Lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold)

Kilde

Til nr. 1 (fodnote til lovens titel)

Fodnoten til købelovens titel angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører forbrugerkøbsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed) og dele af forbrugerrettighedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF).

Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel, således at henvisningen til forbrugerkøbsdirektivet ændres til henvisninger til dele af varedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/771/EU af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning 2017/2394/EU og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF) og direktivet om digitalt indhold (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/770/EU af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester).

Forslaget indebærer, at det fremover vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold, samtidig med, at henvisningen til forbrugerkøbsdirektivet udgår. Den resterende del af varedirektivet gennemføres navnlig i markedsføringsloven, jf. lovforslagets § 2.

Forslaget om at indsætte henvisninger til varedirektivet og direktivet om digitalt indhold skyldes, at det med lovforslaget foreslås, at dele af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold gennemføres ved bestemmelser i købeloven.

Forslaget gennemfører bestemmelserne i varedirektivets artikel 24, stk. 1, 3. afsnit, og direktivet om digitalt indholds artikel 24, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der gennemfører direktiverne ved vedtagelsen eller offentliggørelsen, skal indeholde en henvisning til direktiverne.

Forslaget om, at henvisningen til forbrugerkøbsdirektivet skal udgå, skyldes, at forbrugerkøbsdirektivet ophæves med virkning fra den 1. januar 2022, jf. varedirektivets artikel 23.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2)

Købelovens § 1, stk. 1, fastsætter, at lovens bestemmelser kun kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.

Lovens § 1, stk. 2, fastsætter, at nærmere angivne bestemmelser i loven dog ikke kan fraviges til skade for køberen i forbrugerkøb.

Det foreslås at ændre opregningen af bestemmelser i § 1, stk. 2, som ikke kan fraviges til skade for køberen i forbrugerkøb, således at ”§§ 55-58, § 73, stk. 1 og 2, §§ 74 og 75, § 76, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, §§ 77-79” ændres til ”§§ 55 og 56, § 57, stk. 2, §§ 73-79".

Forslaget betyder for det første, at købelovens § 57, stk. 1, og § 58 udgår af opregningen af bestemmelser, som ikke kan fraviges til skade for køberen i forbrugerkøb. Dette skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at disse bestemmelser ikke længere skal gælde i forbrugerkøb, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (lovforslagets § 1 a, stk. 3).

Forslaget betyder for det andet, at en længere opregning af forskellige enkeltparagraffer, stykker og numre erstattes af en samlet henvisning til §§ 73-79. Dette skal ses i sammenhæng med, at den eneste gældende bestemmelse i købelovens §§ 73-79, der ikke er nævnt i det gældende § 1, stk. 2, er købelovens § 76, stk. 1, nr. 4. Denne bestemmelse videreføres ikke, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Med den foreslåede affattelse af købelovens § 1, stk. 2, omfattes også de foreslåede nye bestemmelser i købelovens §§ 75 a-75 e, 77 b, 78-78 e og 86 a (lovforslagets § 1, nr. 10, 19, 20 og 26) af opregningen af bestemmelser, som ikke kan fraviges til skade for forbrugeren i forbrugerkøb.

Med de foreslåede ændringer gennemfører købelovens § 1, stk. 2, varedirektivets artikel 21, stk. 1, og direktivet om digitalt indholds artikel 22, stk. 1.

Til nr. 3 (§ 1 a, stk. 3)

Købelovens § 1 a, stk. 3, opregner de bestemmelser i købeloven, som ikke gælder i forbrugerkøb.

Det foreslås i opregningen af disse bestemmelser i § 1 a, stk. 3, at tilføje § 46, § 57, stk. 1, og § 58.

Forslaget indebærer, at købelovens § 46 om køberens hæveadgang, når sælgeren skal levere efterhånden, og en enkelt levering er mangelfuld, fremover ikke vil gælde i forbrugerkøb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at varedirektivets artikel 16, stk. 2, regulerer køberens hæveadgang, når en mangel kun vedrører nogle af de i henhold til købsaftalen leverede varer, hvilket må antages bl.a. at omfatte de tilfælde, som reguleres af købelovens § 46.

Artikel 16, stk. 2, er ikke formuleret på samme måde som § 46, og der er derfor behov for at gennemføre artikel 16, stk. 2, i en ny bestemmelse i dansk ret. Da den nye bestemmelse kun skal gælde i forbrugerkøb, foreslås den placeret i købelovens afsnit om forbrugerkøb, jf. forslaget til købelovens § 78 b, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 20).

Selv om den gældende § 46 og det foreslåede § 78 b, stk. 3, ikke er formuleret på samme måde, må det antages, at der i det væsentlige er tale om en videreførelse af den retstilstand, der følger af købelovens § 46.

Forslaget indebærer endvidere, at købelovens § 57, stk. 1, og § 58 om tilbagebetaling af købesummen og tilbagelevering af salgsgenstanden ved ophævelse af købet fremover ikke vil gælde i forbrugerkøb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at varedirektivets artikel 16, stk. 3, og direktivet om digitalt indholds artikel 16-18 regulerer tilbagebetaling af købesummen og tilbagelevering af salgsgenstanden ved køberens ophævelse af købet som følge af mangler ved salgsgenstanden. Endvidere regulerer direktivet om digitalt indholds artikel 13, stk. 3, jf. artikel 16-18, tilbagebetaling af købesummen og tilbagelevering af salgsgenstanden ved køberens ophævelse af købet som følge af forsinkelse. Disse forhold reguleres også af købelovens § 57, stk. 1.

Direktivbestemmelserne er ikke formuleret på samme måde som § 57, stk. 1, og der er derfor behov for at gennemføre direktivbestemmelserne i nye lovbestemmelser i dansk ret. Da de nye bestemmelser kun skal gælde i forbrugerkøb, foreslås de placeret i købelovens afsnit om forbrugerkøb, jf. forslaget til købelovens § 74, stk. 4, § 78 c, stk. 2-5, og § 78 d (lovforslagets § 1, nr. 9 og 20).

Direktiverne regulerer ikke håndteringen af hændelig undergang mv. af salgsgenstanden, jf. købelovens § 58, og det foreslås at videreføre den gældende retstilstand i en ny bestemmelse i købelovens afsnit om forbrugerkøb, jf. forslaget til købelovens § 78 e (lovforslagets § 1, nr. 20).

Til nr. 4 (§ 3 a)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i købelovens § 3 a med definitioner af en række af de begreber, der anvendes i de foreslåede regler om forbrugerkøb.

Bestemmelsen fastsætter, hvordan de pågældende begreber i købeloven skal forstås i forbrugerkøb.

Med nr. 1 foreslås, at ”producent” skal forstås som den, der har fremstillet salgsgenstanden, indført den i Den Europæiske Union eller fremstår som producent ved at have forsynet salgsgenstanden med sit navn, mærke eller andet kendetegn.

Udtrykket producent anvendes i det foreslåede nr. 13, der definerer begrebet handelsmæssig garanti, og i forslaget til købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4, og § 86 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 10 og 26), om henholdsvis de objektive krav til salgsgenstanden og handelsmæssige garantier.

Med nr. 2 foreslås, at ”digitalt indhold” skal forstås som data, der fremstilles og leveres i digital form.

Udtrykket digitalt indhold er et gennemgående begreb, der anvendes i mange af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget.

Som eksempler på digitalt indhold kan nævnes edb-programmer, applikationer, videofiler, lydfiler, musikfiler, digitale spil, e-bøger og andre e-publikationer.

Med nr. 3 foreslås, at ”digital tjeneste” skal forstås som tjeneste, der gør det muligt at generere, behandle, lagre eller få adgang til data i digital form, eller som muliggør deling af eller enhver anden form for interaktion med data i digital form, som uploades eller genereres af brugere af den pågældende tjeneste.

Udtrykket digital tjeneste er ligeledes et gennemgående begreb, der anvendes i mange af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget.

Som eksempler på digitale tjenester kan nævnes billed- og lyddeling og anden filhosting, tekstbehandling eller spil, der tilbydes i cloudcomputingmiljøet, og sociale medier.

Med nr. 4 foreslås, at ”vare med digitale elementer” skal forstås som en løsøregenstand, der integrerer eller er indbyrdes forbundet med digitalt indhold eller en digital tjeneste på en sådan måde, at fraværet af det digitale indhold eller den digitale tjeneste ville forhindre genstanden i at opfylde sin funktion.

Begrebet vare med digitale elementer anvendes i forslaget til købelovens § 73, stk. 5, § 75 d, stk. 1, § 77 a, stk. 4, 2. pkt., og § 83, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 6, 10, 18 og 25), om henholdsvis leveringstidspunktet, opdateringer, bevisbyrden med hensyn til, hvornår en mangel var til stede, og reklamationsfrist.

Endvidere henvises der til definitionen i det foreslåede § 3 a, nr. 4, af en vare med digitale elementer i den foreslåede bestemmelse i købelovens § 4 a, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 5), om, at købelovens regler om digitalt indhold og digitale tjenester som udgangspunkt ikke finder anvendelse på digitalt indhold og digitale elementer i en vare med digitale elementer, når de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand.

Digitale elementer omfatter både digitalt indhold og digitale tjenester. Digitalt indhold, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, kan være enhver form for data, der er produceret og leveret i digital form, såsom styresystemer, programmer og andet software. Digitalt indhold kan være forudinstalleret på tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen eller kan, hvor det fastsættes i aftalen, installeres efterfølgende. Digitale tjenester, der er indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, kan omfatte tjenester, der muliggør generering, behandling eller lagring af data i digital form eller adgang dertil, eksempelvis software-as-a-service, der tilbydes i cloudcomputingmiljøet, løbende levering af trafikdata i et navigationssystem eller løbende levering af individuelt tilpassede træningsprogrammer i forbindelse med smarture.

Der er efter den foreslåede bestemmelse tale om en vare med digitale elementer, når digitalt indhold eller digitale tjenester er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand på en sådan måde, at fraværet af det digitale indhold eller den digitale tjeneste ville forhindre genstanden i at opfylde sin funktion.

Med nr. 5 foreslås, at ”funktionalitet” skal forstås som evne til at udføre sine funktioner i betragtning af formålet.

Udtrykket funktionalitet anvendes i forslaget til købelovens § 75 b, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 10), om henholdsvis subjektive og objektive krav til salgsgenstanden.

Som eksempel på funktionalitet kan nævnes, at fraværet eller tilstedeværelsen af tekniske begrænsninger, såsom beskyttelse ved hjælp af Digital Rights Management eller områdekodning kan have en indvirkning på digitalt indholds eller en digital tjenestes evne til udføre alle sine funktioner i betragtning af formålet.

Med nr. 6 foreslås, at ”holdbarhed” skal forstås som evne til at bevare sine påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug.

Udtrykket holdbarhed anvendes i forslaget til købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4, og § 86 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 10 og 26), om henholdsvis objektive krav til salgsgenstanden og handelsmæssige garantier.

Med nr. 7 foreslås, at ”kompatibilitet” skal forstås som evne til at fungere med hardware eller software, med hvilket digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type normalt anvendes, uden at det er nødvendigt at konvertere det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Begrebet kompatibilitet eller kompatibel anvendes i forslaget til købelovens § 4 a, stk. 4, nr. 6, og § 75 b, nr. 1, § 75 c, stk. 1, nr. 4, og § 77 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 5, 10 og 18), om henholdsvis undtagelse af gratis open source-software fra lovens anvendelsesområde, de subjektive og objektive krav til salgsgenstanden og bevisbyrden med hensyn til, hvornår en mangel var til stede.

Med nr. 8 foreslås, at ”interoperabilitet” skal forstås som evne til at fungere med hardware eller software, der adskiller sig fra den, som genstande af samme type normalt anvendes med.

Begrebet interoperabilitet anvendes i forslaget til købelovens § 4 a, stk. 4, nr. 6, og § 75 b, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 5 og 10), om henholdsvis undtagelse af gratis open source-software fra lovens anvendelsesområde og de subjektive krav til salgsgenstanden.

Med nr. 9 foreslås, at ”digitalt miljø” skal forstås som hardware, software og netværksforbindelser, der anvendes af køberen til at få adgang til eller gøre brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Begrebet digitalt miljø anvendes i det foreslåede § 3 a, nr. 10, der definerer installation af digitalt indhold eller en digital tjeneste, og i forslaget til købelovens § 75 e og § 77 a, stk. 5 og 6 (lovforslagets § 1, nr. 10 og 18), om henholdsvis, hvornår køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden, og bevisbyrden med hensyn til, hvornår en mangel var til stede.

Med nr. 10 foreslås, at ”installation af digitalt indhold eller en digital tjeneste” skal forstås som sammenkoblingen med og inkorporeringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste i køberens digitale miljø, for at det digitale indhold eller den digitale tjeneste kan anvendes i overensstemmelse med kravene til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 d.

Den foreslåede definition angår installation af digitalt indhold eller en digital tjeneste. Der foreslås ikke en lovbestemt definition af installation af andet end digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Udtrykket installation anvendes i forslaget til købelovens § 75 b, nr. 3, § 75 c, stk. 1, nr. 3, § 75 d, stk. 2, og § 75 e (lovforslagets § 1, nr. 10), om henholdsvis de subjektive og objektive krav til salgsgenstanden, opdateringer, og hvornår køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden.

