Til nr. 1 og 7

Efter den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013.

Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 1, nyaffattes, så der indføres fradragsret for en række nye grønne ydelser samt tilslutning til bredbånd, samtidig med at ikke-grønne ydelser udgår af ordningen. For alle ydelser gælder, at det kun vil være arbejdslønnen til installationen m.v., som vil kunne fradrages. Der er ikke fradrag for udgifter til materialer og andet. Det foreslås samtidigt at indsætte et bilag 1 i ligningsloven med en liste over de fradragsberettigede ydelser i 2016 og 2017.

Ændringerne i forhold til håndværksydelser omfattet af den hidtidige BoligJobordning, der udløber ved udgangen af 2015, beskrives nærmere nedenfor. Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkninger. For en samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2016 og 2017 henvises til lovforslagets bilag 1.

Arbejdsløn til reparation og forbedring af skorsten – f.eks. ved at ændre skorstenshøjden, at indsætte en isolerende foring eller partikelfilter eller at montere røgsuger – foreslås medtaget under ordningen. Fradragsretten omfatter endvidere udbedringer af utætheder og øvrig reparation.

Arbejdsløn til installation af intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring af el, varme, ventilation og lys , inkl. afledt ledningsarbejde, foreslås omfattet af ordningen. Intelligente bygningsinstallationer, herunder bevægelsesfølere og dagslysfølere, kan spare på energiforbruget ved at automatisere elementer som lys, varme og ventilation. Der kan eksempelvis være tale bygningsinstallationer med central CPU (processor) til styring af sluk-alt-funktion, styring af lys, varme, ventilation og solafskærmning, herunder via fugt- og/eller CO2-følere, og kontrolpaneler til overvågning af forbrug.

Udvendig eller rudeintegreret solafskærmning af vinduer og glasdøre , herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm, foreslås medtaget under ordningen.

Opsætning af anden indvendig solafskærmning end solfilm som f.eks. gardiner og persienner er ikke omfattet af fradragsretten.

Arbejdsløn til installation af varmepumper, der kan køle, samt luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion , foreslås medtaget under ordningen. De fleste varmepumper kan også køle, men kølefunktionen vurderes typisk kun at anvendes i begrænset omfang. Efter de hidtidige regler var det kun varmepumper, der ikke kan køle, som var omfattet af BoligJobordningen, mens luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion slet ikke var omfattet af de hidtidige regler.

Energirådgivning til energiforbedringer i boligen foreslås medtaget under ordningen.

Lønudgifter til energirådgivning til energiforbedringer i forhold til den konkrete bolig er fradragsberettiget, hvis der foreligger en skriftlig rapport som dokumentation for rådgivningsydelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt med en faktura med energirådgivning som udgiftspost. Det er endvidere en betingelse for fradragsretten, at lønudgiften til energirådgivning fremgår særskilt på fakturaen. Det er således nødvendigt at udskille fradragsberettigede udgiftsposter på fakturaen, hvis f.eks. en rådgivende arkitekt står for renovering af en bolig, og renoveringsplanen kun indeholder mindre forslag til energiforbedringer af boligen.

Lønudgifter til tilstands- og energimærkerapporter, der laves i forbindelse med salg af en bolig, er endvidere ikke fradragsberettiget.

Den fradragsberettigede lønudgift kan bl.a. anvendes til at

1. analysere, identificere og registrere (herunder opmåle) de forhold i boligen, som har indflydelse på den energimæssige ydeevne,

2. afdække boligejers behov, ønsker og muligheder i forhold til vedligeholdelse og ændringer i boligen af energimæssig karakter,

3. vurdere relevans og kvalitet af besparelsesforslag fra et beregningsprogram i forhold til omkostningseffektivitet, arkitektoniske forhold, praktisk gennemførlighed, indeklima, komfort, brugeradfærd, overslagspriser for udførelse, besparelsespotentiale m.v. og

4. udarbejde en skriftlig rapport og heri udvælge de mest relevante forslag til energirenovering og beskrive forslagene eventuelt med tegninger/illustrationer, herunder udarbejde estimater for potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer.

