Lov om ændring af lattergasloven og lov om produkter og markedsovervågning (Nye kontrolbestemmelser om påbud om fjernelse af indhold på sociale medier, blokering af onlinegrænseflader og anvendelse af fiktive profiler) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 4 i produktloven, hvordan en række begreber i loven defineres.

Det foreslås, at der i § 4 indsættes et nyt nr. 7 , hvorefter der ved kommunikationsplatform skal forstås en onlineplatform som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.

At platformen er online vil indebære, at interaktion på platformen sker via internettet. Onlineplatforme varierer i format og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via browsere eller applikationer på mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartphones. Platformens format eller type er således ikke afgørende for, om interaktionen sker via internettet.

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjeneste, vil skulle forstås på den måde, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der vil ikke nødvendigvis skulle ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kommunikationsplatformen vil skulle sigte mod at generere en omsætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne betaling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommunikationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.

Platformen vil skulle tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler. Brugeren vil således efter registrering på platformen kunne få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre brugere følger brugerprofilen. “Venne-” eller ”følger-”netværket på platformen vil typisk være synligt for andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen vil bestå af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det bemærkes hertil, at det ikke vil være en forudsætning for at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig til andre brugere.

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform vil være, at en primær funktion af platformen vil skulle bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, video eller lignende. Dette vil skulle forstås bredt, så f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret indhold vil typisk blive gjort let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende information.

Kravet om primær funktion vil betyde, at definitionen kun omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke omfattet af loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget vil skulle omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journalistisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funktion i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produkter på sit websted som den primære funktion, men virksomheden giver også brugerne adgang til at kommunikere og meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikationsmulighed, vil skulle anses for en accessorisk del af webstedet, som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.

Definitionen er tilsvarende den, der er i § 1, nr. 6, i lattergasloven.

Til nr. 2

Det følger af § 9, stk. 4, 1 pkt., i produktloven, at kontrolmyndigheden skal udøve kontrol på en sådan måde, at der gribes ind med de midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af skjult identitet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kontrol med produkter under et andet navn end myndighedens eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de sociale medier eller internetfora, hvor brugere og forhandlere interagerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som fremsat, side 64.

Produktloven forholder sig derfor til, at kontrolmyndigheden kan anvende skjult identitet ved kontrol på sociale medier. Det er dog ikke nærmere specificeret, hvorvidt kontrollen på kommunikationsplatforme som sociale medier kan foregå via reelle fiktive profiler, eller om der skal være tale om anvendelse af andre profiler end kontrolmyndighedens egne, dvs. profiler, der er tilknyttet en anden person eller virksomhed.

Det foreslås i § 10 a, at kontrolmyndigheden som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde kan gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndigheden vil have mulighed for at bruge fiktive profiler til at konstatere, om der gøres uoverensstemmende produkter tilgængelige på kommunikationsplatforme, f.eks. sociale medier.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der ikke kan opstå tvivl om grundlaget for kontrolmyndighedens adgang til at føre kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier, herunder myndighedens mulighed for at skjule sin identitet og således kunne føre kontrol med en profil oprettet for en fiktiv person.

Bestemmelsen vil i øvrigt skulle ses i forlængelse af, at der med lovforslagets § 2, nr. 3, lægges op til at give kontrolmyndigheden hjemmel til at påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne i produktloven, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil have til hensigt at give kontrolmyndigheden de bedst mulige rammer for at føre en effektiv kontrol med produkter, der sælges og gøres tilgængelige på kommunikationsplatforme.

Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden således ikke skulle angive i profilen, at den er tilknyttet myndigheden. På den måde vil kontrolmyndighedens profil kunne fremstå som andre profiler på den pågældende kommunikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.

Brugen af fiktive profiler vil ske under ansvar af kontrolmyndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke ansporer til ulovlige handlinger i sig selv. Kontrolmyndigheden må som led i kontrollen ikke påvirke væsentlige omstændigheder ved overtrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af overtrædelsens omfang eller grovhed. Kontrolmyndigheden vil med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger om tilgængeliggørelse af uoverensstemmende produkter eller produkter, der udgør en alvorlig risiko, ved at observere profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode om venskaber, følge profiler eller blive medlem af ikke offentlige grupper m.v. Kontrolmyndigheden må ikke aktivt opfordre til eller indgå i tilgængeliggørelsen af produkterne, herunder promovere eller fremme salg eller købsprocesser.

Til nr. 3

Det fremgår af § 17 i produktloven, at kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre, fjerne eller advare om indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Der er i produktloven ikke mulighed for at give påbud til kommunikationsplatforme som eksempelvis sociale medier.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndighedens mulighed for at påbyde, at indhold ændres eller fjernes, fremover også vil omfatte kommunikationsplatforme og ikke alene onlinegrænseflader.

Forslaget vil skulle ses i lyset af, at produkter ikke længere kun gøres tilgængelige for forbrugere fra fysiske butikker og webshops, men at salg og markedsføring af produkter også er rykket over på sociale medier.

Forslaget vil betyde, at kontrolmyndigheden vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres på eller helt at fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en brugerprofil. Bestemmelsen vil også kunne anvendes af kontrolmyndigheden til at få omtale af et produkt fjernet fra f.eks. blogs, opslag eller lignende.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold indenfor den frist, der er anført i anmodningen.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.