Lov om ændring af ligningsloven og lov om registrering af køretøjer (Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at arbejdsmarkedsbidraget opkræves af personer, der er skattepligtige her til landet. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2. pkt., efter »grundlaget« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring, som medfører en bidragssats på 0 pct. af grundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 til og med det indkomstår, hvor personer fylder 17 år.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at arbejdsmarkedsbidraget opkræves af personer, der er skattepligtige her til landet. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 indsættes som stk. 2, at til og med den 31. december i det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, udgør bidraget 0 pct. af grundlaget.

Forslaget vil medføre, at bidraget nedsættes til 0 pct. af grundlaget for personer til og med den 31. december i det indkomstår, hvori de fylder 17 år. Det foreslåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2026 vil gælde en bidragssats på 0 pct. af grundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 til og med den 31. december i det indkomstår, hvor personer fylder 17 år. Fra og med den 1. januar i det indkomstår, hvori personer fylder 18 år, udgør arbejdsmarkedsbidraget 8 pct. af grundlaget, jf. lovens § 7, stk. 6.

Det foreslåede ændrer ikke på, at personer under 18 år fortsat vil have arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som danner grundlag for beregningen af f.eks. beskæftigelsesfradrag og jobfradrag.

Til nr. 1

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

I praksis er visse indkomsttyper undtaget fra beskatning, f.eks. undervisning i folkeskolen. Det skyldes, at der er tale om sociale goder, der tilkommer alle på lige betingelser, som ingen skal være afskåret fra at modtage, og at ydelserne hidrører fra det offentlige. Det omfatter deltagelse i almindelig undervisning på den forberedende grunduddannelse.

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Derudover kan en række andre persongrupper efter bestemmelsen modtage ydelser til dækning af undervisning skattefrit f.eks. personer, der modtager ydelser fra et jobcenter m.v.

Har uddannelsen eller kurset udelukkende privat karakter for modtageren, er ydelserne skattepligtige for denne og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ydelserne, der efter ligningslovens § 31, stk. 1, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, omfatter skole- eller deltagerbetaling, ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset, godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder og befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 31, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7 , indsættes som nr. 39, at værdien af udgifter, som institutionen har afholdt for eleven efter § 46, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, samt værdien af udgifter til ophold på kostafdelinger efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil medføre, at elever, der efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse får dækket deres udgifter til gebyrer, attester og lignende, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige indkomst. Det betyder f.eks., at FGU-institutionens afholdelse af udgifter forbundet med elevens erhvervelse af kørekort, herunder kørelektioner og teoritimer, ikke vil være skattepligtigt for eleven, uanset at udgiften normalvis anses som en naturlig del af privatforbruget.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil ligeledes medføre, at elever, der efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse får dækket deres egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafdelinger for elever, der har fået tilrettelagt deres undervisning som et kombinationsforløb, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige indkomst.

Det er efter gældende ret uklart, om tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Hensigten med reglerne har dog ikke været, at tilskuddene skulle være skattepligtige for modtageren, og tilskuddene er i praksis ikke blevet beskattet.

Det foreslåede indebærer en præcisering af, at tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1.

Det foreslås i ligningslovens 8 V, stk. 1, at efter »serviceydelser« indsættes »og grøn istandsættelse«.

Den foreslåede ændring medfører, at udgifter til arbejdsløn til grøn istandsættelse, f.eks. isolering af tag og loft, udskiftning af vinduer og yderdøre og isolering af ydervægge, fremover vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil være en betingelse for fradragsretten, at arbejdet er udført i hjemmet eller i en fritidsbolig, og at udgiften er betalt og dokumenteret.

De fradragsberettigede ydelser vil fremgå af ligningslovens bilag 1, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 6, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 8 V er fradrag for arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig betinget af, 1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, 2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, 3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark, 4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og 5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018.

Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4.

