Til nr. 1

En mindre havn defineres i den foreslåede nr. 12 i lodslovens § 3. Større havne defineres som havne, der ikke er mindre, jf. definitionen i den foreslåede nr. 13 i lodslovens § 3. Definitionerne ligger til grund for fastlæggelsen af bestillingsfristerne for lodsning, der henvises til bemærkningerne til § 19. Afgrænsningen skal derfor ses i forhold til de forskellige behov for at stille lods til rådighed i disse havne. Som kriterium herfor anvendes havnens godsomsætning for fragtskibsgods i Danmarks Statistiks opgørelse af danske havnes godsomsætning for fragtskibsgods. Det vurderes at gives en god rettesnor for behovet for lodsning.

Små havne defineres dermed som havne, som havde en årlig fragtgodsomsætning på mindre end ½ procent af den samlede fragtgodsomsætning i danske havne i de to forudgående år. Danmarks statistiks opgørelse over fragtgodsomsætningen vil blive anvendt ved afgrænsningen.

De større havne vil efter Danmarks statistiks opgørelser for 2011 og 2012 udgøres af følgende 30 havne med størst fragtgodsomsætning: Københavns Havn (og Amagerværket), Avedøreværkets Havn, Stålvalseværkets Havn, Rønne Havn, Køge Havn, Asnæsværkets Havn (sammen med Kalundborg og Statoil), Guldborgsund Havne/ Nykøbing F., Kalundborg Havn, Korsør Havn, Nakskov Havn, Næstved Havn, Statoil-havnen, Nyborg Havn (sammen med Lindholmterminalen og Avernakke), Odense Havn (sammen med Lindøværftet og terminal), Enstedværkets Havn, Esbjerg Havn, Fredericia Havn, Kolding Havn, Vejle Havn, Aabenraa Havn (ej sammen med Engstedværket), Grenaa Havn, Horsens Havn, Randers Havn, Studstrupværkets Havn, Aarhus Havn, Thyborøn Havn, Frederikshavn Havn, Nordjyllandsværkets Havn, Aalborg Portland Havn, samt Aalborg Havn/Nørresundby Havn/Romdrup/Rørdal/Grønlandshavnen/Nordjyllandsværkets Havn (samme område).

Til nr. 2

Af- og påsætning af lodser skal ske, hvor det er forsvarligt af hensyn til lodsen, men også af hensyn til sejladssikkerheden. Med den nye formulering tilsigtes en større fleksibilitet end hidtil, idet Søfartsstyrelsen vil kunne godkende nedlæggelse af lodsmærker eller oprettelse af nye lodsmærker efter ønske fra de danske lodserier. En forudsætning for godkendelsen vil være, at af- og påsætning af lods ikke sker på steder, hvor en sådan aktivitet er til skade for sejladssikkerheden. Det er ikke hensigten, at de nærmere regler herom skal angive bestemte placeringer, reglerne skal derimod angive principper for godkendelse og proceduren i forbindelse hermed. Reglerne vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med de berørte parter.

Der er ikke knyttet en særlig forsyningspligt til et lodspåsætningssted. Udpegningen af et lodspåsætningssted sker for at sikre, at der er klarhed om, hvor skibene efter aftale vil kunne tage lods om bord eller sætte en lods af.

Til nr. 3

Med henblik på gennemførelse af en ansøgningsordning med konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger, foreslås det at ophæve DanPilots monopol på gennemsejlingslodsning i lodslovens § 13, stk. 1. Monopolet ophæves ved gradvis konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsning fra 2016.

Andre lodser end DanPilots lodser må kun foretage gennemsejlingslodsninger i tilfælde, hvor det lodseri, som de er knyttet til, som led i ansøgningsordningen har fået tilladelse af Søfartsstyrelsen til at foretage gennemsejlingslodsning, jf. stk. 2, og kun inden for den kvote, som lodseriet råder over. DanPilots lodser vil fortsat have en ubegrænset ret til at foretage gennemsejlingslodsning, og DanPilot vil fortsat have forsyningspligt med gennemsejlingslodsninger, jf. forslagets § 1, nr. 4. Det vil således være op til den enkelte skibsejer at vælge, om vedkommende vil hyre DanPilots lodser eller et privat lodseri, der har tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning, til at foretage gennemsejlingslodsning af skibet.

