Lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Færøerne af ændringsforordning til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber)

I lov for Færøerne nr. 648 af 18. maj 2015 om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, som ændret ved lov nr. 883 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som nr. 5:

»5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet, jf. bilag 5.«

2. Som bilag 5 indsættes bilag 1 til denne lov.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Morten Bødskov

---

Bilag 1

»Bilag 5

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1623

af 31. maj 2024

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Som reaktion på den globale finanskrise i 2008-2009 indledte Unionen en vidtrækkende reform af tilsynsrammen for institutter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) med henblik på at øge modstandsdygtigheden i Unionens banksektor. Et af hovedelementerne i reformen bestod i gennemførelse af de internationale standarder, som blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), nærmere betegnet den såkaldte »Basel III-reform« og de deraf følgende Basel III-standarder. Takket være denne reform hvilede Unionens banksektor på et modstandsdygtigt fundament, da covid-19-krisen indtraf. Mens det overordnede kapitalniveau i institutter i Unionen nu generelt er tilfredsstillende, er nogle af de problemer, der blev identificeret i kølvandet på den globale finanskrise, dog endnu ikke løst.

(2) For at afhjælpe disse problemer, give retssikkerhed og vise Unionens engagement over for dens internationale partnere i G20 er det yderst vigtigt at gennemføre de udestående elementer i Basel III-reformen, der blev opnået enighed om i 2017 (»den endelige Basel III-ramme«), loyalt i EU-retten. Samtidig bør gennemførelsen hindre en væsentlig stigning i de samlede kapitalkrav for Unionens banksystem som helhed og tage hensyn til de særlige forhold i Unionens økonomi. Der bør så vidt muligt midlertidigt anvendes tilpasninger til de internationale standarder. Gennemførelsen bør bidrage til at hindre, at der opstår konkurrencemæssige ulemper for institutter i Unionen, navnlig i forbindelse med handelsaktiviteter, hvor disse institutter er i direkte konkurrence med institutter uden for EU. Med gennemførelsen af den endelige Basel III-ramme fuldfører Unionen desuden en ti år lang reformproces. Unionen bør i den forbindelse foretage en samlet vurdering af sit banksystem under hensyntagen til alle relevante dimensioner. Kommissionen bør have mandat til at foretage en holistisk gennemgang af rammen for tilsynsmæssige krav. Denne gennemgang bør tage hensyn til de forskellige typer af selskabsformer, -strukturer og -forretningsmodeller i Unionen. Gennemgangen bør også tage hensyn til gennemførelsen af outputgulvet som led i tilsynsreglerne for kapital og likviditet samt dets anvendelsesomfang. Ved gennemgangen bør det vurderes, om outputgulvet og dets anvendelsesomfang sikrer et passende niveau af indskyderbeskyttelse og garanterer finansiel stabilitet i Unionen under hensyntagen til både udviklingen i hele Unionen og udviklingen af bankunionen i alle dens dimensioner. I den forbindelse skal Kommissionen behørigt tage hensyn til både Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds hertil svarende erklæringer og konklusioner om bankunionen.

(3) Den 27. juni 2023 forpligtede Kommissionen sig til at foretage en holistisk, retfærdig og afbalanceret vurdering af banksystemets tilstand og gældende regulerings- og tilsynsrammer på det indre marked. I denne forbindelse vil den tage hensyn til virkningen af de ændringer, der indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 ved nærværende forordning, samt bankunionens tilstand i alle dens dimensioner. Blandt de spørgsmål, der skal analyseres, vil Kommissionen undersøge gennemførelsen af outputgulvet, herunder dets anvendelsesomfang. Den vil foretage denne vurdering på grundlag af input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5) og fra Den Europæiske Centralbank og den fælles tilsynsmekanisme og vil høre interesserede parter for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de forskellige perspektiver. Kommissionen vil, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag på grundlag af denne rapport.

(4) Ved forordning (EU) nr. 575/2013 gives institutter mulighed for at beregne deres kapitalgrundlagskrav ved hjælp af enten standardmetoder eller metoder med interne modeller. Standardmetoder kræver, at institutter beregner kapitalgrundlagskravene ved hjælp af faste parametre, som er baseret på relativt konservative antagelser og fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013. Metoder med interne modeller, der skal godkendes af de kompetente myndigheder, giver institutter mulighed for selv at estimere de fleste eller alle de parametre, der kræves for at beregne kapitalgrundlagskravene. BCBS besluttede i december 2017 at indføre et samlet outputgulv. Den beslutning var baseret på en analyse, der blev foretaget i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009, som afslørede, at interne modeller har tendens til at undervurdere de risici, som institutter eksponeres mod, navnlig for bestemte typer af eksponeringer og risici, og dermed har tendens til at resultere i utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav. Sammenlignet med kapitalgrundlagskrav, som er beregnet ved hjælp af standardmetoderne, genererer interne modeller i gennemsnit lavere kapitalgrundlagskrav for de samme eksponeringer.

(5) Outputgulvet udgør en af de vigtigste foranstaltninger i Basel III-reformen. Det har til formål at begrænse det uberettigede udsving i de kapitalgrundlagskrav, som interne modeller resulterer i, og den overdrevne reduktion af kapitalen, som et institut, der anvender interne modeller, kan opnå i forhold til et institut, som anvender standardmetoderne. Ved at fastsætte en nedre grænse for de kapitalgrundlagskrav, som genereres af institutters interne modeller, på 72,5 % af de kapitalgrundlagskrav, som ville gælde, hvis disse institutter anvendte standardmetoder, begrænser outputgulvet risikoen for overdreven reduktion af kapitalen. Med henblik på bør institutter, der anvender interne modeller, beregne to sæt af samlede kapitelgrundlagskrav, hvor hvert sæt aggregerer alle kapitalgrundlagskrav uden nogen dobbelttælling. Korrekt gennemførelse af outputgulvet vil gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocenter, genoprette de interne modellers troværdighed og sikre, at der er lige konkurrencevilkår mellem institutter, som anvender forskellige metoder til at beregne deres kapitalgrundlagskrav.

(6) For at sikre, at kapitalgrundlaget fordeles hensigtsmæssigt og er til rådighed til at beskytte opsparede midler, hvor det er nødvendigt, bør outputgulvet finde anvendelse på alle konsolideringsniveauer, medmindre en medlemsstat finder, at dette mål kan opnås effektivt på andre måder, navnlig hvad angår koncerner såsom kooperative koncerner med et centralt organ og tilknyttede institutter, som er beliggende i den pågældende medlemsstat. I sådanne tilfælde bør en medlemsstat have mulighed for at beslutte ikke at anvende outputgulvet på individuelt eller delkonsolideret niveau på institutter i denne medlemsstat, forudsat at moderinstituttet for disse institutter i medlemsstaten på højeste konsolideringsniveau opfylder outputgulvet på basis af sin konsoliderede situation.

(7) BCBS har fundet, at den nuværende standardmetode for kreditrisiko (SA-CR) ikke er tilstrækkeligt risikofølsom på en række områder, hvilket fører til unøjagtige eller uhensigtsmæssige — enten for høje eller for lave — målinger af kreditrisiko og dermed af kapitalgrundlagskravene. Bestemmelserne vedrørende SA-CR bør derfor revideres for at øge nævnte metodes risikofølsomhed med hensyn til flere nøgleaspekter.

(8) For kreditvurderede eksponeringer mod andre institutter bør nogle af risikovægtene rekalibreres i overensstemmelse med Basel III-standarderne. Derudover bør detaljeringsgraden af risikovægtningen for ikkekreditvurderede eksponeringer mod institutter øges, og den bør adskilles fra den risikovægt, som finder anvendelse på centralregeringen i den medlemsstat, hvor et låntagende institut er etableret, da det ikke længere bør antages, at der gives implicit regeringsstøtte til sådanne institutter.

(9) For efterstillede og tilsynsmæssigt ligestillede gældsbaserede eksponeringer samt for aktieeksponeringer er en risikovægtning med en højere detaljeringsgrad og øget stringens nødvendig for at afspejle den meget høje risiko for tab, der er forbundet med efterstillet gæld og aktieeksponeringer i forhold til gældsbaserede eksponeringer, og for at forhindre regelarbitrage mellem positioner uden for handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen. Institutter i Unionen har mangeårige strategiske egenkapitalinvesteringer i finansielle og ikkefinansielle virksomheder. Da standardrisikovægten for aktieeksponeringer øges i løbet af en femårig overgangsperiode, bør der anvendes overgangsbestemmelser for eksisterende strategiske aktiebeholdninger i virksomheder og visse forsikringsselskaber, som et institut udøver kontrol over eller betydelig indflydelse på, for at hindre forstyrrende virkninger og for at bevare den rolle, som institutter i Unionen har som mangeårige strategiske egenkapitalinvestorer. I betragtning af de beskyttelsesforanstaltninger og det tilsyn, der skal fremme integration i den finansielle sektor, bør den nuværende ordning bibeholdes for aktiebeholdninger i andre institutter, der tilhører samme koncern eller er omfattet af samme institutsikringsordning. For at styrke private og offentlige initiativer med henblik på at skaffe langsigtet egenkapital til ikkebørsnoterede EU-virksomheder bør investeringer, der er foretaget direkte eller indirekte, f.eks. gennem venturekapitalselskaber, desuden ikke betragtes som spekulative, når den daglige ledelse har foretaget disse investeringer med den faste hensigt at opretholde dem i mindst tre år.

(10) For at stimulere visse sektorer i økonomien indeholder Basel III-standarderne en skønsbeføjelse for de kompetente myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, som giver institutter mulighed for inden for visse begrænsninger at lade aktiebeholdninger være omfattet af særbehandling, når de er erhvervet i henhold til lovgivningsprogrammer, der indebærer væsentlige subsidier til investeringer og involverer statslig kontrol med og restriktioner for egenkapitalinvesteringer. Gennemførelsen af denne skønsbeføjelse i EU-retten bør også bidrage til at fremme langsigtede egenkapitalinvesteringer.

(11) Udlån til virksomheder i Unionen ydes fortrinsvist af institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode (»IRB-metoden«) for kreditrisiko til at beregne deres kapitalgrundlagskrav. Med gennemførelsen af outputgulvet vil disse institutter også skulle anvende SA-CR, der beror på kreditvurderinger fra udpegede eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI'er), til bestemmelse af den låntagende virksomheds kreditkvalitet. Forbindelsen mellem eksterne kreditvurderinger og risikovægte, som finder anvendelse på kreditvurderede virksomheder, bør have en højere detaljeringsgrad, således at denne forbindelse bringes i overensstemmelse med internationale standarder på området.

(12) De fleste virksomheder i Unionen benytter dog ikke eksterne kreditvurderinger. For at undgå en forstyrrende indvirkning på bankers udlån til ikkekreditvurderede virksomheder og for at give tilstrækkelig tid til at etablere offentlige eller private initiativer, som skal øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode. I denne overgangsperiode bør institutter, som anvender IRB-metoden, have mulighed for at anvende en gunstig behandling, når de beregner deres outputgulv for investment grade-eksponeringer mod ikkekreditvurderede virksomheder, samtidig med at der bør etableres initiativer, som skal fremme en udbredt anvendelse af kreditvurderinger. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(13) Efter overgangsperioden bør institutter have mulighed for at henvise til kreditvurderinger, som er foretaget af udpegede ECAI'er, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene for en væsentlig del af deres erhvervseksponeringer. EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), (samlet benævnt »de europæiske tilsynsmyndigheder«) bør overvåge anvendelsen af overgangsordningen og bør tage hensyn til relevante udviklinger og tendenser på ECAI-markedet, hindringer for adgang til kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, navnlig for virksomheder, og mulige foranstaltninger til at afhjælpe disse hindringer. Overgangsperioden bør anvendes til i væsentlig grad at udvide tilgængeligheden af kreditvurderinger for Unionens virksomheder. Med henblik herpå bør der udvikles vurderingsløsninger ud over det nuværende vurderingsøkosystem for at tilskynde især større EU-virksomheder til at blive eksternt vurderet. Ud over de positive eksternaliteter, som vurderingsprocessen skaber, vil en bredere anvendelse af kreditvurdering bl.a. fremme kapitalmarkedsunionen. Med henblik på at nå dette mål er det nødvendigt at tage hensyn til kravene vedrørende eksterne kreditvurderinger eller oprettelse af yderligere institutter, der leverer sådanne vurderinger, som kan medføre en betydelig gennemførelsesindsats. Medlemsstaterne bør i tæt samarbejde med deres centralbanker vurdere, hvorvidt en anmodning om anerkendelse af deres centralbank som et ECAI i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (8) og centralbankens afgivelse af kreditvurderinger af virksomheder med henblik på forordning (EU) nr. 575/2013 kan være ønskelig for at øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger.

(14) For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom har BCBS udviklet mere risikofølsomme metoder for bedre at afspejle forskellige finansieringsmodeller og -faser i opførelsesprocessen.

(15) Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede en række mangler ved den nuværende behandling efter standardmetoden af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom. Disse mangler er afhjulpet i Basel III-standarderne. Basel III-standarderne skelner mellem eksponeringer, hvor tilbagebetalingen i væsentlig grad afhænger af pengestrømme genereret af ejendommen, og eksponeringer, hvor dette ikke er tilfældet. De førstnævnte bør være underlagt en særlig risikovægtning for mere nøjagtigt at afspejle den risiko, der er forbundet med disse eksponeringer, men også for at forbedre overensstemmelsen med behandlingen af indkomstgenererende fast ejendom efter IRB-metoden.

(16) For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom bør lånopdelingsmetoden bibeholdes, da denne metode er følsom over for låntagertype og afspejler de risikobegrænsende virkninger af sikkerhed i fast ejendom i de gældende risikovægte, selv i tilfælde af eksponeringer med høje belåningsgrader. Lånopdelingsmetoden bør dog justeres i overensstemmelse med Basel III-standarderne, da det er blevet konstateret, at den er for konservativ til visse realkreditlån med meget lave belåningsgrader.

(17) For at sikre, at indvirkningen af outputgulvet på realkreditlån til beboelsesejendom med lav risiko ydet af institutter, som anvender IRB-metoden, spredes over en tilstrækkeligt lang periode, og at det dermed forhindres, at der opstår forstyrrelser for denne type långivning, som kan forårsages af pludselige stigninger i kapitalgrundlagskrav, er det nødvendigt at fastsætte en specifik overgangsordning. Så længe overgangsperioden varer, bør institutter, der anvender IRB-metoden, ved beregning af outputgulvet have mulighed for at anvende en lavere risikovægt på den del af deres eksponeringer, der er sikret ved pant i beboelsesejendom efter den reviderede SA-CR. For at sikre, at overgangsordningen kun gælder for eksponeringer mod realkreditlån med lav risiko, bør der fastsættes passende anerkendelseskriterier baseret på fastlagte begreber, som anvendes efter SA-CR. Overensstemmelse med nævnte kriterier bør kontrolleres af kompetente myndigheder. Da markederne for beboelsesejendomme kan være forskellige fra én medlemsstat til en anden, bør det være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, om overgangsordningen skal anvendes. Anvendelsen af overgangsordningen bør overvåges af EBA. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(18) Som følge af manglen på klarhed og risikofølsomheden i den nuværende behandling af spekulativ finansiering af fast ejendom anses kapitalgrundlagskravene for disse eksponeringer ofte for at være for høje eller for lave. Denne behandling bør derfor udskiftes med en særlig behandling for eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, som omfatter udlån til virksomheder eller enheder med særligt formål, som finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål eller udvikling og opførelse af enhver form for beboelsesejendom eller erhvervsejendom.

(19) Det er vigtigt at reducere indvirkningen af cykliske effekter på værdiansættelsen af fast ejendom, der tjener som sikkerhed for et lån, og at sørge for, at kapitalgrundlagskravene for realkreditlån er mere stabile. I tilfælde af en fornyet værdiansættelse, der overstiger værdien på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, forudsat at der er tilstrækkelige data, bør værdien af den faste ejendom, som er godkendt i tilsynsøjemed, derfor ikke overstige gennemsnitsværdien af en tilsvarende ejendom, som er målt i en tilstrækkeligt lang periode, medmindre ændringer af nævnte ejendom klart øger dens værdi. For at undgå utilsigtede konsekvenser for den måde, hvorpå markederne for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer fungerer, bør de kompetente myndigheder kunne give institutter mulighed for regelmæssigt at foretage ny værdiansættelse af fast ejendom uden at anvende disse grænser for værdistigninger. Ændringer, der forbedrer bygningers og boligers ydeevne eller modstandsdygtighed, beskyttelse og tilpasning til fysiske risici, kan betragtes som en værdistigning af den faste ejendom.

(20) Specialiseret långivning sker til enheder med særligt formål, der typisk fungerer som låntagende enheder, for hvilke investeringsafkastet er den primære kilde til tilbagebetaling af den opnåede finansiering. De kontraktlige ordninger for modellen for specialiseret långivning giver långiver en betydelig grad af kontrol over de finansierede aktiver, mens den primære kilde til tilbagebetaling for forpligtelsen er den indkomst, som disse aktiver genererer. For at afspejle den tilknyttede risiko mere nøjagtigt bør denne form for långivning derfor være omfattet af specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne om tildeling af risikovægte til eksponeringer mod specialiseret långivning bør der indføres en særlig klasse af eksponeringer mod specialiseret långivning inden for SA-CR, hvorved overensstemmelsen med den allerede eksisterende specifikke behandling af eksponeringer mod specialiseret långivning efter IRB-metoden forbedres. Der bør indføres en specifik behandling for eksponeringer mod specialiseret långivning, hvorved der bør skelnes mellem »projektfinansiering«, »objektfinansiering« og »råvarefinansiering« for bedre at afspejle de iboende risici, der er forbundet med disse underkategorier af eksponering mod specialiseret långivning.