Det foreslås, at i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, udgår »i perioden«, og efter »1. januar 2018« indsættes », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, reparation af hårde hvidevarer, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer skal være udført efter den 1. januar 2025, og at reparation af hårde hvidevarer skal være udført i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2027«.

Det foreslåede vil medføre, at det vil være en betingelse for at kunne fradrage udgifter til grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, reparation af hårde hvidevarer, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer, at ydelserne er udført fra og med den 1. januar 2025.

Er f.eks. reparation af radiatorer udført den 20. december 2024, og betales regningen den 3. januar 2025, vil der ikke kunne tages fradrag for udgifterne for det udførte arbejde. Heller ikke selvom det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 4, at fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er udført, hvis betalingen er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det foreslåede medfører dog ikke, at ydelser, der til og med den 31. december 2024 var omfattet, og som fortsat vil være omfattet af servicefradraget vil være betinget af, at ydelsen er udført fra og med den 1. januar 2025.

Er f.eks. snerydning udført den 20. december 2024, og betales regningen den 3. januar 2025, vil der som hidtil kunne tages fradrag for udgifterne for det udførte arbejde.

Til nr. 4

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1. Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås denne regel udvidet til også at gælde udgifter til grøn istandsættelse.

De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1, kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 9.400 kr. (2010-niveau) pr. person. Det svarer til 12.400 kr. i 2025-niveau. Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 5, 1. pkt. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 8 V, stk. 5.

Det foreslås i 1. pkt., at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst kan udgøre et grundbeløb på 13.300 kr. (2010-niveau) pr. person.

Det betyder, at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst vil kunne udgøre et beløb på 17.500 kr. (2025-niveau) pr. person. Fra og med den 1. januar 2025 sker der således en forhøjelse af beløbet fra 12.400 kr. (2025-niveau) pr. person til 17.500 kr. (2025-niveau) pr. person.

Det foreslås i 2. pkt., at de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse højst kan udgøre et grundbeløb på 6.500 kr. (2010-niveau) pr. person.

Det betyder, at de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, jf. den foreslåede ændring af ligningslovens § 8 V, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, årligt højst vil kunne udgøre et beløb på 8.600 kr. (2025-niveau) pr. person.

Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det betyder, at grundbeløbene i ligningslovens § 8 V, stk. 5, 1. og 2. pkt., på henholdsvis 13.300 kr. og 6.500 kr. i 2010-niveau, årligt vil blive reguleret efter personskattelovens § 20. I 2025 vil beløbene udgøre henholdsvis 17.500 kr. og 8.600 kr.

Til nr. 5

Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 6, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritidsbolig kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af året har udlejet fritidsboligen.

Det foreslås i ligningslovens § 8 V, stk. 6, 3. pkt., at »rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde« ændres til »serviceydelser«.

Det foreslåede vil medføre, at ydelserne samles under begrebet serviceydelser, der er specificeret i bilag 1 til ligningsloven, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 6, frem for at være oplistet i bestemmelsen. Der vil således ikke ske en ændring i forhold til de gældende regler og de hidtil omfattede serviceydelser. Det foreslåede vil dog medføre, at ejeren af en fritidsbolig ikke vil kunne foretage fradrag for installation af tyverialarm og reparation af hårde hvidevarer, når arbejdet er udført i fritidsboligen og ejeren i løbet af året har udlejet fritidsboligen, idet de pågældende ydelser også vil være omfattet af begrebet serviceydelser.

For både udgifter til grøn istandsættelse og udvidelserne til servicefradraget gælder, at det ikke vil være muligt at fradrage udgifterne herfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, f.eks. energirenoveringspuljen, skrotningspuljen, fjernvarmepuljen mv.

Til nr. 6

Efter ligningslovens § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9 og bilag 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser udført i hjemmet eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens »Bilag 1 Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2024 og frem«.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens bilag 1 .

Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilføjes en række ydelser, der vil være fradragsberettigede bl.a. grøn istandsættelse, installation af tyverialarm og reparation af hårde hvidevarer. Reparation af hårde hvidevarer vil dog kun være fradragsberettigede frem til og med 2027.