Den foreslåede definition af, hvad der forstås ved installation af digitalt indhold eller en digital tjeneste, er relevant ved anvendelsen af disse bestemmelser, når salgsgenstanden er digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Med nr. 11 foreslås, at ”varigt medium” skal forstås som ethvert middel, som sætter modtageren i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.

Begrebet varigt medium anvendes i forslaget til købelovens § 77 b, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 19), om ændringer i løbende aftaler om digitalt indhold eller digitale tjenester.

Et varigt medium skal sætte køberen i stand til at lagre oplysningerne så længe, som det er nødvendigt at beskytte køberens interesser som følge af vedkommendes forhold til sælgeren. Sådanne medier vil navnlig omfatte papir, DVD’er, CD’er, USB-nøgler, hukommelseskort eller harddiske samt e-mail.

Med nr. 12 foreslås, at ”offentlig auktion” skal forstås som en salgsmetode, hvor en erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, gennem en gennemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne.

Begrebet offentlig auktion anvendes i købelovens § 77, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12-14, om køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Med lovforslaget lovfæstes det, at en offentlig auktion forstås som en salgsmetode, hvor en erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere gennem en gennemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne.

Endvidere placeres betingelsen om, at forbrugeren skal have mulighed for selv at være til stede, i definitionsbestemmelsen i den foreslåede § 3 a. Denne betingelse fremgår i dag af det gældende § 77, stk. 2 (der bliver § 77, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12).

Betingelsen om, at forbrugeren skal have mulighed for selv at være til stede, indebærer, at køberen skal have mulighed for at være fysisk til stede på det sted, hvor auktionen afholdes af auktionsholderen.

Begrebet offentlig auktion omfatter dermed traditionelle auktioner, som afholdes på et bestemt sted og tid af en auktionsholder, og hvor de bydende har mulighed for at være fysisk til stede. Dette gælder også, når nogle bydende ikke er fysisk til stede, men for eksempel afgiver deres bud telefonisk eller ved anden telekommunikation.

Begrebet offentlig auktion omfatter derimod ikke en salgsform, hvor bud udelukkende afgives skriftligt eller ved telekommunikation.

Den foreslåede definition af offentlig auktion er identisk med den gældende definition af offentlig auktion i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6, og må antages ligeledes at være i overensstemmelse med gældende ret for så vidt angår købeloven.

Med nr. 13 foreslås, at ”handelsmæssig garanti” skal forstås som enhver forpligtelse, som sælgeren eller en producent (garantigiveren) har påtaget sig over for køberen, ud over sælgerens retlige forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved salgsgenstanden, hvis den ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed.

Producent defineres i det forslåede nr. 1 som den, der har fremstillet salgsgenstanden, indført den i Den Europæiske Union eller fremstår som producent ved at have forsynet salgsgenstanden med sit navn, mærke eller andet kendetegn.

Begrebet handelsmæssig garanti anvendes i den foreslåede § 86 a i købeloven (lovforslagets § 1, nr. 26) og i de foreslåede ændringer af markedsføringslovens § 17 (lovforslagets § 2, nr. 2-3) om handelsmæssige garantier.

Den foreslåede § 3 a gennemfører varedirektivets artikel 2, nr. 4, nr. 5, litra b, og nr. 6-13 og 15, og direktivet om digitalt indholds artikel 2, nr. 1-4 og 9-13.

Til nr. 5 (§ 4 a)

Købelovens § 4 a, stk. 1, fastsætter, at ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.

Lovens § 4 a, stk. 2, fastsætter, at som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.

Det foreslås at indsætte seks nye stykker om aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste og køb af levende heste.

Forslaget indebærer, at købelovens forbrugerkøbsregler udvides til også at omfatte aftaler om levering af digitale tjenester. Der foreslås ingen ændringer i reglerne om andre køb (handelskøb og civilkøb), der således fortsat ikke vil omfatte aftaler, som udelukkende eller overvejende vedrører levering af en digital tjeneste.

Forslaget indebærer derudover, at købelovens forbrugerkøbsregler fremover ikke vil omfatte køb af levende heste, selv om betingelserne for et forbrugerkøb i øvrigt er opfyldt.

Der vil som udgangspunkt gælde samme regler, uanset om et forbrugerkøb angår løsøregenstande, digitalt indhold, digitale tjenester eller andet (f.eks. fordringer eller rettigheder). Når andet ikke fremgår af en gældende eller foreslået bestemmelse, gælder den således for alle forbrugerkøb.

Der foreslås dog med lovforslaget også regler, som kun gælder for visse forbrugerkøb. Der er både tilfælde, hvor en foreslået regel kun gælder for digitalt indhold og digitale tjenester, og tilfælde, hvor en foreslået regel netop ikke gælder for digitalt indhold og digitale tjenester, men for alle andre forbrugerkøb.

Forbrugerkøb af digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand som defineret i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4), om varer med digitale elementer, og som leveres sammen med løsøregenstanden i henhold til købsaftalen vedrørende denne løsøregenstand, reguleres som udgangspunkt af de regler, der gælder for køb af løsøregenstande, fordringer og rettigheder mv., idet de foreslåede særregler for digitalt indhold og digitale tjenester kun gælder for varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, når det udtrykkeligt fremgår af en foreslået bestemmelse, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 6.

Forbrugerkøb, der angår et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, reguleres dog som udgangspunkt af de regler, der gælder for køb af digitalt indhold og digitale tjenester, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 7.

Det foreslås i stk. 3 , at som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog det foreslåede stk. 4, endvidere aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, når leveringen er forbundet med en modydelse i form af et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi (nr. 1 ) eller personoplysninger, medmindre oplysningerne udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav (nr. 2 ).

Forslaget indebærer, at forbrugerkøb i købelovens forstand fremover i alle tilfælde vil omfatte aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, når leveringen er forbundet med en modydelse enten i form af et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi eller i form af personoplysninger, medmindre oplysningerne udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav.

For at udgøre et forbrugerkøb skal aftalen om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste opfylde de øvrige betingelser i stk. 1 eller 2.

Aftalen skal således enten være en aftale mellem en køber af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv (forbrugeren), og en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv (stk. 1), eller være en aftale mellem en sådan køber og en ikkeerhvervsdrivende sælger, som er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende (stk. 2).

Det skal afgøres efter almindelige aftaleretlige regler, hvem der er parter i aftalen. Det betyder eksempelvis, at hvis en forbruger køber digitalt indhold eller en digital tjeneste på en onlineplatform, anses indehaveren af onlineplatformen som aftalepart, hvis det ikke fremgår tydeligt ved aftaleindgåelsen, at det er en anden end indehaveren af onlineplatformen, der er forbrugerens aftalepart.

Sælgeren har bevisbyrden for, at der ikke er tale om et forbrugerkøb.

Med de undtagelser, som fremgår af det foreslåede stk. 4, omfatter det foreslåede stk. 3 aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Digitalt indhold er data, der fremstilles og leveres i digital form, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 4). Som eksempler på digitalt indhold kan nævnes edb-programmer, applikationer, videofiler, lydfiler, musikfiler, digitale spil, e-bøger og andre e-publikationer.

En digital tjeneste er en tjeneste, der gør det muligt at generere, behandle, lagre eller få adgang til data i digital form, eller som muliggør deling af eller enhver anden form for interaktion med data i digital form, som uploades eller genereres af brugere af den pågældende tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 3 (lovforslagets § 1, nr. 4). Som eksempler på digitale tjenester kan nævnes billed- og lyddeling og anden filhosting, tekstbehandling eller spil, der tilbydes i cloudcomputingmiljøet, og sociale medier. Det bemærkes, at internetadgangstjenester er undtaget fra den foreslåede afgrænsning af begrebet forbrugerkøb, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 4, nr. 2.

En aftale vedrørende udvikling af digitalt indhold, der er skræddersyet til køberens specifikke krav, herunder skræddersyet software, er omfattet af forslaget, jf. købelovens § 2, stk. 1, om bestillingskøb (som ikke foreslås ændret).

For at være et forbrugerkøb i den foreslåede bestemmelses forstand skal leveringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste være forbundet med en modydelse.

Modydelsen kan for det første bestå i penge eller et digitalt udtryk for værdi. Penge er nationale valutaer, der har status som lovlige betalingsmidler. Digitale udtryk for værdi omfatter f.eks. elektroniske kuponer eller e-kuponer, som anvendes til at betale for varer eller tjenesteydelser, og virtuelle valutaer.

Modydelsen kan for det andet bestå i personoplysninger, dvs. enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1. Dette gælder, både når personoplysningerne afgives til sælgeren på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, og når de afgives på et senere tidspunkt. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes, at køberen giver samtykke til, at sælgeren kan anvende de personoplysninger, som køberen måtte uploade eller generere ved anvendelsen af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Hvis modydelsen alene består i personoplysninger, som udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav, er der dog ikke tale om et forbrugerkøb i den foreslåede bestemmelses forstand. Retlige krav kan f.eks. være lovkrav om registrering af køberen af hensyn til sikkerhed og identifikation. Krav efter bogføringsloven vil også kunne være omfattet heraf. For at en sådan aftale falder uden for begrebet forbrugerkøb, er det en betingelse, dels at køberen ikke betaler for det digitale indhold eller den digitale tjeneste med penge eller et digitalt udtryk for værdi, dels at personoplysningerne udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav.

Der foreligger således eksempelvis et forbrugerkøb, når køberen åbner en konto på et socialt medie og opgiver sit navn og sin e-mailadresse, der anvendes til andre formål end blot levering af digitalt indhold eller digitale tjenester eller overholdelse af retlige krav. Det samme gælder, når køberen giver samtykke til, at materiale, der udgør personoplysninger, såsom fotografier eller opslag, som køberen uploader, bearbejdes af sælgeren med henblik på markedsføring.

Der foreligger ikke et forbrugerkøb, når den erhvervsdrivende kun indsamler metadata, såsom oplysninger om køberens anordning eller browserhistorik, når der ikke er tale om personoplysninger, dvs. når metadataene ikke giver information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

Der foreligger heller ikke et forbrugerkøb, når køberen, uden at have indgået en aftale med den erhvervsdrivende, udsættes for reklamer udelukkende for at få adgang til digitalt indhold eller en digital tjeneste. Som eksempel kan nævnes, at køberen i sin browser afspiller en videofil, som indeholder dels reklamer, dels digitalt indhold, som køberen er interesseret i. Hvis køberen derimod oplyser sin e-mailadresse og giver samtykke til at få tilsendt reklamer som betingelse for at få adgang til digitalt indhold eller en digital tjeneste, er der tale om et forbrugerkøb.

Det følger af købelovens § 2, stk. 3 (som ikke foreslås ændret), at lovens regler om køb finder tilsvarende anvendelse på bytte.

Det betyder, at det foreslåede stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en erhvervsdrivendes levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste til en forbruger, hvor forbrugerens modydelse ikke består i penge, et digitalt udtryk for værdi eller personoplysninger, men f.eks. i en genstand eller digitalt indhold. Som eksempel kan nævnes en aftale om at bytte en e-bog til en anden e-bog eller om at bytte en fysisk bog til en e-bog.

Det foreslås i stk. 4 , at det foreslåede stk. 3 ikke skal finde anvendelse på aftaler vedrørende en række nærmere opregnede forhold.

Det betyder, at aftaler om de forhold, som er opregnet i stk. 4, ikke udgør forbrugerkøb, uanset om betingelserne efter det foreslåede stk. 3, jf. de gældende stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende andre tjenesteydelser end digitale tjenesteydelser, uanset om der anvendes digitale former eller midler til at skabe resultatet af tjenesteydelsen eller til at levere eller overføre det til forbrugeren.

Det betyder, at aftaler, hvis hovedformål er levering af erhvervsmæssige tjenester, såsom oversættelsestjenester, arkitekttjenester, juridiske tjenester eller andre erhvervsmæssige rådgivningstjenester, som ofte udføres personligt af den erhvervsdrivende, ikke anses som forbrugerkøb, uanset om den erhvervsdrivende anvender digitale midler til at frembringe resultatet af tjenesten eller til at levere eller overføre det til forbrugeren. Offentlige tjenester såsom socialsikringstjenester eller offentlige registre, hvor de digitale midler udelukkende anvendes til overførsel eller kommunikation af tjenesten til forbrugeren (borgeren), anses heller ikke som forbrugerkøb.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende elektroniske kommunikationstjenester med undtagelse af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, jf. § 2, nr. 9 og 20, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Det betyder, at det foreslåede stk. 3 om forbrugerkøb som udgangspunkt ikke omfatter tjenester, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter, herunder både en- og tovejskommunikation. Som eksempler på nettermineringspunkter kan nævnes et fastnettelefonnummer eller et SIM-kort.

Det foreslåede stk. 3 omfatter dog nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, f.eks. webbaserede e-mail- og onlinemeddelelsestjenester, dvs. tjenester, som normalt ydes mod betaling, og som muliggør direkte interpersonel og interaktiv informationsudveksling via elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset antal personer, hvor de personer, der indleder eller deltager i kommunikationen, bestemmer, hvem modtageren eller modtagerne skal være. Begrebet nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tjeneste. Nummeruafhængige tjenester etablerer ikke forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner, og muliggør ikke kommunikation med et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner.