Der foreslås med det nye stk. 2 i lodslovens § 13 iværksat en gradvis konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsningerne. Private lodserier kan således ansøge Søfartsstyrelsen om tilladelse til at tilbyde et vist antal lodsninger. Konkurrenceudsættelsens omfang vil blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i medfør af det foreslåede stk. 5.

Den gradvise konkurrenceudsættelse vil blive påbegyndt i 2016 med 600 lodsninger og videreføres med konkurrenceudsættelse af 800 lodsninger i 2017, 1.000 lodsninger i 2018 og 1.200 lodsninger i 2019 med henblik på fuld konkurrence den 1. januar 2020. Tilladelsernes varighed vil i 2016 være en 4-årig periode, i 2017 en 3-årig periode osv. indtil fuld konkurrence den 1. januar 2020.

Erhvervs- og vækstministeren vil i perioden fra 2016 kunne justere antallet af konkurrenceudsatte lodsninger. Ved vurderingen heraf vil konkurrenceudsættelsens betydning for søfartserhvervet, lodserierne samt sejladssikkerheden være afgørende. Det er hensigten, at markedet skal være fuldt konkurrenceudsat den 1. januar 2020.

Moderniseringen, herunder effekterne for DanPilots økonomi, vil blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere ændringer i lodsloven blive vurderet.

Det er hensigten, at der etableres en første ansøgningsrunde inden udgangen af 2015, og at der som led heri meddeles tilladelse for en 4-årig periode, der løber fra 1. januar 2016. Der vil herefter blive gennemført en årlig ansøgningsrunde, indtil markedet konkurrenceudsættes fuldt ud. Tilladelsen til at foretage gennemsejlingslodning kan gives til lodserier, der har eller må forventes at ville have ansat et tilstrækkeligt antal lodser med gyldige lodscertifikater. Det vil fortsat være et krav – af hensyn til sejladssikkerheden – at lodserier og de lodser, som udfører lodsningerne, har opnået de nødvendige tilladelser og certifikater.

Alle lodserier, der råder over lodser med godkendte certifikater til at foretage lodsning på strækningen, og i øvrigt opfylder kravene til lodserier i Danmark, kan ansøge om tilladelse til at foretage gennemsejlingslodninger. Tilladelserne vil blive betinget af, at lodseriet råder over lodser med gyldige lodscertifikater, der er udstedt eller godkendt af Søfartsstyrelsen, og som omfatter det pågældende farvand og den pågældende skibstype.

Der foreslås med det nye stk. 6 i lodslovens § 13, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsprocessen, krav til ansøgningen og tilladelsen til gennemsejlingslodsning. Det er hensigten, at de nærmere regler bl.a. kan omfatte ansøgningsfrister og krav til dokumentation af ansøgningen.

Et lodseri kan ansøge om alle de konkurrenceudsatte lodsninger, som udbydes i de enkelte ansøgningsrunder, eller en del heraf. Søfartsstyrelsen vil meddele tilladelse til de private lodserier, således at tilladelsen omfatter et antal lodsninger, der højst modsvarer det private lodseris forventede lodskapacitet på området. Flere private lodserier vil kunne meddeles tilladelse, således at de vil skulle konkurrere indbyrdes om at tilbyde de omfattede gennemsejlingslodsninger.

Hvis der er flere lodserier, der ansøger om tilladelse til at foretage lodsning, fordeles antallet af lodsninger efter hvilket selskab, der har de tilstrækkelige kompetencer til at foretage lodsningen, og – i det omfang det er udførligt i praksis - kan tilbyde rederierne den laveste pris.

I dag indberettes hver lodsning til Søfartsstyrelsen. Fremadrettet får alle lodserier pligt til at indberette lodsninger efter den foreslåede § 22 a, stk. 2, i lodsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Når et lodseri har opbrugt den tildelte kvote på gennemsejlingslodsningerne, kan lodseriet ikke foretage yderligere gennemsejlingslodsninger.

