Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret er beløb, der udbetales til en fysisk eller juridisk person i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet endelig ret til beløbet.

Hvis den skattepligtige vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhvervet endelig ret til beløbet, er der som udgangspunkt ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberettiget. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører.

Hvis f.eks. en virksomhed modtager en indtægt, er udgangspunktet således, at indtægten beskattes i det indkomstår, hvor virksomheden erhverver endelig ret til indtægten. Selv om virksomheden gennem en efterfølgende frivillig tilbagebetaling giver afkald på indtægten, fastholdes beskatningen af indtægten i det indkomstår, hvor virksomheden har erhvervet endelig ret til indtægten.

Det foreslås at indsætte nr. 35 i ligningslovens § 7, hvorefter beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter den faktiske modtagelse, ikke bliver beskattet.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse på alle beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19. Det vil bl.a. omfatte kompensationer for mistede indtægter eller afholdte udgifter og anden offentlig støtte modtaget i henhold til hjælpepakker med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Forslaget vil også omfatte beløb, der modtages i henhold til anden lovgivning om udbetaling af støtte som følge af covid-19, eksempelvis kompensation for tabt deltagerbetaling til folkehøjskoler, den folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler og Folkeuniversitetet m.v.

Den foreslåede regel vil indebære, at det vil være muligt at opnå skattefrihed for sådanne modtagne støttebeløb, hvis de tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen. Fristen på 3 år vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget tilskudsbeløbet via en udbetaling fra myndighederne. Der vil således ikke skulle lægges vægt på retserhvervelsestidspunktet, eller hvornår tilskuddet er bevilget. Et tilskudsbeløb, der er indbetalt på den skattepligtiges konto den 1. marts 2021, vil således skulle være tilbagebetalt til det offentlige senest den 1. marts 2024 som betingelse for, at tilskuddet vil være skattefrit efter forslaget. Hvis en del af tilskuddet f.eks. først modtages året efter f.eks. den 1. marts 2022, vil denne del af beløbet skulle være tilbagebetalt senest den 1. marts 2025.

Hvis en virksomhed f.eks. har modtaget støtte fra flere forskellige myndigheder på forskellige tidspunkter, vil der kunne opnås skattefrihed efter den foreslåede bestemmelse, i det omfang et modtaget støttebeløb er blevet tilbagebetalt til den myndighed, støtten er modtaget fra, senest 3 år efter modtagelsen af beløbet.

Hvis der alene sker tilbagebetaling af en del af det modtagne støttebeløb, vil der efter forslaget alene være skattefrihed af den del af det modtagne støttebeløb, der tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse uden hensyn til, hvad der er årsagen til, at der er sket tilbagebetaling. Bestemmelsen vil imidlertid kun have selvstændig betydning, hvis en hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ikke allerede efter de gældende regler medfører, at modtageren ikke er skattepligtig af det støttebeløb, der er blevet tilbagebetalt.

Efter forslaget vil alle, der har modtaget skattepligtige beløb i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, skulle være omfattet af skattefritagelsen ved tilbagebetaling af beløbet senest 3 år fra modtagelsen. Forslaget vil således omfatte privatpersoner og virksomheder, uanset organisationsform, fonde og foreninger, institutioner, folkehøjskoler, museer og andre kulturinstitutioner og kunstnere m.v.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst udgøre 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan tilsammen årligt højst udgøre 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person udgøre i alt 16.300 kr. (2010-niveau).

Der kan således i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. har en fradragsværdi på 25,6 pct. i 2021.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer efter 1. pkt. i § 8 V, stk. 5, hvorefter de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. det foreslåede 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.

Det foreslåede § 8 V, stk. 5, 2. pkt. indebærer, at der i 2021 vil gælde et fradragsloft på 25.000 kr. pr. person for serviceydelser og et fradragsloft på 25.000 kr. pr. person for håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). Hvis begge lofter udnyttes fuldt ud, vil der således kunne opnås fradrag for i alt 50.000 kr. i 2021.

Det foreslås med det foreslåede § 8 V, stk. 5, 3. pkt., at udgifter til fradragsberettigede serviceydelser i 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Herved opnås en forøget fradragsværdi i 2021 for serviceydelser.