(21) Mens den nye behandling efter standardmetoden af ikkekreditvurderede eksponeringer mod specialiseret långivning, som er fastlagt i Basel III-standarderne, har en højere detaljeringsgrad end den nuværende standardbehandling af eksponeringer mod selskaber, er førstnævnte ikke tilstrækkeligt risikofølsom til at kunne afspejle virkningerne af omfattende sikkerhedspakker og pant, der sædvanligvis er forbundet med disse eksponeringer i Unionen, og som gør det muligt for långivere at kontrollere de fremtidige pengestrømme, der skal genereres i løbet af et projekts eller aktivs levetid. På grund af manglende anvendelse af eksterne kreditvurderinger af eksponeringer mod specialiseret långivning i Unionen kan denne nye behandling også skabe incitamenter for institutter til at ophøre med at finansiere bestemte projekter eller acceptere større risici i forbindelse med eksponeringer, der har andre risikoprofiler, og som i øvrigt behandles på samme måde. I betragtning af at eksponeringer mod specialiseret långivning først og fremmest finansieres af institutter, som anvender IRB-metoden, og som har indført interne modeller for disse eksponeringer, kan indvirkningen være særligt stor i forbindelse med objektfinansieringseksponeringer, hvor der kan være risiko for, at aktiviteterne bringes til ophør, navnlig i forbindelse med anvendelse af outputgulvet. For at undgå utilsigtede konsekvenser af den manglende risikofølsomhed i Basel III-standarderne for ikkekreditvurderede objektfinansieringseksponeringer bør objektfinansieringseksponeringer, der opfylder en række kriterier, som kan sænke deres risikoprofil, således at den svarer til høje kvalitetsstandarder, som er forenelige med forsvarlig og konservativ styring af finansielle risici, midlertidigt nyde godt af en reduceret risikovægt. Denne overgangsordning bør vurderes i en rapport, som udarbejdes af EBA.

(22) Klassificeringen af detaileksponeringer efter SA-CR og IRB-metoden bør tilpasses yderligere for at sikre en konsekvent anvendelse af de tilsvarende risikovægte på samme sæt eksponeringer. I tråd med Basel III-standarderne bør der fastsættes regler for differentieret behandling af revolverende detaileksponeringer, som opfylder en række vilkår for tilbagebetaling eller anvendelse, der kan sænke deres risikoprofil. Nævnte eksponeringer bør defineres som eksponeringer mod transaktionsparter. Eksponeringer mod én eller flere fysiske personer, som ikke opfylder alle betingelserne for at blive betragtet som detaileksponeringer, bør tildeles en risikovægt på 100 % efter SA-CR.

(23) Basel III-standarderne indfører en kreditkonverteringsfaktor på 10 % for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, i SA-CR. Dette vil sandsynligvis få væsentlig indvirkning på låntagere, som er afhængige af den fleksible karakter af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, for at finansiere deres aktiviteter i forbindelse med sæsonrelaterede udsving i deres virksomhed eller håndtering af uventede kortsigtede ændringer i behovet for arbejdskapital, navnlig under genopretningen efter covid-19-pandemien. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsperiode, hvor institutter fortsat bør kunne anvende en lavere kreditkonverteringsfaktor på deres tilsagn, som kan opsiges uden betingelser, og efterfølgende at vurdere, hvorvidt en potentiel gradvis forøgelse af de gældende kreditkonverteringsfaktorer er berettiget, således at institutter får mulighed for at tilpasse deres operationelle praksis og produkter uden at begrænse kreditmulighederne for deres låntagere.

(24) Institutter bør spille en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien ved også at tilbyde proaktive gældsomlægningsforanstaltninger til kreditværdige debitorer, der har eller snart får vanskeligheder med at opfylde deres finansielle forpligtelser. I den forbindelse bør institutter ikke afskrækkes fra at give passende indrømmelser til låntagere, hvis det anses for hensigtsmæssigt som følge af en potentiel og uberettiget klassificering af modparter som misligholdende, hvis sådanne indrømmelser igen kan gøre det sandsynligt, at disse låntagere betaler den resterende del af deres gældsforpligtelser. EBA bør i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for definition af en låntagers eller kreditfacilitets misligholdelse tage behørigt hensyn til behovet for at give institutter tilstrækkelig fleksibilitet.

(25) Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede, at institutter i visse tilfælde også har anvendt IRB-metoden på porteføljer, som er uegnede til modellering på grund af utilstrækkelige data, hvilket havde negative konsekvenser for resultaternes troværdighed. Derfor bør institutter ikke forpligtes til at avende IRB-metoden på alle deres eksponeringer, og udbredelseskravet bør anvendes på eksponeringsklasseniveau. Anvendelsen af IRB-metoden på eksponeringsklasser, hvor robust modellering er vanskeligere, bør også begrænses med henblik på at gøre kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko efter IRB-metoden mere sammenlignelige og robuste.

(26) Institutters eksponeringer mod andre institutter, andre enheder i den finansielle sektor og store virksomheder indebærer typisk lave misligholdelsesniveauer. For sådanne porteføljer med lav misligholdelse er det vanskeligt for institutter at indhente pålidelige estimater af tab givet misligholdelse (LGD) på grund af et utilstrækkeligt antal konstaterede misligholdelser i disse porteføljer. Denne vanskelighed har resulteret i en uønsket spredning med hensyn til den anslåede risiko blandt institutter. Institutter bør derfor anvende reguleringsmæssige LGD-værdier snarere end interne LGD-estimater for sådanne porteføljer med lav misligholdelse.

(27) Institutter, der anvender interne modeller til at estimere deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer, baserer typisk deres risikovurdering på offentligt tilgængelige data, som alle institutter må formodes at have samme adgang til. Under disse omstændigheder er forskelle i kapitalgrundlagskrav ikke berettigede. Dertil kommer, at aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen udgør en meget lille andel af institutternes balance. For at gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalgrundlagskrav og for at forenkle den lovgivningsmæssige ramme bør institutter derfor beregne deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer efter SA-CR, og anvendelse af IRB-metoden bør ikke være tilladt til dette formål.

(28) Det bør sikres, at estimaterne af sandsynlighed for misligholdelse, LGD og kreditkonverteringsfaktorer for individuelle eksponeringer i institutter, der har tilladelse til anvende interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko, ikke når ned på uhensigtsmæssigt lave niveauer. Der bør derfor indføres minimumsværdier for egne estimater, og institutter bør forpligtes til at anvende det højeste af deres egne estimater af risikoparametrene og minimumsværdierne for disse egne estimater. Sådanne minimumsværdier for risikoparametre (»inputgulve«) bør være en beskyttelsesforanstaltning, som sikrer, at kapitalgrundlagskrav ikke falder til under forsvarlige niveauer. Desuden bør sådanne inputgulve afbøde modelrisici, som skyldes faktorer såsom ukorrekte modelspecifikationer, målingsfejl og databegrænsninger. Inputgulve vil også gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocent. For at nå disse resultater bør inputgulve kalibreres på en tilstrækkeligt konservativ måde.

(29) Inputgulve, der kalibreres alt for konservativt, kan afholde institutter fra at indføre IRB-metoden og de tilknyttede standarder for risikostyring. Det kan også give institutter incitament til at omlægge deres porteføljer til eksponeringer med højere risiko for at undgå de begrænsninger, som inputgulve medfører. For at undgå sådanne utilsigtede konsekvenser bør inputgulve på passende vis afspejle bestemte risikokarakteristika ved de underliggende eksponeringer, navnlig ved at anvende forskellige værdier for forskellige typer af eksponeringer, når det er relevant.

(30) Eksponeringer mod specialiseret långivning har risikokarakteristika, som er forskellige fra almindelige erhvervseksponeringers risikokarakteristika. Der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, hvor LGD-inputgulvet for eksponeringer mod specialiseret långivning reduceres. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(31) I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør IRB-metoden for klassen eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i store træk forblive uændret på grund af de underliggende låntageres særlige karakter og de særlige risici, der er forbundet med dem. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker bør navnlig ikke være omfattet af inputgulv.

(32) For at sikre en konsekvent metode for alle eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder bør der indføres to nye eksponeringsklasser for regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder uafhængigt af klasserne eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker og eksponeringer mod institutter. Behandlingen af ligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, som efter SA-CR ville kunne behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, bør ikke henføres til disse nye eksponeringsklasser efter IRB-metoden og bør ikke være omfattet af inputgulve. Desuden bør der kalibreres specifikke lavere inputgulve i henhold til IRB-metoden for ikkeligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder for på passende vis at afspejle deres risikoprofil sammenlignet med eksponeringer mod selskaber.

(33) Det bør præciseres, hvordan virkningen af en garanti bør anerkendes for en garanteret eksponering, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af egne estimater af LGD, hvor garantistiller henhører til en eksponeringstype, der behandles efter IRB-metoden, men uden at anvende egne estimater af LGD. Anvendelse af substitutionsmetoden, efter hvilken risikoparametrene vedrørende den underliggende eksponering udskiftes med risikoparametrene for garantistiller eller med en metode, efter hvilken sandsynligheden for misligholdelse eller LGD for den underliggende låntager justeres ved hjælp af en specifik modelleringsmetode for at tage hensyn til garantiens virkning, bør navnlig ikke føre til en justeret risikovægt, der er lavere end den risikovægt, som finder anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistiller. Når garantistiller behandles efter SA-CR, bør indregning af garantien efter IRB-metoden derfor generelt føre til, at den garanterede eksponering tildeles garantistillers risikovægt efter SA-CR.

(34) Den endelige Basel III-ramme kræver ikke længere, at et institut, der har anvendt IRB-metoden til én eksponeringsklasse, anvender denne metode til alle sine eksponeringer uden for handelsbeholdningen. For at sikre lige vilkår mellem institutter, der i øjeblikket behandler visse eksponeringer efter IRB-metoden, og dem, der ikke gør, bør en overgangsordning give institutterne mulighed for at vende tilbage til mindre avancerede metoder efter en forenklet procedure. Denne procedure bør give de kompetente myndigheder mulighed for at afslå anmodninger om tilbagevenden til en mindre avanceret metode, der fremsættes med henblik på regelarbitrage. Med henblik på denne procedure bør det forhold alene, at tilbagevenden til en mindre avanceret metode resulterer i en reduktion af kapitalgrundlagskravet for de pågældende eksponeringer, ikke anses for at være tilstrækkeligt til at lægge regelarbitrage til grund for at afslå en anmodning.

(35) I forbindelse med fjernelse af uberettigede variationer i kapitalgrundlagskrav bør de eksisterende diskonteringsregler, der anvendes på kunstige pengestrømme, revideres for at fjerne eventuelle utilsigtede konsekvenser. EBA bør have mandat til at revidere sine retningslinjer for tilbagevenden til status som ikkemisligholdt.

(36) Indførelsen af outputgulvet kan have betydelig indvirkning på kapitalgrundlagskravene for securitiseringspositioner, som besiddes af institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode. Selv om sådanne positioner generelt er små i forhold til andre eksponeringer, kan indførelsen af outputgulvet påvirke securitiseringstransaktioners økonomiske levedygtighed på grund af en utilstrækkelig tilsynsmæssig fordel ved risikooverførslen. Dette kan forekomme, når udviklingen af securitiseringsmarkedet er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan« (»handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen«), og også hvis eksponeringsleverende institutter kan være nødt til at anvende securitisering mere bredt for at forvalte deres porteføljer mere aktivt, hvis de bliver bundet af outputgulvet. I en overgangsperiode bør institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode, med henblik på beregningen af deres outputgulv have mulighed for at anvende en gunstig behandling af deres securitiseringspositioner, der er risikovægtede, ved anvendelse af en af disse metoder. EBA bør aflægge rapport til Kommissionen om behovet for eventuelt at revidere den tilsynsmæssige behandling af securitiseringstransaktioner med henblik på at øge risikofølsomheden ved den tilsynsmæssige behandling.

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (9) ændrede forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at gennemføre Basel III-standarderne om den grundlæggende revision af handelsbeholdningen, der blev afsluttet af BCBS i 2019, (»de endelige FRTB-standarder«) udelukkende til indberetningsformål. Indførelsen af bindende kapitalgrundlagskrav baseret på disse standarder skulle ske gennem et separat lovgivningsforslag efter vurdering af deres indvirkning på institutter i Unionen.

(38) De endelige FRTB-standarder vedrørende grænsen mellem positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen bør gennemføres i EU-retten, da de har væsentlig indvirkning på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør gennemførelsen af grænsekravene omfatte lister over instrumenter, der skal henføres til handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen, samt den undtagelse, hvorved institutter får mulighed for, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, at henføre visse instrumenter, der normalt indgår i handelsbeholdningen, herunder noterede aktier, til uden for handelsbeholdningen, hvis positionerne i disse instrumenter ikke besiddes med handelshensigt eller ikke afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt.

(39) For at undgå en betydelig operationel byrde for institutter i Unionen bør alle krav til gennemførelse af de endelige FRTB-standarder med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko have samme anvendelsesdato. Anvendelsesdatoen for et begrænset antal FRTB-krav, der allerede blev indført ved forordning (EU) 2019/876, bør derfor tilpasses til anvendelsesdatoen for nærværende forordning. Den 27. februar 2023 afgav EBA udtalelse om, at hvis de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2019/876, træder i kraft, og den gældende retlige ramme endnu ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af de FRTB-inspirerede metoder til kapitalberegning, bør de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010, ikke prioritere noget tilsyns- eller håndhævelsesmæssigt tiltag i forbindelse med disse krav, før der er opnået fuld gennemførelse af FRTB, hvilket forventes at være tilfældet fra den 1. januar 2025.

(40) Med henblik på at fuldføre den reformdagsorden, der blev indført efter den globale finanskrise i 2008-2009, og for at afhjælpe mangler i den nuværende markedsrisikoramme bør der i EU-retten gennemføres bindende kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko baseret på de endelige FRTB-standarder. Nylige estimater af de endelige FRTB-standarders indvirkning på institutter i Unionen har vist, at gennemførelsen af disse standarder i Unionen vil føre til en stor stigning i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for visse handels- og market making-aktiviteter, som er vigtige for Unionens økonomi. For at afbøde denne indvirkning og for at sikre, at de finansielle markeder i Unionen fortsat er velfungerende, bør der indføres målrettede justeringer af gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i EU-retten.

(41) Institutters handelsaktiviteter på engrosmarkeder kan nemt udøves på tværs af grænserne, herunder mellem medlemsstater og tredjelande. Gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør derfor så vidt muligt samordnes på tværs af jurisdiktioner, både med hensyn til indhold og tidsfrister. I modsat fald vil det være umuligt at sikre lige vilkår på internationalt plan for disse aktiviteter. Kommissionen bør derfor overvåge gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i andre BCBS-medlemmers jurisdiktioner. Med henblik på om nødvendigt at afhjælpe potentielle forvridninger i forbindelse med gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. De foranstaltninger, der indføres ved hjælp af delegerede retsakter, bør forblive midlertidige. Hvis det er hensigtsmæssigt, at sådanne foranstaltninger anvendes permanent, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

(42) Kommissionen bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og kalibrere disse krav i overensstemmelse hermed. Derfor bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter have mulighed for at anvende en forenklet standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med de internationalt vedtagne standarder. Endvidere bør anerkendelseskriterierne for identifikation af institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter fortsat være i overensstemmelse med kriterierne for undtagelse af sådanne institutter fra de FRTB-indberetningskrav, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876.

(43) I lyset af den ajourførte udformning af Unionens marked for CO2-emissionskvoter og dets stabilitet i de seneste år samt den begrænsede volatilitet i priserne på CO2-kreditter bør der indføres en specifik risikovægt for eksponeringer mod CO2-handel i henhold til EU's emissionshandelssystem (EU ETS) efter den alternative standardmetode.

(44) Efter den alternative standardmetode er eksponeringer mod instrumenter, der bærer restrisici, omfattet af et tillæg for restrisiko for at tage højde for risici, som ikke er dækket af den følsomhedsbaserede metode. I henhold til Basel III-standarderne kan et instrument og dets afdækning kun beregnes med henblik på dette tillæg, hvis de fuldt ud udlignes. Institutter kan imidlertid i vid udstrækning afdække restrisikoen for nogle af de instrumenter, der er omfattet af tillægget for restrisiko, på markedet og dermed reducere den samlede risiko ved deres porteføljer, selv om disse afdækninger måske ikke fuldt ud udligner risikoen for den oprindelige position. For at give institutter mulighed for at fortsætte afdækningen uden unødige negative incitamenter og i anerkendelse af det økonomiske rationale om at reducere den samlede risiko bør gennemførelsen af tillægget for restrisiko midlertidigt, på strenge betingelser og med tilsynsmæssig godkendelse gøre det muligt at udelukke afdækninger af de instrumenter, der kan afdækkes på markedet, fra tillægget for restrisiko.

(45) BCBS har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel risiko. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den endelige Basel III-ramme for at bidrage til lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som også driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at rammen for operationel risiko på EU-plan fortsat er effektiv.

