Lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning)

Kilde

Til nr. 1

(Til nr. 40)

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, skal ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 17.100 kr. i 2025, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.

Med Finansloven for 2019 blev der etableret en pulje til finansiering af integrationsindsatser på højskoleområdet. Med Finansloven for 2023 skiftede puljen navn, hvorefter der ydes tilskud målrettet mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet. Mangfoldighedsindsatser forstås bredt og aktiviteterne skal medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig elevsammensætning. Midlerne er frem til 2022 årligt blevet udmøntet som projektmidler, men har siden 2023 været inddelt i en projektpulje og en stipendieordning.

Tilskuddet målrettet mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet er inddelt i en pulje (Mangfoldighedspuljen) og en stipendieordning (Mangfoldighedsstipendiet). I Mangfoldighedspuljen kan den enkelte højskole søge op til 100.000 kr. pr. højskole årligt til finansiering af integrationsaktiviteter. I Mangfoldighedsstipendiet kan potentielle elever søge midler til nedsættelse af egenbetaling op til den på finansloven aftalte minimumsbetaling.

Mangfoldighedsstipendiet er målrettet mindrebemidlede danske elever og elever, der kan sidestilles hermed, samt elever med særlige udfordringer. Derudover er det også målrettet elevgrupper som unge, der er frafaldet uddannelse, unge med funktionsnedsættelser, unge med minoritetsetnisk baggrund, flygtninge med permanent opholdstilladelse og andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte højskoles lange kurser får en mere sammensat og befolkningsrepræsentativ karakter.

Det er en betingelse for at kunne modtage Mangfoldighedsstipendiet, at højskolen skal være godkendt under lov om folkehøjskoler, og kurset skal udløse statsstøtte. Mangfoldighedsstipendiet udgør som udgangspunkt det på finansloven fastsatte minimumsbeløb pr. uge til reduktion af elevbetalingen for opholdet, hvilket i 2025 er 1.152 kr. om ugen for kostelever over 17½ år på kurser af mindst 12 ugers varighed. Mangfoldighedsstipendiet kan ikke overstige størrelsen af den ugentlige elevbetaling.

Eleverne kan søge midler til nedsættelse af egenbetaling og dækning af andre udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af et højskoleophold, f.eks. materialer, beklædning til idræt, transport og studieture.

Hver højskole kan maksimalt modtage Mangfoldighedsstipendie til fire elever ved hver af de to årlige ansøgningsrunder.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 40, at værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at uddelinger fra Mangfoldighedspuljen, der hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet efter § 21.51.01.59. i Finanslov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår og som administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, CVR-nummer 86993511, til ophold på en folkehøjskole, som overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) i ligningslovens § 7, nr. 22, 2. pkt. ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Modtager en person således en ydelse, der er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og ydelsen overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau), skal den samlede ydelse ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når den hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Det er en betingelse, at ydelsen er ydet til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler.

Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at 1. pkt. alene gælder for personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i indkomståret, hvor ydelsen modtages.

Det betyder, at det alene er personer, der ikke er fyldt 30 år i indkomståret, hvor ydelsen modtages, der ikke skal medregne værdien af ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fylder modtageren af ydelsen 30 år i indkomståret, hvor ydelsen modtages, vil personen skulle medregne værdien af den del af ydelsen, der overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau), ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) vil være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det har ikke betydning for skattefritagelsen af ydelsen, at et højskoleophold afholdes i en periode, hvor indkomståret skifter, da en eventuel beskatning vil ske i det indkomstår, hvor ydelsen modtages. Det betyder, at modtager en person på 29 år en ydelse i september 2025 og starter på et højskoleophold den 1. oktober 2025, der løber til den 31. marts 2026, og personen fylder 30 år den 4. marts, da vil personen være omfattet af bestemmelsen, og vil ikke skulle medregne ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(Til nr. 41)

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Kulturpasset etableres på baggrund af tekstanmærkning nr. 343 til finansloven for 2025. Kulturpasset gennemføres ved en forsøgsordning i indkomstårene 2025 og 2026. Der etableres et nationalt partnerskab for kulturpas, som ledes af en kulturorganisation og en idrætsorganisation, og derudover består det nationale partnerskab af organisationer som dækker kultur-, forenings- og idrætslivet, og relevante aktører fra andre sektorer. Partnerskabet får ansvar for at identificere de unge, uddele kulturpas til de unge og igangsætte indsatser, der understøtter de unges brug af kulturpasset.