Energirådgivning som led i BedreBolig-ordningen efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er et eksempel på rådgivning, der vil være omfattet. BedreBolig-ordningen omfatter visse virksomheder, der bl.a. rådgiver private boligejere om energiforbedringer af boligen. Endvidere vil lignende ydelser, hvor der foreligger en skriftlig rapport som dokumentation for energirådgivningsydelsen, også være omfattet, hvis ydelsen udføres af andre energifaglige aktører indenfor byggeriet som eksempelvis energivejledere uddannet fra Teknologisk Institut.

Det er kun energirådgivning, der er omfattet af BoligJobordningen. Hvis der som led i f.eks. BedreBoligordningen gives andre rådgivningsydelser end energirådgivning, er det kun lønudgifter til den del af rådgivningen, der angår energirådgivning, som berettiger til fradrag efter BoligJobordningen.

Arbejdsløn til sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse i form af montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer foreslås medtaget under ordningen. Tætsluttende skodder m.v. kan sikre mod oversvømmelse pga. f.eks. skybrud (regn- og spildevand) og oversvømmelse fra hav, sø og å.

Arbejdsløn til udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter.

Det bemærkes, at der alene er fradragsret for udskiftning af eksisterende fast belægning (dvs. ikke-vandgennemtrængelig belægning som f.eks. almindelig asfalt og flisebelægning) med permeabel belægning på samme areal. Der er således ikke fradragsret for lønudgifter til nyetablering af permeabel belægning ud over et eksisterende indkørsels- og terrasseareal med fast belægning, ligesom der ikke er fradragsret for fjernelse af eksisterende fast belægning, hvis der ikke etableres permeabel belægning på arealet.

Arbejdsløn til installation af ladestik eller -boks til elbiler ved private boliger/fritidsboliger, herunder den relaterede nødvendige udvidelse af eltavle og trækning af kabler, foreslås medtaget under ordningen.

Opladeren skal installeres i tilknytning til den private bopæl eller fritidsbolig. Installationen skal være et kraftstik, et tilsvarende særligt stik eller en ladeboks, dvs. installation af almindelige stikkontakter i tilknytning til boligen/fritidshuset er ikke omfattet. Der er i alle tilfælde lovkrav om, at installationen foretages af en autoriseret elinstallatør.

Kortlægning og fjernelse af bygningssmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly , samt indkapsling af bygningsmaterialer med indhold af PCB, foreslås medtaget under ordningen.

Miljøgiften PCB er en forkortelse af den engelske betegnelse polychlorinated biphenyl. PCB blev brugt i byggematerialer som f.eks. fugemasse og termoruder i perioden 1950-1977.

En kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse opført i perioden 1950-1977 har vist, at der i perioden er anvendt PCB i mange af bygningerne. Byggematerialer, der er tilsat PCB, omfatter bl.a. fuger, termoruder, lysstofarmaturer, malinger og gulvbelægninger, og der kan ligeledes være trængt PCB ind i andre materialer.

Fradragsretten omfatter kortlægning af bygningsmaterialer i boligen, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt selve fjernelsen (herunder frasorteringen) af disse bygningsmaterialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly. Fradragsretten omfatter desuden - som alternativ til fjernelse - indkapsling af bygningsmaterialer med PCB med en forsegling, der kan stoppe afdampning af PCB og forhindre direkte kontakt med PCB-kilden. Foretagelse af kortlægning er en forudsætning for fradrag for fjernelse m.v. af bygningsmaterialer med asbest, PCB eller bly. Kortlægningen skal kunne dokumenteres i form af en rapport eller lignende ud over ved faktura med udgiftspost til kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer med asbest, PCB eller bly.

Der er ikke fradragsret for eventuelle gebyrudgifter i forbindelse med deponering m.v. af de fjernede bygningsmaterialer.