Købeloven vil dermed fortsat ikke omfatte f.eks. aftaler om en telefon- eller bredbåndsforbindelse (fastnet eller mobil). Derimod vil købelovens regler om forbrugerkøb fremover omfatte aftaler om beskedtjenester som Whatsapp og Messenger og kommunikationstjenester som Skype, Zoom og Teams, medmindre tjenesten anvender numre i en national eller international nummerplan. En aftale om at kunne benytte Skype til at ringe til et telefonnummer vil således fortsat ikke være omfattet af købeloven, hvorimod en aftale om at kunne benytte Skype til at kommunikere med andre brugere uafhængigt af en national eller international nummerplan fremover vil være omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb. Med hensyn til blandede aftaler henvises til det foreslåede stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende sundhedsydelser, der leveres af autoriserede sundhedspersoner til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand, herunder ordinering, udlevering og levering af lægemidler og medicinsk udstyr.

Det foreslåede stk. 3 omfatter således ikke aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, der udgør medicinsk udstyr, hvor det medicinske udstyr ordineres eller leveres af en autoriseret sundhedsperson. Det foreslåede stk. 3 omfatter imidlertid digitalt indhold og digitale tjenester, der udgør medicinsk udstyr, som f.eks. sundhedsapplikationer, som køberen kan anskaffe sig, uden at det bliver ordineret eller leveret af en autoriseret sundhedsperson.

Det foreslås i stk. 4, nr. 4 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende tjenester, der involverer at vædde et pengebeløb i hasardspil, herunder spil med et element af færdigheder, såsom lotterier, kasinospil, pokerspil og væddemål, ved hjælp af elektroniske midler eller enhver anden teknologi til lettelse af kommunikation og på individuel anmodning af en modtager af sådanne tjenester.

Forslaget indebærer, at aftaler om hasardspil ikke anses som forbrugerkøb efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, nr. 5 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser, jf. § 3, nr. 4, i lov om forbrugeraftaler.

Finansielle tjenesteydelser omfatter enhver tjeneste, der har karakter af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel pensions-, investerings- eller betalingstjenesteydelse. Som eksempler kan nævnes indlån og andre pengeanbringelser, udlån og anden form for kreditgivning, garanti- og anden form for sikkerhedsstillelse, forsikring, betalinger, valutatransaktioner, investeringer og opbevaring af finansielle værdier mv.

Forslaget indebærer, at aftaler om finansielle tjenesteydelser ikke anses som forbrugerkøb efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, nr. 6 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende software, som tilbydes i henhold til en Free and Open Source-licens, hvor der ikke betales et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi, og hvor de personoplysninger, som køberen afgiver, udelukkende behandles med henblik på at forbedre den specifikke softwares sikkerhed, kompatibilitet eller interoperabilitet.

Ved kompatibilitet forstås evne til at fungere med hardware eller software, med hvilket digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type normalt anvendes, uden at det er nødvendigt at konvertere det digitale indhold eller den digitale tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 7 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Ved interoperabilitet forstås evne til at fungere med hardware eller software, som adskiller sig fra den, som genstande af samme type normalt anvendes med, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 8 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Forslaget indebærer, at aftaler om levering af software i henhold til en Free and Open Source-licens, hvor der ikke betales et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi, og hvor personoplysninger udelukkende behandles med henblik på at forbedre den specifikke softwares sikkerhed, kompatibilitet eller interoperabilitet, ikke anses som forbrugerkøb efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, nr. 7 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende digitalt indhold, der stilles til rådighed for offentligheden på anden måde end ved signaltransmission som led i en forestilling eller et arrangement, såsom digitale filmforevisninger.

Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er tale om forbrugerkøb efter det foreslåede stk. 3, når digitalt indhold leveres til et offentligt publikum som en del af en kunstnerisk optræden eller et andet arrangement, eksempelvis en digital filmforevisning eller en audiovisuel teaterforestilling. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil der dog være tale om forbrugerkøb efter det foreslåede stk. 3, hvis digitalt indhold leveres til et offentligt publikum ved hjælp af signaloverførsel, eksempelvis ved hjælp af digitale TV-tjenester.

Det foreslås i stk. 4, nr. 8 , at stk. 3 ikke finder anvendelse på aftaler vedrørende digitalt indhold, der leveres af offentlige myndigheder i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det betyder, at aftaler om levering af digitalt indhold i henhold til lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ikke anses for forbrugerkøb efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 5 , at hvis en aftale omfatter elementer vedrørende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste og elementer vedrørende levering af andre tjenester, finder loven anvendelse på elementerne vedrørende det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Det foreslåede stk. 5 vedrører blandede aftaler, som indeholder elementer både vedrørende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste som defineret i de foreslåede stk. 3 og 4 og elementer vedrørende levering af andre tjenester, herunder tjenester, som efter det foreslåede stk. 4 undtages fra reglerne om forbrugerkøb.

Forslaget indebærer, at købelovens regler finder anvendelse på de elementer i den blandede aftale, som vedrører levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste som defineret i de foreslåede stk. 3 og 4, uanset om den blandede aftale overvejende vedrører andre tjenester.

Det foreslås i stk. 6 , at medmindre andet er fastsat i loven, finder lovens regler om digitalt indhold og digitale tjenester ikke anvendelse på digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand som defineret i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 4, og som leveres sammen med løsøregenstanden i henhold til købsaftalen vedrørende denne løsøregenstand, uanset om sådant digitalt indhold eller en sådan digital tjeneste leveres af sælgeren eller tredjemand, jf. 1. pkt .

Er der tvivl om, hvorvidt leveringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, udgør en del af købsaftalen, formodes det digitale indhold eller den digitale tjeneste at være omfattet af købsaftalen, jf. 2. pkt .

Det foreslåede stk. 6 omfatter aftaler om levering af varer med digitale elementer som defineret i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4), når de digitale elementer leveres sammen med den løsøregenstand, de er integreret i eller indbyrdes forbundet med, i henhold til købsaftalen vedrørende løsøregenstanden.

Det foreslåede stk. 6 fastslår, at de foreslåede særregler om digitalt indhold og digitale tjenester i sådanne tilfælde kun gælder for de digitale elementer i den pågældende vare med digitale elementer, når dette udtrykkeligt fremgår af en foreslået bestemmelse. Udgangspunktet er således, at forbrugerkøb af en vare med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, reguleres af samme regler som forbrugerkøb af løsøregenstande i øvrigt.

Der er tale om en vare med digitale elementer, når digitalt indhold eller digitale tjenester er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand på en sådan måde, at fraværet af det digitale indhold eller den digitale tjeneste ville forhindre genstanden i at opfylde sin funktion, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det er efter det foreslåede stk. 6 en betingelse, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste leveres sammen med en løsøregenstand i henhold til købsaftalen vedrørende denne løsøregenstand. Det vil afhænge af aftalens indhold, om denne betingelse er opfyldt.

Betingelsen vil for det første være opfyldt, hvis leveringen af det digitale indhold eller den digitale tjeneste udtrykkeligt kræves i aftalen om levering af løsøregenstanden. Det kan f.eks. være en GPS, der i henhold til købsaftalen skal leveres med en standardiseret forudinstalleret applikation, således at den kan vise vej.

Betingelsen vil også være opfyldt, hvis købsaftalen kan forstås som omfattende leveringen af bestemt digitalt indhold eller en bestemt digital tjeneste, fordi det er sædvanligt for løsøregenstande af samme type, og køberen med rimelighed kan forvente dette i betragtning af løsøregenstandens karakter og i betragtning af eventuelle offentlige udsagn, der er fremsat af eller på vegne af sælgeren eller tidligere led i transaktionskæden, herunder producenten, jf. om dette begreb henvises til forslaget til købelovens § 3 a, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Hvis f.eks. et smart-TV har været annonceret som indeholdende en bestemt videoapplikation, vil denne videoapplikation skulle betragtes som en del af købsaftalen.

Betingelsen vil være opfyldt, uanset om det digitale indhold eller den digitale tjeneste er forudinstalleret i selve løsøregenstanden eller skal downloades efterfølgende på en anden enhed og kun er indbyrdes forbundet med løsøregenstanden.

Et eksempel på det første er en smartphone, der i henhold til købsaftalen leveres med en standardiseret forudinstalleret applikation, såsom en alarmapplikation eller en kameraapplikation.

Et eksempel på det sidste er et smartur, som kun kan fungere med en applikation, der leveres i henhold til købsaftalen, men som skal downloades af køberen til en smartphone, som køberen har i forvejen, eller som køberen skaffer sig uafhængigt af aftalen om købet af smarturet med tilhørende applikation.

Betingelsen vil også være opfyldt, når det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med løsøregenstanden, ikke leveres af sælgeren selv, men i henhold til købsaftalen leveres af en tredjemand. Vurderingen af, om aftalen mellem sælgeren og køberen indebærer, at tredjemand skal levere digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med varen, påvirkes ikke af det forhold, at køberen i givet fald skal give sit samtykke til en licensaftale med en tredjemand for at kunne nyde godt af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Ved tvivl om, hvorvidt aftalen om levering af en løsøregenstand også omfatter levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med løsøregenstanden, gælder der en formodning for, at levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste er omfattet af aftalen om levering af løsøregenstanden.

Med lovforslaget foreslås der som udgangspunkt samme regler for alle forbrugerkøb, herunder forbrugerkøb af varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, og for forbrugerkøb af digitalt indhold eller digitale tjenester, der ikke er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, eller som ikke sælges sammen med en løsøregenstand.

Det har derfor som udgangspunkt ikke direkte betydning for indholdet af køberens beføjelser mv., om en aftale om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester er et element i en aftale om levering af en løsøregenstand eller ikke.

Der vil dog være den forskel, at ved varer med digitale elementer er der tale om én samlet aftale, når de digitale elementer er solgt sammen med den pågældende løsøregenstand, og også i tilfælde af mangler alene ved de digitale elementer vil køberen kunne gøre beføjelser gældende med hensyn til den samlede aftale inklusive den løsøregenstand, de digitale elementer er integreret i eller indbyrdes forbundet med. Ved en separat aftale om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester vil køberen i tilfælde af sælgerens misligholdelse af denne separate aftale alene have beføjelser i forhold hertil.

Der er også den forskel, at hvis køberen har indgået separate aftaler med forskellige aftaleparter om henholdsvis levering af en løsøregenstand og levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, vil køberen være henvist til at rette krav, som vedrører hver af aftalerne, mod den respektive aftalepart.

Efter det foreslåede stk. 6 gælder endvidere, at de foreslåede regler i købeloven, som specifikt angår digitalt indhold og digitale tjenester, ikke finder anvendelse på varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, medmindre andet er fastsat i loven.

Det betyder, at forbrugerkøb af en vare med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, som udgangspunkt reguleres af de regler, der gælder for køb af løsøregenstande, fordringer og rettigheder mv., idet de foreslåede særregler for digitalt indhold og digitale tjenester kun gælder for varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, når det udtrykkeligt fremgår af en foreslået bestemmelse.

Det betyder også, at når det foreslås, at en eksisterende eller foreslået regel i købeloven ikke skal gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, vil den pågældende regel stadig finde anvendelse på varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand, medmindre andet er fastsat i loven.

Som eksempler herpå kan nævnes de foreslåede § 76, stk. 2, og § 77, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 11 og 14), hvorefter de foreslåede § 76, stk. 1, og § 77, stk. 1, 1. pkt. (hidtidige § 77, stk. 2) (lovforslagets § 1, nr. 11 og 13), ikke gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester. De foreslåede § 76, stk. 1, og § 77, stk. 1, 1. pkt., vil således ikke gælde for digitalt indhold eller digitale tjenester, der ikke er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, eller som ikke sælges sammen med en løsøregenstand. Bestemmelserne vil derimod gælde for varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand.

Forbrugerkøb, der angår et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, reguleres dog som udgangspunkt af de regler, der gælder for køb af digitalt indhold og digitale tjenester, jf. straks nedenfor om det foreslåede stk. 7.

Det foreslås i stk. 7 , at medmindre andet er fastsat i loven, finder lovens regler om digitalt indhold uanset stk. 6 anvendelse på et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold.

Det betyder, at når et fysisk medium, f.eks. en DVD, udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, gælder de foreslåede regler om digitalt indhold også for det fysiske medium, medmindre andet er fastsat i loven.

Som eksempel på, at andet er fastsat i loven, kan nævnes de foreslåede § 73, stk. 3, og § 74, stk. 3, 3. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 6 og 8), der angår digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium.

Forslaget om, at købelovens regler om digitalt indhold som udgangspunkt også finder anvendelse på et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, omfatter også regler, som går ud på, at en bestemmelse ikke gælder for digitalt indhold.

Medmindre andet er fastsat i loven, vil en sådan bestemmelse, der ikke gælder for digitalt indhold, således heller ikke gælde for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold. Eksempler på sådanne bestemmelser er nævnt ovenfor under stk. 6.

Som eksempler på, at andet er fastsat i loven, således at en bestemmelse gælder for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, men ikke i øvrigt gælder for digitalt indhold, kan nævnes de foreslåede § 74, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 78 d, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 7 og 20).

Det foreslås i stk. 8 , at køb af levende heste ikke anses som forbrugerkøb.

Forslaget indebærer, at køb af levende heste fremover ikke vil være omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Sådanne køb vil i stedet fremover være omfattet af købelovens regler om civil- og handelskøb.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle typer af heste, herunder ponyer.

Den foreslåede bestemmelse omfatter kun køb af levende heste. Køb af eksempelvis hestekød vil således fortsat være omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb.

De foreslåede § 4 a, stk. 3-7, jf. de gældende § 4 a, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 1, gennemfører varedirektivets artikel 3 og direktivet om digitalt indholds artikel 3.

