LOV nr 564 af 27/05/2025
Skatteministeriet
Lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning) § 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1655 af 31. december 2024 og senest ved § 43 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, og som ændres ved § 6 i det af Folketinget den 22. maj 2025 vedtagne forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.), foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Kommunen ser endvidere bort fra værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, jf. ligningslovens § 7, nr. 41.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) Kommunen ser endvidere bort fra værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, jf. ligningslovens § 7, nr. 41.«
Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.
Forarbejder til Lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning) § 2
RetsinformationTil nr. 1 og 2
Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.
Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, at den nærmere bestemte familiekreds er følgende:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, nyaffattes således, at afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom vil være en del af den kreds, hvis arv ikke er tillægsboafgiftspligtig.
Det foreslås derudover i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, at »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4« indsættes efter »forældre«.
Det foreslåede vil indebære, at et barns sociale forælder (dvs. en ikke-retlige forælder) anses for barnets nærmeste familie i relation til beskatning af arv, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med denne sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med denne sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om, at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.
Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Arv mellem barnet og dennes sociale forældre, der opfylder de nævnte betingelser, vil således alene være boafgiftspligtig og ikke tillægsboafgiftspligtig. Det vil gælde uanset, om barnet arver efter sin afdøde, sociale forælder, jf. det foreslåede litra a, eller den sociale forælder arver fra sit afdøde, sociale, genetiske barn, jf. den foreslåede ændring af litra b. Det bemærkes, at det i begge tilfælde forudsætter, at arv testamenteres til vedkommende, idet det ikke med lovforslaget foreslås at ændre på den legale arveret efter arvelovens regler.
Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.
Til nr. 3-5
Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der modtages inden for et kalenderår, efter fradrag af et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). Gaver, der ydes til andre end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig indkomst. Herudover er lejlighedsgaver af traditionelt præg, f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, i praksis undtaget for beskatning, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.
I 2025 er det afgiftsfri bundfradrag 76.900 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
For ægtefællen til et levende barn, dvs. svigerbarn, eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2025 26.900 kr., jf. § 22, stk. 2.
Af gaver til personer omfattet af § 22, stk. 1, litra a-e, og § 22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § 22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.
Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, affattes således, at afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom, vil være en del af den kreds, der gaveafgiftsfrit kan modtage gaver op til 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske børn, herunder deres afkom (børnebørn, oldebørn osv.), sidestilles med afkom og stedbørn og deres afkom, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med den sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og den sociale forælder i forening med barnets mor og morens kvindelige partner skriftligt har erklæret, at morens kvindelige partner skal være barnets medmor, jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.
Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Det foreslåede vil betyde, at en social forælder i en sådan familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sit sociale, genetiske barn gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.
Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre« »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældre sidestilles med retlige forældre, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.
Det foreslåede vil betyde, at et socialt barn i ovennævnte familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale, genetiske forælder gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra f, ændres »bedsteforældre« til », bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældres retlige forældre sidestilles med bedsteforældre, når barnebarnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnebarnet må antages at være blevet til ved inseminationen eller behandlingen, og parterne, barnebarnets mor, medmor og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnebarnets mors kvindelige partner skal være barnebarnets medmor.
Det foreslåede vil betyde, at et sådant socialt barnebarn inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale forælders retlige forældre gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 36,25 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 2.
Til nr. 6
Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 36, stk. 1. 2. pkt., udgår »ikke«.
Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og at renen, der beregnes dagligt og kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skulle forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til betaling samtidig med det årlige afdrag. Ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med virkning fra den 1. januar 2025 ændret, så forrentningen i stedet skal ske efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., med en daglig rente, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Med den foreslåede ændring vil der med hensyn til fradragsretten blive skabt overensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.