Det foreslås, at det, som efter § 13, stk. 2, i den gældende lodslov, skal være forbudt at formidle andre personer til gennemsejlingslodsning end de lodser, der må foretage gennemsejlingslodsning i henhold til loven, jf. 2. pkt. i det foreslåede stk. 1. Det indebærer, at man til gennemsejlingslodsning kun må formidle lodser, der er ansat i DanPilot eller i lodserier, som har tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning efter stk. 1 og kun inden for tilladelsens rammer.

Det foreslåede nye stk. 5 i lodslovens § 13, er en uændret videreførelse af § 13, stk. 3, i lodsloven. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslaget bag den gældende lodslov, L 210, FT 2005/1 (bemærkningerne til forslagets § 13).

Lovforslaget omfatter kun højsølodsninger i det omfang, disse foretages på grundlag af dansk lodscertifikat. Fra dansk område må der af sejladssikkerhedsmæssige årsager dog kun anvises lodser, der er i besiddelse af et lodscertifikat, der er udstedt af en kyststat til det pågældende område i overensstemmelse med IMO’s anbefalinger.

Det foreslås med § 13 a, at et privat lodseris tilladelse til at tilbyde gennemsejlingslodsning skal kunne tilbagekaldes, hvis et lodseri ikke længere opfylder betingelserne for tilladelsen i § 13 eller regler fastsat i medfør af § 13, dvs. betingelserne for at opnå tilladelsen, fx hvis det pågældende lodseri foretager flere gennemsejlingslodsninger, end tilladelsen omfatter, hvis man ikke indberetter bestilte eller gennemførte lodsninger, eller i øvrigt groft eller gentagne gange overtræder lodsloven eller regler udstedt i medfør af loven.

Det vurderes af hensyn til sejladssikkerheden nødvendigt at indsætte denne tilbagekaldelsesmulighed for at sikre, at de private lodserier lever op til standarderne i reguleringen af lodsområdet.

En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse kan forlanges indbragt for domstolene af afgørelsens adressat. Anmodning herom skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Søfartsstyrelsen anlægger uden unødigt ophold sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Søfartsstyrelsen har således en forpligtelse til at behandle anmodningen så hurtigt som muligt. Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for domstolene udløber på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse har opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at sagsanlægget ikke skal have opsættende virkning. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Til nr. 4

Med det foreslåede stk. 1, i lodslovens § 19, vil DanPilot fortsat have forsyningspligt for lodsning, dvs. gennemsejlings- og regionallodsning, i det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone i samme omfang som i dag. Forsyningspligten for højsølodsning ændres heller ikke. Det vil sige, at DanPilot fortsat har pligt til at stille lods til rådighed for skibe, der måtte ønske det, eller som er omfattet af lodspligt i disse områder i døgnets 24 timer.

Det følger af stk. 2, at det gældende varsel på 18 timer for bestilling af lods til gennemsejlingslodsning fastholdes. For højsølodsning, som foregår i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerak, Kattegat og Østersøen fastholdes endvidere det gældende varsel på 18 timer. De gældende varsler for bestilling af lods er fastsat i bekendtgørelse nr. 1142 af 18. november 2006 om bestilling af lods. Med de foreslåede stk. 3 og 4 justeres de gældende varsler for bestilling af DanPilots lodser til regionallodsning, således at der sondres mellem varsler for lodsning i henholdsvis de mindre havne og øvrige havne. Sondringen skal ses i forhold til de forskellige behov for at stille lods til rådighed i disse havne. Varslerne for bestilling af lods ændrer de gældende varsler i bekendtgørelse nr. 1142 af 18. november 2006 om bestilling af lods. Denne bekendtgørelse vil derfor blive ændret fremadrettet, så varslerne alene vil fremgå af lodsloven.