Det foreslåede § 4 a, stk. 8, er i overensstemmelse med varedirektivets artikel 3, stk. 5, litra b, hvorefter medlemsstaterne kan udelukke aftaler om salg af levende dyr fra direktivets anvendelsesområde.

Til nr. 6 (§ 73)

Købelovens § 73 fastsætter regler om leveringsstedet. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse, jf. stk. 1. Hvis salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået aftale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses leveringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse, jf. stk. 2.

Salgsgenstanden er det, der er genstand for købsaftalen. Det kan være en fysisk løsøregenstand, men også digitalt indhold, fordringer eller rettigheder. Som noget nyt i forhold til gældende ret kan det også være en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i købelovens § 73, som regulerer leveringsstedet for digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, digitale tjenester og varer med digitale elementer.

Digitalt indhold er data, der fremstilles og leveres i digital form, mens en digital tjeneste er en tjeneste, der gør det muligt at generere, behandle, lagre eller få adgang til data i digital form, eller som muliggør deling af eller enhver anden form for interaktion med data i digital form, som uploades eller genereres af brugere af den pågældende tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Varer med digitale elementer omfatter tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand på en sådan måde, at fraværet af det digitale indhold eller den digitale tjeneste ville forhindre genstanden i at opfylde sin funktion, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det foreslås i stk. 3 , at hvis aftalen angår digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, anses leveringen for sket, når det digitale indhold eller andre midler, der er egnede til at få adgang til eller downloade det digitale indhold, er stillet til rådighed eller gjort tilgængelige for køberen eller for en fysisk eller virtuel facilitet, som køberen har valgt til det formål.

Det foreslåede stk. 3 gælder ikke for levering af digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium. Levering af digitalt indhold på et fysisk medium, eksempelvis en DVD, reguleres af stk. 1 og 2 (der ikke foreslås ændret).

Det foreslås i stk. 4 , at hvis aftalen angår en digital tjeneste, anses leveringen for sket, når den digitale tjeneste er gjort tilgængelig for køberen eller for en fysisk eller virtuel facilitet, som køberen har valgt til det formål.

De foreslåede stk. 3 og 4 indebærer, at digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, eller en digital tjeneste anses for at være tilgængeliggjort eller stillet til rådighed for køberen, når det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller midler, der egner sig til at få adgang til eller downloade det eller den, har nået køberens sfære, og der ikke kræves yderligere foranstaltninger fra sælgerens side for at gøre det muligt for køberen at anvende det digitale indhold eller den digitale tjeneste i overensstemmelse med aftalen. Som eksempel kan nævnes et link eller en downloadmulighed.

Når køberen har valgt at modtage eller lagre det digitale indhold eller den digitale tjeneste på en fysisk eller virtuel facilitet, f.eks. en elektronisk platform eller en cloudlagringsfacilitet, som drives af tredjemand, er det tilstrækkeligt for sælgeren at levere det digitale indhold eller den digitale tjeneste til denne tredjemand.

En fysisk eller virtuel facilitet kan dog ikke anses for valgt af køberen, hvis den kontrolleres af sælgeren eller er aftalemæssigt forbundet med sælgeren, eller hvor køberen valgte den pågældende fysiske eller virtuelle facilitet til at modtage det digitale indhold eller den digitale tjeneste, men det valg var det eneste, der blev tilbudt af sælgeren til at modtage eller få adgang til det digitale indhold eller den digitale tjeneste. Hvor den fysiske eller virtuelle facilitet ikke kan anses for at være valgt af køberen, er sælgerens forpligtelse til at levere det digitale indhold eller den digitale tjeneste ikke opfyldt, hvis det digitale indhold eller den digitale tjeneste leveres til den fysiske eller virtuelle facilitet, men køberen ikke kan modtage eller få adgang til det digitale indhold eller den digitale tjeneste i overensstemmelse med aftalen. I sådanne tilfælde vil køberen have de samme misligholdelsesbeføjelser, som hvis sælgeren havde undladt at levere det digitale indhold eller den digitale tjeneste. Dette kan f.eks. være, hvis køberen køber en lydbog, der skal afspilles på en applikation, som ikke er valgt af køberen, og en fejl i applikationen gør, at lydbogen ikke kan afspilles.

Det foreslås i stk. 5 , at hvis aftalen angår en vare med digitale elementer, anses leveringen for sket, når varen er leveret i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 (der ikke foreslås ændret) og de digitale elementer er leveret i overensstemmelse med de foreslåede stk. 3 eller 4.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at varer med digitale elementer anses for at være leveret til køberen, når både varernes fysiske komponent er leveret, jf. herom de gældende stk. 1 eller 2, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste er leveret, jf. herom de foreslåede stk. 3 eller 4.

De foreslåede § 73, stk. 3 og 4, gennemfører direktivet om digitalt indholds artikel 5, stk. 2, artikel 11, stk. 1, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, jf. artikel 5, stk. 2.

Det foreslåede § 73, stk. 5, gennemfører ikke en specifik direktivbestemmelse, men er i overensstemmelse med varedirektivets præambelbetragtning 39.

Til nr. 7 (§ 74, stk. 1 og 2)

Købelovens § 74, stk. 1, fastsætter, at medmindre andet er aftalt vedrørende leveringstidspunktet, skal sælgeren levere salgsgenstanden uden unødig forsinkelse, dog senest 30 dage efter aftalens indgåelse. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, jf. 1. pkt., og skyldes dette ikke køberen eller en omstændighed, som køberen bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.

Salgsgenstanden er det, der er genstand for købsaftalen. Det kan være en fysisk løsøregenstand, men også digitalt indhold, fordringer eller rettigheder. Som noget nyt i forhold til gældende ret kan det også være en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslås at ophæve købelovens § 74, stk. 1, og i stedet indsætte to nye stykker.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt ., at medmindre andet er aftalt vedrørende leveringstidspunktet, skal sælgeren levere salgsgenstanden uden unødig forsinkelse.

Det betyder, at sælgeren i alle tilfælde skal levere salgsgenstanden uden unødig forsinkelse efter aftalens indgåelse, medmindre parterne har aftalt et senere leveringstidspunkt. Hvor langt et tidsrum der i et konkret køb vil udgøre unødig forsinkelse, kan bl.a. afhænge af salgsgenstandens art. Ved digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, og ved digitale tjenester vil sælgeren ofte skulle levere umiddelbart efter aftalens indgåelse, medmindre parterne har aftalt et senere leveringstidspunkt.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., viderefører det gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., 1. led, uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt ., at medmindre andet er aftalt, skal sælgeren endvidere levere salgsgenstanden senest 30 dage efter aftalens indgåelse. 2. pkt. gælder ikke for digitale tjenester og gælder kun for digitalt indhold, når det digitale indhold leveres på et fysisk medium, jf. det foreslåede 3. pkt .

Det betyder, at der for visse køb ud over den generelle regel i det foreslåede 1. pkt. om levering uden unødig forsinkelse, som altid finder anvendelse, endvidere gælder den regel, at sælgeren skal levere salgsgenstanden senest 30 dage efter aftalens indgåelse, medmindre parterne har aftalt et andet – tidligere eller senere – leveringstidspunkt.

Reglen om levering senest 30 dage efter aftalens indgåelse, medmindre andet er aftalt, gælder ikke, når der er tale om en digital tjeneste eller om digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium. Reglen om levering senest 30 dage efter aftalens indgåelse gælder således bl.a. for løsøregenstande, herunder varer med digitale elementer, og for digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium.

De foreslåede stk. 1, 2. og 3. pkt., viderefører det gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., 2. led, med den ændring, at reglen om levering senest 30 dage efter aftalens indgåelse, medmindre andet er aftalt, fremover ikke vil gælde for digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium. Reglen om levering senest 30 dage efter aftalens indgåelse vil heller ikke gælde for digitale tjenester, men da købeloven i dag ikke omfatter digitale tjenester, omfatter det gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., 2. led, heller ikke digitale tjenester.

Det foreslås i stk. 2 , at hvis salgsgenstanden ikke leveres i rette tid, jf. stk. 1, og dette ikke skyldes køberen eller en omstændighed, som køberen bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.

Det betyder, at der foreligger forsinkelse og dermed misligholdelse af købsaftalen fra sælgerens side, hvis salgsgenstanden ikke leveres som aftalt eller i mangel af aftale om leveringstidspunktet inden for de frister, som fremgår af det foreslåede stk. 1.

Dette gælder dog ikke, hvis overskridelsen af leveringsfristen skyldes køberen eller en omstændighed, som køberen bærer risikoen for. Som eksempler kan nævnes, at køberen har oplyst en forkert leveringsadresse eller ikke er hjemme til aftalt tid til modtagelse af varer, eller at køberen undlader at meddele specifikationer på specialfremstillede varer eller lignende.

Det foreslåede stk. 2 viderefører det gældende § 74, stk. 1, 2. pkt., uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede § 74, stk. 1, gennemfører direktivet om digitalt indholds artikel 5, stk. 1, artikel 11, stk. 1, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, jf. artikel 5, stk. 1, samt forbrugerrettighedsdirektivets artikel 18, stk. 1.

Til nr. 8 (§ 74, stk. 3)

Købelovens § 74, stk. 2, fastsætter, at i tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for denne og sælgeren måtte forudsætte dette, eller såfremt sælgeren har nægtet levering. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav fra køberen leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 7, at § 74, stk. 2, bliver stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt § 74, stk. 3, 3. pkt ., om, at hvis aftalen angår digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, eller en digital tjeneste, kan køberen endvidere hæve købet, hvis det tydeligt fremgår af omstændighederne, at sælgeren ikke vil levere salgsgenstanden.

Det betyder, at ud over i tilfælde af sælgerens leveringsnægtelse kan køberen ved køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, og ved køb af en digital tjeneste også hæve købet, hvis det tydeligt fremgår af omstændighederne, at sælgeren ikke vil levere.

Det foreslåede § 74, stk. 3, 3. pkt., vil formentlig i praksis ikke få stor selvstændig betydning ved siden af muligheden for at hæve, når sælgeren har nægtet levering, eller når sælgeren ikke efter påkrav fra køberen har leveret inden udløbet af en rimelig frist.

Med den foreslåede ændring af § 74, stk. 3, gennemfører denne bestemmelse direktivet om digitalt indholds artikel 13, stk. 1 og 2, samt forbrugerrettighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.

Til nr. 9 (§ 74, stk. 4)

Købelovens § 74, stk. 3, fastsætter, at ved ophævelse af aftalen skal sælgeren uden unødig forsinkelse tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen.

Det anføres i forarbejderne, at bestemmelsen lovfæster den almindelige obligationsretlige regel om ydelsernes tilbagegang ved ophævelse, som betyder, at forbrugerens meddelelse om aftalens ophævelse indebærer, at eventuelle betalte beløb skal tilbagebetales (jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 40 som fremsat, side 18).

Bestemmelsen er placeret som stk. 3 i § 74, der i øvrigt angår sælgerens forpligtelse til at levere salgsgenstanden og køberens adgang til at hæve i tilfælde af sælgerens forsinkelse, og overskriften til bl.a. § 74 er ”Forsinkelse m.v.”.

Det må på den baggrund antages, at lovfæstelsen i § 74, stk. 3, af den almindelige obligationsretlige regel om ydelsernes tilbagegang ved ophævelse ikke omfatter ophævelse på grund af mangler ved salgsgenstanden, og det kan give anledning til tvivl, om lovfæstelsen omfatter ophævelse på grund af køberens forsinkelse med betalingen af købesummen. Hvis § 74, stk. 3, ikke omfatter ophævelse på grund af køberens forsinkelse med betalingen af købesummen, følger det imidlertid af den nævnte almindelige obligationsretlige regel om ydelsernes tilbagegang ved ophævelse, at sælgeren også i dette tilfælde uden unødig forsinkelse skal tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen. Tilbagebetaling vil i sagens natur kun være relevant i praksis, hvis køberen på tidspunktet for ophævelsen har betalt købesummen helt eller delvis.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 7, at § 74, stk. 3, bliver stk. 4.

Det foreslås at nyaffatte § 74, stk. 4 . Det foreslås, at hvis købet hæves, jf. stk. 3 eller §§ 28 og 29, finder § 78 b, stk. 4, § 78 c, stk. 2-5, og §§ 78 d og 78 e tilsvarende anvendelse. Uanset § 78 c, stk. 4, skal sælgeren dog ved aftaler, som angår digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium, tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse.

Det foreslåede § 74, stk. 4, 1. pkt. , indebærer, at hvis købet hæves af køberen i medfør af købelovens § 74, stk. 3 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8), eller af sælgeren i medfør af købelovens §§ 28 og 29 (der ikke foreslås ændret), finder de foreslåede bestemmelser i købelovens § 78 b, stk. 4, § 78 c, stk. 2-5, og §§ 78 d og 78 e om gennemførelsen af en ophævelse som følge af mangler tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til købelovens § 78 b, stk. 4, betyder, at køberen udøver sin ret til at ophæve købet som følge af sælgerens forsinkelse ved en erklæring til sælgeren om, at køberen har besluttet at ophæve købet. Er levering sket, skal køberen give sælgeren meddelelse om ophævelsen uden ugrundet ophold, jf. købelovens § 27 (der ikke foreslås ændret).