Det nationale partnerskab skal uddele kulturpas til unge mellem 15 og 24 år med bopæl i Danmark, der ikke er i uddannelse, ikke har en ungdomsuddannelse, og ikke er i beskæftigelse (under 18 timer) samt elever på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Værdien af et kulturpas er efter gældende regler ikke undtaget fra skattepligt, og vil derfor skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 41, at værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas.

Det foreslåede vil medføre, at modtagere af kulturpas, der hidrører fra § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår, ikke vil skulle medregne værdien af kulturpasset ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2025 og 2026. Det er en betingelse for, at ydelsen ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, at ydelsen uddeleles af det nationale partnerskab for kulturpas, der er etableret under Kulturministeriet.

Til nr. 2 og 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget for lønmodtageres transport til og fra arbejde efter stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 1. pkt., efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10” og efter ”stk. 1” indsættes ”og 10”.

Derudover foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 2. pkt., efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10”.

De foreslåede ændringer medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU- modtagere med bopæl i yderkommuner eller på små øer, ligesom for reglerne i stk.1-3, jf. stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre et befordringsfradrag til modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med bopæl i yderkommuner eller på små øer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan pendlere få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det er en forudsætning for at tage fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads. En SU-modtager, som kører til og fra et studie, kan derfor ikke tage befordringsfradrag, da SU ikke defineres som løn, og et uddannelsessted derfor ikke defineres som en indtægtsgivende arbejdsplads.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10, 1. pkt., i ligningsloven § 9 C, hvorefter modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 kan foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted.

Med henblik på at muliggøre administrationen af det foreslåede befordringsfradrag foreslås det at præcisere, at fradraget skal omfatte studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25 yderkommuner eller 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få fradrag for transport til og fra deres uddannelse med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag beregnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og § 9 D.

Studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og har sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer, vil således kunne tage det forslåede befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende, der har sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af eksempelvis stipendier, slutlån og uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, vil være omfattet at den foreslåede bestemmelse om befordringsfradrag.

Omvendt vil det være en forudsætning for at kunne gøre brug at det foreslåede befordringsfradrag, at SU-modtageren har en skattepligtig indkomst, som der kan foretages et fradrag i. SU-modtagerens indkomst vil derfor skulle overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der i praksis kan gøres brug af fradraget.

Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form af slutlån efter SU-loven, heller ikke kunne gøre brug af befordringsfradraget i praksis, selvom de vil være omfattet af bestemmelsen. Dette skyldes, at slutlån ikke er skattepligtig indkomst, og disse SU-modtagere vil derfor ikke have en indkomst at tage befordringsfradraget i medmindre SU-modtageren i løbet at indkomståret også har haft anden skattepligtig indkomst i form af eksempelvis løn eller uddannelsesstipendier.

Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med den samme kilometertakst som det gældende befordringsfradrag, der gives for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9 og § 9 D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i yderkommuner og på småøer vil være omfattet af de gældende regler om befordringsfradrag, som blandt andet indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027 vil fradraget desuden blive beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Begrebet ”sædvanlig bopæl” skal desuden forstås på samme måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis i forhold til lønmodtageres befordringsfradrag til og fra en arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Ifølge retspraksis er der kun en bopæl, der kan kvalificeres som sædvanlig bopæl. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Begrebet ”sædvanlig bopæl” er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. Højesteret har i flere tilfælde truffet afgørelser til fastlæggelse af begrebets udstrækning og de momenter, der kan inddrages i vurderingen.

Begrebet ”normal transportvej”, skal også forstås på samme måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis for lønmodtagere efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det betyder, at det foreslåede befordringsfradrag skal beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel i bil. I bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december 2023, er normal transportvej ved bilkørsel defineret som den strækning, der skal tilbagelægges med bil under hensyntagen til de givne geografiske forhold, det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed. Disse hensyn vil også skulle inddrages i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtageres transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Det foreslås derfor at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, så skatteministeren også kan fastsætte nærmere regler om administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere med sædvanlig bopæl i de 25 yderkommuner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges.

Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der modtages undervisning som led i en uddannelse. Der kan være tale om flere uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsen kan foregå på en virksomhed eller andet sted, som indgår som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal således være tale om et konkret uddannelsesmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given uddannelsesinstitution, virksomhed eller lignende

Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven bliver ikke medregnet i grundlaget for beregningen at det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4. Det betyder, at en studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil være berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden at uddannelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke er omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.

Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse betingelse, ret til at købe et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport i det takstområde, som den studerende bor i, og mellem den studerendes bopæl og en godkendt uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offentlige forlænger den studerendes rejsetid med mere end to timer, kan den studerende få kilometerpenge til dækning af transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.

Det foreslås at indsætte som nyt stk. 10, 2. pkt. , at modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.

Herved vil der ikke kunne tages befordringsfradrag for transport mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i perioden også er givet rabat ved køb af et periodekort til offentlig transport eller givet godtgørelse med en kilometersats for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.

Det foreslås, at modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven skal kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Fradraget fastsættes ligesom for lønmodtagere, som et standardfradrag, hvis størrelse fastsættes i ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Til nr. 5

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C tage et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde finder ikke anvendelse, når ligningslovens § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel. Personer, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, er dog ikke er afskåret fra at foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foretages fradrag efter § 9 D.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 D, stk. 2 om, at godtgør en modtager af uddannelsesstøtte som nævnt i § 9 C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C, stk. 10, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, og som har bopæl i et yderområde, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C kan tage et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for lønmodtagere vil det være en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.

Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, at den nærmere bestemte familiekreds er følgende:

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, nyaffattes således, at afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom vil være en del af den kreds, hvis arv ikke er tillægsboafgiftspligtig.

Det foreslås derudover i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, at »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4« indsættes efter »forældre«.

Det foreslåede vil indebære, at et barns sociale forælder (dvs. en ikke-retlige forælder) anses for barnets nærmeste familie i relation til beskatning af arv, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med denne sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med denne sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om, at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.

Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Arv mellem barnet og dennes sociale forældre, der opfylder de nævnte betingelser, vil således alene være boafgiftspligtig og ikke tillægsboafgiftspligtig. Det vil gælde uanset, om barnet arver efter sin afdøde, sociale forælder, jf. det foreslåede litra a, eller den sociale forælder arver fra sit afdøde, sociale, genetiske barn, jf. den foreslåede ændring af litra b. Det bemærkes, at det i begge tilfælde forudsætter, at arv testamenteres til vedkommende, idet det ikke med lovforslaget foreslås at ændre på den legale arveret efter arvelovens regler.

Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.

Til nr. 3-5

Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der modtages inden for et kalenderår, efter fradrag af et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). Gaver, der ydes til andre end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig indkomst. Herudover er lejlighedsgaver af traditionelt præg, f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, i praksis undtaget for beskatning, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.

I 2025 er det afgiftsfri bundfradrag 76.900 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

For ægtefællen til et levende barn, dvs. svigerbarn, eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2025 26.900 kr., jf. § 22, stk. 2.

Af gaver til personer omfattet af § 22, stk. 1, litra a-e, og § 22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § 22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.

Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, affattes således, at afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom, vil være en del af den kreds, der gaveafgiftsfrit kan modtage gaver op til 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025.

Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske børn, herunder deres afkom (børnebørn, oldebørn osv.), sidestilles med afkom og stedbørn og deres afkom, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med den sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og den sociale forælder i forening med barnets mor og morens kvindelige partner skriftligt har erklæret, at morens kvindelige partner skal være barnets medmor, jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Det foreslåede vil betyde, at en social forælder i en sådan familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sit sociale, genetiske barn gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.

Det foreslås, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre« »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældre sidestilles med retlige forældre, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.

Det foreslåede vil betyde, at et socialt barn i ovennævnte familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale, genetiske forælder gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra f, ændres »bedsteforældre« til », bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældres retlige forældre sidestilles med bedsteforældre, når barnebarnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnebarnet må antages at være blevet til ved inseminationen eller behandlingen, og parterne, barnebarnets mor, medmor og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnebarnets mors kvindelige partner skal være barnebarnets medmor.

Det foreslåede vil betyde, at et sådant socialt barnebarn inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale forælders retlige forældre gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 36,25 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 2.

Til nr. 6

Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.

Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Det foreslås, at i boafgiftslovens § 36, stk. 1. 2. pkt., udgår »ikke«.

Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og at renen, der beregnes dagligt og kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.

Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skulle forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til betaling samtidig med det årlige afdrag. Ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med virkning fra den 1. januar 2025 ændret, så forrentningen i stedet skal ske efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., med en daglig rente, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Med den foreslåede ændring vil der med hensyn til fradragsretten blive skabt overensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af skatteindberetningslovens § 25, stk. 1, at bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal foretage indberetning til indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager. Bestyrelsen for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal for hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Efter skatteindberetningslovens § 25, stk. 4, omfatter indberetningspligten dog ikke uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, og uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 25, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, nr. 6 og 22« til »§ 7, nr. 6, 22 og 40«.

Det foreslåede vil medføre, at indberetningspligten for bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, ikke vil omfatte uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6, 22 og 40, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter skattefriheden udvides til også at omfatte den værdi af ydelser, der i indkomstårene 2025 til 2028 modtages i henhold til § 7, nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i § 7, nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra Tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet efter § 21.51.01.59. i Finanslov for finansåret 2025, og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7, nr. 40, gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

Kilde

Til nr. 1

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter blandt andet satserne for vægtafgift af almindelige personbiler. Afgiften svares ud fra bilens egenvægt og efter nærmere angivne satser.

For personbiler svares der som hovedregel alene vægtafgift efter ovennævnte bestemmelse, hvis disse er registreret første gang inden den 1. juli 1997. For personbiler, som er registreret den 1. juli 1997 eller senere, betales der som hovedregel afgift efter køretøjets brændstofforbrug, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3.

Grundbeløbene i vægtafgiftsloven blev med § 3, nr. 2 og 4, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret for personbiler, motorcykler, varebiler og lastbiler med henblik på at indeksere afgiftssatserne til 2024-niveau. Indekseringen til 2024-niveau blev gennemført i forbindelse med en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften med 30 pct. for 2025 og 2026 og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027. Nedsættelsen af udligningsafgiften blev gennemført som led i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024. Indekseringen til 2024-niveau blev dog ikke gennemført som forudsat, da enkelte satser på grund af en teknisk fejl blev angivet forkert.

Som en følge heraf udgør vægtafgiften for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg »1.51« kr. efter vedtagelse af lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A, således:

»

A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- Vægtafgift (kroner) Udligningsafgift (kroner) og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring. Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.

I. Egenvægt indtil 600 kg

Motorcykler pr. 12 måneder 860 660

Andre personmotorkøretøjer pr. 6 måneder 1.240 970

II. Egenvægt 601-800 kg 1.510 1.180

III. Egenvægt 801-1.100 kg 2.060 1.570

IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg 2.740 1.990

V. Egenvægt 1.301-1.500 kg    

Pr. 6 måneder 3.570  

Pr. 3 måneder 1.820 1.280

VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg    

Pr. 6 måneder 4.910  

Pr. 3 måneder 2.470 1.700

VII. Egenvægt over 2.000 kg    

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder 150 100

  «.  

Den foreslåede ændring har til formål at ændre satsen for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg fra »1.51« kr. til 2.060 kr. De øvrige satser i tabelafsnit A bibeholdes uændrede.

Den foreslåede ændring vil medføre, at vægtafgiftssatsen for personmotorkøretøjer som nævnt i § 3, stk. 1, med en egenvægt på 801-1.100 kg vil kunne opkræves efter 2024-niveau-satsen ligesom de øvrige grundbeløb, der følger af tabellen, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Skatteforvaltningens opkrævninger af vægtafgift for personmotorkøretøjer omfattet af § 3, stk. 1, med en egenvægt på 801-1.100 kg vil efter det foreslåede tage udgangspunkt i grundbeløbet på 2.060 kr. (2024-niveau).

Hvis der allerede i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 er sendt en opkrævning fra Skatteforvaltningen med satsen, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, og ikke den gældende sats på »1.51« kr., vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage disse sager med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats på 151 kr. efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det drejer sig om ca. 8.146 sager.

Til nr. 2

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A-D, fastsætter blandt andet vægtafgiftssatserne for de i bestemmelsen nævnte køretøjsgrupper. Afgiften svares ud fra bilens egenvægt og efter nærmere angivne satser.

Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 3, stk. 5, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter

1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre, at de i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A-D, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Til nr. 3

Vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter blandt andet satserne for vægtafgift af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstransport, af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Afgiftssatserne i bl.a. vægtafgiftsloven blev indekseret i 2024, jf. § 3, nr. 2 og 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024. Hensigten var at indeksere satserne til 2024-niveau til brug for en implementering af en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften i 2025 og 2026 med 30 pct. i forhold til 2024-satser og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027.