(46) I den nye standardmetode for operationel risiko, som blev indført af BCBS, kombineres en indikator, der beror på omfanget af et instituts aktiviteter, med en indikator, der tager hensyn til dette instituts tabshistorik. I den endelige Basel III-ramme påtænkes en vis skønsbeføjelse, som vedrører den måde, hvorpå den indikator, der tager hensyn til et instituts tabshistorik, kan gennemføres. Jurisdiktioner kan se bort fra historiske tab ved beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko for alle relevante institutter eller tage hensyn til data for historiske tab, selv for institutter med aktiviteter under en vis størrelsesorden. For at sikre lige vilkår i Unionen og for at forenkle beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko bør denne skønsbeføjelse udøves på en harmoniseret måde for minimumskravene til kapitalgrundlag, idet der ses bort fra data for historiske operationelle tab for alle institutter.

(47) Ved beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko vil det i fremtiden måske blive tilladt, at forsikringspolicer anvendes som en effektiv risikoreduktionsteknik. Med henblik herpå bør EBA aflægge rapport til Kommissionen om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anerkende forsikringspolicer som en effektiv risikoreduktionsteknik, og om de betingelser, de kriterier og den standardformel, der skal anvendes i sådanne tilfælde.

(48) Det ekstraordinære og hidtil usete tempo i stramningen af pengepolitikken i kølvandet på covid-19-pandemien kan give anledning til en betydelig grad af volatilitet på de finansielle markeder. Sammen med øget usikkerhed, der fører til højere forrentning af offentlig gæld, kan det igen medføre urealiserede tab på visse institutters beholdninger af offentlig gæld. Med henblik på at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten på statsgældsmarkederne på institutters kapitalgrundlag og dermed på institutters evne til at yde lån bør der genindføres et midlertidigt filter, der delvis neutraliserer denne indvirkning.

(49) Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, kan fortsat være nødvendig for at støtte offentlige foranstaltninger til bekæmpelse af konsekvenserne af det alvorlige dobbelte økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. For at undgå begrænsninger for institutter, der investerer i sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningen for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, når disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta med henblik på behandling af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen.

(50) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 (11) er der indført et krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige bagstopperordning. Foranstaltningen havde til formål at undgå genopbygning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af institutter, og samtidig fremme proaktiv forvaltning af misligholdte eksponeringer ved at forbedre effektiviteten af institutters omlægnings- eller håndhævelsesprocedurer. På denne baggrund bør der foretages visse målrettede ændringer af misligholdte eksponeringer, der garanteres af eksportkreditagenturer eller offentlige garantistillere. Desuden bør visse institutter, der opfylder strenge betingelser og er specialiseret i erhvervelse af misligholdte eksponeringer, udelukkes fra anvendelsen af den tilsynsmæssige bagstopperordning.

(51) Børsnoterede små og ikkekomplekse institutter og andre institutter bør ligeledes fremlægge oplysninger om beløb og kvalitet af ikkemisligholdte og misligholdte eksponeringer og eksponeringer med henstand samt en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer. Dette oplysningskrav skaber ikke nogen ekstra byrde for disse institutter, da fremlæggelse af et sådant begrænset sæt oplysninger allerede blev indført af EBA på grundlag af Rådets handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa fra 2017, hvori EBA blev opfordret til at gennemføre skærpede oplysningskrav vedrørende aktivernes kvalitet og misligholdte lån, der skal gælde for alle institutter. Dette oplysningskrav er også i fuld overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 med titlen »Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien«.

(52) Det er nødvendigt at mindske regelbyrden i forbindelse med oplysningsformål og at gøre det nemmere at sammenligne fremlagte oplysninger. EBA bør derfor oprette en centraliseret webbaseret platform, hvor oplysninger og data fra institutter kan fremlægges. Denne centraliserede webbaserede platform bør tjene som fælles adgangspunkt til institutters fremlagte oplysninger, samtidig med at ejerskabet til oplysningerne og dataene samt ansvaret for deres nøjagtighed fortsat bør ligge hos de institutter, som udarbejder dem. Centraliseringen af offentliggørelsen af fremlagte oplysninger bør være i fuld overensstemmelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Desuden bør den centraliserede webbaserede platform være interoperabel med det europæiske fælles adgangspunkt.

(53) For at muliggøre en bedre integration af indberetning med henblik på tilsyn og fremlæggelse af oplysninger bør EBA offentliggøre institutters oplysninger på en centraliseret måde, samtidig med at alle institutters ret til selv at offentliggøre sådanne data og oplysninger respekteres. Sådanne centraliserede fremlæggelser af oplysninger bør give EBA mulighed for at offentliggøre oplysninger fra små og ikkekomplekse institutter, som er baseret på de oplysninger, som disse institutter har indberettet til kompetente myndigheder, og bør dermed i væsentlig grad mindske den administrative byrde, som små og ikkekomplekse institutter pålægges. På samme tid bør centraliseringen af fremlæggelse af oplysninger ikke medføre omkostninger for andre institutter, og den bør øge gennemsigtigheden og reducere omkostningerne ved adgang til tilsynsoplysninger for markedsdeltagere. En sådan øget gennemsigtighed bør fremme sammenligneligheden af data på tværs af institutter og fremme markedsdisciplin.

(54) For at opfylde miljø- og klimaambitionerne i den europæiske grønne pagt, som findes i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, og bidrage til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er det nødvendigt at kanalisere store investeringsbeløb fra den private sektor til bæredygtige investeringer i Unionen. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør afspejle betydningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer og fuld forståelse af de risici i forbindelse med eksponeringer mod aktiviteter, der er knyttet til overordnede bæredygtigheds- eller ESG-mål. For at sikre konvergens i hele Unionen og en fælles forståelse af ESG-faktorer og risici bør der fastsættes generelle definitioner. ESG-faktorer kan have positiv eller negativ indvirkning på en enheds, stats eller persons økonomiske performance eller solvens. Almindelige eksempler på ESG-faktorer omfatter drivhusgasemissioner, biodiversitet og vandanvendelse og -forbrug på miljøområdet, menneskerettigheder og hensyn til arbejdstagere og arbejdsstyrken på det sociale område samt ledende medarbejderes rettigheder og ansvar og aflønning på ledelsesområdet. Aktiver eller aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, bør defineres under henvisning til Unionens ambition om at blive klimaneutral senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (12), en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869og Unionens relevante bæredygtighedsmål. De tekniske screeningskriterier i forbindelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (13), samt specifikke EU-retsakter til at afbøde klimaændringer, miljøforringelse og tab af biodiversitet bør anvendes til at kortlægge aktiver eller eksponeringer med henblik på at vurdere særlige tilsynsmæssige behandlinger og risikoforskelle.

(55) Eksponeringer mod ESG-risici er ikke nødvendigvis proportionale med et instituts størrelse og kompleksitet. Eksponeringsniveauerne mod ESG-risici er også ret forskellige i Unionen, idet den potentielle omstillingsvirkning på eksponeringer relateret til aktiviteter med betydelig negativ indvirkning, navnlig på miljøet, er lille i nogle medlemsstater og stor i andre. De gennemsigtighedskrav, som institutter er underlagt, og de oplysningskrav med hensyn til bæredygtighed, der er fastsat i andre gældende EU-retsakter, vil om få år give data med en højere detaljeringsgrad. For at kunne vurdere de ESG-risici, som institutter kan stå over for, korrekt er det imidlertid absolut nødvendigt, at markederne og de kompetente myndigheder modtager tilstrækkelige data fra alle enheder, der er eksponeret mod disse risici. Institutter bør være i stand til systematisk at identificere og sikre tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til deres eksponeringer mod aktiviteter, der anses for at gøre væsentlig skade på et af miljømålene som omhandlet i forordning (EU) 2020/852. For at sikre, at kompetente myndigheder råder over data med en høj detaljeringsgrad, som er fyldestgørende og sammenlignelige med henblik på et effektivt tilsyn, bør institutters indberetning med henblik på tilsyn indeholde oplysninger om eksponeringer mod ESG-risici. For at sikre omfattende gennemsigtighed over for markederne bør fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici også udvides til at omfatte alle institutter. Disse oplysningers detaljeringsgrad bør stemme overens med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til det pågældende instituts størrelse og kompleksitet, og hvor væsentlige dets eksponeringer mod ESG-risici er. I forbindelse med revisionen af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici bør EBA vurdere metoder til at forbedre oplysningerne om ESG-risici ved cover pools af dækkede obligationer og overveje, om oplysninger om de relevante eksponeringer af de pools af lån, der ligger til grund for dækkede obligationer, som direkte eller gennem overførsel af lån til en enhed med særligt formål er udstedt af institutter, bør medtages enten i de reviderede gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller i den regulerings- og oplysningsmæssige ramme for dækkede obligationer.

(56) Da omstillingen i EU's økonomi hen imod en bæredygtig økonomisk model tager fart, bliver bæredygtighedsrisici mere fremtrædende og kræver potentielt yderligere overvejelser. En passende vurdering af tilgængeligheden af og adgangen til pålidelige og konsistente ESG-data bør danne grundlag for at etablere en fuldstændig forbindelse mellem ESG-risikofaktorer og traditionelle kategorier af finansielle risici og grupper af eksponeringer. ESMA bør også bidrage til denne indsamling af dokumentation ved at rapportere om, hvorvidt ESG-risici afspejles korrekt i kreditrisikovurderinger af modparterne eller eksponeringer, som institutter måtte have. I en situation med hurtig og vedvarende udvikling med hensyn til både institutters og tilsynsmyndigheders identifikation og kvantificering af ESG-risici er det også nødvendigt at fremrykke en del af EBA's mandat til at vurdere og aflægge rapport om, hvorvidt det er berettiget med en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer relateret til aktiver eller aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, til datoen for denne forordnings ikrafttræden. EBA's eksisterende mandat bør opdeles i en række rapporter på grund af længden og kompleksiteten af det vurderingsarbejde, der skal udføres. Der bør derfor udarbejdes to på hinanden følgende og årlige opfølgende EBA-rapporter inden udgangen af henholdsvis 2024 og 2025. Ifølge Det Internationale Energiagentur må der for at nå målet om kulstofneutralitet senest i 2050 ikke foretages ny efterforskning efter fossile brændstoffer eller udvidelse af aktiviteterne. Det betyder, at eksponeringer mod fossile brændstoffer er tilbøjelige til at udgøre en højere risiko på både mikroniveau, da værdien af sådanne aktiver forventes at falde over tid, og makroniveau, da finansiering af aktiviteter vedrørende fossile brændstoffer bringer målet om at begrænse stigningen i den globale temperatur til 1,5 oC over det førindustrielle niveau i fare og derfor truer den finansielle stabilitet. De kompetente myndigheder og markedsdeltagerne bør derfor drage fordel af øget gennemsigtighed fra institutters side med hensyn til deres eksponeringer mod enheder i sektoren for fossile brændstoffer, herunder deres aktiviteter vedrørende vedvarende energikilder.

(57) For at sikre, at eventuelle justeringer for eksponeringer for infrastruktur ikke underminerer Unionens klimaambitioner, vil nye eksponeringer kun opnå risikovægtnedsættelsen, hvis de finansierede aktiver bidrager positivt til ét eller flere af de miljømål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og ikke gør væsentlig skade på de øvrige mål, der er fastsat i nævnte forordning, eller hvis de finansierede aktiver ikke gør væsentlig skade på nogen af miljømålene i nævnte forordning.

(58) Det er yderst vigtigt, at tilsynsmyndigheder råder over de nødvendige beføjelser til på omfattende vis at vurdere og måle de risici, som en bankkoncern eksponeres mod på konsolideret niveau, og at de har fleksibilitet til at tilpasse deres tilsynsmetoder til nye risikokilder. Det er vigtigt at undgå smuthuller mellem tilsynsmæssig og regnskabsmæssig konsolidering, som kan give anledning til transaktioner, der har til formål at flytte aktiver, så de ikke er omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, selv om bankkoncernen stadig er eksponeret mod risici. Manglende sammenhæng i definitionerne af »moderselskab«, »datterselskab« og »kontrol« og manglende klarhed i definitionen af »accessorisk servicevirksomhed«, »finansielt holdingselskab« og »finansieringsinstitut« gør det vanskeligere for tilsynsmyndigheder at anvende de gældende regler konsekvent i Unionen og at opdage og behørigt håndtere risici på konsolideret niveau. Disse definitioner bør derfor ændres og præciseres yderligere. Det anses endvidere for hensigtsmæssigt, at EBA undersøger yderligere, hvorvidt disse beføjelser for tilsynsmyndighederne utilsigtet begrænses af eventuelle resterende uoverensstemmelser eller smuthuller i de reguleringsmæssige bestemmelser eller i disses samspil med de gældende regnskabsregler.

(59) Markederne for kryptoaktiver er vokset hurtigt i de seneste år. For at imødegå potentielle risici for institutter som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver, der ikke er tilstrækkeligt dækket af den nuværende tilsynsramme, offentliggjorde BCBS i december 2022 en omfattende standard for tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiveksponeringer. Den anbefalede anvendelsesdato for denne standard er den 1. januar 2025, men visse tekniske elementer i standarden blev videreudviklet på BCBS-niveau i 2023 og 2024. I lyset af den igangværende udvikling på markederne for kryptoaktiver og i erkendelse af betydningen af fuldt ud at gennemføre Baselstandarden for institutters eksponeringer mod kryptoaktiver i EU-retten bør Kommissionen senest den 30. juni 2025 fremsætte et lovgivningsforslag for at gennemføre denne standard og præcisere den tilsynsmæssige behandling af disse eksponeringer i overgangsperioden indtil gennemførelsen af nævnte standard. Den midlertidige tilsynsmæssige behandling bør tage hensyn til den retlige ramme, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 (14) for udstedere af kryptoaktiver, og præcisere en tilsynsmæssig behandling af disse kryptoaktiver. Derfor bør tokeniserede traditionelle aktiver, herunder e-pengetokens, i overgangsperioden anerkendes som havende samme risici som traditionelle aktiver og kryptoaktiver, der er i overensstemmelse med nævnte forordning, og henvisning til andre traditionelle aktiver end en enkelt fiatvaluta bør være omfattet af en tilsynsmæssig behandling, der er i overensstemmelse med nævnte forordnings krav. Eksponeringer mod andre kryptoaktiver, herunder tokeniserede derivater vedrørende kryptoaktiver, som adskiller sig fra dem, der opfylder betingelserne for den gunstigere kapitalbehandling, bør tildeles en risikovægt på 1 250 %.

(60) Manglende klarhed i forbindelse med visse aspekter af regelsættet vedrørende den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner, som BCBS udarbejdede som led i den endelige Basel III-ramme, samt forbehold med hensyn til, om det er økonomisk berettiget at anvende regelsættet på visse typer værdipapirfinansieringstransaktioner, har givet anledning til et spørgsmål om, hvorvidt de tilsynsmæssige mål i denne ramme kan nås uden at forårsage uønskede konsekvenser. Kommissionen bør derfor på ny vurdere gennemførelsen af den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner i EU-retten. For at give Kommissionen tilstrækkelig dokumentation bør EBA i tæt samarbejde med ESMA aflægge rapport til Kommissionen om dette regelsæts indvirkning og den bedst egnede tilgang til gennemførelsen heraf i EU-retten.

(61) I den endelige Basel III-ramme afspejles værdipapirfinansieringstransaktioners meget kortsigtede karakter måske ikke i tilstrækkelig grad i SA-CR, hvilket bevirker, at kapitalgrundlagskrav beregnet efter den metode kan være uforholdsmæssigt højere end kapitalgrundlagskrav beregnet efter IRB-metoden. Som følge heraf og i lyset af indførelsen af outputgulvet kan de kapitalgrundlagskrav, der beregnes for disse eksponeringer, stige betydeligt, hvilket påvirker likviditeten på gælds- og værdipapirmarkederne, herunder statsgældsmarkederne. EBA bør derfor aflægge rapport om hensigtsmæssigheden og virkningen af kreditrisikostandarderne for værdipapirfinansieringstransaktioner og nærmere bestemt om, hvorvidt SA-CR for disse eksponeringer bør tilpasses for at afspejle deres kortsigtede karakter.

(62) Kommissionen bør i EU-retten gennemføre de reviderede Basel III-standarder om kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, som blev offentliggjort af BCBS i juli 2020, da disse standarder overordnet set forbedrer beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved at imødegå flere tidligere konstaterede problemer, navnlig det forhold, at den eksisterende ramme for kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijustering ikke tager tilstrækkeligt højde for kreditværdijusteringsrisiko.

(63) I forbindelse med gennemførelsen af de oprindelige Basel III-standarder om behandling af kreditværdijusteringsrisiko i EU-retten blev bestemte transaktioner undtaget fra beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Disse undtagelser blev fastlagt for at forhindre en potentielt overdreven stigning i omkostningerne ved visse derivattransaktioner som følge af indførelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, navnlig når institutter ikke kunne afbøde kreditværdijusteringsrisikoen for bestemte kunder, som ikke kunne udveksle sikkerhedsstillelse. I henhold til den anslåede virkning, som EBA har beregnet, vil kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til de reviderede Basel III-standarder fortsat være urimeligt høje for undtagne transaktioner med disse kunder. For at sikre at disse kunder fortsat afdækker deres finansielle risici ved hjælp af derivattransaktioner, bør undtagelserne bibeholdes, når de reviderede Basel III-standarder gennemføres.

