Det følger af § 1, stk. 1, i lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
at en iværksat arbejdsfordeling kan være i kraft indtil udgangen af 2021.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, 2. pkt.,
således, at en arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1. pkt., kan være i kraft til og med den 31. marts 2022.
Det betyder, at adgangen til at iværksætte en midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 vil være en mulighed
til og med den 31. marts 2022.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, vedrører alene spørgsmålet om, hvornår en arbejdsfordeling efter loven kan iværksættes, og
hvor længe den kan være i kraft. Der ændres ikke på de øvrige betingelser for at iværksætte midlertidig arbejdsfordeling efter
loven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af § 49, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beregningsperioden kan forlænges, hvis medlemmet i
perioden har modtaget dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.
Det foreslås, at i § 49, stk. 3, nr. 4
, ændres den 31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge i den forlængede periode med midlertidig arbejdsfordeling vil kunne forlænge
beregningsperioden med en tilsvarende periode.
Det følger af § 53, stk. 17. nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioderne, hvor indkomst- og beskæftigelseskravet
skal være opfyldt, kan forlænges med perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.
Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 5
, ændres den 31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. december 2021, vil forlænge perioderne, hvor indkomst-og beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Det følger af § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge udbetalt under en arbejdsfordeling og
dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021, ikke medregnes i den 2-årige
ydelsesperiode og i den forlængede ydelsesperiode.
Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1
, ændres den 31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge i den forlængede periode med midlertidig arbejdsfordeling ikke vil forbruge af den
2-årige ydelsesperiode og heller ikke af en eventuel forlænget ydelsesperiode.
Det følger af § 55, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at udbetalingen af dagpenge i den forlængede periode
med arbejdsfordeling og midlertidig arbejdsfordeling ikke vil forbruge af den 3-årige referenceperiode og heller ikke af den
eventuelle forlængede 1½-årige referenceperiode.
Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 4
, ændres den 31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge i den forlængede periode med arbejdsfordeling og midlertidig arbejdsfordeling ikke
vil forbruge af den 3-årige referenceperiode og heller ikke af en eventuel forlænget 1½-årige referenceperiode.
Det følger af § 56 a, stk. 10, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden for karens. Tilsvarende
gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Det foreslås, at i § 56 a, stk. 10
, 1. pkt.,
ændres den 31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at dagpenge, der vil blive udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og under en midlertidig
arbejdsfordelingsordning ikke vil tælle med i opgørelsen af 4-månedersperioden for karens.
Det følger af § 62 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem kan få udbetalt dagpenge under deltagelse i
uddannelse til og med den 31. december 2021, hvis deltagelse i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren i
forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller af en midlertidig arbejdsfordelingsordning.
Det foreslås, at i § 62 c, stk. 1
, ændres den 31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at et medlem vil kunne få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse frem til og med den 31. marts 2022,
hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en
arbejdsfordelingsordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags § 1.
Det foreslås i stk. 1
, at loven skal træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som
Folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i stk. 2
, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan
undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder
bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som den fortsatte
spredning af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede tiltag
tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse, er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt som
muligt, da det er nødvendigt for at sikre, at virksomhederne kan tage de foreslåede tiltag for at kunne iværksætte midlertidig
arbejdsfordeling i brug med det samme og dermed undgå afskedigelser. Desuden er det også nødvendigt, at de foreslåede tiltag
træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan iværksætte de fornødne tiltag
efter lovens ikrafttræden med henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye regler fra de relevante tidspunkter.
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft i disse dele af
riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland, jf. § 10 i lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Gældende
LOV nr 2529 af 21/12/2021
Beskæftigelsesministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning m.v.)
I lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ændret ved § 1 i lov nr. 1964 af 15. december 2020, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»En arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1. pkt., kan være i kraft til og med den 31. marts 2022.«
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 49, stk. 3, nr. 4, § 53, stk. 17, nr. 5, § 55, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, nr. 4, § 56 a, stk. 10, 1. pkt., og § 62 c, stk. 1, ændres »31. december 2021« til: »31. marts 2022«.