Henvisningen til købelovens § 78 b, stk. 4, betyder endvidere, at sælgeren udøver sin ret til at ophæve købet som følge af køberens forsinkelse ved en erklæring til køberen om, at sælgeren har besluttet at ophæve købet. Er købesummen betalt, skal sælgeren give køberen meddelelse om ophævelsen uden ugrundet ophold, jf. købelovens § 32 (der ikke foreslås ændret).

Henvisningen til købelovens § 78 c, stk. 2, betyder, at når købet ophæves som følge af sælgerens eller køberens forsinkelse, skal sælgeren tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen, og køberen skal for sælgerens regning tilbagelevere salgsgenstanden til sælgeren, jf. dog § 78 d, stk. 5, og § 78 e.

Dette gælder også ved sælgerens ophævelse af købet som følge af køberens forsinkelse med betaling af købesummen. Ligesom efter gældende ret sker tilbageleveringen af salgsgenstanden, hvis den allerede er leveret, således også i disse tilfælde for sælgerens regning. Sælgeren vil imidlertid i denne situation i givet fald efter købelovens § 30 (der ikke foreslås ændret) kunne kræve erstatning fra køberen for tab, som tilbageleveringen påfører sælgeren.

Henvisningen til købelovens § 78 c, stk. 3, betyder, at ved ophævelse af køb af andet end digitalt indhold eller en digital tjeneste, hvor levering er sket, skal sælgeren tilbagebetale købesummen ved sælgerens modtagelse af salgsgenstanden eller dokumentation for, at køberen har tilbageleveret salgsgenstanden.

Er levering ikke sket – hvilket i praksis formentlig vil være det hyppigste – er betingelsen om tilbagelevering af salgsgenstanden ikke relevant, og sælgeren skal derfor tilbagebetale købesummen uden unødigt ophold efter ophævelsen af købet.

Henvisningen til købelovens § 78 c, stk. 4 og 5, betyder, at ved ophævelse af køb af digitalt indhold eller en digital tjeneste skal sælgeren tilbagebetale købesummen uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for 14 dage fra ophævelsen af købet, jf. dog nedenfor om det foreslåede § 74, stk. 4, 2. pkt. Tilbagebetalingen skal ske med det samme betalingsmiddel, som køberen benyttede ved sin betaling, medmindre køberen udtrykkelig accepterer et andet betalingsmiddel, og forudsat at køberen ikke skal betale gebyr som følge af en sådan tilbagebetaling. Sælgeren må ikke pålægge køberen gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.

Henvisningen til købelovens § 78 d betyder, at de foreslåede regler om gennemførelsen af en ophævelse af et køb af digitalt indhold eller en digital tjeneste som følge af mangler også gælder, når et sådant køb ophæves som følge af forsinkelse. Reglerne om håndtering af personoplysninger og andet indhold vil imidlertid i praksis kun være relevante, i det omfang der trods forsinkelsen er givet personoplysninger henholdsvis genereret andet indhold. Reglerne om tilbagelevering af et fysisk medium, som digitalt indhold er blevet leveret på, vil i sagens natur kun være relevante, hvis levering er sket.

Endelig betyder henvisningen til den foreslåede § 78 e, at den foreslåede regel om køberens tilbagelevering af salgsgenstanden i væsentlig samme stand og mængde og om undtagelserne hertil også gælder ved ophævelse af købet som følge af forsinkelse. Det vil i sagens natur i praksis kun være relevant, når levering er sket.

Det foreslåede § 74, stk. 4, 2. pkt ., modificerer henvisningen i 1. pkt. til § 78 c, stk. 4, for så vidt angår aftaler, som angår digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium.

Efter det foreslåede § 78 c, stk. 4, skal sælgeren tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for 14 dage fra ophævelsen af købet.

Det foreslås imidlertid, at ved aftaler, som angår digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium, skal sælgeren uanset § 78 c, stk. 4, tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse.

Det betyder, at ved ophævelse som følge af forsinkelse – i modsætning til ved ophævelse som følge af mangler – vil den del af § 78 c, stk. 4, som fastsætter, at betaling under alle omstændigheder skal ske inden for 14 dage fra ophævelsen af købet, ikke finde anvendelse ved aftaler, som angår digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium.

Forslaget til § 74, stk. 4, 2. pkt., skyldes, at direktivet om digitalt indhold og forbrugerrettighedsdirektivet regulerer spørgsmålet forskelligt, og at digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium, for så vidt angår dette spørgsmål er omfattet af forbrugerrettighedsdirektivet og ikke af direktivet om digitalt indhold.

Det foreslåede § 74, stk. 4, gennemfører direktivet om digitalt indholds artikel 13, stk. 3, samt forbrugerrettighedsdirektivets artikel 18, stk. 3.

Til nr. 10 (§§ 75 a-75 e)

Købelovens § 75 a fastsætter navnlig krav om, at salgsgenstanden med hensyn til art, mængde, kvalitet og andre egenskaber skal stemme overens med aftalen, og at salgsgenstanden, medmindre andet følger af parternes aftale, skal have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberen efter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til at forvente, være egnet til formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes til, være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens forventning herom, og have samme egenskaber som en vareprøve eller model, som sælger har forelagt køberen ved købets indgåelse.

Det foreslås at ophæve § 75 a og i stedet indsætte fem nye bestemmelser om salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen (mangler). De foreslåede nye bestemmelser erstatter dels den gældende § 75 a, dels den gældende § 76 om, hvornår der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, bortset fra § 76, stk. 1, nr. 3, om sælgerens loyale oplysningspligt, som foreslås videreført i en nyaffattet § 76 (lovforslagets § 1, nr. 11).

Den foreslåede nye § 75 a fastslår udtrykkeligt, at sælgeren skal levere en salgsgenstand til køberen, der opfylder kravene i de foreslåede §§ 75 b-75 e, jf. dog § 77.

Salgsgenstanden er det, der er genstand for købsaftalen. Det kan være en fysisk løsøregenstand, men også digitalt indhold, fordringer eller rettigheder. Som noget nyt i forhold til gældende ret kan det også være en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5). Køb af fast ejendom er ikke omfattet af købeloven, jf. lovens § 1 a, stk. 1 (der ikke foreslås ændret).

Den foreslåede § 75 b angår krav til salgsgenstanden, som følger af den konkrete aftale mellem køberen og sælgeren (subjektive krav til salgsgenstanden).

De foreslåede §§ 75 c og 75 d angår krav til salgsgenstanden, som følger af købeloven på grundlag af salgsgenstandens art og omstændighederne i øvrigt (objektive krav til salgsgenstanden). Disse krav kan fraviges ved en udtrykkelig aftale mellem sælgeren og køberen vedrørende specifikke egenskaber ved salgsgenstanden.

Den foreslåede § 75 e fastsætter, hvornår køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden hos køberen.

Kilde

Til nr. 1 (fodnote til lovens titel)

Fodnoten til markedsføringslovens titel angiver bl.a., at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører forbrugerkøbsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed).

Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel, således at henvisningen til forbrugerkøbsdirektivet ændres til en henvisning til dele af varedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/771/EU af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning 2017/2394/EU og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF).

Forslaget indebærer, at det fremover vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af varedirektivet.

Forslaget om at indsætte en henvisning til varedirektivet skyldes, at det med lovforslaget foreslås, at dele af varedirektivet gennemføres ved bestemmelser i markedsføringsloven.

Forslaget gennemfører bestemmelsen i varedirektivets artikel 24, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der gennemfører direktiverne ved vedtagelsen eller offentliggørelsen, skal indeholde en henvisning til direktiverne.

Forslaget om, at henvisningen til forbrugerkøbsdirektivet skal udgå, skyldes, at forbrugerkøbsdirektivet ophæves med virkning fra den 1. januar 2022, jf. varedirektivets artikel 23.

Til nr. 2 (§ 17, stk. 1-3)

Markedsføringslovens § 17, stk. 1, fastsætter, at en erhvervsdrivende, der markedsfører en garanti el.lign., på let forståelig måde skal informere forbrugeren om (nr. 1) garantiens indhold, herunder eventuelle begrænsninger og forpligtelser indeholdt i garantien, (nr. 2) de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende, og (nr. 3) at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Bestemmelsen gennemfører forbrugerkøbsdirektivets artikel 6, stk. 2.

Varedirektivets artikel 17 fastsætter regler om handelsmæssige garantier, der erstatter og ophæver reguleringen i forbrugerkøbsdirektivet.

Både forbrugerkøbsdirektivets artikel 6 og varedirektivets artikel 17 indeholder formkrav til handelsmæssige garantier, men der er ikke tale om helt de samme krav. Der gælder f.eks. ikke efter forbrugerkøbsdirektivet et krav om, at garantien skal gives på et varigt medium, hvis forbrugeren ikke anmoder om det, og formkravene er også i øvrigt formuleret forskelligt i de to direktiver.

Det foreslås på den baggrund at ophæve det gældende § 17, stk. 1, i markedsføringsloven og indsætte tre nye stykker med henblik på at gennemføre varedirektivets artikel 17, stk. 2 og 3. Varedirektivets artikel 17, stk. 1, som angår garantigiverens aftaleretlige forpligtelser over for forbrugeren, foreslås gennemført i købeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 26 (købelovens § 86 a).

De foreslåede nyaffattede bestemmelser vil have samme anvendelsesområde som det gældende § 17, stk. 1, og markedsføringsloven i øvrigt. Det betyder, at bestemmelserne vil omfatte handelsmæssige garantier vedrørende alle produkter i markedsføringslovens forstand, dvs. både varer og tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og pligter, jf. markedsføringslovens § 1 og § 2, nr. 3. De foreslåede bestemmelser går således videre, end varedirektivet kræver, da varedirektivet kun gælder for varer.

Det foreslås i § 17, stk. 1 , at en erhvervsdrivende, der markedsfører en handelsmæssig garanti, skal udlevere en erklæring om garantien til forbrugeren på et varigt medium senest ved leveringen af produktet.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at erklæringen skal være udfærdiget på et klart og forståeligt sprog og skal indeholde,

1. når det er relevant, en utvetydig erklæring om, at køberen ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgerens side af mangler ved salgsgenstanden, og at denne ret ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti,

2. garantigiverens navn og adresse,

3. den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti,

4. betegnelsen på de produkter, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på, og

5. vilkårene for den handelsmæssige garanti.

En handelsmæssig garanti skal således udleveres til forbrugeren på et varigt medium senest ved leveringen af produktet og være udfærdiget på et klart og forståeligt sprog. Det fremgår af markedsføringslovens § 17, stk. 4 (som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 3), at vilkårene for den handelsmæssige garanti skal være affattet på dansk, hvis markedsføringen er sket på dansk.

Ved en handelsmæssig garanti forstås enhver forpligtelse, som sælgeren eller en producent (garantigiveren) har påtaget sig over for køberen, ud over sælgerens retlige forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved salgsgenstanden, hvis den ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 13 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Som varigt medium anses ethvert middel, som sætter modtageren i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 11 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det foreslåede stk. 2, nr. 1 , angiver, at den handelsesmæssige garanti, når det er relevant, skal indeholde en utvetydig erklæring om, at forbrugeren ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgerens side ved mangler ved salgsgenstanden, og at denne ret ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti.

Det betyder, at når en handelsmæssig garanti angår produkter, der er omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb, skal den handelsmæssige garanti indeholde den nævnte utvetydige erklæring om forbrugerens ret til gratis afhjælpning fra sælgerens side (også når sælgeren er en anden en garantigiveren). Det vil således være relevant, når den handelsmæssige garanti angår løsøregenstande, digitalt indhold, digitale tjenester, fordringer, rettigheder mv., jf. købelovens § 4 a (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil derimod ikke være relevant, når den handelsmæssige garanti angår tjenesteydelser, der ikke er omfattet af købeloven, eller fast ejendom.

De foreslåede stk. 2, nr. 2-5 , angiver, at den handelsmæssige garanti endvidere skal indeholde garantigiverens navn og adresse, den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti, betegnelsen på de produkter, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på, og vilkårene for den handelsmæssige garanti.

De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-5, skal fremgå af alle handelsmæssige garantier, dvs. uanset om den handelsmæssige garanti angår produkter, som er omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb, eller produkter, som ikke er omfattet af købeloven.

Det foreslås i stk. 3 , at manglende overholdelse af stk. 1 og 2 ikke ændrer ved, at den handelsmæssige garanti er bindende for garantigiveren som anført i den foreslåede bestemmelse i købelovens § 86 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 26).

Uanset om kravene i stk. 1 og 2 er opfyldt, er en handelsmæssig garanti således bindende for garantigiveren på de vilkår, der er fastsat i erklæringen om den handelsmæssige garanti og dertil hørende reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før aftalens indgåelse, jf. forslaget til købelovens § 86 a, stk. 1.

De foreslåede § 17, stk. 1-3, gennemfører som nævnt varedirektivets artikel 17, stk. 2 og 3, dog med en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte alle produkter i markedsføringslovens forstand.

Til nr. 3 (§ 17, stk. 4)

Markedsføringslovens § 17, stk. 1, fastsætter, at en erhvervsdrivende, der markedsfører en garanti el.lign., skal informere forbrugeren om bl.a. garantiens indhold.

Markedsføringslovens § 17, stk. 2, fastsætter i tilknytning hertil, at vilkårene for garantien skal være affattet på dansk, hvis markedsføringen er sket på dansk.

Det følger af lovforslagets § 2, nr. 2, at markedsføringslovens § 17, stk. 2, bliver § 17, stk. 4.