På grund af fejl fremgår satserne for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke af tabellen for afgiftssatser i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Dette medfører, at der ikke er hjemmel til opkrævningen af de nævnte afgifter for den berørte vægtgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte tabel A i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, således:

 

»A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt

  Totalvægt indtil 500 kg 1.240 - 720 1.120 6.250

  Totalvægt 501-1.000 kg 1.590 180 1.040 1.120 6.250

  Totalvægt 1.001-2.000 kg 2.630 340 1.410 1.120 6.250

  Totalvægt 2.001-2.500 kg 4.550 430 1.760 6.250 6.250

  Totalvægt 2.501-3.000 kg 5.450 540 2.000 6.250 6.250

  Totalvægt 3.001-4.000 kg 5.450 660 2.270 6.250 18.560

          «.  

Formålet med at genindsætte den nævnte række med afgiftssatser er at rette op på den tekniske fejl, der forårsagede, at grundbeløbssatserne for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke indgår i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Satserne vil herefter være indekseret til 2024-niveau som forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der er i perioden uden den nævnte række med satser for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg opkrævet afgifter på baggrund af de satser, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det vil sige 5.800 kr. i vægtafgift, 1.400 kr. i udligningsafgift, 6.250 kr. i privatbenyttelsestillæg og 580 kr. i vægtafgift for påhængskøretøjer. Der har imidlertid ikke været hjemmel til opkrævningen af disse afgifter, hvorfor Skatteforvaltningen af egen drift vil genoptage de relevante opkrævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale de opkrævede beløb. Det drejer sig om ca. 6.347 sager.

Der er ikke tiltænkt yderligere ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 4

Vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B, fastsætter blandt andet satserne for vægtafgift af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstransport, af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 4, stk. 5, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre, at de i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Kilde

Til nr. 1

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter satsen for afgift af bilens brændstofforbrug for benzindrevne biler m.v. Tabelafsnit B fastsætter satsen for afgift af bilens brændstofforbrug samt satsen for udligningsafgift for dieseldrevne biler. Hvis køretøjet kører på diesel eller gas, skal der betales udligningsafgift, som skal kompensere for, at diesel er lavere beskattet end benzin. Udligningsafgiften betales ud fra køretøjets egenvægt og efter de nærmere angivne satser i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B.

Afgiftssatserne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, blev indekseret i 2024, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024. Hensigten var at indeksere satserne til 2024-niveau til brug for en implementering af en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften i 2025 og 2026 med 30 pct. i forhold til 2024-satser og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027.

Afgiftssatserne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, for benzindrevne biler blev ikke indekseret til 2024-niveau, da benzindrevne biler ikke omfattes af nedsættelserne for udligningsafgift, som alene betales af dieseldrevne biler. Det medfører, at grundbeløbene for dieseldrevne biler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, nr. 1, tabelafsnit B, er angivet i 2024-niveau, mens grundbeløbene for benzindrevne biler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, nr. 1, tabelafsnit A, er angivet i 2021-niveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A, således:

»A. Benzindrevne biler m.v.

  Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)

Brændstofforbrug Personbiler registreret første gang her i landet Personbiler registreret første gang her i landet (kilometer pr. liter) før den 3. oktober 2017 og varebiler. den 3. oktober 2017 eller senere.