Det foreslås i stk. 3, at bestillingsvarslet justeres for regionallodsning til eller fra større danske havne, således at DanPilot har forsyningspligt med regionallodsning af skibe til eller fra større danske havne med et varsel på 24 timer for bestilling af lods til havn og et varsel på 4 timer ved lodsning fra havnen. Bestillingstiden for regionallodsninger, der påbegyndes i en større havn, svarer til det varsel, der gælder i dag (4 timer), imens bestillingstiden for regionallodsninger, der afsluttes i en større havn, forlænges fra 18 til 24 timer.

Det foreslås i stk. 4, at bestillingstiden for regionallodsninger til mindre havne bliver forlænget fra det varsel på 18 timer, der gælder i dag, til 24 timer. For regionallodsninger, der påbegyndes i en mindre havn, vil bestillingsvarslet være det samme som i dag, dvs. 4 timer.

Det bemærkes i forhold til de mindre havne, at erhvervs- og vækstministeren med hjemmel i den foreslåede § 1, nr. 6, har til hensigt at fastsætte regler om, at DanPilot og den pågældende mindre havn skal fastsætte et tidsrum på 12 sammenhængende timer, der udgør den pågældende havns normale lodsningsperiode, således at lodsninger, der udføres af DanPilot uden for de aftalte 12 timer, foregår på markedsvilkår. Der henvises til den foreslåede § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 5, at DanPilot på samme vis som i dag kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af forsyningspligten, jf. den gældende lodslovs § 19, stk. 5. DanPilot vil således kunne indgå aftaler om foretagelse af lodsninger med private lodserier og havne, der har de påkrævede certifikater m.v.

Efter det foreslåede stk. 6 vil DanPilot kunne indgå særlige aftaler med rederier om benyttelse af lods - til gunst for det pågældende rederi - således at aftalerne bl.a. kan omhandle vilkår for bestilling af lods og betaling for lods, der fraviger de almindelige regler herom, jf. de foreslåede § 19, stk. 1-4, og § 19 a i lodsloven. Det kan f.eks. være relevant i mindre havne, hvor der udelukkende efterspørges lods på bestemte tidspunkter af året, eller hvor der af anden årsag er et meget begrænset antal sejladser. DanPilots mulighed for at indgå sådanne aftaler forudsætter, at DanPilot konkurrerer på markedsvilkår – dvs. ikke overfører midler fra de ikke-konkurrenceudsatte gennemsejlingslodsninger til lodsninger foretaget ved særaftaler.

Den foreslåede § 19 a er en videreførelse af § 19, stk. 4, i den gældende lodslov, der giver erhvervs- og vækstministeren adgang til at fastsætte regler om betaling for lodsning foretaget af DanPilot, herunder regler om maksimale takster. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslaget bag § 19, stk. 4, i den gældende lodslov, L 124, FT 2011/1 (bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 4).

Det er i relation til lodsning til og fra de mindre havne hensigten, at der for så vidt angår de lodsninger, som DanPilot udfører inden for den pågældende havns normale lodsningsperiode på 12 sammenhængende timer, skal gælde samme betalingsregler som ved lodsning til og fra større havne. For de lodsninger til og fra mindre danske havne, som DanPilot udfører uden for den normale lodsningsperiode, er det hensigten, at der skal fastsattes regler om, at DanPilot kan tage betaling svarende til markedsprisen. Den pågældende havn og DanPilot aftaler, hvornår den normale lodsningsperiode på de 12 sammenhængende timer skal ligge i løbet af døgnet. Det kan således variere fra havn til havn, hvornår de 12 timer placeres afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til havnens og DanPilots virksomhed.

Der er desuden mulighed for, at DanPilot efter den foreslåede § 19, stk. 6, i lodsloven kan indgå aftaler med skibsejere om lodsning, der fraviger de priser, der som udgangspunkt vil gælde. Der er endvidere på sigt mulighed for at indføre maksimale takser for lodsning foretaget af DanPilot. Den public service kontrakt, der vil blive indgået, inden lovens ikrafttræden, vil skulle revideres inden DanPilot anvender disse nye muligheder.