Som hidtil vil det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun være de ydelser, der fremgår af ligningslovens bilag 1, der vil kunne foretages fradrag for.

De ydelser, der fremgår af det hidtil gældende bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2024 og frem vil blive videreført i det nyaffattede Bilag 1, og det vil således fortsat være muligt at foretage fradrag for disse ydelser.

Til nr. 1

Køretøjsregistreringsloven indeholder i §§ 8-13 regler om betalinger for nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v. Det fremgår af § 12, stk. 2, at for registrering af køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse betales:

1. 200 kr. for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer.

2. 100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registreringsnummer.

3. 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj. Der betales dog ikke for en afmelding, der sker, som følge af at et køretøjs nummerplader afleveres af politi.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, ophæves.

Det skyldes, at reglen bliver overflødig, når motorekspeditionerne nedlægges, da der herefter ikke vil være mulighed for personlig henvendelse. Det vil betyde, at betalingen skal ske elektronisk. Det vil dermed ikke være muligt at betale kontant, når motorekspeditionerne nedlægges. Der vil derfor være behov for, at betalingen sker elektronisk, inden Skatteforvaltningen leverer den ydelse, betalingen vedrører.

Til nr. 2

Køretøjsregistreringsloven indeholder i §§ 8-13 regler om betalinger for nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v.

Det følger af køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at betaling efter §§ 8-13 sker kontant, medmindre skatteministeren bestemmer andet efter § 14, stk. 3. Denne bemyndigelse er ikke aktuelt udnyttet.

Det foreslås i køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at ændre »Betaling efter §§ 8-13 sker kontant« til »Ydelser omfattet af §§ 8-13 skal forudbetales«.

Det skyldes, at der ikke længere kan ske betaling kontant, når motorekspeditionerne nedlægges. Det vil derfor være nødvendigt, at der sker forudbetaling på anden vis, inden den ydelse, som betalingen vedrører, leveres. Med forudbetaling menes elektronisk betaling. Med elektronisk betaling kan der ikke være samtidighed mellem betalingen og ydelsens levering.

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i indkomståret er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.

Den kompensation, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 457.000 kr. i 2024. Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at for indkomståret 2024 udgør beløbet efter 2. pkt. dog 1.000 kr.

Det foreslåede vil medføre, at den grønne check for pensionister midlertidigt forhøjes fra 875 kr. til 1.000 kr. for indkomståret 2024. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår, vil den grønne check for pensionister udgøre 875 kr. om året.

Til nr. 2 og 3

Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter ydes der en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende personer ydes desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.

Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger således, at den grønne check til pensionister m.v. nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang mellemskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).

Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne check for personer med børn med 7,5 pct. af grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang mellemskattegrundlaget overstiger det ovennævnte bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger dog, at den grønne check for personer med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang mellemskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) med tillæg af 11.667 kr., hvis modtageren er pensionist m.v.

Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).

Det foreslås, at i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 2, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »mellemskat« til »topskat«, og »mellemskattegrundlaget« ændres til »topskattegrundlaget«.

Samtidig foreslås det, at i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 2, stk. 3, ændres »mellemskat« til »topskat«.

Det foreslåede indebærer, at mellemskat omdøbes tilbage til topskat, indtil ændringen fra topskat til mellemskat, får virkning i personskatteloven.

Derved præciseres det, at det fortsat er skattegrundlaget, der opgøres efter personskattelovens § 7, dvs. topskattegrundlaget, der danner grundlag for nedsættelse af den grønne check for pensionister, den grønne check for personer med børn og tillægget til den grønne check til pensionister.