Den skattepligtige skal som hidtil foretage elektronisk indberetning af de fradragsberettigede udgifter til henholdsvis håndværksydelser og serviceydelser. Hensigten er, at indberetningsmodulet på www.skat.dk automatisk vil sørge for at omregne beløb, der indberettes for serviceydelser, således at fradraget for serviceydelser i indkomståret 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Hvis der således er betalt arbejdsløn for fradragsberettigede serviceydelser for 25.000 kr. (dvs. fradragsloftet udnyttes fuldt ud), vil den skattepligtige skulle indberette 25.000 kr., hvorefter der sker automatisk omregning, således at fradragsværdien af fradraget på 25.000 kr. forøges til ca. 35 pct. Det vil svare til et fradrag på ca. 34.000 kr. med almindelig fradragsværdi. Det foreslåede fradragsloft på 25.000 kr. omfatter således fradraget inden omregningen til forhøjet fradragsværdi.

Fradraget for serviceydelser vil således også i 2021 være et ligningsmæssigt fradrag, men et ligningsmæssigt fradrag, hvor fradragsværdien er forøget til ca. 35 pct. som følge at, at fradraget medregnes med 135 pct.

Der foreslås ikke ændringer af fradragsværdien for udgifter til håndværksydelser.

Det bemærkes, at de foreslåede højere fradragslofter og højere fradragsværdi af fradrag for serviceudgifter vil omfatte fradragsberettigede udgifter, der efter ordningens generelle henføringsregler henføres til indkomståret 2021.

Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 4, henføres fradrag efter BoligJobordningen til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Denne generelle periodiseringsregel indebærer for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, at betaling for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021 skal være sket senest den 28. februar 2022, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der efter forslaget vil gælde ekstraordinært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for serviceydelser.

For personer med forskudt indkomstår indebærer den generelle periodiseringsregel, at betaling for arbejde udført i den pågældendes indkomstår 2021 skal være sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der gælder ekstraordinært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for serviceydelser.

Til nr. 3

Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.

Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter.

Visse former for personalegoder er skattefritaget ved særlige regler. Det gælder f.eks. privat benyttelse af parkeringsplads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeafvænningskurser og arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver, i form af naturalier kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2020).

Gavekort har ofte en relativ bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses – lige som den kontante del af en lønmodtagers løn – for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives.

Efter administrativ praksis er f.eks. julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restaurant skattefri for medarbejderen, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters- menu eller til én ud af tre trerettersmenuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Et gavekort til overnatning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien er under beløbsgrænsen.

Det beror på en konkret vurdering, om gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., henregnes enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, til A-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indberette om lønnen m.v. til indkomstregisteret. Skattepligtige gavekort, som en arbejdsgiver giver en ansat, sidestilles med kontantløn. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, skal arbejdsgiveren endvidere indeholde arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gavekort.

Gavekort, som fritages for skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligt, henregnes ikke til A-indkomsten, og der vil ikke skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, ligesom de ikke vil skulle indberettes til indkomstregisteret.

Det foreslås at indføre en bestemmelse om skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i ligningslovens § 16, stk. 17.

Konkret foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17, 1. pkt., at værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land ikke beskattes, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr.

For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det således, at gavekortet ikke må overstige 1.200 kr., og at det skal kunne bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land, dvs. til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, og/eller til udbydere af forlystelser, herunder museer, teaterforestillinger og biografforestillinger m.v.

Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet.

Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lignende.

Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystelsesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende.

Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagelsen omfatter ikke transport, herunder f.eks. bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forlystelse eller er sammenhængende med en hotelydelse m.v., f.eks. pakkerejser, er dog omfattet.

Eksempler på omfattede ydelser:

– Overnatninger på hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og campingpladser m.v. inkl. mad og drikkevarer og andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen

– Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant

– Mad og drikkevarer til nydelse på en café

– Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn

– Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant

– Drikkevarer til nydelse på en bar

– Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria

– Adgangsbilletter til forlystelsespark inkl. turpas/billetter til forlystelser

– Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter

– Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer m.v. inkl. rundvisninger

Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser.

Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den anden side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skattepligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sundhed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren.

Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er omfattet af skattefritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagelsen.

Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der skal ved denne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydelser indstilles som følge af påbud fra myndighederne. Sidstnævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurdering af, om en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges betydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode udelukkende leverer spise- og drikkevarer to-go på grund af et påbud fra myndighederne.

Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 17, 1. pkt., at det vil blive en betingelse for skattefriheden, at gavekortet modtages som led i et ansættelsesforhold. En person, der modtager gavekort uden for et egentligt ansættelsesforhold (en honorarmodtager), medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, er ikke omfattet af skattefritagelsen.