Det foreslås i § 17, stk. 2 , der bliver stk. 4, at ændre ”garantien” til ”den handelsmæssige garanti”.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af den tilsvarende ændring af sprogbrugen fra ”garanti” til ”handelsmæssig garanti” i de foreslåede § 17, stk. 1-3 (lovforslagets § 2, nr. 2).

Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Det bemærkes, at varedirektivets artikel 17, stk. 4, bestemmer, at medlemsstaterne kan fastsætte regler om andre aspekter vedrørende handelsmæssige garantier, som ikke er reguleret ved artikel 17, herunder regler for, på hvilket eller hvilke sprog erklæringen om den handelsmæssige garanti skal gøres tilgængelig for forbrugeren.

Til nr. 4 (§ 37, stk. 3)

Markedsføringslovens § 37, stk. 3, fastsætter, at overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i markedsføringsloven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås at ændre § 37, stk. 3 , således at § 17, stk. 1, 2 og 4, tilføjes i opregningen af de bestemmelser, hvis overtrædelse straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det betyder, at hvis en erhvervsdrivende markedsfører en handelsmæssig garanti, men ikke udleverer en erklæring om garantien til forbrugeren på et varigt medium senest ved leveringen af produktet, eller hvis erklæringen ikke er udfærdiget på et klart og forståeligt sprog eller ikke indeholder de oplysninger, som kræves efter de foreslåede § 17, stk. 1 og 2, nr. 1-5 (lovforslagets § 2, nr. 2), eller hvis vilkårene for garantien ikke er affattet på dansk, når markedsføringen er sket på dansk (§ 17, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 3), kan fysiske og juridiske personer, der har begået overtrædelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. For så vidt angår strafansvar for juridiske personer henvises til markedsføringslovens § 37, stk. 6 (der ikke foreslås ændret).

Der er ikke tilsigtet ændringer i, at der ved strafudmålingen skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst, og at overtrædelser, der er enten grove, bevidste eller gentagne, bør straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt.

Den foreslåede mulighed for strafsanktionering af overtrædelser af markedsføringslovens § 17, stk. 1, 2 og 4, om kravene til markedsføringen af handelsmæssige garantier skal ses i lyset af varedirektivets artikel 19, der bl.a. fastsætter, at medlemsstaterne skal sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at direktivet overholdes.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 2 , at lovens § 1 ikke finder anvendelse på aftaler om køb af andet end digitalt indhold eller digitale tjenester indgået før lovens ikrafttræden. På sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 betyder, at de foreslåede nye regler i købeloven alene finder anvendelse på aftaler om køb af andet end digitalt indhold eller digitale tjenester, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Derimod finder de foreslåede nye regler i købeloven i et vist omfang også anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, som er indgået før lovens ikrafttræden, jf. nedenfor om de foreslåede stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 3 , at lovens § 1 finder anvendelse på levering af digitalt indhold og digitale tjenester, der finder sted efter lovens ikrafttræden, selv om aftalen er indgået før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede stk. 3 betyder, at de foreslåede nye regler i købeloven fra lovens ikrafttræden også finder anvendelse på eksisterende aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, i det omfang leveringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste foretages efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås dog i stk. 4 , at lovens § 1, nr. 19, finder anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Det betyder, at den foreslåede nye regel i købelovens § 77 b (lovforslagets § 1, nr. 19) om ændringer i løbende aftaler om digitalt indhold og digitale tjenester kun finder anvendelse på aftaler indgået efter lovens ikrafttræden.

For sådanne aftaler indgået før lovens ikrafttræden gælder i så henseende også efter lovens ikrafttræden ulovbestemte obligationsretlige regler om adgangen til at foretage ændringer i løbende aftaleforhold.

Lovforslagets § 3 gennemfører varedirektivets artikel 24 og direktivet om digitalt indholds artikel 24.

Kilde

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2 , at lovens § 1 om ændringer i købeloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.

Markedsføringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. markedsføringslovens § 41. Derfor skal nærværende ændringslovs § 2 heller ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Kilde

Bestemmelsen fastsætter, hvornår køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden.

Det foreslås, at køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden, herunder forkert installation i køberens digitale miljø, når installationen blev udført af sælgeren eller på sælgerens vegne (nr. 1 ) eller af køberen, og den forkerte installation skyldes mangler i den installationsvejledning, der blev leveret af sælgeren eller på sælgerens vegne (nr. 2 ).

Bestemmelsen gælder i alle forbrugerkøb og omfatter således installation af enhver form for salgsgenstand, hvad enten der er tale om f.eks. en løsøregenstand, digitalt indhold eller en digital tjeneste.

For så vidt angår digitalt indhold eller en digital tjeneste foreslås det i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 10 (lovforslagets § 1, nr. 4), at definere installation som sammenkoblingen med og inkorporeringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste i køberens digitale miljø, for at det digitale indhold eller den digitale tjeneste kan anvendes i overensstemmelse med kravene til salgsgenstanden, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 d. Begrebet digitalt miljø defineres på sin side som hardware, software og netværksforbindelser, der anvendes af køberen til at få adgang til eller gøre brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 4).

For så vidt angår andet end digitalt indhold eller en digital tjeneste foreslås der ikke en lovbestemt definition af begrebet installation.

Forslaget indebærer, at en mangel, som skyldes forkert installation, kan påberåbes af køberen, hvis sælgeren eller en tredjemand på sælgerens vegne har foretaget installationen, eller hvis den forkerte installation skyldes mangler i den installationsvejledning, køberen har modtaget. Dette gælder, uanset om installationen er foretaget af køberen selv eller af en tredjemand. En installationsvejledning kan f.eks. være mangelfuld, hvis den er ufuldstændig eller uklar og af den grund vanskelig at anvende for den gennemsnitlige forbruger.

Den foreslåede § 75 e er i overensstemmelse med gældende ret. Hvis installationsvejledningen er mangelfuld, foreligger der således også efter gældende ret en mangel ved salgsgenstanden, som køberen kan påberåbe sig, jf. købelovens § 75 a, stk. 1, om bl.a. oplysninger om montering. Hvis købsaftalen omfatter installation, og forkert installation er foretaget af sælgeren eller på sælgerens vegne, kan køberen ligeledes efter gældende ret gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, fordi sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter aftalen, jf. købelovens § 77 a, stk. 2 (der ikke foreslås ændret). Der henvises om dette spørgsmål i øvrigt til forarbejderne til gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet, der indeholder tilsvarende regler om forkert installation som varedirektivet (jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 106-107).

Den foreslåede § 75 e gennemfører varedirektivets artikel 8 og direktivet om digitalt indholds artikel 9.

Til nr. 11 (§ 76)

Købelovens § 76 indeholder regler om, hvornår der foreligger en mangel ved salgsgenstanden.

Det fremgår herunder af den gældende § 76, stk. 1, nr. 3, at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.

Det foreslås at indsætte fire nye bestemmelser i §§ 75 b-75 e om krav til salgsgenstanden, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. De foreslåede nye bestemmelser erstatter dels den gældende § 75 a, dels den gældende § 76 om, hvornår der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, bortset fra § 76, stk. 1, nr. 3, om sælgerens loyale oplysningspligt.

Det foreslås på den baggrund at affatte § 76 således, at der endvidere foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, jf. stk. 1 . Det foreslås, at dette dog ikke gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, jf. stk. 2 .

Forslaget indebærer, at der ud over i de tilfælde, som fremgår af de foreslåede §§ 75 b-75 e, vil foreligge en mangel, hvis sælgeren tilsidesætter sin loyale oplysningspligt.

Forslaget opretholder således den gældende retstilstand vedrørende sælgerens loyale oplysningspligt for så vidt angår andet end digitalt indhold eller digitale tjenester. Den gældende retstilstand vedrørende sælgerens loyale oplysningspligt opretholdes herunder for varer med digitale elementer.

Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede § 76, at det kan bebrejdes sælgeren, at denne har undladt at give køberen en oplysning. Har sælgeren f.eks. undladt at give oplysning om et forhold, fordi det antages, at forholdet er uden betydning for køberen, eller fordi sælgeren gik ud fra, at køberen var bekendt med forholdet, har sælgeren ikke tilsidesat sin loyale oplysningspligt.

Ifølge bestemmelsen skal oplysningen have haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden. Det er derimod ikke en betingelse, at køberen ikke ville have indgået aftalen, hvis køberen havde kendt til oplysningen. Køberens manglende viden skal blot have haft indflydelse på aftalens vilkår.

Som udgangspunkt omfatter den loyale oplysningspligt kun oplysninger om selve salgsgenstanden. Det betyder, at sælgeren i almindelighed f.eks. ikke har pligt til at oplyse, at genstanden kommer på udsalg, at den kan købes billigere et andet sted, eller at der kommer en ny og bedre udgave. Sælgeren kan dog efter omstændighederne være forpligtet til at oplyse forbrugeren om fremtidige begivenheder.

Hvis salgsgenstanden efter anvendelse, installation eller lignende kræver indkøb af væsentlige ekstra dele eller afholdelse af væsentlige omkostninger mv., skal sælgeren oplyse det.

Sælgerens oplysningspligt omfatter kun forhold, som sælgeren kendte eller burde kende til. Viden eller burdeviden hos sælgerens ansatte eller erhvervsdrivende, der formidler købet for sælgeren, ligestilles med sælgerens egen viden eller burdeviden. Der kan f.eks. være tale om, at sælgeren som følge af sin (formodede) sagkundskab skal oplyse køberen om visse forhold. Køberens særlige viden om salgsgenstanden kan omvendt mindske kravene til sælgers oplysningspligt.

Den loyale oplysningspligt indebærer ikke en pligt for sælgeren til at undersøge genstanden for eventuelle mangler. Har sælgeren haft grund til mistanke om en fejl ved genstanden, skal sælgeren dog foretage en nærmere undersøgelse eller oplyse køberen om de omstændigheder, der begrunder mistanken.

Forslaget om at videreføre reglen om sælgers loyale oplysningspligt vil ikke gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester. Det skyldes, at direktivet om digitalt indhold ikke giver mulighed herfor.

Undtagelsen vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester omfatter ikke tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, sælges sammen med den pågældende løsøregenstand. Sælgers loyale oplysningspligt efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 (fremover § 76), vil således fortsat gælde ved køb af varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand.

Den foreslåede § 76 vil dog ikke gælde for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, da sådanne fysiske medier følger reglerne om digitalt indhold – og ikke reglerne om varer med digitale elementer – jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Den foreslåede § 76 gennemfører ikke en direktivbestemmelse. Adgangen til i national ret at opretholde eller indføre regler om sælgerens loyale oplysningspligt fremgår af varedirektivets præambelbetragtning 20.

Til nr. 12 (§ 77, stk. 1)

Købelovens § 77, stk. 1, fastsætter, at bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er solgt, som den er og forefindes, ikke kan gøres gældende over for køberen.

Det foreslås at ophæve § 77, stk. 1, idet bestemmelsen foreslås erstattet af de foreslåede § 75 c, stk. 3, og § 75 d, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Til nr. 13 (§ 77, stk. 2, der bliver stk. 1)

Købelovens § 77, stk. 2, fastsætter, at ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at være til stede, kan køberen kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til omstændighederne havde grund til at regne med.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 12, at § 77, stk. 2, bliver § 77, stk. 1.

Det foreslås at indsætte som en ny betingelse, at køberen endvidere skal have let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at de almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. forslaget til købelovens §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 10), ikke finder anvendelse.

Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til § 76, stk. 1, nr. 1-3, til henvisninger dels til det foreslåede nye § 77, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 15), dels til § 76 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11).

Det foreslås endelig, at angivelsen af, at køberen selv skal have mulighed for at være til stede, udgår af § 77, stk. 2, som bliver stk. 1, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 3 a, nr. 12.

Forslaget indebærer, at købelovens § 77, stk. 2, som bliver § 77, stk. 1, videreføres med den indholdsmæssige ændring, at det bliver en betingelse, at køberen skal have let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse.

Med kravet om, at køberen skal have adgang til ”omfattende” oplysninger sigtes til kvaliteten af oplysningerne snarere end kvantiteten. Det afgørende er således, at oplysningerne er fyldestgørende, ikke at de har et stort omfang.

Hvis brugte genstande er solgt på en offentlig auktion, men køberen ikke har haft let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse, vil købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden finde anvendelse, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 10).

Den gældende henvisning til § 76, stk. 1, nr. 3, erstattes af en henvisning til § 76, idet den foreslåede § 76 er en uændret videreførelse af det gældende § 76, stk. 1, nr. 3.

Den gældende henvisning til § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, erstattes af en henvisning til det foreslåede § 77, stk. 2, idet det foreslåede § 77, stk. 2, viderefører indholdet af de gældende § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, i relation til køb omfattet af det gældende § 77, stk. 2, som bliver § 77, stk. 1.

Den gældende betingelse om, at køberen selv skal have mulighed for at være til stede, indgår i den foreslåede nye definition af begrebet offentlig auktion, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 12 (lovforslagets § 1, nr. 4). Det vil således stadig være en betingelse for at lempe kravene til salgsgenstanden ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, at køberen har haft mulighed for selv at være til stede ved auktionen.

Ændringen af henvisningerne og ændringen med hensyn til, at køberen selv skal have mulighed for at være til stede ved auktionen, medfører således ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Købelovens § 77, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 12-15, fraviger de foreslåede §§ 75 b-75 e om kravene til salgsgenstanden. Dette er i overensstemmelse med varedirektivet, jf. direktivets artikel 3, stk. 5, litra a.