Mindst 50,0 390 390

Under 50,0, men ikke under 44,4 390 440

Under 44,4, men ikke under 40,0 390 460

Under 40,0, men ikke under 36,4 390 480

Under 36,4, men ikke under 33,3 390 510

Under 33,3, men ikke under 28,6 390 540

Under 28,6, men ikke under 25,0 390 590

Under 25,0, men ikke under 22,2 390 640

Under 22,2, men ikke under 20,0 390 680

Under 20,0, men ikke under 18,2 750 1.040

Under 18,2, men ikke under 16,7 1.100 1.390

Under 16,7, men ikke under 15,4 1.480 1.770

Under 15,4, men ikke under 14,3 1.840 2.130

Under 14,3, men ikke under 13,3 2.190 2.480

Under 13,3, men ikke under 12,5 2.550 2.840

Under 12,5, men ikke under 11,8 2.900 3.190

Under 11,8, men ikke under 11,1 3.260 3.560

Under 11,1, men ikke under 10,5 3.630 3.920

Under 10,5, men ikke under 10,0 3.990 4.280

Under 10,0, men ikke under 9,1 4.690 4.980

Under 9,1, men ikke under 8,3 5.440 5.730

Under 8,3, men ikke under 7,7 6.150 6.440

Under 7,7, men ikke under 7,1 6.860 7.150

Under 7,1, men ikke under 6,7 7.570 7.870

Under 6,7, men ikke under 6,3 8.310 8.600

Under 6,3, men ikke under 5,9 9.020 9.310

Under 5,9, men ikke under 5,6 9.730 10.030

Under 5,6, men ikke under 5,3 10.480 10.770

Under 5,3, men ikke under 5,0 11.190 11.490

Under 5,0, men ikke under 4,8 11.910 12.200

Under 4,8, men ikke under 4,5 12.620 12.910

Under 4,5 13.360 13.650

«    

Det foreslåede har til formål at indeksere satserne for benzindrevne biler til 2024-niveau.

Det foreslåede vil medføre, at alle grundbeløb i brændstofforbrugsafgiftsloven vil være angivet i 2024-niveau.

Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, fastsætter blandt andet satserne for udligningsafgift for dieseldrevne biler, der er afgiftspligtige efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, blev med § 2, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret med henblik på at indeksere afgiftssatserne til 2024-niveau. Indekseringen til 2024-niveau blev gennemført i forbindelse med en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften med 30 pct. for 2025 og 2026 og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027. Nedsættelsen af udligningsafgiften blev gennemført som led i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024. Indekseringen til 2024-niveau blev dog ikke gennemført som forudsat, da enkelte satser på grund af en teknisk fejl blev angivet forkert.

Som følge heraf er udligningsafgiften for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km. i kategorien ”under 8,1, men ikke under 7,5” som følge af en teknisk fejl fastsat til 1.480 kr., men skulle have været fastsat til 4.180 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, således:

»B. Dieseldrevne biler

  Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)  

Brændstofforbrug (Kilometer pr. liter) Personbiler registreret første gang her i landet Personbiler registreret første gang her i landet Udligningsafgift pr. 6 måneder (kroner) før den 3. oktober 2017 og varebiler. den 3. oktober 2017 eller senere.

Mindst 56,3 - 390 160

Under 56,3, men ikke under 50,0 - 440 160

Under 50,0, men ikke under 45,0 - 460 160

Under 45,0, men ikke under 41,0 - 480 160

Under 41,0, men ikke under 37,6 - 510 160

Under 37,6, men ikke under 32,1 - 540 160

Under 32,1, men ikke under 28,1 - 590 740

Under 28,1, men ikke under 25,0 - 640 1.320

Under 25,0, men ikke under 22,5 390 680 1.420

Under 22,5, men ikke under 20,5 750 1.040 1.570

Under 20,5, men ikke under 18,8 1.100 1.390 1.690

Under 18,8, men ikke under 17,3 1.480 1.770 1.820

Under 17,3, men ikke under 16,1 1.840 2.130 1.960

Under 16,1, men ikke under 15,0 2.190 2.480 2.100

Under 15,0, men ikke under 14,1 2.550 2.840 2.260

Under 14,1, men ikke under 13,2 2.900 3.190 2.400

Under 13,2, men ikke under 12,5 3.260 3.560 2.560

Under 12,5, men ikke under 11,9 3.630 3.920 2.680

Under 11,9, men ikke under 11,3 3.990 4.280 2.810

Under 11,3, men ikke under 10,2 4.690 4.980 3.110

Under 10,2, men ikke under 9,4 5.440 5.730 3.370

Under 9,4 men ikke under 8,7 6.150 6.440 3.630

Under 8,7, men ikke under 8,1 6.860 7.150 3.950

Under 8,1, men ikke under 7,5 7.570 7.870 4.180

Under 7,5, men ikke under 7,0 8.310 8.600 4.440

Under 7,0, men ikke under 6,6 9.020 9.310 4.770

Under 6,6, men ikke under 6,2 9.730 10.030 5.020

Under 6,2, men ikke under 5,9 10.480 10.770 5.290

Under 5,9, men ikke under 5,6 11.190 11.490 5.600

Under 5,6, men ikke under 5,4 11.910 12.200 5.880

Under 5,4, men ikke under 5,1 12.620 12.910 6.240

Under 5,1 13.360 13.650 6.530

    «.  