Præciseringen skal ses i lyset af, at ændring af topskat til mellemskat i personskatteloven først har virkning fra og med indkomståret 2026, hvorfor den skat og det skattegrundlag, der opgøres efter personskattelovens § 7, som bestemmelserne i § 2 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter henviser til, er topskatten og topskattegrundlaget, idet der endnu ikke beregnes en mellemskat eller opgøres et mellemskattegrundlag efter personskattelovens § 7. Ændringerne af § 2 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, der blev gennemført ved § 8 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, er således gennemført for tidligt i den forstand, at skatten efter personskattelovens § 7 omtales som mellemskat, selvom det fremgår tydeligt af bemærkningerne til § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 138 som fremsat, side 31, at ændringen af henvisningen først skulle have virkning samtidig med, at topskat ændres til mellemskat i personskatteloven, dvs. fra og med indkomståret 2026, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Det bemærkes, at der ikke er forskel på, hvordan det gældende topskattegrundlag og kommende mellemskattegrundlag opgøres efter personskattelovens § 7.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1, at alle ejendomme, som efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første gang efter ejendomsvurderingsloven pr.

1. marts 2021, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, 1. pkt., at skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, kan ejeren eller flere ejere af sådanne ejendomme i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom. Det følger af 2. pkt., at har ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor Skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31. december i det pågældende vurderingsår. Det fremgår endeligt af 3. pkt., at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal behandles som en landbrugsejendom eller en skovejendom i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende tidligere ejer.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3, 1. pkt., at skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som ejerbolig, vurderes som en landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig. Det følger af 2. pkt., at har ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor Skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31. december i det pågældende vurderingsår. Det fremgår endeligt af 3. pkt., at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal behandles som en ejerbolig i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende tidligere ejer.

Ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, udgør således en overgangsordning, som indebærer, at ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller fortsat skal vurderes som ejerbolig, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 3. pkt., at valg efter stk. 2 og 3, ikke kan omgøres og er gældende indtil ejerskifte.

Endvidere fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 9, at ejendomme, der er omfattet af et valg efter stk. 2 eller 3, vurderes eller omvurderes efter lovens §§ 5 og 6 på baggrund af de faktiske forhold på ejendommen på vurderingstidspunktet og på baggrund af den kategori, der er valgt efter § 83, stk. 2 eller 3.

Overgangsordningerne i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, skal således ses i sammenhæng med ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, hvorefter der som udgangspunkt foretages almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år pr. 1. januar i, og omvurdering pr. 1. januar i det mellemliggende år – forudsat betingelserne i § 6, stk. 1, er opfyldt.

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at i § 83, stk. 4, 3. pkt., ændres »er gældende indtil ejerskifte« til »bortfalder fra og med førstkommende vurderingstermin, jf. §§ 5 og 6, efter et ejerskifte«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at retsvirkningen af et ejerskifte, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 3. pkt., ikke kan udledes klart af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at et bortfald af en overgangsordning efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, har vurderingsmæssig virkning fra og med førstkommende vurderingstermin, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5-6.

Det følger af ejendomsvurderingslovens §§ 5-6, at der foretages almindelig vurdering hvert andet år pr. 1. januar, og omvurdering pr. 1. januar i det mellemliggende år.

¬Ved ejerskifte vil der således blive foretaget en vurdering af ejendommen med dens rette kategori som henholdsvis ejerbolig eller landbrugs- eller skovejendom pr. førstkommende 1. januar. Hvis den førstkommende 1. januar efter ejerskifte er en omvurderingstermin, vil ejendommen skulle vurderes ved denne termin, også selvom betingelserne i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, ikke er selvstændigt opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, hvor af det følger, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden som udgangspunkt udgør 80 pct. af den ejendomsværdi og grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår.

Det vil sige, at hvis der f.eks. indtræder et ejerskifte den 1. oktober 2025, vil en valgt overgangsordning efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalde fra og med den 1. januar 2026, som vil være vurderingsterminen for en ny vurdering uden en overgangsordning. Denne vurdering vil have skattemæssig virkning for så vidt angår grundskylden fra og med 1. januar 2027.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af den nuværende retsstilling, og medfører dermed ingen materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 2

For ejendomme, der tidligere har været kategoriseret som et landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og som fra den 1. marts 2021 kategoriseres som en ejerbolig efter ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, gælder en overgangsordning.

Overgangsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, indebærer, at ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- eller skovejendom.

For ejendomme, der tidligere er kategoriseret som ejerbolig, men som fra den 1. marts 2021 kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom, gælder tillige en tilsvarende overgangsordning, hvorefter ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. pkt., at en ejendom, som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed kan vurderes som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale. Det følger videre af 2. pkt., at tilsvarende kan en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk. 3, vurderes som en landbrugsejendom eller skovejendom. Det følger afslutningsvist af 3. pkt., at 1. og 2. pkt. ikke gælder ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Formålet med ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. og 2. pkt., er at give en potentiel køber mulighed for at blive bekendt med de vurderingsmæssige – og dermed også de beskatningsmæssige – forhold for ejendommen, inden ejendommen eventuelt erhverves.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., at vurderingerne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.

Det følger af bemærkningerne, at en sådan vurdering først vil være gyldig, efter at ejerskiftet har fundet sted. Ejeren af en sådan ejendom kan hermed ikke undgå en eventuel ejendomsavancebeskatning ved at sætte en landbrugs- eller skovejendom til salg, få ejendommen vurderet som ejerbolig og derefter tage den af markedet igen. Vurderingen vil efter ejerskifte være gyldig indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 211 som fremsat, side 146-147.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående indkomstår, jf. dog stk. 3-6.

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at vurderingerne har ikke skattemæssig virkning.

Den foreslåede ændring skyldes, at den nuværende formulering af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., som blev vedtaget den 2. juni 2017, jf. lov nr. 654 af 8. juni 2017, indebærer, at vurderingen efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter for den nye ejer af ejendommen.

Med vedtagelsen af ejendomsskattelovens den 30. maj 2023, blev § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, indført. Disse bestemmelser indeholder dog klare regler for, hvilke vurderinger der anvendes som beskatningsgrundlag for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for det pågældende indkomstår eller kalenderår. Det følger af ejendomskattelovens § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden som udgangspunkt udgør 80 pct. af den ejendomsværdi og grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, hvorved forstås såvel den vurdering, der foretages den 1. januar i vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i efterfølgende år, dvs. det mellemliggende år. De centrale bestemmelser i ejendomsskatteloven skal således ses i sammenhæng med reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, hvorefter der foretages henholdsvis almindelig vurdering og omvurdering pr. 1. januar.

En vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, er en særskilt vurdering, der foretages løsrevet fra ejendommens almindelige vurderinger og omvurderinger. Det nuværende indhold af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., er derfor ikke i tråd med den grundlæggende systematik i ejendomsskatteloven.

Det er dermed en fejl i forbindelse med udarbejdelsen af følgelovforslaget til ejendomsskatteloven, jf. § 3 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, at ejendomsvurderingslovens § 84 ikke blev tilrettet i overensstemmelse med ejendomsskattelovens §§ 13 og 17.

Den foreslåede ændring indebærer, at en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, alene vil have vejledende og oplysende karakter, og således ikke vil blive benyttet som beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens regler.

Ligeledes vil en vurdering efter § 84, stk. 1, heller ikke finde anvendelse for bl.a. ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

Bortfalder en overgangsordning, f.eks. hvis en ejendom sælges, vil den vurderingsmæssig konsekvens af bortfaldet af overgangsordning først fremgå af vurderingen den førstkommende 1. januar. Se nærmere herom lovforslagets § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil dermed berigtige en fejl. Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke kendskab til tilfælde, hvor bestemmelsen er blevet anvendt i praksis, hvorfor den ikke skønnes at have haft skatte- eller vurderingsmæssige konsekvenser.

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige et skattetillæg, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrollovens § 2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides, og højst 2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.