Til nr. 14 (§ 77, stk. 1, 2. pkt.)

Købelovens § 77, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13), der som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, bliver § 77, stk. 1, fastsætter, at ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse, kan køberen kun under nærmere angivne omstændigheder påberåbe sig, at der foreligger en mangel.

Det foreslås i et nyt § 77, stk. 1, 2. pkt ., at 1. pkt. ikke gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Forslaget indebærer, at den fravigelse ved køb af brugte genstande på offentlig auktion af de ellers gældende krav til salgsgenstanden, der videreføres ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, ikke vil gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Det betyder, at de almindelige krav til salgsgenstanden, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 e, vil gælde for aftaler om levering af digitalt indhold, også hvis brugt digitalt indhold (f.eks. brugte DVD-film) købes på en offentlig auktion. Det samme vil gælde, såfremt det måtte forekomme, at en brugt digital tjeneste købes på en offentlig auktion.

Den foreslåede undtagelse vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester omfatter ikke tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, sælges sammen med den pågældende løsøregenstand. Fravigelsen af de ellers gældende krav til salgsgenstanden efter købelovens § 77, stk. 2 (fremover § 77, stk. 1), vil således fortsat gælde ved køb af brugte varer med digitale elementer på offentlig auktion, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand.

Købelovens § 77, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12-15, vil dog ikke gælde for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, da sådanne fysiske medier følger reglerne om digitalt indhold – og ikke reglerne om varer med digitale elementer – jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Til nr. 15 (§ 77, stk. 2 og 3)

Købelovens § 77, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 14), der som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, bliver § 77, stk. 1, fastsætter, at ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse, kan køberen kun under nærmere angivne omstændigheder påberåbe sig, at der foreligger en mangel. Dette gælder dog ikke for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

I det gældende § 77, stk. 2, henvises bl.a. til købelovens § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, om mangler ved salgsgenstanden, men disse numre foreslås ikke videreført i den foreslåede § 76 (lovforslagets § 1, nr. 11).

I konsekvens heraf og med henblik på at videreføre det gældende § 77, stk. 2 – fremover § 77, stk. 1 – foreslås det at indsætte to nye stykker i § 77, som viderefører indholdet af de gældende § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, i relation til køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at ved køb omfattet af stk. 1 kan køberen endvidere påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis genstanden ikke svarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden.

Bestemmelsen viderefører indholdet af det hidtil gældende § 76, stk. 1, nr. 1, ved køb omfattet af det foreslåede stk. 1.

Bestemmelsen omfatter ikke oplysninger, der er meddelt efter aftalens indgåelse, f.eks. i en ordrebekræftelse.

De urigtige og vildledende oplysninger kan angå salgsgenstandens fysiske og faktiske egenskaber, f.eks. genstandens brugbarhed og beskaffenhed, herunder kvalitet, holdbarhed og farlighed. Også oplysninger om genstandens værdi, prisforhold, anbefaling eller godkendelse fra en offentlig myndighed er omfattet. Det er ikke en betingelse for, at et forhold falder ind under bestemmelsen, at sælgeren er klar over, at de pågældende oplysninger er urigtige.

Efter omstændighederne kan oplysninger, der gives, anses for vildledende på grund af deres sammenhæng med oplysninger, der eventuelt forties. Rene fortielser falder uden for § 77, stk. 2, nr. 1, men er omfattet af den foreslåede § 76 om sælgers loyale oplysningspligt.

Præcise oplysninger om bestemte egenskaber ved en salgsgenstand tillægges væsentlig betydning. Det kan f.eks. være urigtige oplysninger om, at en bil har kørt et bestemt antal kilometer, eller at den kun har haft én ejer, urigtige oplysninger om en computers kapacitet, forkerte vaskeanvisninger mv. Mere generelle beskrivelser af salgsgenstanden, f.eks. at en bil er nysynet, tillægges også betydning.

Køberen kan kun påberåbe sig urigtige eller vildledende oplysninger som en del af mangelsvurderingen, hvis køberen rent faktisk har lagt vægt på oplysningerne, da købsaftalen blev indgået. En oplysning antages som udgangspunkt at have haft betydning for køberen, hvis den i almindelighed er egnet til at påvirke efterspørgslen af genstande af den pågældende art, og der ikke foreligger omstændigheder, som indikerer, at køberen ikke har været bekendt med eller ikke har lagt vægt på oplysningen. Hvis sælgeren har gjort køberen opmærksom på, at der er usikkerhed knyttet til de oplysninger, som sælgeren giver, vil oplysningerne efter omstændighederne ikke kunne antages at have haft betydning for køberen. Hvis køberen ved og accepterer, at en oplysning er urigtig, gælder bestemmelsen ikke.

Det er køberen, der har bevisbyrden for, at der foreligger en urigtig eller vildledende oplysning fra sælgeren. Det er derimod sælgeren, der har bevisbyrden for, at de vildledende eller urigtige oplysninger ikke kan antages at have haft betydning for køberens vurdering af salgsgenstanden.

Hvis sælgeren har rettet den urigtige eller vildledende oplysning senest ved aftalens indgåelse, kan køberen ikke påberåbe sig oplysningen, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2 , at ved køb omfattet af stk. 1, kan køberen endvidere påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på salgsgenstandens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab.

Bestemmelsen viderefører indholdet af det hidtil gældende § 76, stk. 1, nr. 2, ved køb omfattet af det foreslåede stk. 1.

Tidligere salgsled kan f.eks. være en producent, jf. om dette begreb forslaget til købelovens § 3 a, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4), eller en grossist. Bestemmelsen omfatter også andre erhvervsdrivende, der har bistået sælgeren eller tidligere salgsled med markedsføringen af salgsgenstanden. Det samme gælder oplysninger, som stammer fra brancheforeninger, der hjælper medlemmer med markedsføring.

Køberen kan derimod ikke påberåbe sig oplysninger, som f.eks. er fremsat af sælgerens konkurrenter eller private, ligesom køberen ikke kan påberåbe sig oplysninger fra myndigheder, forbrugergrupper eller -organisationer, der fremsættes som led i offentliggørelse af en undersøgelse, test mv. Har sælger selv påberåbt sig sådanne undersøgelser mv., anses oplysningen dog som fremsat af denne.

Det er ikke en betingelse for, at et forhold falder ind under det foreslåede stk. 2, nr. 2, at sælgeren – eller andre erhvervsdrivende, der har givet oplysninger – er klar over, at oplysningerne er urigtige. Køberen kan således over for sælger påberåbe sig oplysninger, selv om sælger har været i god tro om oplysningernes rigtighed.

Bestemmelsen omfatter (i modsætning til det foreslåede stk. 2, nr. 1) ikke kun oplysninger, som er rettet til den konkrete køber, men også oplysninger, der er rettet mod en ubestemt kreds af personer. Bestemmelsen omfatter alle meddelelser, uanset hvilken form de gives i. Der kan f.eks. være tale om oplysninger i annoncer, reklamer, brochurer og brugsanvisninger, på skilte mv. Også oplysninger, der kommer til køberens kendskab, uden at det sker som led i markedsføring, f.eks. oplysninger, som sælgeren fremsætter i et interview, kan påberåbes.

Hvis sælgeren senest ved aftaleindgåelsen har rettet en oplysning, som er givet af et tidligere salgsled eller andre, kan køberen ikke påberåbe sig oplysningen, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 3 , at køberen ikke kan påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.

Bestemmelsen knytter sig til det foreslåede stk. 2 og viderefører indholdet af det gældende § 76, stk. 2, ved køb omfattet af det foreslåede stk. 1.

Bestemmelsen angiver ikke, hvordan en oplysning skal rettes. Oplysningen skal dog rettes på en tydelig og effektiv måde under hensyn til, på hvilken måde oplysningen oprindeligt er givet, oplysningens betydning og øvrige (relevante) omstændigheder.

Rettes oplysningen på samme måde, som den er givet, anses det for tilstrækkeligt. Det samme gælder en rettelse, som sker på en sådan måde, at den når ud til samme modtagerkreds som den oprindelige meddelelse. Almindeligvis må rettelsen meddeles individuelt til den konkrete køber og fremhæves i samme grad, som den oprindelige oplysning blev.

Oplysninger, der er givet i en annonce i en avis, kan rettes ved, at der indrykkes en annonce med en rettelse. Det er dermed ikke en betingelse, at berigtigelsen kommer til den konkrete købers kundskab. Hvis den urigtige oplysning er givet i en række annoncer, f.eks. som led i en kampagne, er det ikke tilstrækkeligt, at oplysningen berigtiges i en annonce, der kun indrykkes én gang. En urigtig oplysning i en annonce kan altid rettes ved individuel meddelelse til køberen. Det kræves ikke, at det er den person, der har givet oplysningen, der retter den. Sælgeren kan f.eks. rette et tidligere salgsleds oplysninger. Såfremt oplysningerne er blevet rettet på en tilstrækkelig tydelig og effektiv måde, vil køberen ikke kunne påberåbe sig sådanne oplysninger som led i mangelsvurderingen, uanset om køberen rent faktisk måtte have fået kundskab om rettelsen eller ej.

Køberen skal kunne tage rettelserne i betragtning, inden køberen træffer beslutning om at indgå købsaftalen.

Et udbud på auktion betragtes som udgangspunkt som en opfordring til at gøre tilbud. De oplysninger, der kan komme i betragtning, er således navnlig oplysninger, som er indeholdt i auktionsmaterialet, f.eks. et katalog, en annonce på et auktionssite eller lignende. Når køberen afgiver et bud på auktionen, har dette karakter af et tilbud i aftaleretlig forstand. Indholdet af tilbuddet må fortolkes, således at det hviler på de oplysninger, der er givet i forbindelse med opfordringen til at gøre tilbud.

Til nr. 16 (§ 77 a, stk. 1, 1. pkt.)

Købelovens § 77 a, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang.

Salgsgenstanden er det, der er genstand for købsaftalen. Det kan være en fysisk løsøregenstand, men også digitalt indhold, fordringer eller rettigheder. Som noget nyt i forhold til gældende ret kan det også være en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslås at ændre ”risikoens overgang” til ”leveringen”.

Forslaget indebærer, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, fremover skal træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen.

Hvornår levering er sket, fremgår af købelovens § 73 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6).

I tilfælde, hvor digitalt indhold, en digital tjeneste eller digitale elementer i en vare med digitale elementer skal leveres løbende over en periode, skal det digitale indhold, den digitale tjeneste eller de digitale elementer være fri for mangler i hele leveringsperioden, jf. forslaget til købelovens § 75 d, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Ændringen fra risikoens overgang til leveringen som tidspunkt for mangelsvurderingen vil i de fleste tilfælde ikke have nogen praktisk betydning. Risikoens overgang er således sammenfaldende med leveringstidspunktet, jf. købelovens § 17, stk. 1 (der ikke foreslås ændret), medmindre parterne har aftalt andet.

Med den foreslåede ændring af § 77, stk. 1, 1. pkt., gennemfører denne bestemmelse dele af varedirektivets artikel 10, stk. 1 og 2, og dele af direktivet om digitalt indholds artikel 11, stk. 2 og 3.

Til nr. 17 (§ 77 a, stk. 3)

Købelovens § 77 a, stk. 3, fastsætter, at hvis salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§ 75 a og 76 viser sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende overensstemmelse at have været til stede på det i § 77 a, stk. 1, nævnte tidspunkt, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den manglende overensstemmelses art.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 16, at det i § 77 a, stk. 1, nævnte tidspunkt ændres fra risikoens overgang til leveringen.

Det foreslås at nyaffatte § 77 a, stk. 3 . Det foreslås, at hvis en mangel viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, formodes manglen at have været til stede ved leveringen, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller manglens art, jf. dog stk. 4-6. Dette gælder dog ikke ved køb som nævnt i § 77, dvs. køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Det foreslåede § 77 a, stk. 3, viderefører den gældende bestemmelse med nogle sproglige ændringer og præciseringer og med den indholdsmæssige ændring, at formodningen fremover skal gælde i 1 år efter leveringen mod seks måneder efter risikoens overgang i dag. Det foreslås dog at videreføre den gældende periode på seks måneder for så vidt angår køb af levende dyr.

Forslaget betyder, at mangler ved salgsgenstanden, der viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, skal formodes at have været til stede ved leveringen, medmindre der gør sig særlige forhold gældende.

Bestemmelsen angår tilfælde, hvor køberen efter almindelige bevisbyrderegler har godtgjort, at der på et tidspunkt, som ligger inden for 1 år efter leveringen (6 måneder ved køb af levende dyr), foreligger en mangel, dvs. at salgsgenstanden på det tidspunkt ikke opfylder kravene efter de foreslåede §§ 75 b-76 (lovforslagets § 1, nr. 10 og 11). Når køberen har løftet denne bevisbyrde, er det som udgangspunkt sælgeren, der har bevisbyrden for, at den påviste mangel ikke forelå på leveringstidspunktet. Løfter sælgeren denne bevisbyrde og godtgør, at salgsgenstanden på leveringstidspunktet ikke led af den pågældende mangel, kan køberen ikke rejse krav mod sælgeren i anledning af manglen. Det følger således af købelovens § 77 a, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16), at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen.

Bestemmelsen er udformet som en formodningsregel. Afkræfter sælgeren formodningen, vil køberen således skulle føre bevis for, at den påviste mangel ved salgsgenstanden forelå på leveringstidspunktet.

