren, ligesom der i afgørelsen vil blive anvist konkret klageadgang.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 15, stk. 6, i lov om erhvervsfremme, at regionerne kan ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 15, stk. 6 , at betegnelsen af fonden ændres fra »Den Europæiske Socialfond« til »Den Europæiske Socialfond Plus«.

Med etablering af Socialfonden Plus, som i høj grad bygger videre på den eksisterende Socialfond, er det nødvendigt at tilpasse bestemmelsen til også at omfatte den nye fond.

Der er ikke tale om en ændring af det materielle indhold i bestemmelsen.

Det bemærkes, at betegnelsen »Den Europæiske Socialfond« fremgår flere andre steder i loven, men da denne bestemmelses nr. 1 og nr. 2 allerede gennemfører de nødvendige tilpasninger, vurderes det ikke nødvendigt at foretage yderligere ændringer.

Kilde

Med lovforslagets § 3, stk. 1 , foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Da den gældende administrationslov, som foreslås ændret, hverken gælder eller kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne, kan ændringsloven heller ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Lov om erhvervsfremme, som foreslås ændret i § 2 i ændringslovforslaget, gælder heller ikke for Færøerne og Grønland, men kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. § 29 i lov om erhvervsfremme. De bestemmelser i lov om erhvervsfremme, som foreslås ændret i § 2 i ændringslovforslaget, vedrører henholdsvis Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regionerne, og er derfor ikke af relevans for Færøerne og Grønland. På denne baggrund er det således heller ikke relevant, at § 2 i ændringslovforslaget skal gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Med lovforslagets § 3, stk. 2 , foreslås, at ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2022, og dertil knyttede projekter behandles efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen betyder, at dels nye ansøgninger, der er modtaget frem til den 31. december 2021, og dels projekter, der inden den 31. december 2021 har fået tilskud fra fondene, behandles efter de hidtidige regler.

Med lovforslagets § 3, stk. 3 , foreslås, at ansøgninger, der er modtaget efter den 1. januar 2022, og dertil knyttede projekter vedrørende anvendelse af uforbrugte regionalfonds- og socialfondsmidler fra programperioden 2014-2020 behandles efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen medfører, at ansøgninger om uforbrugte midler fra programperiode 2014-2020, herunder REACT-EU-midler, skal administreres efter hidtil gældende forordninger og national lovgivning.

REACT-EU-midlerne stammer fra Den Europæiske Unions genopretningsinstrument og yder bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU), EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30–42. REACT-EU-midlerne er supplerende midler for Regionalfonden og Socialfonden i 2021 og 2022, og skal anvendes i programmeringsperioden 2014-2020.

I øvrigt gælder, at Erhvervsstyrelsen ved opgørelsen af uforbrugte midler påser, at allerede givne tilsagn om tilskud, kan honoreres. Det følger ligeledes af erhvervsministerens overordnede ansvar for administration af strukturfondsmidler,jf. den gældende administrationslovs § 3, stk. 1, 1. pkt, at midler kan reserveres til imødegåelse af reduktioner i finansieringsplanerne som følge af beslutninger truffet af Europa-Kommissionen.