Det foreslås i skattekontrollovens § 73, stk. 2, at ændre »mellemskatten« til »topskatten«.

Dermed præciseres det, at skattetillægget udgør 100 kr., for hver dag fristen overskrides, for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for skatten efter personskattelovens § 7, dvs. topskattegrænsen.

Præciseringen skal ses i lyset af, at ændringen af topskat til mellemskat i personskatteloven først har virkning fra og med indkomståret 2026, hvorfor den skat og det bundfradrag, der opgøres efter personskattelovens § 7, som bestemmelsen i skattekontrollovens § 72, stk. 2, henviser til, er topskatten og topskattegrænsen, idet der endnu ikke beregnes en mellemskat efter personskattelovens § 7. Ændringen af skattekontrollovens § 73, der blev gennemført ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, er således gennemført for tidligt i den forstand, at skatten efter personskattelovens § 7 omtales som mellemskat, selvom det fremgår tydeligt af bemærkningerne til § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 138 som fremsat, side 31, at ændringen af henvisningen først skulle have virkning samtidig med, at topskat ændres til mellemskat i personskatteloven, dvs. fra og med indkomståret 2026, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Efter § 15, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 vil varer også anses for at forlade afgiftssuspensionen her i landet på tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten sker til en varemodtager, der er registreret efter spiritusafgiftslovens § 7, stk. 5, jf. også § 15, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Efter § 15, nr. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 kan en virksomhed efter tilladelse fra Skatteforvaltningen registreres som varemodtager, hvis den modtager spiritusafgiftspligtige varer fra andre EU-lande under afgiftssuspensionen.

Efter § 15, nr. 3, i lov nr. 1489 af 10. december 2024, kan skatteministeren også fastsætte de nærmere regler for administration, registrering og sikkerhedsstillelse for de registrerede varemodtagere, der er omfattet af spiritusafgiftslovens § 7, stk. 5, jf. § 15, nr. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Efter § 15, nr. 4, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 omfatter fjernsalgssituationer ikke registrerede varemodtageres køb af spiritusafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, når varerne direkte eller indirekte transporteres her til landet af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed, eller på vegne af en sådan afsender.

Efter § 15, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 kan virksomheder eller personer, der enten er autoriseret som oplagshaver efter spiritusafgiftslovens § 7, stk. 2, eller er registreret som varemodtager efter det nye stk. 4 i spiritusafgiftslovens § 7, jf. § 15, nr. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024, fungere som autoriseret modtager efter spiritusafgiftslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom.

§ 15, nr. 6, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 er en konsekvens af § 15, nr. 2.

Efter § 15, nr. 9, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 kan en virksomhed eller person, der udøver aktivitet som registreret varemodtager, jf. § 15, nr. 2, straffes med bøde i medfør af spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr. 2, hvis virksomheden eller personen forsætligt eller groft uagtsomt undlader at registrere sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen, forinden aktiviteten påbegyndes. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes det med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. spiritusafgiftslovens § 31, stk. 3.

§ 15, nr. 10, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 er en konsekvens af § 15, nr. 2.

Efter § 22, stk. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 træder § 1, nr. 1 og 3, §§ 2-9, § 10, nr. 1-4 og 7-12, og §§ 11-21 i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i § 22 efter stk. 6 at indsætte et nyt stykke, stk. 7, hvor det i 1., pkt. foreslås, at § 15, nr. 1-6, 9 og 10, alene finder anvendelse til og med den 15. februar 2025.