Det er alene udgifterne til arbejdsløn til kortlægningen og fjernelsen m.v. af bygningsmaterialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly, herunder nedtagning og bortskaffelse inkl. bortkørsel, der er fradragsberettiget. Arbejdsløn til udskiftning af forurenede materialer med nye materialer er kun fradragsberettiget, hvis der er tale om arbejde, der i øvrigt er fradragsberettiget, dvs. f.eks. udskiftning til nye vinduer og isolering af ydervægge m.v. Der er således ikke fradragsret for efterfølgende opsætning af f.eks. nye fliser eller lægning af nyt gulv.

Arbejdsløn til afmontering af eksisterende brændeovne , herunder pejseindsatse, foreslås medtaget under ordningen. Som afmontering anses selve afmonteringen og bortskaffelse af brændeovnen/pejseindsatsen samt tilmuring af hullet i skorstenen, hvor brændeovnen/pejseindsatsen var tilsluttet. Det er en betingelse for fradragsret, at ildstedet afmeldes, hvilket skal ske af autoriseret skorstensfejer. Der er ikke fradragsret for indvendigt malerarbejde i tilknytning til afmonteringen.

Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 6, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger. Der vil således ikke kunne foretages fradrag efter BoligJobordningen for udgifter til arbejdsløn for afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatser, hvis der for den samme brændeovn/pejseindsats modtages offentligt tilskud i form af f.eks. »skrotningstilskud« eller lignende, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 1275 af 19. november 2015 om tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse.

Fradrag for tilslutning til bredbånd omfatter arbejdsløn til indskydning og nedgravning af bredbåndskabler på egen grund samt fradrag for arbejdslønnen til opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer.

Modtageudstyr kan f.eks. bestå i opsætning af en modtager til et wifi-signal eller udstyr monteret uden på boligen for at forbedre modtagelsen af mobilt bredbånd.

En række af håndværksydelserne omfattet af den gældende BoligJobordning, der udløber ved udgangen af 2015, videreføres som fradragsberettigede i 2016 og 2017.

Den gældende ordning giver bl.a. mulighed for at fradrage lønudgifter ved en række energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og yderdøre, isolering af ydervægge og installation af solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg. Disse ydelser videreføres som fradragsberettiget grøn istandsættelse.

For så vidt angår klimasikring, kan der efter den gældende ordning fradrages lønudgifter til f.eks. kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere. Disse ydelser videreføres ligeledes som fradragsberettiget grøn istandsættelse.

Omlægningen til en ny grøn ordning i 2016 og 2017 medfører, at visse hidtil omfattede ydelseskategorier som f.eks. reparation, renovering og udskiftning af tag opsplittes, således at det fra 2016 kun er visse ydelseselementer, der er omfattet af fradragsretten. For tagarbejde indebærer dette, at det alene er isolering af taget, der er fradragsberettiget. Tilsvarende vedrørende ydervægge, hvor det alene er isolering, herunder hulmursisolering, der foreslås omfattet af fradragsretten.

Isolering af bygningskonstruktioner som tag, ydervæg og gulv omfatter eventuel åbning af konstruktionen, fjernelse af gammel isolering, montering af dampspærrer, vinddækning og lignende og montering eller indblæsning af isoleringsmateriale. Der er ikke fradragsret for genetablering af konstruktionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isoleringsmateriale.

Herudover omfatter fradragsretten ikke genetablering af konstruktionen i form af f.eks. pudsning, montering af plader, brædder, tagdækningsmaterialer og lignende. Der er således ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller udskiftning af taget, uanset at dette sker i forbindelse med efterisolering.

I det omfang arbejdet består i såvel isolering som genetablering af konstruktionen, herunder udskiftning af taget, lægning af nyt gulv m.v., vil der derfor være behov for, at der på fakturaen er udspecificeret udgift til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde, f.eks. isolering eller udskiftning af vinduer, idet udgift til arbejdsløn vedrørende andet arbejde, herunder genetablering af konstruktionen, ikke er fradragsberettiget.