(64) De reelle kreditværdijusteringsrisici forbundet med de undtagne transaktioner kan imidlertid udgøre en væsentlig risiko for institutter, som anvender disse undtagelser. Hvis disse risici reelt opstår, kan de pågældende institutter lide store tab. Som EBA fremhævede i sin rapport om kreditværdijustering af 25. februar 2015, giver kreditværdijusteringsrisikoen forbundet med de undtagne transaktioner anledning til tilsynsmæssige bekymringer, som der ikke tages højde for i forordning (EU) nr. 575/2013. For at hjælpe tilsynsmyndighederne med at overvåge kreditværdijusteringsrisiko, som hidrører fra de undtagne transaktioner, bør institutter indberette den beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for de undtagne transaktioner, som ville være påkrævet, hvis nævnte transaktioner ikke var omfattet af en undtagelse. EBA bør desuden udarbejde retningslinjer for at hjælpe tilsynsmyndighederne med at identificere en urimeligt høj kreditværdijusteringsrisiko og forbedre harmoniseringen af tilsynsmæssige tiltag på dette område i Unionen.

(65) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til indikatorerne til fastlæggelse af særlige omstændigheder for yderligere værdijusteringer, metoden til specificering af den vigtigste risikofaktor for en position, og om der er tale om en lang eller en kort position, processen for beregning og overvågning af korte nettokreditpositioner eller korte nettoaktiepositioner uden for handelsbeholdningen, behandlingen af valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter, de kriterier, som institutter skal anvende til at henføre ikkebalanceførte poster, kriterierne for projektfinansiering og objektfinansieringseksponeringer af høj kvalitet i forbindelse med specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering, de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af risikovægtene, begrebet »tilsvarende juridisk mekanisme, der er indført for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, færdiggøres inden for en rimelig tidsfrist«, betingelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem, vurderingsmetoden til efterlevelse af kravene til anvendelse af IRB-metoden, kategoriseringen af projektfinansiering, objektfinansiering og råvarefinansiering, yderligere præcisering af eksponeringsklasserne ud fra IRB-metoden, faktorerne for specialiseret långivning, beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer, vurderingen af ratingprocessens integritet, et instituts metode til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, den sammenlignelige ejendom, tilsynsdelta for call- og put-optioner, komponenterne i forretningsindikatoren, justeringen af forretningsindikatoren, definitionen af urimeligt byrdefuld i forbindelse med beregningen af årlige tab som følge af operationel risiko, risikoklassificeringen af operationelle risici, de kompetente myndigheders vurdering af beregningen af årligt tab som følge af operationel risiko, justeringerne af tabsdata, styringen af operationel risiko, beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, vurderingsmetoderne for kompetente myndigheder vedrørende den alternative standardmetode, handelsbeholdningerne i kollektive investeringsordninger, kriterierne for undtagelsen vedrørende tillæg for restrisiko, de betingelser og indikatorer, der anvendes til at fastslå, om der foreligger særlige omstændigheder, kriterierne for anvendelse af datainput i risikomålingsmodellen, kriterierne for vurdering af modellerbarheden af risikofaktorer, betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, de kriterier, der præciserer, om de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer, betingelserne og kriterierne for vurdering af kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi, de tilnærmede spænd, vurderingen af udvidelser og ændringer af standardmetoden for kreditværdijusteringsrisiko samt de tekniske elementer, der er nødvendige for, at institutter kan beregne deres kapitalgrundlagskrav i forbindelse med visse kryptoaktiver. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(66) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til den fælles beslutningsproces for IRB-metoden indgivet af moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse poster med de relevante indberetningsfelter, ensartede formater for fremlæggelse af oplysninger, tilhørende anvisninger, oplysninger om politikken for genindsendelse og IT-løsninger til fremlæggelse af oplysninger samt ESG-oplysninger. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(67) Målet for denne forordning, nemlig at sikre ensartede tilsynsmæssige krav, der gælder for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(68) Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 ændres som følger: i) Nr. 1), litra b), affattes således: »b) at udføre alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*1), hvis et af følgende forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning, et forsikringsselskab eller et investeringsselskab, for hvilket der er givet dispensation for tilladelse som kreditinstitut i henhold til artikel 8a i direktiv 2013/36/EU: i) Den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, udgør eller overstiger 30 mia. EUR. ii) Den samlede værdi af aktiverne i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Unionen, herunder alle deres filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, som enkeltvis har samlede aktiver på mindre end 30 mia. EUR, og som udfører én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR. iii) Den samlede værdi af aktiverne i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udfører én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed i samråd med tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).« " ii) Nr. 12) udgår. iii) Nr. 15) og 16) affattes således: »15) »moderselskab«: en virksomhed, der som omhandlet i nr. 37) kontrollerer én eller flere virksomheder 16) »datterselskab«: en virksomhed, der som omhandlet i nr. 37) kontrolleres af en anden virksomhed; datterselskaber af datterselskaber skal også anses for at være datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige moderselskab«. iv) Nr. 18) affattes således: »18) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet, uanset om den leveres til virksomheder i koncernen eller til kunder uden for koncernen, består af en af følgende: a) en direkte forlængelse af bankvirksomhed b) operationel leasing, ejerskab til eller forvaltning af ejendom, levering af databehandlingsydelser eller enhver anden aktivitet, for så vidt disse aktiviteter er accessoriske i forhold til bankvirksomhed c) enhver anden aktivitet, der af EBA anses for at svare til de aktiviteter, der er nævnt i litra a) og b)«. v) Nr. 20) affattes således: »20) »finansielt holdingselskab«: en virksomhed, der opfylder samtlige følgende betingelser: a) Den er et finansieringsinstitut. b) Den er ikke et blandet finansielt holdingselskab. c) Den har mindst ét datterselskab, der er et institut. d) Mere end 50 % af en af følgende indikatorer er fast forbundet med datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinstitutter, og med aktiviteter, der udføres af virksomheden selv, og som ikke vedrører erhvervelse af eller besiddelse af kapitalandele i datterselskaber, når disse aktiviteter er af samme art som dem, der udføres af institutter eller finansieringsinstitutter: i) virksomhedens aktiekapital på grundlag af dens konsoliderede situation ii) virksomhedens aktiver på grundlag af dens konsoliderede situation iii) virksomhedens indtjening på grundlag af dens konsoliderede situation iv) virksomhedens personale på grundlag af dens konsoliderede situation v) andre indikatorer, som den kompetente myndighed anser for relevante. Den kompetente myndighed kan beslutte, at en enhed ikke betragtes som et finansielt holdingselskab, selv om en af de indikatorer, der er omhandlet i første afsnit, nr. i)-iv), er opfyldt, hvis den kompetente myndighed finder, at den relevante indikator ikke giver et rimeligt og retvisende billede af koncernens hovedaktiviteter og risici. Inden den kompetente myndighed træffer en sådan beslutning, hører den EBA og fremlægger en underbygget og detaljeret kvalitativ og kvantitativ begrundelse. Den kompetente myndighed tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse, og hvis den beslutter at afvige fra den, giver den inden for tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse EBA en begrundelse for at afvige fra udtalelsen« vi) Følgende nummer indsættes: »26) »finansieringsinstitut«: en virksomhed, der opfylder begge følgende betingelser: a) Den er ikke et institut, et rent industrielt holdingselskab, et securitiseringsenhed med særligt formål, et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF eller et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i samme direktivs artikel 212, stk. 1, litra g), undtagen hvor et blandet forsikringsholdingselskab har et datterinstitut. b) Den opfylder én eller flere af følgende betingelser: i) Virksomhedens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele eller i at udføre én eller flere af de aktiviteter, der er anført i punkt 2-12 og punkt 15, 16 og 17 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, eller i at udføre én eller flere af de tjenesteydelser eller aktiviteter, der er anført i afsnit A eller B i bilag I til direktiv 2014/65/EU, i forbindelse med de finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU. ii) Virksomheden er et investeringsselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, en betalingstjenesteudbyder som kategoriseret i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (*2), et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed (*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).« " viii) Følgende nummer indsættes: »26a) »rent industrielt holdingselskab«: en virksomhed, der opfylder samtlige følgende betingelser: a) Dens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele. b) Den er ikke omhandlet i dette stykkes nr. 27), litra a) eller d)-l), og er ikke et investeringsselskab eller et porteføljeadministrationsselskab eller en betalingstjenesteudbyder som kategoriseret i artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i direktiv (EU) 2015/2366. c) Den har ingen kapitalinteresser i en enhed i den finansielle sektor«. ix) Nr. 27, litra c), udgår. x) Nr. 28) affattes således: »28) »moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et institut eller et finansieringsinstitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat«. xi) Nr. 35) affattes således: »35) »kapitalinteresse«: kapitalinteresse som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*3) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed (*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).« " xii) Nr. 37) affattes således: »37) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i direktiv 2013/34/EU eller i de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (*4), eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).« " xiii) Nr. 52) affattes således: »52) »operationel risiko«: risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, herunder, men ikke begrænset til, juridisk risiko, modelrisiko og risiko vedrørende informations- og kommunikationsteknologi (IKT), men ikke strategisk og omdømmemæssig risiko«. xiv) Følgende numre indsættes: »52a) »juridisk risiko«: risikoen for tab, herunder udgifter, bøder, sanktioner eller bod, som et institut kan pådrage sig som konsekvens af hændelser, der fører til retssager, herunder følgende: a) tilsynsmæssige tiltag og private forlig b) undladelse af at handle, hvor handling er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse c) en handling, som har til formål at undgå at opfylde en retlig forpligtelse d) forsømmelseshændelser, som er hændelser, der skyldes en forsætlig eller uagtsom forsømmelse, herunder uhensigtsmæssig levering af finansielle tjenesteydelser eller levering af utilstrækkelige eller misvisende oplysninger om den finansielle risiko ved produkter, der sælges af instituttet e) manglende opfyldelse af krav, der følger af nationale eller internationale forvaltnings- eller lovbestemmelser f) manglende opfyldelse af krav, der følger af kontraktlige ordninger, eller af interne regler og adfærdskodekser, som er fastsat i overensstemmelse med nationale eller internationale regler og praksisser g) manglende overholdelse af etiske regler 52b) »modelrisiko«: risikoen for tab som følge af beslutninger, der hovedsagelig baseres på output fra interne modeller, på grund af fejl i udformning, udvikling, parameterestimering, gennemførelse, anvendelse eller overvågning af sådanne modeller, herunder følgende: a) forkert udformning af en valgt intern model og dens karakteristika b) utilstrækkelig kontrol af en valgt intern models egnethed til det finansielle instrument, der skal evalueres, eller det produkt, der skal prissættes, eller af den valgte interne models egnethed til de gældende markedsvilkår c) fejl i implementeringen af en valgt intern model d) ukorrekte værdiansættelser til markedsværdi og ukorrekt risikomåling som følge af fejl ved indlæggelse af en handel i handelssystemet e) anvendelse af en valgt intern model eller af dens output til et formål, som modellen ikke var beregnet eller udformet til, herunder manipulation af modelparametrene f) tidsmæssigt uhensigtsmæssig eller ineffektiv overvågning eller validering af modellens funktion eller af den prognosemæssige evne til at vurdere, om den valgte interne model fortsat er egnet til formålet 52c) »IKT-risiko«: risiko for tab i forbindelse med rimeligt identificerbare omstændigheder vedrørende brug af net- og informationssystemer, som, hvis den reelt opstår, kan kompromittere sikkerheden i net- og informationssystemerne, i eventuelle teknologiafhængige værktøjer eller processer, i operationer og processer eller i forbindelse med levering af tjenester ved at skabe negative virkninger i det digitale eller fysiske miljø 52d) »miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko« eller »ESG -risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige (ESG) faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver; ESG-risici opstår gennem de traditionelle kategorier af finansielle risici 52e) »miljørisiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljøfaktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver, herunder faktorer i forbindelse med omstillingen til de mål, der er fastsat i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*5); miljørisiko omfatter både fysisk risiko og omstillingsrisiko 52f) »fysisk risiko«: som en del af miljørisikoen risikoen for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljøfaktorers fysiske virkningers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver 52g) »omstillingsrisiko«: som en del af miljørisikoen risikoen for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af den nuværende eller fremtidige indvirkning af omstillingen til en miljømæssig bæredygtig økonomi på instituttets modparter eller investerede aktiver 52h) »social risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af sociale faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver 52i) »ledelsesmæssig risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af ledelsesmæssige faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver (*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).« " xv) Nr. 54), 55) og 56) affattes således: »54) »sandsynlighed for misligholdelse« eller »PD«: sandsynligheden for en låntagers eller, hvor dette er relevant, en kreditfacilitets misligholdelse i en etårig periode og i forbindelse med udvandingsrisiko sandsynligheden for udvanding i en etårig periode 55) »tab givet misligholdelse« eller »LGD«: forholdet mellem tabet ved en eksponering vedrørende en enkelt facilitet som følge af en låntagers eller, hvor dette er relevant, en kreditfacilitets misligholdelse og det udestående beløb ved misligholdelsen eller på en given referencedato efter misligholdelsesdatoen og i forbindelse med udvandingsrisiko tabet givet udvanding, dvs. forholdet mellem tabet ved en eksponering vedrørende en erhvervet fordring som følge af udvanding og den erhvervede fordrings udestående beløb 56) »konverteringsfaktor« eller »kreditkonverteringsfaktor« eller »CCF«: forholdet mellem det ikkeudnyttede beløb for et tilsagn fra en enkelt facilitet, som kan trækkes på den pågældende enkelte facilitet fra et vist tidspunkt inden misligholdelse og derfor kan være et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede beløb for tilsagnet fra den pågældende facilitet, idet størrelsen af tilsagnet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere«. xvi) Nr. 58), 59) og 60) affattes således: »58) »finansieret kreditrisikoafdækning« eller »FCP«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til — i tilfælde af låntagerens eller kreditfacilitetens misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser vedrørende låntageren — at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet 59) »ufinansieret kreditrisikoafdækning« eller »UFCP«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens eller kreditfacilitetens misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser 60) »kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation, eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et långivende institut, og for hvilket det långivende institut allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til sin nominelle værdi«. xvii) Følgende nummer indsættes: »60a) »fysisk guld«: guld i form af en råvare, herunder guldbarrer og -mønter, der er almindeligt accepteret af markedet for fysisk guld, hvor der findes likvide markeder for fysisk guld, og hvis værdi bestemmes af værdien af guldindholdet, defineret ved renhed og masse, snarere end af dets interesse for møntsamlere«. xviii) Følgende nummer indsættes: »74a) »ejendomsværdi«: værdien af en beboelsesejendom eller erhvervsejendom fastsat i overensstemmelse med artikel 229, stk. 1«. xix) Nr. 75) affattes således: »75) »beboelsesejendom«: en af følgende: a) en fast ejendom, der har karakter af bolig og opfylder alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til boligformål b) en fast ejendom, der har karakter af bolig, og som stadig er under opførelse, forudsat at der er en forventning om, at ejendommen vil opfylde alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til boligformål c) retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige d) jord, der knytter sig til en ejendom som omhandlet i litra a), b) eller c)«. xx) Følgende numre indsættes: »75a) »erhvervsejendom«: enhver fast ejendom, der ikke er beboelsesejendom 75b) »eksponering mod indkomstgenererende fast ejendom« eller »IPRE-eksponering«: en eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, hvor opfyldelsen af gældsforpligtelserne i forbindelse med eksponeringen i væsentlig grad afhænger af de pengestrømme, der genereres af disse faste ejendomme, som sikrer denne eksponering, snarere end af låntagerens evne til at opfylde gældsforpligtelserne fra andre kilder; den primære kilde til disse pengestrømme er betaling for lejemål eller udlejning eller salg af beboelsesejendommen eller erhvervsejendommen 75c) »eksponering mod ikkeindkomstgenererende fast ejendom« eller »ikke-IPRE-eksponering«: enhver eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en IPRE-eksponering 75d) »eksponering sikret ved beboelsesejendom« eller »eksponering sikret ved pant i beboelsesejendom«: en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, eller en eksponering, der anses som sådan i henhold til artikel 108, stk. 4 75e) »eksponering sikret ved erhvervsejendom« eller »eksponering sikret ved pant i erhvervsejendom«: en eksponering, der er sikret ved erhvervsejendom 75f) »eksponering sikret ved fast ejendom« eller »eksponering sikret ved pant i fast ejendom« eller »eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom«: en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, eller en eksponering, der anses som sådan i henhold til artikel 108, stk. 4«. xxi) Nr. 78) affattes således: »78) »etårig misligholdelsesfrekvens«: forholdet mellem antallet af låntagere eller, hvis definitionen af misligholdelse anvendes på kreditfacilitetsniveau i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit, kreditfaciliteter, som anses for at være misligholdt i en periode, som begynder ét år før observationsdatoen T, og antallet af låntagere eller, hvor definitionen af misligholdelse anvendes på kreditfacilitetsniveau i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit, kreditfaciliteter, som er henført til i denne klasse eller pulje ét år forud for observationsdatoen T«. xxii) Følgende numre indsættes: »78a) »eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål« eller »ADC-eksponeringer«: eksponeringer mod selskaber eller enheder med et særligt formål, der finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, eller som finansierer udvikling og bebyggelse med henblik på beboelsesejendom eller erhvervsejendom 78b) »ikke-ADC-eksponering«: enhver eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en ADC-eksponering«. xxiii) Nr. 79) udgår. xxiv) Nr. 114) affattes således: »114) »indirekte besiddelse«: enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor eller mod passiver udstedt af et institut, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller de passiver, der er udstedt af instituttet, ville påføre instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller af de passiver, der er udstedt af instituttet«. xxv) Nr. 126) affattes således: »126) »syntetisk besiddelse«: et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor eller til værdien af passiver udstedt af et institut«. xxvi) Nr. 127), litra b), affattes således: »b) Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2013/34/EU og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med et institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, og underlagt kapitalgrundlagskrav.« xxvii) Nr. 144) affattes således: »144) »handelsenhed«: en velidentificeret gruppe af dealere, som et institut har etableret i henhold til artikel 104b, stk. 1, til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller de positioner uden for handelsbeholdningen, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 5 og 6, i overensstemmelse med en veldefineret og konsistent forretningsstrategi og i den samme risikostyringsstruktur«. xxviii) Nr. 145), litra f), affattes således: »f) instituttets konsoliderede aktiver eller passiver i forbindelse med aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med undtagelse af koncerninterne eksponeringer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, overstiger 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde med undtagelse af de koncerninterne eksponeringer«. xxix) Følgende numre tilføjes: »151) »revolverende eksponering«: en eksponering, hvor låntagerens udestående saldo kan variere, alt efter hvor meget låntageren vælger at låne og tilbagebetale, op til en aftalt grænse 152) »eksponering mod transaktionsparter«: en revolverende eksponering, som har en tilbagebetalingshistorik på mindst 12 måneder, og som er en af følgende: a) en eksponering, hvor den saldo, der skal tilbagebetales på næste planlagte tilbagebetalingsdato, regelmæssigt og mindst hver 12. måned fastsættes som det trukne beløb på en forud fastsat referencedato med en planlagt tilbagebetalingsdato senest efter 12 måneder, forudsat at saldoen er blevet tilbagebetalt fuldt ud på hver planlagt tilbagebetalingsdato for de foregående 12 måneder b) en overtræksfacilitet, hvor der ikke har været nogen kreditudnyttelse i løbet af de foregående 12 måneder 153) »enhed i sektoren for fossile brændstoffer«: et selskab, et foretagende eller en virksomhed, der statistisk er klassificeret som havende sin økonomiske hovedaktivitet i kul-, olie- eller gassektoren for økonomiske aktiviteter, jf. skema 3 i bilag XXXIX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 (*6), og som identificeret ved henvisning til de koder i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2), der er opført hovedafdeling B, C, D og G i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (*7); hvis et selskabs, et foretagendes eller en virksomheds økonomiske hovedaktivitet ikke er klassificeret ved hjælp af NACE rev. 2-koderne i forordning (EF) nr. 1893/2006 eller en national nomenklatur, der er afledt heraf, skal institutter konservativt afgøre, om det pågældende selskab, det pågældende foretagende eller den pågældende virksomhed har sin hovedaktivitet i en af disse sektorer 154) »eksponeringer, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer«: eksponeringer, der hindrer Unionens ambition om at nå sine reguleringsmæssige mål vedrørende ESG-faktorer på en måde, der kan have negativ finansiel indvirkning på institutter i Unionen 155) »enhed i skyggebanksektoren«: en enhed, som udøver bankvirksomhed uden for de regulerede rammer. (*6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 af 15. marts 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende institutters offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i ottende del, afsnit II og III, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1423/2013, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1555, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/200 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2295 (EUT L 136 af 21.4.2021, s. 1)." (*7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).« " xxx) Følgende afsnit tilføjes: »For så vidt angår første afsnit, nr. 1), litra b), nr. ii) og iii), medregnes — når virksomheden er en del af en tredjelandskoncern — de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen, i den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder. For så vidt angår første afsnit, nr. 1), litra b), nr. iii), kan den konsoliderende tilsynsmyndighed anmode virksomheden om alle relevante oplysninger med henblik på at træffe sin beslutning. For så vidt angår første afsnit, nr. 52a), omfatter juridisk risiko ikke refusioner til tredjepart eller ansatte eller betaling for goodwill som følge af forretningsmuligheder, hvis der ikke er sket overtrædelse af regler eller etisk adfærd, og hvis instituttet har opfyldt sine forpligtelser rettidigt. Juridisk risiko omfatter heller ikke eksterne juridiske omkostninger, hvis den hændelse, der giver anledning til disse eksterne omkostninger, ikke er en hændelse knyttet til operationel risiko. For så vidt angår første afsnit, nr. 145), litra e), i dette stykke kan et institut udelukke derivatpositioner, som det har indgået med sine ikkefinansielle kunder, og de derivatpositioner, som det anvender til at afdække disse positioner, forudsat at den kombinerede værdi af de udelukkede positioner beregnet i overensstemmelse med artikel 273a, stk. 3, ikke overstiger 10 % af instituttets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver.« b) Følgende stykke tilføjes: »5. Senest den 10. januar 2026 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere kriterierne for fastlæggelse af aktiviteter omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, nr. 18).«