Til nr. 5

For at sikre forsyningssikkerheden pålægges alle lodsninger, som foretages på det danske søterritorium, dvs. såvel regionallodsninger som gennemsejlingslodsninger, et forsyningsbidrag. Forsyningsbidraget har fiskal karakter. Bidragspligten omfatter alle lodserier, som opererer på det danske søterritorium, dvs. både danske og udenlandske lodserier - og både private og offentlige lodserier. DanPilot skal således også betale forsyningsbidrag.

Provenuet fra forsyningsbidraget vil blive anvendt til finansiering af omkostningerne ved opretholdelse af forsyningspligten.

Forsyningsbidraget fastsættes årligt på finansloven og vil afhænge af behovet for finansiering på de urentable dele af lodsområdet. Forsyningsbidragets størrelse vil kunne differentieres, fx efter skibets størrelse (længde, bredde og dybgang), type og længden af den distance, som lodsningen omfatter.

Lodserierne skal indberette lodsninger kvartalsvist, og det enkelte lodseris bidrag beregnes på baggrund heraf og forfalder kvartalsvis. Satsen på forsyningsbidraget fastsættes på de årlige finanslove.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om lodseriernes indberetninger af lodsninger, herunder om indberetningens form og indhold. Der vil som led heri blive fastsat regler om, at indberetningerne skal attesteres af lodseriets revisor.

Til nr. 6

Bestemmelsen indeholder alene en konsekvensrettelse af henvisningen til lodslovens § 24, stk. 6, som følge af ændringerne, der foretages i § 24.

Til nr. 7

Med bestemmelsen indføres en lovbestemt pligt for lodserier, lodser samt andre personer, der virker på lodseriets vegne, til at yde bistand i forbindelse med Søfartsstyrelsens tilsynsvirksomhed efter loven. De pågældende skal bistå Søfartsstyrelsen og skal, når Søfartsstyrelsen anmoder derom, stille alle relevante oplysninger om forhold, som er af betydning for tilsynsvirksomheden, til rådighed for Søfartsstyrelsen.

Da der er tale om en meget omfattende bestemmelse om bistand, finder dansk rets almindelige principper - herunder bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter - anvendelse i forbindelse med den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 8

Bestemmelsen skærper sanktionsmulighederne i forbindelse med Søfartsstyrelsens tilsyn med lodser. Søfartsstyrelsen vil i medfør af den nye nr. 2 i lodslovens § 28, også kunne inddrage et lodscertifikat, hvis indehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i en tilladelse til at foretage gennemsejlingslodning. Et lodscertifikat kan eksempelvis inddrages, hvis indehaveren har foretaget flere gennemsejlingslodsninger end tilladt.

Til nr. 9

Bestemmelsen indeholder alene en konsekvensrettelse af henvisningen i lodslovens § 28, stk. 2, som følge af ændringerne, der foretages i § 28, stk. 1.

Til nr. 10

Bestemmelsen skærper sanktionsmulighederne i forbindelse med Søfartsstyrelsens tilsyn med lodserier. Søfartsstyrelsen vil i medfør af den nye nr. 2 i lodslovens § 30, også kunne slette et lodseri fra registeret for lodserier, der må drive lodsvirksomhed i danske farvande, hvis lodseriet groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i en tilladelse til at foretage gennemsejlingslodning. Et lodseri kan eksempelvis slettes fra registeret, hvis lodseriet har foretaget flere gennemsejlingslodsninger end tilladt eller ikke har betalt forsyningsbidrag. Sletning fra registeret medfører, at lodseriet ikke må drive lodsvirksomhed i Danmark. Også manglende betaling af forsyningsbidrag kan få konsekvenser for retten til at drive lodseri.

Til nr. 11

Bestemmelsen indeholder alene konsekvensrettelser af henvisningerne til lodslovens §§ 13 og 24 som følge af ændringerne, der foretages i §§ 13 og 24.

Til nr. 12

Bestemmelsen indeholder alene en konsekvensrettelse af henvisningen i lodslovens § 30, stk. 2, som følge af ændringerne, der foretages i § 30, stk. 1.