Det vil også være en betingelse for skattefriheden, at den samlede værdi af alle de omfattede gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Det betyder, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for omfattede gavekort fra en eller flere arbejdsgivere samlet. Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at den ansatte skal beskattes af hele værdien af det eller de modtagne gavekort. Der er således tale om en bagatelgrænse. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb. At beløbsgrænsen skal gælde for en eller flere arbejdsgivere samlet medfører, at hvis en ansat har flere arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få omfattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr. fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation til den eksisterende bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Gavekort, der vil blive omfattet af den foreslåede skattefritagelse, kan også være skattefrie efter bagatelgrænsen for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., i det omfang gavekortet konkret må anses for at være naturaliegode, der ikke kan ombyttes til kontanter, jf. beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.1. Det betyder, at hvis en ansat f.eks. får et fysisk gavekort, der ikke kan aflæses elektronisk, til en fastsat trerettersmenu på en konkret restaurant i julegave, vil det være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, og den ansatte kan herudover også få et gavekort på til og med 1.200 kr. skattefrit efter den foreslåede skattefritagelse.

I ligningslovens § 16, stk. 17, 2. pkt., foreslås det at fastsætte, at der med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af bestemmelsens 1. pkt., jf. bemærkningerne til § 16, stk. 17, 1. pkt., ovenfor.

Med den foreslåede bestemmelse defineres den type gavekort, der omfattes af den foreslåede skattefritagelse. De omfattede gavekort vil herefter både være gavekort, der kan aflæses elektronisk og derfor er omfattet af betalingslovens § 96, og andre, fysiske gavekort. Endvidere vil det kun være gavekort, der kan bruges til et køb omfattet af bestemmelsens foreslåede 1. pkt., der omfattes.

Endvidere foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17, 3. pkt., at såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt., jf. ovenfor, ikke anvendelse.

Herved vil værdien af gavekortet være skattepligtig for den ansatte, hvis den ansatte ombytter gavekortet, og den ansatte vil selv skulle oplyse den skattepligtige værdi på årsopgørelsen.

Hvis den ansatte får en anden person til at ombytte gavekortet, vil den ansatte blive anset for at have ombyttet gavekortet.

Hvis den ansatte ombytter gavekortet, vil der skulle ske beskatning af den skattepligtige værdi af gavekortet. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi.

§ 16, stk. 17, 3. pkt., skal sikre, at skattefritagelsen målrettes støtte af de virksomheder, som gavekortet kan bruges til, og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn.

Det foreslås endelig i ligningslovens § 16, stk. 17, 4. pkt., at uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at arbejdsgivere, som til en ansat tildeler gavekort, der ligger inden for beløbsgrænsen, ikke vil skulle foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af sådanne gavekort, selv om den ansatte også fra en anden arbejdsgiver modtager gavekort omfattet af den foreslåede bestemmelse om skattefritagelse, og den ansatte herved samlet får tildelt gavekort med værdi over beløbsgrænsen, hvorved alle gavekortene bliver skattepligtige.

Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning vil dog ikke gælde, hvis arbejdsgiveren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen.

Fritagelse for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag gælder, uanset at den ansatte ombytter gavekortet, hvorved den ansatte bliver skattepligtig af værdien af gavekortet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke vil have kendskab til andre arbejdsgiveres tildeling af gavekort, eller at den ansatte ombytter gavekortet.

Til nr. 4

Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Det gælder også for goder i form af arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, f.eks. mundbind og visirer. Det samme gør sig gældende for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Der gælder ikke særlige regler om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte test for sygdomme eller arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til beskyttelse mod smitte fra sygdomme.

I ligningslovens § 30 er der fastsat skattefritagelse af ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren m.fl. til behandling af ansatte m.fl.s misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, når nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Skattefritagelsen gælder også for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Hvis test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 eller benyttelse af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19 er arbejdsmæssigt begrundet, vil det ikke være skattepligtigt for den ansatte m.fl., at arbejdsgiveren m.fl. afholder udgiften. Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv.

Stilles test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, kan det endvidere være omfattet af den såkaldte personaleplejefritagelse, hvis det kun er til rådighed på arbejdspladsen og for alle medarbejdere, og det ikke har en væsentlig økonomisk værdi.

Arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til nøglemedarbejdere kan endvidere være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 6.500 kr. pr. år (2021). Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv. Der vil i så fald ikke ske beskatning, hvis værdien heraf sammen med andre arbejdsrelaterede personalegoder ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.500 kr. pr. år (2021).

Endelig kan test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, som ikke er skattefrie efter ovenstående regler, være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kr. pr. år (2021). Dette omfatter også test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, som den ansatte m.fl. får vederlagsfrit af arbejdsgiveren m.fl., men som benyttes af andre, f.eks. den ansatte m.fl.s husstand.

