Lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger) § 2

Til nr. 1

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3 , skal gevinst og tab ved afståelse af aktier til det udstedende selskab behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven i en række tilfælde.

Det foreslås, at det skal gælde ved afståelse af aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 P, og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 P, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved den ansattes død skal tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve de pågældende aktier.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af indsættelse af ligningslovens § 7 P.

Til nr. 2

For personer er fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. SKAT skal have modtaget oplysningerne inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2. Betingelsen anses bl.a. for opfyldt, hvor SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af aktien via indberetninger foretaget af en depotforvalter.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 , at betingelsen også skal anses for opfyldt i de situationer, hvor et selskab har foretaget indberetning efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 10, stk. 5, om medarbejderaktier erhvervet af ansatte efter reglerne i ligningslovens § 7 P. Derved sikres, at den ansatte automatisk opnår fradragsret for et eventuelt tab på de pågældende aktier.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 10, stk. 5, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Til nr. 3

Ved en persons ophør af skattepligt her til landet anses aktier, som personen ejer på fraflytningstidspunktet for afstået. Det er dog en betingelse for indtræden af fraflytterbeskatning, at personens beholdning af aktier har en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2. Kravet om en aktiebeholdning på mindst 100.000 kr. gælder dog ikke, hvis der i beholdningen indgår andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N. Endvidere gælder kravet om en aktiebeholdning på mindst 100.000 kr. heller ikke, hvis der i beholdningen indgår aktier med en negativ anskaffelsessum. Personer med en aktiebeholdning under 100.000 kr. vil således være omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i forhold til hele deres aktiebeholdning, hvis der i beholdningen indgår sådanne andele eller aktier.

Aktier omfattet af den foreslåede ordning omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og de vil dermed også være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af gevinst og tab ved ophør af skattepligt her til landet.

Det foreslås, at undtagelsen fra betingelsen om, at personen skal have en aktiebeholdning på mindst 100.000 kr. udvides, således at den også omfatter de situationer, hvor der i personens aktiebeholdning indgår aktier omfattet af den foreslåede § 7 P i ligningsloven og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af den foreslåede § 7 P i ligningsloven.

Forslaget betyder, at en person vil være omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning for hele aktiebeholdningen, selv om denne har en kursværdi under 100.000 kr., hvis der i beholdningen indgår aktier omfattet af den foreslåede § 7 P i ligningsloven og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af den foreslåede § 7 P i ligningsloven.

Henset til, at de pågældende aktier anses for et personalegode, der er fritaget for indkomstbeskatning, bør det sikres, at en efterfølgende beskatning af gevinst og tab ikke kan undgås som følge af en fraflytning. Den foreslåede ændring skal således sikre, at ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører, og som har opnået fritagelse for indkomstbeskatning, beskattes af værdistigningen i den periode, hvor de har været skattepligtige her til landet.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, finder reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning kun anvendelse for personer, der i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret har været skattepligtige af aktiegevinster efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 om henholdsvis fuldt eller begrænset skattepligt til Danmark.

Reglerne om fraflytterbeskatning finder dog anvendelse i en række nærmere opregnede situationer, selv om kravet om, at skattepligtsperioderne samlet set skal udgøre mindst 7 år ud af de seneste 10 år, ikke er opfyldt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 3. pkt. Undtagelsen gælder f.eks. for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession, og for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N.

Gevinst og tab på aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. Opgørelsen sker som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, idet der ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, og dette uanset om aktierne måtte have forskellige rettigheder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Det foreslås, at betingelsen om, at skattepligtsperioderne samlet set skal udgøre mindst 7 år ud af de seneste 10 år, ikke skal finde anvendelse på aktier erhvervet efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven, på aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af den foreslåede § 7 P i ligningsloven og på eventuelle øvrige aktier, som personen måtte have i samme selskab, hvori der er erhvervet aktier efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven.

Forslaget indebærer, at 7-års skattepligtsreglen ikke gælder for alle aktier i det pågældende selskab, dvs. både for aktier, der er erhvervet efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven, og for øvrige aktier, der er erhvervet uden for den foreslåede § 7 P i ligningsloven. Det betyder, at den skattepligtige bliver omfattet af reglerne om beskatning ved fraflytning af alle aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige ejer ved fraflytningen, uanset at den pågældende eventuelt ikke har været skattepligtig af aktieavancer i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophøret af skattepligt.

Derved sikres sammenhængen i beskatningen også for ansatte, der kun er skattepligtige til Danmark i en kort årrække, og som ikke er blevet indkomstbeskattet af de aktier, der er erhvervet efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven. Den foreslåede ændring skal således sikre, at ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører, og som har opnået fritagelse for indkomstbeskatning, beskattes af værdistigningen i den periode, hvor de har været skattepligtige her til landet.

Når det foreslås, at fravigelsen fra kravet om en samlet skattepligtsperiode på mindst 7 år inden for de seneste 10 år også skal omfatte eventuelle øvrige aktier, som personen måtte have i samme selskab, hænger det sammen med det forhold, at avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven sker efter en gennemsnitsmetode. Har personen øvrige aktier i samme selskab, vil anskaffelsessummen for disse som følge af gennemsnitsmetoden indvirke på anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven. Hvis kun de aktier, der er erhvervet efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven, undergives en fraflytterbeskatning, vil der dermed være risiko for, at fraflytterbeskatningen kan resultere i beskatning af en avance, der er enten højere eller lavere end den reelle avance.