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	50 %	50 %	100 %	100 %	150 %

| | b) Stk. 1 affattes således: »1. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i den jurisdiktion, hvor de regionale eller lokale myndigheder er etableret, tildeles i henhold til tabel 2. | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Tabel 2

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	50 %	100 %	100 %	100 %	150 %

	Eksponeringer omhandlet i første afsnit tildeles en risikovægt på 100 %, hvis centralregeringen i den jurisdiktion, hvor de regionale eller lokale myndigheder er etableret, ikke er kreditvurderet.« c) Stk. 2, første afsnit, affattes således: »Uanset stk. - 1 og 1 behandles eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder som eksponeringer mod centralregeringen i den jurisdiktion, hvor de er etableret, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de regionale eller lokale myndigheder har specifik beføjelse til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle ordninger, hvis virkning er at mindske risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.« d) Stk. 3 affattes således: »3. Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer i henhold til offentlig ret behandles, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved retsakter tildelt ret, som eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse.« e) Stk. 4, første afsnit, affattes således: »Uanset stk. - 1 og 1 kan institutter, når de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, som mindst svarer til dem, der anvendes i Unionen, behandler eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder som eksponeringer mod deres centralregering, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne eksponeringer, fordi de regionale eller lokale myndigheder har specifik beføjelse til at opkræve skatter, og fordi der findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker misligholdelsesrisikoen, risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder på samme måde.« f) Stk. 5 affattes således: »5. Uanset stk. - 1 og 1 tildeles eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk. 2, 3 og 4 og er denomineret og finansieret i den regionale eller lokale myndigheds valuta, en risikovægt på 20 %.«
46)	I artikel 116 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2 affattes således: »2. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, behandles i overensstemmelse med artikel 115, stk. - 1.« b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit: »EBA fører en offentligt tilgængelig database over alle offentlige enheder i Unionen som omhandlet i første afsnit.«
47)	Artikel 117, stk. 1, første afsnit, affattes således: »Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt på 50 %.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	30 %	50 %	100 %	100 %	150 %

48)	Artikel 119, stk. 2 og 3, udgår.
49)	Artikel 120, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	30 %	50 %	100 %	100 %	150 %

| | 2. Eksponeringer mod institutter med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og eksponeringer, der skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser, med en oprindelig løbetid på højst seks måneder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 2, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136. | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Tabel 2

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	20 %	20 %	50 %	50 %	150 %

«

50)	Artikel 121 affattes således:
	»Artikel 121 Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
	1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, henføres til en af følgende klasser: a) Hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse A: i) Instituttet har tilstrækkelig kapacitet til rettidigt at opfylde sine finansielle forpligtelser, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, i aktivernes eller eksponeringernes forventede levetid og uanset konjunkturcyklus og forretningsbetingelser. ii) Instituttet opfylder eller overstiger det krav, der er fastsat i denne forordnings artikel 92, stk. 1, under hensyntagen til denne forordnings artikel 458, stk. 2, litra d), nr. i) og vi), og artikel 459, litra a), alt efter hvad der er relevant, de specifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav, som er defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, eller eventuelle tilsvarende og supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav i tredjelande, for så vidt disse krav offentliggøres og skal opfyldes med egentlig kernekapital, kernekapital eller kapitalgrundlag, alt efter hvad der er relevant. iii) Oplysninger om, hvorvidt de krav, der er omhandlet i dette litras nr. ii), opfyldes eller overstiges af instituttet, offentliggøres eller gøres på anden måde tilgængelige for det långivende institut. iv) Den vurdering, der foretages af det långivende institut i overensstemmelse med artikel 79 i direktiv 2013/36/EU, har ikke vist, at instituttet ikke opfylder betingelserne i dette litras nr. i) og ii). b) Hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt, og mindst én af betingelserne i dette stykkes litra a) ikke er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse B: i) Instituttet er udsat for en betydelig kreditrisiko, herunder tilbagebetalingskapacitet, der er afhængig af stabile eller gunstige økonomiske eller forretningsmæssige betingelser. ii) Instituttet opfylder eller overstiger det krav, der er fastsat i denne forordnings artikel 92, stk. 1, under hensyntagen til denne forordnings artikel 458, stk. 2, litra d), nr. i), og artikel 459, litra a), alt efter hvad der er relevant, de specifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, eller eventuelle tilsvarende og supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav i tredjelande, for så vidt disse krav offentliggøres og skal opfyldes med egentlig kernekapital, kernekapital eller kapitalgrundlag, alt efter hvad der er relevant. iii) Oplysninger om, hvorvidt de krav, der er omhandlet i dette litras nr. ii), opfyldes eller overstiges af instituttet, offentliggøres eller gøres på anden måde tilgængelige for det långivende institut. iv) Den vurdering, der foretages af det långivende institut i overensstemmelse med artikel 79 i direktiv 2013/36/EU, har ikke vist, at instituttet ikke opfylder betingelserne i dette litras nr. i) og ii). c) Hvis eksponeringer mod institutter ikke henføres til klasse A eller B, eller hvis en af følgende betingelser er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse C: i) Instituttet har væsentlige misligholdelsesrisici og begrænsede sikkerhedsmargener. ii) Ugunstige forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske betingelser kan med stor sandsynlighed føre til eller har ført til, at instituttet ikke er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser. iii) Den eksterne revisor har, hvis der i henhold til lovgivningen kræves reviderede regnskaber for instituttet, afgivet en negativ revisionserklæring eller har i de reviderede regnskaber eller de reviderede beretninger inden for de foregående 12 måneder udtrykt væsentlig tvivl om instituttets evne til at fortsætte som et institut i fortsat drift. Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), nr. ii), omfatter tilsvarende og supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav ikke kapitalbuffere svarende til dem, der er defineret i artikel 128 i direktiv 2013/36/EU. 2. For eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5, vurderer institutter med henblik på at vurdere, om disse finansieringsinstitutter opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), om de pågældende finansieringsinstitutter opfylder eller overstiger eventuelle sammenlignelige tilsynsmæssige krav. 3. Eksponeringer henført til klasse A, B eller C i henhold til stk. 1 tildeles en risikovægt på følgende måde: a) Eksponeringer henført til klasse A, B eller C, som opfylder en af følgende betingelser, tildeles en risikovægt for kortfristede eksponeringer i overensstemmelse med tabel 1: i) Eksponeringen har en oprindelig løbetid på højst tre måneder. ii) Eksponeringen har en oprindelig løbetid på højst seks måneder og skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser. b) Eksponeringer henført til klasse A, som ikke er kortfristede, tildeles en risikovægt på 30 %, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: i) Eksponeringen opfylder ikke nogen af betingelserne i litra a). ii) Instituttets egentlige kernekapitalprocent er lig med eller højere end 14 %. iii) Instituttets gearingsgrad er lig med eller højere end 5 %. c) Eksponeringer henført til klasse A, B eller C, som ikke opfylder betingelserne i litra a) eller b), tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1. Hvis en eksponering mod et institut ikke er denomineret i den nationale valuta i den jurisdiktion, hvor instituttet er stiftet, eller hvis instituttet har bogført gældsforpligtelsen i en filial i en anden jurisdiktion, og eksponeringen ikke er i den nationale valuta i den jurisdiktion, hvor filialen driver virksomhed, må den risikovægt, der i overensstemmelse med litra a), b) eller c) tildeles andre eksponeringer end eksponeringer med en løbetid på højst ét år, der stammer fra selvlikviderende handelsrelaterede eventualposter, som skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser, ikke være lavere end risikovægten for en eksponering mod centralregeringen i det land, hvor instituttet er etableret.

Tabel 1

Vurdering af kreditrisiko	Klasse A	Klasse B	Klasse C
Risikovægt for kortfristede eksponeringer	20 %	50 %	150 %
Risikovægt	40 %	75 %	150 %

«

51)	I artikel 122 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 affattes tabel 6 således:

»Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	50 %	75 %	100 %	150 %	150 %

«

| | I artikel 122 foretages følgende ændringer: b) Stk. 2 affattes således: »2. Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 %.« | | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

52)	Følgende artikel indsættes:
	»Artikel 122a Eksponeringer mod specialiseret långivning
	1. Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 112, litra g), identificerer institutter separat eksponeringer med samtlige følgende karakteristika som eksponeringer mod specialiseret långivning: a) Eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en eksponering, der økonomisk set er sammenlignelig med en sådan eksponering. b) Eksponeringen er ikke knyttet til finansiering af en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom og er omfattet af definitionerne af objektfinansierings-, projektfinansierings- eller råvarefinansieringseksponeringer i stk. 3. c) De kontraktlige ordninger for forpligtelsen vedrørende eksponeringen giver instituttet en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de genererer. d) Den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen vedrørende eksponeringen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne. 2. Eksponeringer mod specialiseret långivning, for hvilke der foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	20 %	50 %	75 %	100 %	150 %	150 %

| | 3. Eksponeringer mod specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt som følger: a) Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at finansiere erhvervelse af fysiske aktiver, herunder skibe, luftfartøjer, satellitter, motorvogne og flåder/bilparker, og den indkomst, der skal genereres af disse aktiver, har form af pengestrømme, som genereres af de specifikke fysiske aktiver, der er blevet finansieret og pantsat eller overført til långiveren (»objektfinansieringseksponeringer«), anvender institutterne en risikovægt på 100 %. b) Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at sikre kortfristet finansiering af reserver, lagre eller tilgodehavender i forbindelse med børshandlede råvarer, herunder råolie, metaller eller afgrøder, og den indkomst, der genereres af disse reserver, lagre eller tilgodehavender, er provenuet fra salget af råvaren (»råvarefinansieringseksponeringer«), anvender institutterne en risikovægt på 100 %. c) Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at finansiere et enkeltstående projekt, enten i form af opførelse af et nyt kapitalanlæg eller refinansiering af et eksisterende anlæg, med eller uden forbedringer, til udvikling eller erhvervelse af store, komplekse og dyre anlæg, herunder kraftværker, kemiske forarbejdningsanlæg, miner, transportinfrastruktur og miljø- og telekommunikationsinfrastruktur, hvor det långivende institut primært betragter de indtægter, der genereres af det finansierede projekt, som både kilde til tilbagebetaling og sikkerhed for lånet (»projektfinansieringseksponeringer«), anvender institutterne følgende risikovægte: i) 130 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, endnu ikke er i driftsfasen ii) forudsat at justeringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko, jf. artikel 501a, ikke finder anvendelse, 80 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen opfylder samtlige følgende kriterier: 1) Der er kontraktmæssige begrænsninger for låntagerens muligheder for at udføre aktiviteter, der kan skade långiverne, herunder begrænsninger, som indebærer, at der ikke kan optages ny gæld uden de eksisterende långiveres tilladelse. 2) Låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med likvide midler, eller andre finansielle ordninger med en enhed til at dække kravene til nødfinansiering og arbejdskapital i levetiden for det finansierede projekt, forudsat at enheden er tildelt en ECAI-rating af et anerkendt ECAI svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og enheden ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne enhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at enheden vurderes internt af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6. 3) Det projekt, som eksponeringen vedrører, genererer pengestrømme, der er forudsigelige og dækker alle fremtidige afdrag på lån. 4) Hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, afhænger kilden til tilbagebetaling af forpligtelsen af én hovedmodpart, og denne hovedmodpart er en af følgende: — en centralbank, en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, forudsat at de er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114 og 115 eller er tildelt en ECAI-rating af et anerkendt ECAI svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3 og centralbanken, centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at de er tildelt en intern kreditvurdering svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af instituttet, forudsat at de internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6 — en offentlig enhed, forudsat at den er tildelt en risikovægt på 20 % eller derunder i henhold til artikel 116 eller er tildelt en ECAI-rating svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af et anerkendt ECAI, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og den offentlige enhed ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne offentlige enhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at den offentlige enhed internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6 — en virksomhedsenhed, som er tildelt en ECAI-rating svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af et anerkendt ECAI, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og virksomhedsenheden ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne virksomhedsenhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at virksomhedsenheden internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6. 5) De kontraktlige bestemmelser, der regulerer eksponeringen mod låntageren, sikrer en høj grad af beskyttelse af det långivende institut i tilfælde af låntagerens misligholdelse. 6) Hovedmodparten eller andre modparter, der på tilsvarende vis opfylder anerkendelseskriterierne for hovedmodparten, beskytter effektivt det långivende institut mod tab som følge af, at projektet bringes til ophør. 7) Alle aktiver og kontrakter, der er nødvendige for at drive projektet, er pantsat til det långivende institut i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende ret. 8) Det långivende institut kan overtage kontrollen med den låntagende enhed i tilfælde af misligholdelse iii) 100 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen ikke opfylder betingelserne i nr. ii). d) Med henblik på litra c), nr. ii), nr. 3), anses de genererede pengestrømme ikke for forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder én eller flere af følgende betingelser: i) Indtægterne er baseret på tilgængelighed, hvorved forstås, at låntageren, når opførelsen er afsluttet, og såfremt kontraktbetingelserne er opfyldt, har ret til betalinger fra sine kontraktlige modparter, som dækker drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, omkostninger ved gældsafdragelse samt egenkapitalforrentning, mens låntageren driver projektet, og disse betalinger er ikke genstand for udsving i efterspørgslen, f.eks. trafikniveauer, og typisk kun justeres for manglende resultater eller manglende tilgængelighed af aktivet for offentligheden. ii) Indtægterne er underlagt afkastregulering. iii) Indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt. e) Med henblik på litra c) forstås ved driftsfasen den fase, hvor den enhed, som specifikt blev oprettet til at finansiere projektet, eller som er sammenlignelig økonomisk set, opfylder begge følgende betingelser: i) Enheden har en positiv nettopengestrøm, der er tilstrækkelig til at dække eventuelle resterende kontraktlige forpligtelser. ii) Enheden har en faldende langfristet gæld. 4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere, under hvilke betingelser kriterierne i stk. 3, litra c), nr. ii), er opfyldt. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