Til nr. 13

Bestemmelsen indeholder alene konsekvensrettelser af henvisningerne i lodslovens § 32, som følge af ændringerne, der foretages i §§ 28 og 30.

Til nr. 14

Det foreslås at tilføje i lodslovens § 33 a, at Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag på en ansøgning om tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning og afgørelser om tilbagekaldelse af en sådan tilladelse skal kunne indbringes for Ankenævnet for Søfartsforhold. Afgørelserne skal dermed ikke kunne indbringes for Erhvervs- og Vækstministeriets departement.

Den almindelige klageordning i forhold til lodsloven er, at afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i medfør af lodsloven som hovedregel ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, men at en række afgørelser dog kan indbringes for Ankenævnet for Søfartsforhold, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.

Det følger ordningen, der gælder for en række andre afgørelser truffet i henhold til lodsloven såsom afslag på lodscertifikat og afslag på lodsfritagelsesbevis. Baggrunden herfor er, at Søfartsstyrelsens tilsyn med lodsvirksomhed skal være adskilt fra driften af DanPilot. DanPilot er ejet af erhvervs- og vækstministeren, og der bør derfor ikke være klageadgang fra Søfartsstyrelsen til Erhvervs- og Vækstministeriets departement.

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes hjemmel i lov om Danpilot til at give Danpilot mulighed for at supplere sin virksomhed med andre maritime tjenesteydelser end de tjenesteydelser, som DanPilot kan levere i dag.

DanPilot får med ændringen mulighed for at udføre maritime tjenesteydelser, der ligger i naturlig forlængelse af DanPilots formål og hovedvirksomhed. DanPilot får dermed mulighed for at lade sine lodsbåde indgå i andre aktiviteter såsom trossetjeneste, proviantering af skibe og lignende ydelser.

Det er en forudsætning for DanPilots varetagelse af andre maritime tjenesteydelser end lodsning, at DanPilot ved salg af disse tjenesteydelser opererer på markedsvilkår og sælger ydelserne på samme vilkår, som en privat udbyder ville gøre. Dette for at sikre, at udvidelsen af DanPilots virksomhed ikke indebærer unfair konkurrence eller statsstøtte. For at skabe gennemsigtighed og undgå konkurrenceforvridning fastlægges et krav om særskilt regnskabsaflæggelse for de andre maritime tjenesteydelser, jf. bemærkningerne til det foreslåede nr. 2 nedenfor.

Til nr. 2

DanPilot vil allerede i dag skulle udarbejde og aflægge særskilt regnskab for henholdsvis gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger. Ændringen indebærer, at DanPilot også skal udarbejde og aflægge særskilt regnskab for de andre maritime tjenesteydelser, som DanPilot med den foreslåede ændring af § 2 i lov om Danpilot får adgang til at levere.

Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse for de andre maritime tjenesteydelser fastsættes for at skabe gennemsigtighed og undgå konkurrenceforvridning bl.a. i lyset af, at DanPilots eneret på gennemsejlingslodsninger opretholdes delvist med nærværende lovforslag.

Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse indebærer, at DanPilot skal holde den interne bogføring vedrørende henholdsvis gennemsejlingslodsninger, regionallodsninger og andre maritime tjenesteydelser adskilt, tildele eller fordele alle omkostninger og indtægter korrekt på grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper og klart fastlægge, efter hvilke omkostningsregnskabsprincipper de adskilte regnskaber føres.

Det forudsættes i den forbindelse, at det i DanPilots særskilte regnskaber for regionallodsninger, gennemsejlingslodsninger og andre maritime tjenesteydelser anføres, hvilke lodsninger og andre maritime tjenesteydelser, der er omfattet af storkundeaftaler. Det skal således angives klart i regnskaberne, hvilke storkundeaftaler, der er indgået, og hvilke andre maritime tjenesteydelser, som DanPilot udbyder, samt de forudsætninger der ligger til grund for prisfastsættelsen, uden at detaljeringsgraden skal være så stor, at konkurrencefølsomme oplysninger derved blotlægges.