Når test for covid-19 og/eller test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler er omfattet af den lille bagatelgrænse for mindre personalegoder, er de skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med eventuelle andre mindre personalegoder, som den ansatte m.fl. får i årets løb fra en eller flere arbejdsgivere m.fl., ikke overstiger 1.200 kr. pr. år (2021).

Arbejdsgivere m.fl. kan fratrække personaleudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som fradragsberettigede personaleudgifter anses ikke blot udgifter til løn og lønaccessorier m.v., men også andre udgifter, der er knyttet til driften af virksomheden og afholdes til fordel for de ansatte, så som udgifter til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsklimaet, herunder personalefester, skovture, julefrokoster, personaleforeninger, firmasport m.v. Sådanne udgifter vil tilsvarende være fradragsberettigede for hvervgivere, når udgifterne afholdes som led i en aftale med en hvervtager om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller om f.eks. virke som medlem af en bestyrelse.

Det indebærer, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til covid-19-test af deres medarbejdere og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når udgifterne hertil er knyttet til driften af virksomheden. Det vil de f.eks. være, hvor det er nødvendigt at teste medarbejderne og deres husstand af hensyn til, at der ikke sker en spredning af smitten i virksomheden eller af hensyn til virksomhedens kunder, eller hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne som led i en generel ordning, der udgør en del af virksomhedens personalepolitik.

Det foreslås at fastsætte i ligningsloven § 30, stk. 7, 1. pkt., at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Den foreslåede skattefritagelse omfatter således goder i form af test for covid-19. Det har ikke betydning for skattefritagelsen, hvilken testform der benyttes. Endvidere omfattes test for antistoffer for covid-19. Den foreslåede skattefritagelse omfatter ikke test for andre sygdomme.

Den foreslåede skattefritagelse omfatter desuden goder i form af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når personer erhverver værnemidlet som led i et ansættelsesforhold. Ved personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19 forstås alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte en selv eller andre mod smitte med covid-19, og ethvert tilbehør der tjener dette formål. Det omfatter således bl.a. masker, mundbind, visir og handsker. Det er ikke en betingelse for skattefritagelsen, at det pågældende værnemiddel er CE-godkendt/godkendt som personligt værnemiddel.

Den foreslåede skattefritagelse foreslås at gælde, når goderne gives af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Det foreslås at fastsætte i ligningsloven § 30, stk. 7, 2. pkt., at skattefriheden efter det foreslåede 1. pkt. skal omfatte test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand.

Ved personens husstand forstås efter forslaget de personer, som den skattepligtige deler folkeregisteradresse med, jf. § 6, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister.

Det foreslås at fastsætte i ligningslovens § 30, stk. 8, at udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 30, stk. 7, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til test og personlige værnemidler, der for deres ansatte m.v. er omfattet af den foreslåede skattefritagelse i ligningslovens § 30, stk. 7.

Kilde

Spilleudbydere skal betale en afgift af bruttospilleindtægten (indsats minus gevinst) for udbud af væddemål.

Efter lov om spil § 43 a, stk. 1, skal spiludbydere endvidere betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæddeløb. Det særlige bidrag går direkte (via Spillemyndigheden) til den danske hestevæddeløbssport.

Med finansloven for 2020 blev besluttet at forhøje afgiften på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten med virkning fra den 1. januar 2021. For at hestevæddeløbssportens økonomi ikke påvirkes negativt af afgiftsforhøjelsen, foreslås det at ændre procentsatsen i § 43 a, stk. 1, fra 8 pct. til 6 pct.

Med 20 pct. i afgift af bruttospilleindtægten og 8 pct. af indsatsen som særligt bidrag er den samlede belastning for hestevæddemål over 50 pct. af bruttospilleindtægten ved den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål. Dermed er den samlede belastning væsentligt større for væddemål på danske hestevæddeløb end andre væddemål, som kun skal svare afgiften.

Afgiftsforhøjelsen forventes at føre til lavere omsætning på væddemål og dermed lavere indtægter for dansk hestevæddeløbssport fra det særlige bidrag. Dette kan være problematisk for hestevæddeløbssportens økonomi og dermed overlevelse, idet hestevæddeløbssporten i dag modtager midler fra udlodningsloven (ca. 75 mio. kr. årligt), som dog langsomt udfases, samt det særlige bidrag. Det bemærkes, at hestevæddeløbssportens finansiering skal evalueres i 2021 i forbindelse med evalueringen af den nuværende udlodningsmodel i udlodningsloven.