Arbejdsløn til kørsel af isoleringsmaterialet er endvidere omfattet som en del af det fradragsberettigede arbejde.

Ved isolering af terrændæk, kælderydervægge og lignende er udgravning omfattet.

Der henvises til det foreslåede bilag 1 til ligningsloven for en samlet liste over ydelser omfattet af ordningen i 2016 og 2017.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse for fradragsret, at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2015, og at arbejdet vedrørende en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 22. april 2013 til og med den 31. december 2015.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, så det er en betingelse for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017. Den nye grønne BoligJobordning får herved virkning for arbejde udført indtil udgangen af 2017.

For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser vedrørende helårsboliger og fritidsboliger henvises til beskrivelsen i afsnit 4.1. For beskrivelse af de generelle betingelser for at opnå fradrag efter ordningen henvises til beskrivelsen af gældende regler, jf. forslagets afsnit 3.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 4, 3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2016 eller senere.

Det foreslås som konsekvens af, at BoligJobordningen videreføres i 2016 og 2017, jf. forslagets § 1, nr. 1 og 2, at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 4, så der ikke kan foretages fradrag for lønudgifter til arbejde, der betales den 1. marts 2018 eller senere.

Det vil som hidtil være en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver således ikke ret til fradrag.

Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet. Bestemmelserne herom vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med hjemmel i ligningslovens § 8 V, stk. 9.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 4, henføres fradraget til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det foreslås at indføre en særlig periodiseringsregel i ligningslovens § 8 V, stk. 4, for arbejde, der er udført i 2016, men først betales i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018. I disse tilfælde henføres fradraget til indkomståret 2017. Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel i ligningslovens § 8 V, stk. 4, ville føre til, at fradrag for arbejde, som betales i perioden 1. januar 2018 til 28. februar 2018, bliver henført til indkomståret 2018, hvor den foreslåede ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2017.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 5, så de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst kan udgøre 6.000 kr. pr. person, og at de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd tilsammen årligt højst kan udgøre 12.000 kr. pr. person. Det bemærkes, at energirådgivning omfattes af fradragsloftet på 12.000 kr.

Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 6, kan der ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 8 V, stk. 6, således at det fastsættes direkte i bestemmelsen, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice, for arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energianlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne (og pejseindsatse), hvis der modtages tilskud til skrotning af disse.

Betingelsen om, at der ikke både kan tages fradrag efter BoligJobordningen og modtages offentligt tilskud for det samme arbejde, svarer til den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 6.

Herudover foreslås det, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen for lønudgifter til arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energianlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi - det vil sige arbejde vedrørende installation, reparation eller udskiftning af solcelleanlæg og husstandsvindmøller - hvis der også modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til disse anlæg.

Europa-Kommissionen har i oktober 2014 godkendt driftsstøtteordninger for henholdsvis solceller og husstandsmøller ved afgørelserne SA. 37122 Støtte til husstandsmøller og havmøller med forsøgselement og SA. 36204 Støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energikilder. Ordningerne giver mulighed for at yde driftsstøtte i form af pristillæg, som ydes i tillæg til markedsprisen for den elektricitet, som produceres på anlæggene og leveres til det kollektive net.

Ejere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. kan derfor modtage driftsstøtte i form af et pristillæg efter lov om fremme af vedvarende energi §§ 41 og 47.

Af Europa-Kommissionens godkendelse fremgår det, at der ikke må ydes anden investeringsstøtte til anlæg, der opnår støtte fra de godkendte ordninger. Det er på denne baggrund vurderingen, at der i forhold til de støtteordninger, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122, ikke samtidig kan ydes investeringsstøtte – f.eks. via fradrag efter BoligJobordningen - til sådanne anlæg.

På baggrund af forbeholdet om anden investeringsstøtte i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122 følger det således, at ejere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. ikke kan foretage fradrag efter BoligJobordningen for arbejde vedrørende disse anlæg, hvis de modtager offentlig driftsstøtte til anlæggene, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122.