Til nr. 1

Ændringen indebærer, at bestemmelsen i lovens § 29, stk. 2, 1. pkt., om grov eller gentagen sejlads i strid med godt sømandskab kommer til at omfatte såvel den, der virker som skibsfører, som den, der virker som styrmand.

Skibsføreren er den øverst ansvarlige på skibet. Han skal efter bestemmelsen i lovens § 10 sikre, at skibet er i sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig forsvarlig stand. Skibsføreren er den person om bord på et skib, som det påhviler at sikre, at der til stadighed opretholdes vagt på skibet, når det er uden for havn eller beskyttet ankerplads, og at skibets sejlads er planlagt med anvendelse af de søkort mv., som er nødvendigt for den forestående rejse. Det er endvidere skibsføreren, som skal sikre, at de øvrige besætningsmedlemmer er behørigt orienteret om deres opgaver og effektivt kan koordinere disse i nødsituationer. Styrmanden er den, der virker som navigatør af skibet, når skibets fører ikke selv udfører denne.

Til nr. 2

Det er hensigten, at der fremover ved udmåling af bøder i forbindelse med overtrædelser af § 29, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., som begås i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, skal anvendes det højere bødeniveau, som der er omtalt i pkt. 2.2.2 ovenfor. Det er endvidere hensigten, at der som udgangspunkt altid bør anvendes fængselsstraf ved sejladsmæssige overtrædelser af den karakter, som er beskrevet i afsnit 2.2.2. Dette gælder såvel i forbindelse med erhvervs- som fritidssejlads. Det bemærkes, at fængselsstraf for overtrædelse af § 29, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., efter en konkret bedømmelse også vil kunne anvendes i andre situationer. I den forbindelse bør de potentielle skader, som er forbundet med den pågældende adfærd, tillægges særlig vægt.

Fastsættelsen af straffen vil derudover fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 1

Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at Den Maritime Havarikommission kan beslutte at undersøge dykkerulykker. Det vurderes hensigtsmæssigt, at Den Maritime Havarikommission ikke er forpligtet til at foretage sådanne undersøgelser, men har mulighed for at se, hvorvidt omstændighederne ved en konkret ulykke har haft en sådan karakter, at en egentlig undersøgelse vil være relevant i forhold til de forebyggelseshensyn, som er lovens centrale formål. Det er dog Den Maritime Havarikommissions praksis, at f.eks. sager, der vurderedes som meget alvorlige, undersøges. Det forudsættes også at blive tilfældet i relation til dykkerulykker.

I henhold til afgrænsningen i lovens § 3, stk. 3, nr. 2, undersøger Den Maritime Havarikommission ikke ulykker og hændelser til søs, som alene involverer fritidsfartøjer, der anvendes som sådant. Svarende til denne afgrænsning lægges der med bestemmelsen op til at afgrænse rækkevidden af den foreslåede udvidelse til ulykker vedrørende dykkerarbejde og dykkermateriel, som er omfattet af dykkerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli 2010.

Efter dykkerlovens § 3, stk. 1, må dykkerarbejde kun udføres af personer med bevis som erhvervsdykker. Dykkerarbejde omfatter således ikke rekreativ dykning, eller opgaver, der udføres i forbindelse hermed. Efter det foreslåede vil Den Maritime Havarikommission dermed ikke skulle undersøge sådanne ulykker. Opstår der et særligt behov for i enkeltstående tilfælde at undersøge ulykker, som er sket under rekreativ dykning, vil sådanne undersøgelser kunne udføres af Søfartsstyrelsen inden for rammerne af styrelsens almindelige tilsynsarbejde.

Det følger af dykkerlovens § 2, stk. 1, nr. 2, at loven finder anvendelse på dykkermateriel, uanset om materiellet anvendes ved dykkerarbejde eller i rekreativt øjemed. Baggrunden herfor skal findes i dykkerlovens formål, som navnlig sigter på at sikre liv og helbred for personer, der benytter dykkermateriel, samt på at fremme de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for personer, der udfører dykkerarbejde. Dykkermateriel, som anvendes ved rekreativ dykning, er i et vist omfang det samme, som anvendes ved dykkerarbejde. Det skønnes på denne baggrund hensigtsmæssigt at give Den Maritime Havarikommission mulighed for at træffe beslutning om at undersøge dykkermateriel, som har været anvendt i forbindelse med en ulykke opstået under rekreativ dykning.