For at bibeholde spillet på danske hestevæddeløb og bidraget til hestevæddeløbssporten foreslås det, at det særlige bidrag nedsættes fra 8 pct. til 6 pct., så den samlede afgiftsbelastning forbliver uændret. Nedsættelsen vil medføre en nedgang i hestevæddeløbssportens indtægt fra det særlige bidrag på 2,7 mio. kr. årligt, og det er derfor aftalt i finansloven for 2021, at hestevæddeløbssporten skal modtage en tilsvarende kompensation fra staten på 2,7 mio. kr. årligt.

Nedsættelsen af procentsatsen vil medføre, at interessen for at spille på danske hestevæddeløb forbliver uændret, og på denne måde fastholdes forudsætningen bag den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen og udfasning af hestevæddeløbssporten fra udlodningsloven fra 2017, jf. udlodningsloven.

Tilbagebetalingsandelen på væddemål på hestevæddeløb beregnes som gevinster divideret med indsats. Med den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål og ved en forhøjelse af afgiften på væddemål med 8 procentpoint, vurderes det som tilstrækkeligt, at det særlige bidrag reduceres med 2 procentpoint for at fastholde en uændret belastning.

I 2019 udgjorde det særlige bidrag ca. 10,5 mio. kr. Med en uændret omsætning på hestevæddeløb vil en nedsættelse af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. medføre, at indtægten til hestevæddeløbssporten fra det særlige bidrag vil falde med 2,7 mio. kr.

Det er aftalt i finansloven for 2021, at staten kompenserer hestevæddeløbssporten for nedsættelsen af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. Der afsættes således en fast årlig (som PL-reguleres) bevilling på 2,7 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.

Kompensationen til hestevæddeløbssporten udbetales af Kulturministeriet, som i forvejen udbetaler hestevæddeløbssportens udlodningsmidler.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst muligt.

Ligningslovens § 8 V, stk. 5, 2. og 3. pkt., som indsat ved § 1, nr. 2, har efter sin formulering virkning for indkomståret 2021. Ændringen af BoligJobordningen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, da den medfører forhøjede fradragslofter og forhøjet fradragsværdi for fradrag for serviceudgifter i forhold til gældende regler.

Ligningslovens § 16, stk. 17, som affattet ved § 1, nr. 3, har efter sin formulering virkning for hele kalenderåret 2021. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den medfører skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at arbejdsgiverne vil have foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekort, der bliver fritaget for skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligt, og have indberettet herom i perioden fra 1. januar 2021 og frem til lovens ikrafttrædelse.

Når loven er trådt i kraft, vil arbejdsgivere, der har tildelt ansatte skattefri gavekort i perioden fra og med den 1. januar 2021 og frem til ikrafttrædelsestidspunktet, skulle rette de tidligere foretagne indberetninger, så den ansatte ikke beskattes af værdien af de skattefri gavekort.

Hvis arbejdsgiveren, f.eks. som følge af, at vedkommendes virksomhed er ophørt inden ikrafttrædelsestidspunktet, eller af andre grunde, ikke korrigerer indberetningen, vil skatteyderen ved henvendelse til Skatteforvaltningen kunne få korrigeret for den indberettede indkomst hidrørende fra gavekortet eller -kortene i forbindelse med årsopgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, om skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte, skal have virkning for beløb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller senere. Hermed vil forslaget om skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, have virkning for alle tilskudsbeløb, der modtages under covid-19 krisen, når beløbet tilbagebetales senest 3 år efter den faktiske modtagelse. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den udelukkende kan medføre skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at § 1, nr. 4, om skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt covid-19-test og personlige værnemidler og sikring af fradragsretten herfor, har virkning fra og med indkomståret 2020. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den udelukkende kan medføre skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig, og fradragsret for udgifter, der efter gældende regler ikke er fradragsberettigede.

Spiludbyderne opgør det særlige bidrag kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører. Henset til, at loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, hvilket forventes at ske senest den 1. april 2021, og at afregningen af første kvartal 2021 skal ske senest den 15. april 2021, foreslås det i stk. 4, at § 2 om nedsættelse af det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct., har virkning fra og med den 1. januar 2021. Hermed svarer virkningstidspunktet for nedsættelsen af det særlige bidrag til 6 pct. til ikrafttrædelsestidspunktet for forhøjelsen af afgiften for væddemål fra 20 pct. til. 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.