I forbindelse med ansøgning om pristillæg efter de ordninger, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122, skal der søges om tilsagn til at modtage et pristillæg. Ansøgningsproceduren er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller og bekendtgørelse nr. 1115 af 18. september 2015 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

Af henholdsvis § 12, stk. 4, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg, nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, § 10, stk. 4, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller og § 17, stk. 5, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1115 af 18. september 2015 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. fremgår det bl.a., at personer, der ansøger om tilsagn om pristillæg, skal afgive en bekræftelse på, at de ikke har eller vil modtage anden støtte til det ansøgte anlæg. Det betyder, at en person må vælge mellem enten at foretage fradrag efter BoligJobordningen til etablering, reparation eller udskiftning af eksempelvis solcelleanlæg eller modtage pristillæg efter lov om fremme af vedvarende energi §§ 41 og 47.

Der kan som hidtil foretages fradrag efter BoligJobordningen for lønudgifter til installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller og solcelleanlæg, der ikke modtager offentligt tilskud. Tilsvarende gælder i forhold til solvarmeanlæg. Solvarmeanlæg omfatter hele anlægget inklusiv solfanger og varmtvandsbeholder. Forskellen mellem solvarme- og solcelleanlæg er, at solvarmeanlæg producerer varmt vand til boligen, hvorimod solcelleanlæg producerer el.

Det foreslås endvidere, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne og pejseindsatse, hvis der også modtages offentligt tilskud til skrotning af disse. Denne del af bestemmelsen tager sigte på Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning, hvorefter personer kan modtage et tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse efter visse betingelser, jf. bekendtgørelse nr. 1275 af 19. november 2015 om tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse. Det betyder, at en person, der får afmonteret en brændeovn eller en pejseindsats, som også er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning for ældre brændeovne og pejseindsatse, må vælge mellem enten at foretage fradrag efter BoligJobordningen eller få skrotningstilskud efter Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning.

Det bemærkes, at SKAT efter de almindelige regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger kan få videregivet oplysninger om udbetalte tilskud m.v., herunder cpr-nummer og beløb, fra andre myndigheder med henblik på at kontrollere, om personer, der har angivet en fradragsberettiget ydelse, også har modtaget tilskud m.v.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Derved kan de administrative procedurer vedrørende ordningen, herunder indberetningssystemet, hurtigst muligt sættes i gang.

Da den nuværende ordning udløber ved udgangen af 2015, vil udgifter til arbejde, der er igangsat i 2015, men ikke færdiggjort senest den 31. december 2015, skulle behandles efter de gældende regler, for så vidt angår den del af arbejdet, der er udført senest den 31. december 2015.

Arbejde udført fra den 1. januar 2016 og frem er omfattet af de foreslåede regler. Det indebærer, at der alene er fradragsret for de i bilag 1 omfattede håndværksydelser. Er der tale om f.eks. nedrivning af et gammelt køkken og opsætning af et nyt køkken, vil der alene være fradragsret for den del af arbejdet, der er udført i 2015. I et sådant tilfælde, hvor arbejdets udførelse strækker sig henover årsskiftet, vil der være behov for særskilt opgørelse på fakturaen af, hvilken del af udgifterne til arbejdsløn, der vedrører arbejde udført i 2015, og hvilken del, der vedrører arbejde udført senere.

Det foreslås i stk. 2 , at den ny BoligJobordning har virkning for arbejder, der udføres fra og med den 1. januar 2016. Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2016, har den ny BoligJobordning således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget indeholder kun begunstigende bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ses i sammenhæng med den generelle regel om periodisering af fradraget, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4, hvorefter fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det følger af de hidtil gældende regler, at der kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2015, hvis det er betalt inden 1. marts 2016. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2015, men først betales den 1. marts 2016 eller senere.

Da visse typer af arbejder videreføres i den foreslåede BoligJobordning, foreslås det at give mulighed for, at der kan opnås fradrag for sådanne arbejder udført i 2015, selvom der først betales for arbejdet fra og med den 1. marts 2016, men inden den 1. marts 2018. Det svarer til det, der gælder for arbejder udført i 2016 og 2017 efter de foreslåede regler.