53)	Artikel 123 affattes således:
	»Artikel 123 Detaileksponeringer
	1. Eksponeringer, der opfylder samtlige følgende kriterier, betragtes som detaileksponeringer: a) Eksponeringen er mod én eller flere fysiske personer eller mod en SMV. b) Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder skylder instituttet og dets moderselskaber og datterselskaber, herunder misligholdte eksponeringer, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, op til ejendomsværdien, overstiger ikke 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og instituttet tager rimelige skridt til at få bekræftet situationen. c) Eksponeringen udgør en af et betydeligt antal eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til en sådan eksponering er væsentlig reduceret. d) Det pågældende institut behandler eksponeringen i sin risikostyringsramme og styrer eksponeringen internt som en detaileksponering på en måde, som er konsistent over tid, og som svarer til instituttets behandling af andre detaileksponeringer. Nutidsværdien af minimumsleasingydelser på detailmarkedet kan anerkendes til detaileksponeringsklassen. Senest den 10. juli 2025 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere forholdsmæssige diversificeringsmetoder, efter hvilke en eksponering skal betragtes som en af et betydeligt antal ensartede eksponeringer som anført i dette stykkes første afsnit, litra c). 2. Følgende eksponeringer betragtes ikke som detaileksponeringer: a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske substans svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a) c) alle andre eksponeringer i form af værdipapirer. 3. Detaileksponeringer som omhandlet i stk. 1 tildeles en risikovægt på 75 % med undtagelse af eksponeringer mod transaktionsparter, som tildeles en risikovægt på 45 %. 4. Hvis ét eller flere af de i stk. 1 omhandlede kriterier ikke er opfyldt for en eksponering mod én eller flere fysiske personer, betragtes eksponeringen som en detaileksponering og tildeles en risikovægt på 100 %. 5. Uanset stk. 3 tildeles eksponeringer som følge af lån, der ydes af et institut til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende institut, en risikovægt på 35 %, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) for at tilbagebetale lånet giver låntageren pensionskassen eller arbejdsgiveren ubetinget beføjelse til at foretage direkte betalinger til instituttet ved at trække de månedlige afdrag på lånet fra låntagers månedlige pension eller løn b) låntagerens risici for død, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed eller reduktion af den månedlige nettopension eller nettoløn er tilstrækkeligt dækket via en forsikringspolice til fordel for instituttet c) de månedlige betalinger, som låntageren skal foretage på alle lån, der opfylder betingelserne i litra a) og b), overstiger ikke tilsammen 20 % af låntagerens månedlige nettopension eller nettoløn d) lånets maksimale oprindelige løbetid er lig med eller mindre end ti år.«

Tabel 1

ETV	ETV ≤ 50 %	50 % < ETV ≤ 60 %	60 % < ETV ≤ 80 %	80 % < ETV ≤ 90 %	90 % < ETV ≤ 100 %	ETV > 100 %
Risikovægt	30 %	35 %	45 %	60 %	75 %	105 %

| | Uanset nærværende stykkes første afsnit kan institutterne anvende den behandling, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, på eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende på en medlemsstats område, hvis den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 430a, stk. 3, har offentliggjort tabsprocenter for sådanne eksponeringer, som på grundlag af de aggregerede data indberettet af institutter i denne medlemsstat for det pågældende nationale ejendomsmarked ikke overstiger en af følgende grænser for tab, der er aggregeret for sådanne eksponeringer i det foregående år: a) Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra a), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,3 %. b) Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra b), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,5 %. 3. Institutterne kan også anvende den undtagelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, tredje afsnit, i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, som fastsat i en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 107, stk. 4, offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område. Hvis en kompetent myndighed i et tredjeland ikke offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område, kan EBA offentliggøre sådanne oplysninger for det pågældende tredjeland, forudsat at der foreligger gyldige statistiske data, der er statistisk repræsentative for det tilsvarende marked for beboelsesejendomme. | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 126 Eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom | | | 1. For eksponeringer sikret ved erhvervsejendom som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra b), nr. i), tildeles eksponeringsdelen op til 55 % af ejendomsværdien en risikovægt på 60 %. Hvis et institut har en efterstillet panterettighed, og der er panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af det pågældende institut, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 60 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien med beløbet på de panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet. Hvis panterettigheder, som ikke indehaves af instituttet, er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 60 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien, med fradrag af eventuelle panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet, med produktet af: a) 55 % af ejendomsværdien med fradrag af panterettigheder med højere prioritet, i givet fald både sådanne, som indehaves af instituttet og af andre institutter, og b) værdien af panterettigheder, der ikke indehaves af instituttet, og som er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, divideret med summen af alle sidestillede panterettigheder. Hvis den kompetente eller udpegede myndighed i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel af ejendomsværdien end dem, der er omhandlet i nærværende stykke, anvender institutterne den risikovægt eller den procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9. Den eventuelle resterende del af eksponeringen, jf. første afsnit, risikovægtes som en eksponering mod modparten, der ikke er sikret ved erhvervsejendom. 2. En eksponering som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra b), nr. ii), tildeles den risikovægt, der er fastsat i overensstemmelse med den respektive risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi i tabel 1. Hvis den kompetente eller udpegede myndighed i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel for eksponering i forhold til værdi end dem, der er omhandlet i nærværende stykke, anvender institutterne med henblik på nærværende stykke den risikovægt eller procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9. |

Tabel 1

	ETV ≤ 60 %	60 % < ETV ≤ 80 %	ETV > 80 %
Risikovægt	70 %	90 %	110 %

| | Uanset nærværende stykkes første afsnit kan institutterne anvende den behandling, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, på eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, som er beliggende på en medlemsstats område, hvis den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 430a, stk. 3, har offentliggjort tabsprocenter for sådanne eksponeringer, som på grundlag af de aggregerede data indberettet af institutter i denne medlemsstat for det pågældende nationale ejendomsmarked ikke overstiger en af følgende grænser for tab, der er aggregeret for sådanne eksponeringer i det foregående år: a) Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra d), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,3 %. b) Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra e), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,5 %. 3. Institutterne kan også anvende den undtagelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, tredje afsnit, i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, som fastsat i en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 107, stk. 4, offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område. Hvis en kompetent myndighed i et tredjeland ikke offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område, kan EBA offentliggøre sådanne oplysninger for et tredjeland, forudsat at der foreligger gyldige statistiske data, der er statistisk repræsentative for det tilsvarende marked for erhvervsejendomme. 4. EBA vurderer hensigtsmæssigheden af at justere behandlingen af eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom, herunder IPRE-eksponeringer og ikke-IPRE-eksponeringer, under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af risikovægte og de relative forskelle i risiko for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, forskellene i risikofølsomheden for IPRE-eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, jf. tabel 1 i artikel 125, stk. 2, og IPRE-eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, jf. tabel 1 i nærværende artikel, og ESRB's henstillinger om sårbarhederne i erhvervsejendomssektoren i Unionen. EBA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 31. december 2027. På grundlag af rapporten omhandlet i første afsnit og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2028.« | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

56)	Følgende artikel indsættes:
	»Artikel 126a Eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål
	1. En ADC-eksponering tildeles en risikovægt på 150 %. 2. ADC-eksponeringer mod beboelsesejendom kan tildeles en risikovægt på 100 %, forudsat at instituttet anvender forsvarlige standarder for bevilling og overvågning, der opfylder kravene i artikel 74 og 79 i direktiv 2013/36/EU, og hvor mindst én af følgende betingelser er opfyldt: a) retligt bindende forhåndskontrakter om salg eller leje, for hvilke køberen eller lejeren har indbetalt et betydeligt kontantindskud, som fortabes, hvis kontrakten opsiges, eller hvor finansieringen sikres på en tilsvarende måde, eller retligt bindende kontrakter om salg eller leje, herunder hvor betalingen foretages i rater, efterhånden som opførelsesarbejdet skrider frem, udgør en betydelig del af de samlede kontrakter b) låntageren har en betydelig risikoeksponeret egenkapital, der er repræsenteret ved en passende egenkapital indskudt af låntager i forhold til beboelsesejendommens værdi efter færdiggørelsen. 3. Senest den 10. juli 2025 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, der præciserer udtrykkene »betydelige kontantindskud«, »finansiering sikret på en tilsvarende måde«, »betydelig del af de samlede kontrakter« og »passende egenkapital indskudt af låntager« under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for institutters udlån til offentlige boligselskaber eller almennyttige enheder i hele Unionen, som er reguleret ved lov, og eksisterer for at tjene sociale formål og for at tilbyde lejere boliger til langtidsleje.«
57)	I artikel 127 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit: »Med henblik på beregning af justeringerne af den specifikke kreditrisiko, der er omhandlet i første afsnit, for en eksponering, der er erhvervet, hvor den allerede er misligholdt, medtager institutterne i beregningen enhver positiv difference mellem det beløb, som låntageren skylder på eksponeringen, og summen af den yderligere reduktion af kapitalgrundlaget, hvis den pågældende eksponering var nedskrevet fuldt ud, og allerede eksisterende reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med denne eksponering.« b) Stk. 2 og 3 affattes således: »2. Med henblik på at fastlægge den sikrede del af en misligholdt eksponering kan sikkerhedsstillelse og garanti anvendes med henblik på kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med kapitel 4. 3. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for ikke-IPRE-eksponeringer, som er sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom i overensstemmelse med henholdsvis artikel 125 og 126, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.« c) Stk. 4 udgår.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
Risikovægt	10 %	20 %	20 %	50 %	50 %	100 %

	5. Dækkede obligationer, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt på grundlag af den risikovægt, der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risikovægte anvendes: a) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 20 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 10 %. aa) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 30 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 15 %. ab) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 40 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 20 %. b) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 50 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 25 %. ba) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 75 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 35 %. c) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 100 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 50 %. d) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 150 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 100 %.«
60)	Artikel 132c, stk. 3, første afsnit, affattes således: »Uanset artikel 92, stk. 4, litra e), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant.«
61)	Artikel 132b, stk. 2, affattes således: »2. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne undtage aktieeksponeringer underliggende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til dette kapitel, herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %, og aktieeksponeringer omhandlet i artikel 133, stk. 5, og i stedet behandle disse aktieeksponeringer som fastsat i artikel 133.«
62)	Artikel 132c, stk. 2, første afsnit, affattes således: »Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en diskonteringsfaktor, der er udledt af en risikofri sats i henhold til artikel 325l, stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard.«

Tabel 1

LGD-inputgulve (LGD floor ) for eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii)
Eksponering uden anerkendt FCP (LGD U-floor )	Eksponering fuldt ud sikret ved anerkendt FCP (LGD S-floor )
25 %	finansiel sikkerhed	0 %
fordringer	10 %
beboelsesejendom eller erhvervsejendom	10 %
anden fysisk sikkerhed	15 %

«

c) Følgende stykker tilføjes: »5. For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra aa, nr. i) eller ii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, og navnlig med henblik på artikel 153, stk. 1, nr. iii), artikel 157 og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den LGD-værdi, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab for eksponeringer uden anerkendt FCP, hvis der anvendes egne estimater af LGD, ikke være mindre end følgende LGD-inputgulvværdi: 5 %. 6. Med henblik på denne artikels stk. 4 finder LGD-inputgulvene i tabel 1 i nævnte stykke anvendelse på eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når værdien af finansieret kreditrisikoafdækning efter anvendelsen af de relevante volatilitetsjusteringer Hc og Hfx i overensstemmelse med artikel 230 er lig med eller overstiger værdien af den underliggende eksponering. Med henblik på denne artikels stk. 4 og med henblik på anvendelsen af de relevante relaterede justeringer, Hc og Hfx, i overensstemmelse med artikel 230 anerkendes finansieret kreditrisikoafdækning i henhold til dette kapitel. I dette tilfælde forstås typen af finansieret kreditrisikoafdækning »anden fysisk sikkerhed« i artikel 230, tabel 1, som »anden fysisk og anden anerkendt sikkerhed«. Det LGD-inputgulv (LGDfloor), der kan anvendes for en eksponering, som er delvist sikret ved FCP, beregnes som det vægtede gennemsnit af LGDU-floor for eksponeringsdelen uden FCP og LGDS-floor for den fuldt ud sikrede del på følgende måde: hvor: LGDU-floor og LGDS-floor er de relevante gulvværdier i tabel 1 E, ES, EU og HE bestemmes i overensstemmelse med artikel 230. 7. Hvis et institut, der anvender egne estimater af LGD på en given type usikrede eksponeringer mod selskaber og usikrede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, ikke kan tage højde for virkningen af den finansierede kreditrisikoafdækning, der sikrer en af eksponeringerne af denne eksponeringstype, i egne estimater af LGD på grund af mangel på data om inddrivelser for den pågældende finansierede kreditrisikoafdækning, har instituttet tilladelse til at anvende formlen i artikel 230, bortset fra at LGDU i denne formel er instituttets egne estimater af LGD for usikrede eksponeringer. I så fald anerkendes den finansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 4, og instituttets egne estimater af LGD, der anvendes som LGDU, beregnes på grundlag af data om de underliggende tab med undtagelse af eventuelle inddrivelser som følge af denne finansierede kreditrisikoafdækning.«

Tabel 1

LGD-inputgulve (LGD floor ) for detaileksponeringer
Eksponering uden FCP (LGD U-floor )	Eksponering sikret ved FCP (LGD S-floor )
Detaileksponering sikret ved beboelsesejendom	Ikke relevant	Detaileksponering sikret ved beboelsesejendom	5 %
QRRE	50 %	QRRE	Ikke relevant
Anden detaileksponering	30 %	Anden detaileksponering, for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed	0 %
Anden detaileksponering sikret ved fordringer	10 %
Anden detaileksponering sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom	10 %
Anden detaileksponering, for hvilken der er stillet anden fysisk sikkerhed	15 %

«

d) Følgende stykke indsættes: »4a. Med henblik på stk. 4 gælder følgende: a) LGD-inputgulve i stk. 4, tabel 1, finder anvendelse på eksponeringer sikret ved finansieret kreditrisikoafdækning, når den finansierede kreditrisikoafdækning kan anerkendes i henhold til dette kapitel. b) Med undtagelse af detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom finder LGD-inputgulvene i denne artikels stk. 4, tabel 1, anvendelse på eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved finansieret kreditrisikoafdækning, hvis værdien af FCP efter anvendelse af de relevante volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med artikel 230 er lig med eller overstiger eksponeringsværdien af den underliggende eksponering. Med henblik på anvendelsen af de relevante relaterede justeringer, Hc og Hfx, i overensstemmelse med artikel 230 anerkendes finansieret kreditrisikoafdækning i henhold til dette kapitel. c) Med undtagelse af detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom beregnes det gældende LGD-inputgulv for en eksponering, der er delvist sikret ved finansieret kreditrisikoafdækning, efter formlen i artikel 161, stk. 6. d) For detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom fastsættes det gældende LGD-inputgulv til 5 % uanset niveauet for den sikkerhed, der stilles i form af beboelsesejendommen.« e) Stk. 6 og 7 affattes således: »6. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-inputgulvværdierne i nærværende artikels stk. 4 er passende for detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller andre detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende i én eller flere dele af den pågældende myndigheds medlemsstats område. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de LGD-inputgulvværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-inputgulvværdierne kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte højere LGD-inputgulvværdier for disse eksponeringer beliggende i én eller flere dele af den pågældende myndigheds medlemsstats område. Disse højere LGD-inputgulvværdier kan også anvendes for ét eller flere ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer. Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit. Inden for én måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør de højere LGD-inputgulvværdier, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit. 7. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, fastsætter højere LGD-inputgulvværdier i henhold til stk. 6, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.«

hvor: i = indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller stilles af instituttet over for modparten j = indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes af instituttet k = indekset for alle separate valutaer, hvori værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen er denomineret E i = eksponeringsværdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given kontantposition i, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller stilles over for modparten i henhold til den aftale, der ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant C j = værdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given kontantposition j, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes af instituttet i henhold til aftalen = nettopositionen (positiv eller negativ) i en given anden valuta k end aftalens afregningsvaluta som beregnet i overensstemmelse med stk. 2, litra b) = volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k E net = aftalens nettoeksponering beregnet som følger: hvor: 1 = indekset for alle særskilte grupper af samme værdipapirer og alle særskilte typer af samme råvarer i henhold til aftalen = nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe af værdipapirer l eller en given type råvarer l i henhold til aftalen, beregnet i overensstemmelse med stk. 2, litra a) = den volatilitetsjustering, der anvendes for en given gruppe af værdipapirer l eller en given type råvarer l, bestemt i overensstemmelse med stk. 2, litra c); fortegnet for bestemmes som følger: a) Fortegnet er positivt, når gruppen af værdipapirer l udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der svarer til enten udlån af værdipapirer eller en genkøbsaftale. b) Fortegnet er negativt, når gruppen af værdipapirer l lånes, købes med en gensalgsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der svarer til enten lån af værdipapirer eller en omvendt genkøbsaftale. N = det samlede antal særskilte grupper af samme værdipapirer og særskilte typer af samme råvarer i henhold til aftalen; med henblik på denne beregning medregnes ikke de grupper og typer , for hvilke er mindre end E gross = aftalens bruttoeksponering beregnet som følger:

127)	I artikel 221 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, 2 og 3 affattes således: »1. Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for værdipapirfinansieringstransaktioner eller andre kapitalmarkedstransaktioner, bortset fra derivattransaktioner, der er omfattet af en anerkendt rammeaftale om netting, som opfylder kravene i kapitel 6, afdeling 7, kan et institut beregne aftalens fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) ved hjælp af metoden med interne modeller, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i stk. 2. 2. Et institut kan anvende metoden med interne modeller, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) Instituttet anvender kun denne metode for eksponeringer, for hvilke de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnes efter IRB-metoden, jf. kapitel 3. b) Instituttet har fået tilladelse til at anvende denne metode af dets kompetente myndighed. 3. Et institut, der anvender metoden med interne modeller, skal gøre dette for alle modparter og værdipapirer, med undtagelse af ubetydelige porteføljer, for hvilke det kan anvende tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 220.« b) Stk. 8 udgår.
128)	Artikel 222, stk. 3, affattes således: »3. Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen, hvor sikkerheden er dækket af markedsværdien af den anerkendte sikkerhed, den risikovægtning, som de ville tillægge i henhold til kapitel 2, hvis det långivende institut var direkte eksponeret mod det instrument, der anvendes som sikkerhed. I denne forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi og ikke til den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 2.«
129)	I artikel 223 foretages følgende ændringer: a) Stk. 4 affattes således: »4. Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende: a) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmetoden, fastsættes eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i bilag I til 100 % af nævnte posters værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 2. b) For ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-metoden, beregner institutterne deres eksponeringsværdier med anvendelse af en CCF på 100 % i stedet for den SA-CCF eller IRB-CCF, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b.« b) Stk. 6 affattes således: »6. Institutterne beregner volatilitetsjusteringer ved brug af tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, der er omhandlet i artikel 224-227.«
130)

»Tabel 1

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af gældsinstrumentet er henført til	Restløbetid (m) udtrykt i år	Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), omhandlede enheder	Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder	Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h)
		20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)	20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)	20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)
1	m ≤ 1	0,707	0,5	0,354	1,414	1	0,707	2,828	2	1,414
	1 < m ≤ 3

Tabel 2

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af et gældsinstrument med kort løbetid er henført til	Restløbetid (m) udtrykt i år	Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), omhandlede enheder med kreditvurderinger med kort løbetid	Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder med kreditvurderinger med kort løbetid	Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h), med kreditvurderinger med kort løbetid
		20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)	20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)	20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)
1		0,707	0,5	0,354	1,414	1	0,707	2,828	2	1,414

Tabel 3

Andre typer sikkerheder eller eksponeringer

	20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)
Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligationer i hovedindekser	28,284	20	14,142
Andre aktier mv. eller konvertible obligationer noteret på en anerkendt børs	42,426	30	21,213
Kontanter	0	0	0
Fysisk guld	28,284	20	14,142

Tabel 4

Volatilitetsjustering for valutamismatch (Hfx)

20-dages likvidationsperiode (%)	10-dages likvidationsperiode (%)	5-dages likvidationsperiode (%)
11,314	8	5,657

«

131)	Artikel 225 udgår.
132)	Artikel 226 affattes således:
	»Artikel 226 Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
	De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når der anvendes daglige værdiansættelser. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end dagligt, skal institutterne anvende større volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere volatilitetsjusteringerne for daglige værdiansættelser ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden: hvor: H = den volatilitetsjustering, der skal anvendes H M = volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse N R = det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne T M = likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.«
133)	Artikel 227, stk. 1, affattes således: »1. Institutter, der anvender tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224, kan for genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer anvende en volatilitetsjustering på 0 % i stedet for de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til artikel 224 og 226, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 2, litra a)-h), er opfyldt. Institutter, som anvender den i artikel 221 omhandlede metode med interne modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i nærværende artikel.«
134)	Artikel 228 affattes således:
	»Artikel 228 Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder for så vidt angår eksponeringer, der behandles efter standardmetoden
	Ved standardmetoden anvender institutterne E * som beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eksponeringsværdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkebalanceførte poster opført i bilag I anvender institutterne E * som den værdi, de i artikel 111, stk. 2, anførte procentsatser anvendes på, for at nå frem til eksponeringsværdien.«

Tabel 1

Type FCP	LGD S	Volatilitetsjustering (H c )
Finansiel sikkerhed	0 %	Volatilitetsjustering Hc, jf. artikel 224-227
Fordringer	20 %	40 %
Beboelsesejendom og erhvervsejendom	20 %	40 %
Anden fysisk sikkerhed	25 %	40 %
Ikke anerkendt FCP	Ikke relevant	100 %

	3. Hvis en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end eksponeringen, skal volatilitetsjusteringen for valutamismatch (Hfx) være den samme som den, der gælder i henhold til artikel 224-227. 4. Som alternativ til behandlingen i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 124, stk. 9, kan institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden for de i henholdsvis artikel 125, stk. 1, første afsnit, og artikel 126, stk. 1, første afsnit, fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en medlemsstats område, hvis alle betingelserne i artikel 199, stk. 3 eller 4, er opfyldt. 5. Til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab vedrørende IRB-eksponeringer, der er omfattet af artikel 220, anvender institutterne E * i overensstemmelse med artikel 220, stk. 4, og anvender LGD for usikrede eksponeringer, jf. artikel 161, stk. 1, litra a), aa) og b).«
137)	Artikel 231 affattes således:
	»Artikel 231 Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab ved puljer af anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning for en eksponering, der behandles efter IRB-metoden
	Institutter, der har opnået flere typer finansieret kreditrisikoafdækning, kan for eksponeringer, som behandles efter IRB-metoden, anvende formlen i artikel 230 sekventielt for hver enkelt type sikkerhed. Med henblik herpå reducerer de pågældende institutter efter hvert trin med indregning af én individuel type FCP den resterende værdi af den usikrede eksponering (EU) med den justerede værdi af den sikkerhed (ES), der anerkendes på det pågældende trin. I overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, begrænses den samlede ES for alle typer finansieret kreditrisikoafdækning til værdien E (1 + HE), hvilket resulterer i følgende formel: hvor: LGDS,i = det LGD, der finder anvendelse på FCP i, jf. artikel 230, stk. 2 ES,i = den aktuelle værdi af modtaget FCP i efter anvendelse af den volatilitetsjustering, der gælder for den type FCP (Hc) i henhold til artikel 230, stk. 2.«
138)

3a	Energi — kulstofhandel inden for EU ETS	40 %
3b	Energi — kulstofhandel uden for EU ETS	60 %

«.

177)	I artikel 325ax foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 og 2 affattes således: »1. Undergrupper for vegarisikofaktorer skal svare til de undergrupper, der er fastsat for deltarisikofaktorer i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 1. 2. Risikovægte for følsomheder over for vegarisikofaktorer tildeles i overensstemmelse med risikofaktorernes risikoklasse således:

Tabel 1

Risikoklasse	Risikovægte
GIRR	100 %
CSR (ikkesecuritiseringer)	100 %
CSR securitiseringer (ACTP)	100 %
CSR securitiseringer (uden for ACTP'en)	100 %
Aktie (large cap og indekser)	77,78 %
Aktie (small cap og anden sektor)	100 %
Råvare	100 %
Valuta	100 %

«.

178)

I artikel 325az foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Et institut kan anvende den alternative metode med interne modeller til at beregne sine kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, forudsat at instituttet opfylder alle kravene fastsat i dette kapitel.« b) I stk. 2, første afsnit, foretages følgende ændringer: i) Litra c) og d) affattes således: »c) handelsenhederne har opfyldt de »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf, stk. 3 d) handelsenhederne har opfyldt kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, der er omhandlet i artikel 325bg«. ii) Følgende litra tilføjes: »g) handelsenhederne har ikke fået tildelt positioner i CIU'er, som opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra b).« c) Stk. 3 affattes således: »3. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, skal også opfylde indberetningskravet i artikel 325, stk. 3.« d) Stk. 8, litra b), affattes således: »b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at verificere, at et institut efterlever kravene i dette kapitel.« e) Stk. 9 affattes således: »9. EBA afgiver udtalelse om, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i denne artikels stk. 5 og i artikel 325bf, stk. 6, andet afsnit. Med henblik på at afgive denne udtalelse overvåger EBA markedsvilkårene for at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, og underretter i så fald øjeblikkelig Kommissionen. 10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser og indikatorer, som EBA skal anvende til at fastslå, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

179)

I artikel 325ba foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit: »Ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved anvendelse af en intern model i overensstemmelse med første afsnit medtager et institut ikke egne kreditspænd i beregningen af de i litra a) og b) omhandlede mål for positioner i instituttets egne gældsinstrumenter.« b) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit: »Uanset første afsnit er et institut ikke omfattet af et yderligere kapitalgrundlagskrav for beholdninger af egne gældsinstrumenter.« c) Følgende stykke tilføjes: »3. Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende formel: hvor: AIMA = summen af kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1 og 2 PLA addon = det yderligere kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 325bg, stk. 2 ASA non-aima = kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, og for hvilke instituttet anvender den alternative standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ASA allportfolio = kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko ASA aima = kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, og for hvilke instituttet anvender den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.«

Tabel 1

Undergruppe	Løbetid	Risikovægt
1	1 år	1,11 %
2	2 år	0,93 %
3	5 år	0,74 %
4	10 år	0,74 %
5	30 år	0,74 %

| | 2. For andre valutaer end de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for deltafølsomheder over for risikofrie renter 1,58 %. 3. For inflationsraterisiko denomineret i en af de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for deltafølsomheden over for inflationsraterisikoen 1,11 %. 4. For inflationsraterisiko denomineret i en anden valuta end de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for deltafølsomheden over for inflationsraterisikoen 1,58 %. 5. De risikovægte, der skal anvendes på følsomheder over for rentevegarisikofaktorer og inflationsratevegarisikofaktorer, er 100 % for alle valutaer. | | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 383l Korrelationer for renterisiko inden for samme undergruppe | | | 1. For de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er de korrelationsparametre, som institutter skal anvende til aggregering af deltafølsomhederne over for risikofrie renter mellem de forskellige undergrupper i artikel 383k, tabel 1, følgende: |

Tabel 1

Undergruppe	1	2	3	4	5
1	100 %	91 %	72 %	55 %	31 %
2		100 %	87 %	72 %	45 %
3			100 %	91 %	68 %
4				100 %	83 %
5					100 %

| | 2. Institutterne skal anvende et korrelationsparameter på 40 % til aggregering af deltarisikofølsomhed over for inflationsrate og deltafølsomhed over for risikofrie renter denomineret i samme valuta. 3. Institutterne skal anvende en korrelationsparameter på 40 % til aggregering af vegarisikofaktorfølsomhed over for inflationsrate og vegarisikofaktorfølsomhed over for rente denomineret i samme valuta. | | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 383m Korrelation for renterisiko på tværs af undergrupper | | | Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for delta- og vegarenterisici fastsættes til 0,5 for alle valutapar. | | | Artikel 383n Risikovægte for valutakursrisiko | | | 1. Risikovægtene for alle deltafølsomheder over for valutakursrisikofaktoren mellem et instituts indberetningsvaluta og en anden valuta er 11 %. 2. Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen i en medlemsstat, der deltager i ERM II, er en af følgende: a) risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 3 b) det maksimale udsving inden for det udsvingsbånd, som medlemsstaterne og ECB formelt har fastlagt, hvis dette udsvingsbånd er snævrere end det udsvingsbånd, der er fastlagt inden for rammerne af ERM II. 3. Uanset stk. 2 svarer risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende de i nævnte stykke omhandlede valutaer, der deltager i ERM II og har et formelt fastlagt udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet på plus eller minus 15 %, til det maksimale procentmæssige udsving inden for dette snævrere bånd. 4. Risikovægtene for alle vegafølsomheder over for valutakursrisikofaktoren er 100 %. | | | Artikel 383o Korrelationer for valutakursrisiko | | | 1. En ensartet korrelationsparameter, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valutakursdeltarisikofaktoren på tværs af undergrupper. 2. En ensartet korrelationsparameter, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valutakursvegarisikofaktoren på tværs af undergrupper. | | | Artikel 383p Risikovægte for modpartskreditspændrisiko | | | 1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for modpartskreditspændrisikofaktorer er de samme for alle løbetider (0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år) i hver undergruppe i tabel 1og er følgende: |

Tabel 1

Undergruppenummer	Kreditkvalitet	Sektor	Risikovægt
1	Alle	Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker	0,5 %
2	Kreditkvalitetstrin 1-3	Tredjelandes centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	0,5 %
3	Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	1,0 %
4	Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	5,0 %
5	Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding	3,0 %
6	Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	3,0 %
7	Teknologi og telekommunikation	2,0 %
8	Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

| | Hvis der ikke findes eksterne kreditvurderinger for en bestemt modpart, kan institutterne, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, henføre den interne rating til en tilsvarende ekstern kreditvurdering og tildele en risikovægt svarende til enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6. Ellers skal risikovægtene for ikkekreditvurderede eksponeringer anvendes. 2. Med henblik på at tildele en sektor en risikoeksponering anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne henfører kun hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 1. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan henføre til en sektor på en sådan måde, henføres til undergruppe 11 eller undergruppe 20 i tabel 1 afhængigt af udstederens kreditkvalitet. 3. Institutterne henfører kun eksponeringer, der benytter kvalificerede referenceindeks som reference som omhandlet i artikel 383b, stk. 4,til undergruppe 12 og 21 i tabel 1. 4. Institutterne anvender en transparensmetode til at bestemme følsomhederne for en eksponering, der benytter et ikkekvalificeret indeks som reference. | | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 383q Korrelationer for modpartskreditspændrisiko inden for samme undergruppe | | | 1. Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 1-11 og 13-20, jf. artikel 383p, stk. 1, tabel 1, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således: hvor: er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 % er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, 90 %, hvis de to navne er forskellige, men juridisk relaterede, og ellers er den lig med 50 % er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 1-11 eller begge er i undergruppe 13-20, og ellers er den lig med 80 %. 2. Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 12 og 21, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således: hvor: er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 % er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og de to indeks tilhører samme serie, 90 %, hvis de to indeks er de samme, men tilhører forskellige serier, og ellers er den lig med 80 % er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 12 eller begge er i undergruppe 21, og ellers er den lig med 80 %. | | | Artikel 383r Korrelationer på tværs af undergrupper for modpartskreditspændrisiko | | | Korrelationerne for deltamodpartskreditspændrisiko på tværs af undergrupper er følgende: |

Tabel 1

Under gruppe	1, 2, 3, 13 og 14	4 og 15	5 og 16	6 og 17	7 og 18	8 og 19	9 og 10	11 og 20	12 og 21
1, 2, 3, 13 og 14	100 %	10 %	20 %	25 %	20 %	15 %	10 %	0 %	45 %
4 og 15		100 %	5 %	15 %	20 %	5 %	20 %	0 %	45 %
5 og 16			100 %	20 %	25 %	5 %	5 %	0 %	45 %
6 og 17

| | Artikel 383s Risikovægte for referencekreditspændrisiko | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | 1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for risikofaktorer for referencekreditspænd er de samme for alle løbetider (0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år) og alle referencekreditspændeksponeringer i hver undergruppe i tabel 1 og er følgende: |

Tabel 1

Undergruppenummer	Kreditkvalitet	Sektor	Risikovægt
1	Alle	Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker	0,5 %
2	Kreditkvalitetstrin 1-3	Tredjelandes centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	0,5 %
3	Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	1,0 %
4	Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	5,0 %
5	Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding	3,0 %
6	Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	3,0 %
7	Teknologi og telekommunikation	2,0 %
8	Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

| | Hvis der ikke findes eksterne kreditvurderinger for en bestemt modpart, kan institutterne, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, henføre den interne rating til en tilsvarende ekstern kreditvurdering og tildele en risikovægt svarende til enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6. Ellers skal risikovægtene for ikkekreditvurderede eksponeringer anvendes. 2. Risikovægte for referencekreditspændvolatiliteter fastsættes til 100 %. 3. Med henblik på at tildele en sektor en risikoeksponering anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne henfører kun hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 1. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan henføre til en sektor på en sådan måde, henføres til undergruppe 20 i tabel 1. 4. Institutterne henfører kun eksponeringer, der benytter kvalificerede referenceindeks som reference som omhandlet i artikel 383b, stk. 4, til undergruppe 11 og 19. 5. Institutterne anvender en transparensmetode til at bestemme følsomhederne for en eksponering, der benytter et ikkekvalificeret indeks som reference. | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 383t Korrelationer for referencekreditspændrisiko inden for samme undergruppe | | | 1. Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 1-10, 12-18 og 20 i artikel 383s, stk. 1, tabel 1, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således: hvor: er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 % er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, 90 %, hvis de to navne er forskellige, men juridisk relaterede, og ellers er den lig med 50 % er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 1-10, begge er i undergruppe 12-18, eller begge er i undergruppe 20, og ellers er den lig med 80 %. 2. Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 11 og 19, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således: hvor: er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 % er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og de to indeks tilhører samme serie, 90 %, hvis de to indeks er de samme, men tilhører forskellige serier, og ellers er den lig med 80 % er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 11 eller begge er i undergruppe 19, og ellers er den lig med 80 %. | | | Artikel 383u Korrelationer for referencekreditspændrisiko på tværs af undergrupper | | | 1. Korrelationerne for referencekreditspænddeltarisiko og referencekreditspændvegarisiko på tværs af undergrupper er følgende: |