Særlige dykkeropgaver såsom redningsopgaver eller lignende, herunder opgaver, som løses af redningsberedskaberne, betragtes efter dykkerloven som dykkerarbejde, uanset at arbejdet i visse tilfælde udføres uden vederlag. Efter det foreslåede vil Den Maritime Havarikommission dermed kunne træffe beslutning om at undersøge ulykker sket under udførelse af sådanne opgaver samt dykkermateriel, som har været anvendt i forbindelse hermed.

Til nr. 1

Med forslaget justeres det kapitel 11, der indsættes i søloven ved § 1, nr. 8, i lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af søloven og forskellige andre love, der ikke er sat i kraft. Kapitlet vedrører ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer efter reglerne i HNS-konventionen. Formålet med HNS-konventionen er at sikre, at skadelidte, der udsættes for en HNS-skade, kan opnå erstatning. Kapitlet forventes sat i kraft, når HNS-konventionen træder i kraft internationalt.

Der er tale om rent tekniske konsekvensændringer af bestemmelserne, hvor der står ”Sø- og Handelsretten i København”, som følge af lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform).

Til nr. 2

Med forslaget justeres det kapitel 11, der blev indsat i søloven ved § 1, nr. 8, i lov nr. 618 af 12. juni 2013, der ikke er sat i kraft.

Sølovens § 223 indeholder bestemmelser om, at modtager af HNS-stoffer i Danmark er forpligtede til at give oplysninger om det modtagne kvantum. Oplysningerne skal bl.a. anvendes til at fastsætte modtagernes bidragspligt til HNS-fonden, der skal anvendes til at udbetale erstatning for HNS-skader.

Ved den foreslåede bestemmelse gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte mere detaljerede regler om oplysnings- og bidragspligt for modtagere af HNS-stoffer. Ved reglerne vil det bl.a. blive nærmere fastsat, hvordan og til hvilken myndighed indberetning skal ske. Det kan endvidere fastsættes, at modtagerne skal fremsende en revisorerklæring om rigtigheden af de fremsendte oplysninger. En tilsvarende hjemmel fandtes i § 223, stk. 4, som var indeholdt i lov nr. 599 af 24. juni 2005 om ændring af søloven.

Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer alene en konsekvensrettelse af en henvisning til lodslovens § 19 i bestemmelsen om grønlandsk lodsning i lov nr. 618 af 12. juni 2013, der er vedtaget men ikke er trådt i kraft – rettelsen foretages om konsekvens af forslaget til § 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 618 af 12. juni 2013, jf. L 154, FT 2012/1 (bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 2).

Nr. 1

Den foreslåede ændring er en justering af henvisningen i § 49, nr. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. som konsekvens af at lovens tidligere § 1, stk. 2, ved § 2 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev ændret til § 1, stk. 3.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2014. med de undtagelser, der følger af stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser vedrørende lodsloven (§ 1) og bestemmelserne, der justerer lov nr. 618 af 12. juni 2013 (§ 5). Bestemmelserne vedrørende HNS-konventionen (§ 5, nr. 1-2) vil først blive sat i kraft, når de øvrige regler, der gennemfører HNS-konventionen i dansk ret, træder i kraft. De enkelte dele af lovændringerne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bestemmelsen, der justerer i lodslovens bestemmelse om lodsning ved Grønland (§ 5, nr. 3) vil først blive sat i kraft, når denne bestemmelse sættes i kraft.

Lovforslagets gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan - med undtagelse af de fleste bestemmelser vedrørende lodsning i § 1 og § 6 om justering af lov om søfarendes ansættelsesforhold - sættes i kraft helt eller delvis for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft for Grønland ad flere omgange.

Lovforslagets § 5, om justering vedrørende HNS-konventionen kan sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne ved kongelig anordning med de tilpasninger, som de færøske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft for Færøerne ad flere omgange.