Det foreslåede vil medføre, at det fra og med den 16. februar 2025 ikke længere vil være muligt at blive registreret som varemodtager efter spiritusafgiftsloven.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7, 2. pkt., i § 22, om, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvornår de bestemmelser, der er nævnt i det foreslåede stk. 7,1 pkt., skal finde anvendelse fra.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det først fra og med det af skatteministeren fastsatte virkningstidspunkt vil være muligt at blive registreret som varemodtager efter spiritusafgiftsloven. Det foreslåede ændrer ikke på, at bestemmelserne i § 15 nr. 1-6, 9 og 10, vil have virkning fra den 1. januar 2025, hvor de træder i kraft, og til og med den 15. februar 2025, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Formålet med lovens § 7 er at give tid til, at tilpasse de nødvendige systemer, der skal understøtte, at virksomheder kan registreres som varemodtagere efter spiritusafgiftsloven. Dette kan på nuværende tidspunkt ikke understøttes.

Hvis virksomheder i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 15. februar 2025, anmoder Skatteforvaltningen om at blive registreret som varemodtager efter spiritusafgiftsloven, vil Skatteforvaltningen ikke kunne imødekomme anmodningen på grund af de pågældende systemer. Skatteforvaltningen vil i stedet vejlede virksomhederne om spiritusafgiftslovens øvrige registreringsmuligheder og notere virksomhedens kontaktoplysninger, så Skatteforvaltningen kan orientere virksomheden, når det er muligt at blive registreret som varemodtager.

Når de nødvendige systemer er tilpasset, vil skatteministeren snarest muligt fastsætte regler om, hvornår § 15, nr. 1-6, 9 og 10, i lov 1489 af 10. december 2024, vil finde anvendelse fra.

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at lovens § 1 med virkning fra og med indkomståret 2026, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørelsessystemet fra og med indkomståret 2026, ligesom ikrafttrædelsestidspunktet understøtter, at forhøjelsen af den grønne check, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, vil kunne implementeres på årsopgørelsen for 2024, som udkommer i marts 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 3 træder i kraft den 1. juli 2025.

Det skal ses i sammenhæng med, at motorekspeditionerne lukker fra den 1. juli 2025. Lovforslagets § 3 indeholder ændringer relateret til denne lukning.

Det foreslås i stk. 3, at § 4, nr. 1, om forhøjelse af den grønne check har virkning fra den 1. januar 2024.

Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2025, har forhøjelsen af den grønne check for pensionister for indkomståret 2024 således virkning før loven ikrafttrædelsestidspunkt. Forslaget indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2024.

Den ændring, der medfører, at udgifter omfattet af § 46, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, tillægges således virkning tilbage i tid. Forslaget indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Loven, der udmøntede Aftale om en styrket forberedende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, og som er trådt i kraft den 1. august 2024, indeholdt ikke en skattefritagelse for de pågældende tilskud til eleverne. For at sikre, at eleverne ikke beskattes af tilskuddene, er det nødvendigt at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft.

Den øvrige del af lovens § 2, nr. 1, indeholder en præcisering af, at tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Denne præcisering tillægges også virkning fra den 1. august 2024, men har ingen praktisk betydning, da eleverne i praksis ikke er blevet beskattet.

Det foreslås i stk. 5, at § 2, nr. 2-6, har virkning fra den 1. januar 2025.

Indførelsen af fradrag for grøn istandsættelse og udvidelse af det eksisterende servicefradrag vil dermed komme til at gælde for 2025 og frem.

Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2025, har ændringerne til BoligJobordningen således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Forslaget indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 6, at § 1 har virkning fra den 1. januar 2026.

Det vil medføre, at arbejdsmarkedsbidragssatsen nedsættes til 0 pct. for personer til og med den 31. december i det indkomstår, de fylder 17 år med virkning fra indkomståret 2026.

Det foreslås i stk. 7, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2025 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2025, der følger af denne lovs § 2, nr. 2-6.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs § 2, nr. 2-6, neutraliseres for indkomståret 2025, for så vidt angår de kommuner, der for 2025 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomst. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 216, tiltrådt at Finansudvalget den 20. juni 2024, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2025 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2025 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 8, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2025 efter stk. 2, nr. 2-6, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2025, der foreligger pr. 1. maj 2027.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2025 efter stk. 7, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2027. Efterreguleringen afregnes i 2028.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.