Tabel 1

Under gruppe	1, 2 og 12	3 og 14	4 og 15	5 og 16	6 og 17	7 og 18	8 og 19	9 og 10	20	11	19
1, 2 og 12	100 %	75 %	10 %	20 %	25 %	20 %	15 %	10 %	0 %	45 %	45 %
3 og 14		100 %	5 %	15 %	20 %	15 %	10 %	10 %	0 %	45 %	45 %
4 og 15			100 %	5 %	15 %	20 %	5 %

| | 2. Uanset stk. 1 divideres korrelationsværdierne på tværs af undergrupper, der beregnes i henhold til nævnte stykke, med 2 for korrelationerne mellem en undergruppe fra undergrupperne 1-10 og en undergruppe fra undergrupperne 12-18. | | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 383v Undergrupper for risikovægte for aktierisiko | | | 1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for aktiespotkursrisikofaktorer er de samme for alle aktierisikoeksponeringer i hver undergruppe i tabel 1 og er følgende: |

Tabel 1

Undergruppenummer	Markedskapitalisering	Økonomi	Sektor	Risikovægt for aktiespotkurs
1	Stor	Ny markedsøkonomi	Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed	55 %
2	Telekommunikation og industriprodukter	60 %
3	Råvarer, energi, landbrug, fremstilling og råstofudvinding	45 %
4	Finansielle produkter, herunder statsstøttede finansielle produkter, ejendomsaktiviteter og teknologi	55 %
5	Højt udviklet økonomi	Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed	30 %
6	Telekommunikation og industriprodukter	35 %

| | 2. Hvad der i denne artikels stk. 1 forstås ved en lille og stor kapitalisering, præciseres i de i artikel 325bd, stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder. 3. Hvad der i denne artikels stk. 1 forstås ved en ny markedsøkonomi og en højt udviklet økonomi, præciseres i de i artikel 325ap, stk. 3, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder. 4. Når en sektor tildeles en risikoeksponering, anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter industrisektor. Institutterne henfører hver udsteder til en af sektorundergrupperne i stk. 1, tabel 1, og henfører alle udstedere fra samme industri til samme sektor. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan henføre til en sektor på en sådan måde, henføres til undergruppe 11. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteter i flere sektorer henføres til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter. 5. Risikovægtene for aktievegarisiko fastsættes til 78 % for undergruppe 1-8 og undergruppe 12 og til 100 % for alle andre undergrupper. | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Artikel 383w Korrelationer for aktierisiko på tværs af undergrupper | | | Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for aktiedelta- og aktievegarisiko fastsættes til: a) 15 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe 1-10 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1 b) 75 %, når de to undergrupper er undergruppe 12 og 13 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1 c) 45 %, når en af undergrupperne er undergruppe 12 eller 13 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1, og den anden undergruppe henhører under undergruppe 1 til 10 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1 d) 0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe 11 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1. | | | Artikel 383x Undergrupper for risikovægte for råvarerisiko | | | 1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for råvarespotkursrisikofaktorer er de samme for alle råvarerisikoeksponeringer i hver undergruppe i tabel 1 og er følgende: |

Tabel 1

Undergruppenummer	Undergruppenavn	Risikovægt for aktiespotkurs
1	Energi — faste brændsler	30 %
2	Energi — flydende brændsler	35 %
3	Energi — elektricitet	60 %
4	Energi — kulstofhandel inden for EU ETS	40 %
5	Energi — kulstofhandel uden for EU ETS	60 %
6	Fragt	80 %
7	Metaller — ikkeædle	40 %
8	Gasformige brændsler	45 %
9	Ædelmetaller, inklusive guld	20 %
10	Korn og olieplanter	35 %
11	Husdyr og mejeriprodukter	25 %
12	Landbrugsprodukter

	2. Risikovægtene for råvarevegarisiko fastsættes til 100 %.
	Artikel 383z Korrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko
	1. Korrelationsparameteren på tværs af undergrupper for råvaredeltarisiko fastsættes til: a) 20 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe 1-12 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1 b) 0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe 13 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1. 2. Korrelationsparameteren på tværs af undergrupper for råvarevegarisiko fastsættes til: a) 20 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe 1-12 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1 b) 0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe 13 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1.«
202)	Artikel 384, 385 og 386 affattes således:
	»Artikel 384 Basismetoden
	1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, for en portefølje af transaktioner med én eller flere modparter ved hjælp af en af følgende formler, alt efter hvad der er relevant: a) formlen i denne artikels stk. 2, hvis instituttet i beregningen medtager én eller flere afdækninger, der kan indregnes, og som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 386 b) formlen i denne artikels stk. 3, hvis instituttet i beregningen ikke medtager afdækning, der kan indregnes, og som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 386. Metoderne i første afsnit, litra a) og b), må ikke anvendes i kombination med hinanden. 2. Et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra a), beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko således: BACVA total = β ∙ BACVA csr-unhedged + DS CVA ∙ (1 - β) ∙ BACVA csr-hedged hvor: BACVA total = kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter basismetoden BACVA csr-unhedged = kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter basismetoden som beregnet i overensstemmelse med stk. 3 for et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra b) DS CVA = 0,65 β = 0,25 hvor: a = 1,4 ρ = 0,5 c = indekset for alle modparter, for hvilke instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel NS = indekset for alle nettinggrupper med en given modpart, for hvilken instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel h = indekset for alle »single name«-instrumenter, der er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386, for en given modpart, for hvilken instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel i = indekset for alle indeksinstrumenter, der er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386, for alle modparter, for hvilke instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i nærværende artikel RW c = den risikovægt, der gælder for modpart c. Modpart c henføres til en af risikovægtene baseret på en kombination af sektor og kreditkvalitet og fastsættes i overensstemmelse med tabel 1. Hvis der ikke findes eksterne kreditvurderinger for en bestemt modpart, kan institutterne, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, henføre den interne rating til en tilsvarende ekstern kreditvurdering og tildele en risikovægt svarende til enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6. Ellers skal risikovægtene for ikkekreditvurderede eksponeringer anvendes. = den effektive løbetid for nettinggruppen NS med modpart c beregnes i overensstemmelse med artikel 162; I forbindelse med denne beregning er imidlertid ikke begrænset til fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte løbetid i nettinggruppen. = værdien af modpartsrisikoeksponeringen for nettinggruppen NS med modpart c, herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6, alt efter hvad der er relevant for beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) og g) = den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for nettinggruppen NS med modpart c. For et institut, der anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, fastsættes den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor til 1. I alle andre tilfælde beregnes den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor således: r hc = den tilsynsbaserede korrelationsfaktor mellem kreditspændrisikoen for modpart c og kreditspændrisikoen for et »single name«-instrument, som er anerkendt som en afdækning h, der kan indregnes, for modpart c fastsat i overensstemmelse med tabel 2 = restløbetiden for et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes = den notionelle værdi af et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes = den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, beregnet således: = den tilsynsbaserede risikovægt for et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. Disse risikovægte baseres på en kombination af sektor og kreditkvalitet for afdækningsinstrumentets referencekreditspænd og fastsættes i overensstemmelse med tabel 1 = restløbetiden for én eller flere positioner i det samme indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. Hvis der er tale om mere end én position i det samme indeksinstrument, er den notionelle vægtede løbetid for alle disse positioner = den fulde notionelle værdi af én eller flere positioner i det samme indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. = den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for én eller flere positioner i det samme indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, beregnet således: = den tilsynsbaserede risikovægt for et indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. baseres på en kombination af sektor og kreditkvalitet for alle indekskomponenter beregnet således: a) Hvis alle indekskomponenter tilhører samme sektor og har samme kreditkvalitet som fastsat i overensstemmelse med tabel 1, beregnes som den relevante risikovægt i tabel 1 for den pågældende sektor og kreditkvalitet multipliceret med 0,7 b) Hvis alle indekskomponenter ikke tilhører samme sektor eller ikke har samme kreditkvalitet, beregnes som et vægtet gennemsnit af risikovægtene for alle indekskomponenterne som fastsat i overensstemmelse med tabel 1 multipliceret med 0,7

Tabel 1

Modpartens sektor	Kreditkvalitet
Kreditkvalitetstrin 1-3	Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikke kreditvurderet
Centralregering, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	0,5 %	2,0 %
Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	1,0 %	4,0 %
Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	5,0 %	12,0 %
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding	3,0 %	7,0 %
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	3,0 %	8,5 %
Teknologi og telekommunikation	2,0 %	5,5 %
Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser	1,5 %	5,0 %
Andre sektorer	5,0 %	12,0 %

Tabel 2

Korrelationer mellem modpartskreditspænd og »single name«-afdækning
»Single name«-afdækning h for modpart i	Værdi af rhc
Modparter som omhandlet i artikel 386, stk. 3, litra a), nr. i)	100 %
Modparter som omhandlet i artikel 386, stk. 3, litra a), nr. ii)	80 %
Modparter som omhandlet i artikel 386, stk. 3, litra a), nr. iii)	50 %

	3. Et institut, der opfylder betingelsen omhandlet i stk. 1, litra b), beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko således: hvor alle betingelserne er dem, der er anført i stk. 2.
	Artikel 385 Den forenklede metode
	1. Et institut, der opfylder alle betingelserne i artikel 273a, stk. 2, eller som af sin kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 273a, stk. 4, har fået tilladelse til at anvende metoden i artikel 282, kan beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko som de risikovægtede eksponeringsbeløb for modpartsrisici for henholdsvis positioner uden for handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) og g), divideret med 12,5. 2. Med henblik på beregningen omhandlet i stk. 1 gælder følgende krav: a) Kun transaktioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i artikel 382, er omfattet af denne beregning. b) Kreditderivater, der anerkendes som interne afdækninger mod modpartsrisikoeksponeringer, medtages ikke i denne beregning. 3. Et institut, der ikke længere opfylder én eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 2 eller 4, alt efter hvad der er relevant, skal overholde kravene i artikel 273b.
	Artikel 386 Afdækning, der kan indregnes
	1. Positioner i afdækningsinstrumenter anerkendes som afdækning, der kan indregnes til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 og 384, hvis disse positioner opfylder samtlige følgende krav: a) De anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisiko og forvaltes som sådan. b) De kan indgås med tredjeparter eller med instituttets handelsbeholdning som intern afdækning, idet de i så fald skal opfylde artikel 106, stk. 7. c) Kun positioner i afdækningsinstrumenter som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3 kan anerkendes som afdækning, der kan indregnes, med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med henholdsvis artikel 383 og 384. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 anerkendes positioner i afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes, hvis sådanne afdækningsinstrumenter i tillæg til betingelserne i dette stykkes litra a)-c) udgør en enkelt position i en afdækning, der kan indregnes, og ikke opdeles i mere end én position i mere end én afdækning, der kan indregnes. 2. Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 anerkendes kun positioner i følgende afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes: a) instrumenter, der afdækker variabiliteten i modpartskreditspændet, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 325, stk. 5 b) instrumenter, der afdækker variabiliteten i kreditværdijusteringsrisikoens eksponeringskomponent, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 325, stk. 5. 3. Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 384 anerkendes kun positioner i følgende afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes: a) single name credit default swaps og single name contingent credit default swaps, der som reference benytter: i) modparten direkte ii) en enhed, der er juridisk knyttet til modparten, hvor der i retlig henseende refereres til tilfælde, hvor referencenavnet og modparten enten er et moderselskab og dettes datterselskab eller to datterselskaber af et fælles moderselskab iii) en enhed, der tilhører samme sektor og region som modparten b) »index credit default swaps«. 4. Positioner i afdækningsinstrumenter, der er indgået med tredjeparter, som anerkendes som afdækning i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, og som indgår i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, er ikke omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i afsnit IV. 5. Positioner i afdækningsinstrumenter, der ikke anerkendes som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med denne artikel, er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i afsnit IV.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2025.

Følgende numre i artikel 1 finder dog anvendelse fra den 9. juli 2024: nr. 1), litra a), nr. iv), nr. 2), 3) og 4), nr. 6), litra f), nr. 8), litra c), nr. 11) vedrørende artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 30), litra d), nr. 34) vedrørende artikel 104, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 35), litra a), nr. 37) vedrørende artikel 104c, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 42) vedrørende artikel 111, stk. 8, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 52) vedrørende artikel 122a, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 53) vedrørende artikel 123, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 55) vedrørende artikel 124, stk. 11, 12 og 14, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 56) vedrørende artikel 126a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 57) og 65), nr. 70), litra c), vedrørende artikel 143, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 71), litra b), nr. 72), litra i), nr. 75, litra d), nr. 78), litra e), nr. 81), nr. 98), litra b), nr. 102), litra d), nr. 104), litra c), nr. 105), litra c), nr. 106), litra e), nr. 135), litra c), nr. 152), litra b), nr. ii), nr. 155) vedrørende artikel 314, stk. 9 og 10, artikel 315, stk. 3, artikel 316, stk. 3, artikel 317, stk. 9 og 10, artikel 320, stk. 3, artikel 321, stk. 2, og artikel 323, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 156), litra b), nr. 159), litra c) vedrørende artikel 325c, stk 8, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 160), litra c) vedrørende artikel 325j, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 164), litra b), nr. 178), litra e), nr. 180), nr. 182), litra d), nr. 183), litra c), nr. 184), litra b), nr. iii), nr. 198), litra c), nr. 201) vedrørende artikel 383a, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 204), nr. 205), litra b), nr. i), nr. 214), litra a) og c), nr. 222) og 223), nr. 229) vedrørende artikel 449a(3) i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 232), 235), 236) og 238), nr. 239), litra a), nr. 242) vedrørende artikel 495b, stk. 2 og 4, og artikel 495c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 243), 244), 248) og 249), nr. 250) vedrørende artikel 506 i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 251) vedrørende artikel 506e og 506f i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 252), 253) og 254).

| | Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. | | | | ----------------------------------------------------------------------------------------- | ---------------------------------------------------------------------------------- | | | Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2024. | | | | | På Europa- Parlamentets vegne R. METSOLA Formand På Rådets vegne H. LAHBIB Formand |

(1) EUT C 233 af 16.6.2022, s. 14.

(2) EUT C 290 af 29.7.2022, s. 40.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30.5.2024.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).

(10) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 4).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40).

BILAG

»BILAG I

Klassificering af ikkebalanceførte poster

Undergruppe	Poster
1	a) Kreditderivater og generelle garantier for gæld, herunder afgivne kredittilsagn, der tjener som finansielle garantier for lån og værdipapirer, og accepter, herunder endossementer, som har karakter af accepter, samt eventuelle andre direkte kreditsubstitutter b) Salgs- og genkøbsaftaler og salg af aktiver med regresret, hvor kreditrisikoen forbliver hos instituttet c) Værdipapirer, der udlånes af instituttet, eller værdipapirer, der stilles som sikkerhed af instituttet, herunder tilfælde, hvor disse opstår som følge af repo-lignende transaktioner d) Aftalte fremtidige køb af aktiver (forward asset purchases), aftalte fremtidige indskud (forward deposits) og delvist betalte aktier og værdipapirer, som udgør tilsagn med en vis udnyttelse e) Ikkebalanceførte poster, som udgør et kreditsubstitut, hvis de ikke eksplicit indgår i en anden kategori f) Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko og som meddelt EBA.
2	a) »Note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities« (RUF), uanset den underliggende facilitets løbetid b) Fuldførelsesgarantier, tilbudsgarantier, garantier og afgivne kredittilsagn vedrørende bestemte transaktioner og lignende transaktionsrelaterede eventualposter, undtagen ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter omhandlet i undergruppe 4 c) Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.
3	a) Det uudnyttede beløb for tilsagn, uanset den underliggende facilitets løbetid, medmindre de hører ind under en anden kategori b) Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.
4	a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter: i) garantier, herunder licitations- og fuldførelsesgarantier, tilknyttet forskudsbetaling og tilbageholdelsesgarantier, samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter ii) uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter iii) selvlikviderende handelsrelaterede remburser med kort løbetid, som vedrører varebevægelser, navnlig remburser med sikkerhed i den underliggende forsendelse, i tilfælde af et udstedende institut eller et bekræftende institut b) Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.
5	a) Det uudnyttede beløb for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser b) Det uudnyttede beløb for kreditlinjer til detailkunder, hvis vilkår giver instituttet mulighed for at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og retsakter i tilknytning hertil c) Uudnyttede kreditfaciliteter for tilbuds- og opfyldelsesgarantier, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden forudgående varsel, eller som effektivt muliggør en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed d) Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.«