Den foreslåede ændring har til formål at ændre satsen for udligningsafgift for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km. i kategorien ”Under 8,1, men ikke under 7,5” fra 1.480 kr. til 4.180 kr. De øvrige satser i tabelafsnit B bibeholdes uændrede.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udligningsafgiftssatsen for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km i kategorien ”Under 8,1, men ikke under 7,5” vil blive indekseret til 2024-niveau som de øvrige grundbeløb, der følger af tabellen, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Skatteforvaltningens opkrævninger af udligningsafgift for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km i kategorien ”Under 8,1, men ikke under 7,5”, vil efter det foreslåede opkræves efter beløbet 4.180 kr.

Hvis der allerede i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 er sendt en opkrævning fra Skatteforvaltningen med satsen, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, og ikke den gældende sats på 1.480 kr., vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage disse sager med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det drejer sig om ca. 96 sager.

Til nr. 2

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A og B, fastsætter blandt andet satserne for afgift af bilens brændstofforbrug. Tabelafsnit A vedrører benzindrevne biler m.v., mens tabelafsnit B vedrører dieseldrevne biler.

Det følger af brændstofforbrugsafgiftsloven § 3, stk. 13, at for kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 3, stk. 13, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil være sket to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at tilrette reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre at de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A og B, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Til nr. 3

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, at der af afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens CO2-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Afgiften svares med de i § 3 c, stk. 1, tabelafsnit A, anførte beløb.

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Indekseringen af grundbeløbene til 2024 medfører større forhøjelser end antaget ved lov nr. 203 af 13. februar 2021. Hvis reguleringsmekanismen i § 3 c, stk. 3, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre, at de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 1, tabelafsnit A, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det skyldes, at de foreslåede ændringer til vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, har til formål at rette op på en retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der er dermed behov for hurtigst muligt at kunne administrere efter de tilsigtede regler, og at fejlene rettes så hurtigt som muligt.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2-5, og § 2 træder i kraft den 1. juni 2025.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2025.

Da lovforslaget først kan fremsættes i foråret 2025, har § 1, nr. 1, om skattefritagelse af Mangfoldighedsstipendier til højskoleophold og skattefritagelse af kulturpas således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringen indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 6, har virkning for renter, der i medfør af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., er påløbet fra og med den 1. januar 2025.

Det vil indebære, at ændringen gives tilbagevirkende kraft, således at renteudgifter, der er påløbet henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, vil være fradragsberettigede, uanset om de er påløbet i medfør af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., efter de regler, herunder rentesats, der gjaldt til og med den 31. december 2024, eller påløbet i medfør boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt. efter de regler, herunder rentesats, der gælder fra og med den 1. januar 2025. Ændringen er alene begunstigende.

Det foreslås i stk. 5, at § 4, nr. 1 og 3, og § 5, nr. 1, har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Det betyder, at ændringerne, der vedrører rettelse af enkelte fejl i satserne i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven for køretøjers periodiske afgifter, vil få virkning for de enkelte køretøjer fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 6, at § 2, nr. 1 og 2, har virkning for arv og erhvervelser, hvor afgiftspligten indtræder den 1. juni 2025 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at afdødes sociale børn, børnebørn og oldebørn m.fl., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og afdødes sociale forældre, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, vil være undtaget fra tillægsboafgift af arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige den 1. juni 2025 eller senere. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt, når afdøde dør, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Når en gift person dør, og længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet dog først, når det uskiftede bo skiftes.

Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 3-5, har virkning for gaver, der ydes den 1. juni 2025 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at sociale børn, børnebørn og oldebørn m.fl., jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, sociale forældre, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 4, og sociale bedsteforældre, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra f, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5, vil være omfattet af reglerne om gaveafgift, herunder af reglen om, at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under en vis beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, med virkning for gaver, der er ydet den 1. juni 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 8, at § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret 2026. Det vil betyde, at befordringsfradraget til modtagere af statens uddannelsesstøtte (SU) med bopæl i yderkommuner eller på småøer får virkning fra indkomståret 2026, jf. § 1. Skatteforvaltningen gives herved mulighed for at implementere det nye befordringsfradrag fra bestemmelsens ikraftrædelsestidpunkt den 1. juni 2025 og frem til virkningstidspunktet.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.