Det foreslås således i stk. 3, 1. pkt ., at hvis en person i 2015 får udført et arbejde, der efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, vil personen kunne få fradrag for arbejdet, hvis der betales herfor efter den 29. februar 2016, men inden den 1. marts 2018. Det betyder, at hvis en person f.eks. har fået udskiftet vinduer i sin helårsbolig i 2015, men først betaler for arbejdet i maj 2016, vil vedkommende kunne få fradrag for arbejdslønnen til udskiftningen af vinduerne i 2016. Arbejdsløn til udskiftning af vinduer er nemlig omfattet af både den hidtidige og den foreslåede ordning. Da fradraget efter periodiseringsreglerne henføres til det indkomstår, hvor betaling for arbejdet er sket, vil det betyde, at fradraget henføres til et indkomstår, hvor fradragsbeløbene er ændret i forhold til den hidtidige ordning. Det betyder, at der i disse tilfælde kun kan opnås fradrag med et beløb svarende til de foreslåede beløbsgrænser i nærværende lovforslag. I forhold til eksemplet betyder det, at der kan opnås et fradrag på op til 12.000 kr. i 2016. Tilsvarende gælder i forhold til serviceydelser, hvor der efter de foreslåede regler dog kun kan opnås et fradrag på op til 6.000 kr. i 2016.

I tilknytning til den foreslåede overgangsregel om, at arbejde udført i 2015, der efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, fortsat vil kunne fradrages, hvis der betales herfor efter den 29. februar 2016, men inden den

1. marts 2018, foreslås en særlig periodiseringsregel, som tager højde for, at den foreslåede BoligJobordning ophører med udgangen af 2017. Det foreslås således i stk. 3, 2. pkt. , at for arbejde, der er udført i 2015, og som efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, hvor der betales for arbejdet fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres fradraget til indkomståret
2. Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel ville føre til, at fradrag for denne type arbejde, der udføres i 2015, og som betales i perioden 1. januar 2018 til 28. februar 2018, bliver henført til indkomståret 2018, hvor den foreslåede ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2017.

For en person, der har fået udført arbejde i 2015 (eller tidligere år), hvor arbejdet er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke af den foreslåede ordning, er fradragsretten betinget af, at personen har betalt for arbejdet inden den 1. marts 2016. Efter den hidtidige ordning kan der nemlig ikke opnås fradrag for arbejde, der er betalt den 1. marts 2016 eller senere.

Har en person fået udført arbejde i 2014 eller tidligere år, som er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke betalt for arbejdet inden den 1. marts 2016, vil vedkommende ikke kunne få fradrag for arbejdet, uanset at der er tale om en arbejdsydelse, der også er videreført i den foreslåede ordning. Dette følger af de hidtil gældende regler.

Der foreslås en særlig periodiseringsregel for arbejde, der er udført i 2014 eller tidligere år. Det foreslås således i stk. 4 , at for arbejde, der er udført i 2014 eller tidligere år og er omfattet af ligningslovens § 8 V, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som betales fra og med 1. januar 2016 og til og med 29. februar 2016, henføres fradraget til indkomståret 2015. Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel ville føre til, at fradrag for arbejde, der udføres i 2014 eller tidligere indkomstår, som betales i perioden 1. januar 2016 til 29. februar 2016, bliver henført til indkomståret 2016, hvor den hidtidige ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2015.

De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2016 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2016 har valgt at budgettere med deres eget skøn over ud-skrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Det drejer sig om Furesø, Rudersdal, Roskilde, Ærø og Rebild kommuner.

Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 147, 2. samling 2014/15, tiltrådt af Finansudvalget den 10. juli 2015, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2016 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2016 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

For de selvbudgetterende kommuner vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten for 2016, som opgøres i 2018 og afregnes i 2019, blive korrigeret efter denne bestemmelse.