Bestemmelsen er endvidere formuleret således, at formodningen alene skal opstilles, hvis dette ikke er uforeneligt med salgsgenstandens eller manglens art. Er der ikke grundlag for formodningen, vil køberen efter almindelige bevisbyrderegler skulle godtgøre, at manglen forelå ved leveringen.

Det vil være uforeneligt med salgsgenstandens og manglens art at opstille en formodning for, at f.eks. friske fødevarer, der efter en måned er gået i fordærv, var mangelfulde ved leveringen.

Den foreslåede bestemmelse regulerer alene spørgsmålet om bevisbyrden for, at en mangel forelå på leveringstidspunktet. Uanset om formodningsreglen finder anvendelse, er det således som nævnt fortsat køberen, som har bevisbyrden for, at der i det hele taget foreligger en mangel.

Det foreslås, at formodningsreglen ikke skal opstilles ved køb, der er omfattet af købelovens § 77 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12-15). Formodningsreglen vil således ikke gælde ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at de almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. forslaget til købelovens §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 1), ikke finder anvendelse.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at den ligeledes ikke finder anvendelse på den form for auktionskøb, der er omfattet af købelovens § 77 (jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 133).

Det foreslåede § 77 a, stk. 3, skal ses i sammenhæng med de foreslåede nye regler i købelovens § 77 a, stk. 4-6 (lovforslagets § 1, nr. 18), hvor der foreslås supplerende regler vedrørende aftaler om løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste (stk. 4) og vedrørende køberens digitale miljøs kompatibilitet med det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske krav (stk. 5 og 6).

I det omfang andet ikke følger af de foreslåede § 77 a, stk. 4-6, videreføres den gældende formodningsregel med den nævnte ændring fra 6 måneder til 1 år, og formodningsreglen vil også gælde for en enkelt levering eller en række enkeltstående leveringer af digitalt indhold eller digitale tjenester. Formodningsreglen vil gælde i 1 år fra leveringstidspunktet.

Det foreslåede § 77 a, stk. 3, gennemfører varedirektivets artikel 11, stk. 1, og direktivet om digitalt indholds artikel 12, stk. 2.

Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 4-6)

Købelovens § 77 a, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17, fastsætter, at hvis en mangel viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, formodes manglen at have været til stede ved leveringen, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller manglens art, jf. dog stk. 4-6. Dette gælder dog ikke ved køb som nævnt i § 77 om køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Når en mangel viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, er det således sælgeren, der har bevisbyrden for, at manglen ikke forelå ved leveringen.

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i § 77 a, som supplerer og i et vist omfang modificerer denne regel i visse henseender.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt ., at når der er aftalt løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste over en periode, og en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste viser sig inden for denne periode, har sælgeren bevisbyrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var fri for mangler i leveringsperioden.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt ., at når der er aftalt løbende levering over en periode af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en vare med digitale elementer, og en mangel ved de digitale elementer viser sig inden for denne periode eller inden for 2 år efter leveringen, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste, har sælgeren bevisbyrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var fri for mangler i leveringsperioden.

Forslaget indebærer, at der ved løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste over en periode fremover vil være en formodning for, at en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, som viser sig i denne periode, har været til stede i hele perioden. Når køberen har påvist, at der i leveringsperioden har vist sig en mangel, påhviler det således sælgeren at bevise, at manglen ikke har været til stede i hele leveringsperioden.

Forslaget indebærer endvidere, at for varer med digitale elementer, hvor aftalen foreskriver løbende levering, gælder denne formodning altid i en periode på mindst 2 år for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste. Når en mangel viser sig inden for 2 år fra begyndelsen af leveringsperioden, gælder formodningen for, at manglen var til stede i hele leveringsperioden, således også, når leveringsperioden er kortere end 2 år. Er leveringsperioden længere end 2 år, gælder formodningsreglen for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste i leveringsperioden.

Det foreslås i stk. 5 , at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse, hvis sælgeren godtgør, at køberens digitale miljø ikke er kompatibelt med det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske krav, og sælgeren på en klar og forståelig måde oplyste køberen om disse krav inden aftalens indgåelse.

Forslaget indebærer, at sælgeren kan frigøre sig fra formodningsreglerne i stk. 3 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17) og stk. 4 ved at godtgøre, at køberens digitale miljø ikke er kompatibelt med det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske krav. Det er i den forbindelse en forudsætning, at køberen inden aftalens indgåelse blev oplyst om de tekniske krav på en klar og forståelig måde.

Begrebet digitalt miljø defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 4), som hardware, software og netværksforbindelser, der anvendes af køberen til at få adgang til eller gøre brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Ved kompatibilitet forstås evne til at fungere med hardware eller software, med hvilket digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type normalt anvendes, uden at det er nødvendigt at konvertere det digitale indhold eller den digitale tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 7 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det foreslås i stk. 6 , at køberen skal samarbejde med sælgeren, i det omfang det med rimelighed er muligt og nødvendigt for at afgøre, om årsagen til manglen ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste findes i køberens digitale miljø. Forpligtelsen til at samarbejde er begrænset til de teknisk tilgængelige midler, som er mindst forstyrrende for køberen. Hvis køberen ikke samarbejder, og sælgeren har oplyst køberen om de tekniske krav på en klar og forståelig måde inden aftalens indgåelse, har køberen bevisbyrden for, at manglen forelå i leveringsperioden.

Forslaget indebærer, at under forudsætning af, at køberen før aftalens indgåelse på en klar og forståelig måde har fået oplysning om de tekniske krav, som det digitale indhold eller den digitale tjeneste stiller til køberens digitale miljø (dvs. hardware, software og netværksforbindelse), kommer det køberen bevismæssigt til skade, hvis køberen undlader at samarbejde med sælgeren med henblik på at afgøre, om årsagen til manglen ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste findes i køberens digitale miljø.

Køberen er kun forpligtet til at samarbejde med sælgeren herom, i det omfang det med rimelighed er muligt og nødvendigt, og forpligtelsen til at samarbejde er endvidere begrænset til de teknisk tilgængelige midler, som er mindst forstyrrende for køberen.

Det vil ofte være tilstrækkeligt f.eks. at udlevere automatisk genererede hændelsesrapporter eller detaljer om køberens internetforbindelse til den erhvervsdrivende. Kun under ekstraordinære og behørigt begrundede omstændigheder, hvor der på trods af brug af alle andre midler ikke er anden mulighed, kan køberen være nødt til at give virtuel adgang til sit digitale miljø.

Hvis køberen undlader at samarbejde inden for disse rammer, vil det i givet fald det være køberen, der har bevisbyrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld i den relevante periode.

De foreslåede § 77 a, stk. 4-6, gennemfører varedirektivets artikel 11, stk. 3, og direktivet om digitalt indholds artikel 12, stk. 3-5.

Til nr. 19 (§ 77 b)

Købelovens § 77 b fastsætter, at køberen ikke kan påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse, medmindre der er holdepunkt herfor i aftalen, eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Det foreslås at ophæve § 77 b, idet bestemmelsen foreslås erstattet af de foreslåede § 75 c, stk. 3, og § 75 d, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Det foreslås i stedet at indsætte en ny bestemmelse om ændringer i løbende aftaler om digitalt indhold og digitale tjenester.

Den foreslåede nye bestemmelse finder anvendelse, når det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres løbende over en periode.

Bestemmelsen angår tilfælde, hvor sælgeren med hjemmel i aftalen ensidigt ændrer det digitale indhold eller den digitale tjeneste i aftalens løbetid på en sådan måde, at det eller den ikke længere opfylder kravene til salgsgenstanden som fastsat i de foreslåede §§ 75 b-75 d (lovforslagets § 1, nr. 10).

Bestemmelsen gælder ikke i tilfælde, hvor parterne indgår en ny aftale om levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, f.eks. som følge af udsendelse af en ny version af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Bestemmelsen gælder heller ikke i tilfælde, hvor aftalen tillige omfatter elementer af en internetadgangstjeneste (f.eks. en aftale om en bredbåndsforbindelse) eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste (f.eks. en aftale om en telefonforbindelse), jf. nedenfor om det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 1 , at når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres løbende over en periode, kan sælgeren ændre det digitale indhold eller den digitale tjeneste ud over, hvad der er nødvendigt for til stadighed at holde det digitale indhold eller den digitale tjeneste fri for mangler, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 d, hvis fire betingelser er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at sælgeren under visse betingelser i aftalens løbetid ændrer det digitale indhold eller den digitale tjeneste ud over, hvad der er nødvendigt for at holde det digitale indhold eller den digitale tjeneste fri for mangler, jf. herom forslaget til § 75 d, stk. 1.

Med hensyn til forståelsen af udtrykket løbende levering over en periode henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 75 d, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 , at aftalen skal tillade og give en gyldig grund til en sådan ændring.

Sådanne gyldige grunde kunne omfatte tilfælde, hvor ændringen er nødvendig for at tilpasse det digitale indhold eller den digitale tjeneste til et nyt teknisk miljø eller til et stigende antal brugere eller er nødvendig af andre vigtige driftsmæssige grunde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at ændringen skal foretages uden yderligere omkostninger for køberen.

Det betyder, både at køberen ikke skal betale en højere pris som følge af ændringen, og at køberen ikke i øvrigt må have udgifter som følge af ændringen, eksempelvis til nyt udstyr eller nye applikationer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3 , at køberen skal orienteres om ændringen på en klar og forståelig måde.

Det foreslås endelig i stk. 1, nr. 4 , at køberen i de tilfælde, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, skal orienteres i rimelig tid forinden på en klar og forståelig måde på et varigt medium om elementerne i og tidspunktet for ændringen og om retten til at ophæve købet i overensstemmelse med stk. 2 eller om muligheden for at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden en sådan ændring i overensstemmelse med det foreslåede stk. 3.

Som varigt medium anses ethvert middel, som sætter modtageren i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 11 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Et varigt medium skal sætte køberen i stand til at lagre oplysningerne så længe, som det er nødvendigt at beskytte køberens interesser som følge af vedkommendes forhold til sælgeren. Sådanne medier vil navnlig omfatte papir, DVD’er, CD’er, USB-nøgler, hukommelseskort eller harddiske samt e-mail.

De foreslåede stk. 2 og 3, som der henvises til i det foreslåede stk. 1, nr. 4, angår tilfælde, hvor ændringen har negativ indvirkning på køberens adgang til eller anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre en sådan negativ indvirkning er uvæsentlig.

I sådanne tilfælde gælder den yderligere betingelse i stk. 1, nr. 4, om orientering i rimelig tid inden ændringen på et varigt medium, og ud over at få tilbudt at fortsætte med at bruge det digitale indhold eller den digitale tjeneste med ændringen skal køberen have tilbudt enten at ophæve købet (stk. 2) eller at fortsætte med at bruge det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændringen (stk. 3).

Det foreslås i stk. 2 , at køberen er berettiget til at ophæve købet, hvis ændringen har negativ indvirkning på køberens adgang til eller anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre en sådan negativ indvirkning er uvæsentlig, jf. dog det foreslåede stk. 3. I så fald har køberen ret til at ophæve købet gratis inden for 30 dage efter at have modtaget den orientering, der er nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 4, eller fra det tidspunkt, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste er blevet ændret af sælgeren, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Vurderingen af, i hvilket omfang ændringer har negativ indvirkning på en købers anvendelse af eller adgang til digitalt indhold eller en digital tjeneste, skal fastslås objektivt under hensyn til arten af og formålet med det pågældende digitale indhold eller den pågældende digitale tjeneste og til den kvalitet, funktionalitet, kompatibilitet samt de øvrige hovedegenskaber, der er almindelige for digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type.

Det foreslåede stk. 2 berører ikke forbrugerens adgang til at opsige en aftale om løbende levering i overensstemmelse med aftalens betingelser, jf. dog de præceptive regler om maksimale bindingsperioder og opsigelsesvarsler i forbrugeraftalelovens § 28.

Det foreslås i stk. 3 , at det foreslåede stk. 2 om køberens adgang til at ophæve købet ikke finder anvendelse, hvis sælgeren har gjort det muligt for køberen uden yderligere omkostninger at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændring, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste forbliver fri for mangler.

Forslaget indebærer, at når sælgeren tilbyder køberen uden yderligere omkostninger at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændringen, kan køberen ikke i medfør af det foreslåede stk. 2 ophæve købet som følge af ændringen.

Hvis det digitale indhold eller den digitale tjeneste, som sælgeren har tilbudt køberen at bevare adgangen til, imidlertid ikke længere er i overensstemmelse med de subjektive og objektive krav til salgsgenstanden, kan køberen gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i medfør af købelovens regler herom.

Hvis sælgeren gennemfører en ændring, uden at betingelserne i det foreslåede stk. 1 er opfyldt, og ændringen medfører mangler ved salgsgenstanden, kan køberen ligeledes gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i medfør af købelovens regler.

Hvis en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste opstår efter en ændring, men uden at være forårsaget af ændringen, vil køberen tilsvarende fortsat have ret til at påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser i medfør af købelovens regler i relation til det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Det foreslås i stk. 4 , at de foreslåede stk. 1-3 ikke finder anvendelse, når aftalen vedrørende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste også omfatter elementer af en internetadgangstjeneste eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste.

Det foreslåede stk. 4 skal ses i sammenhæng med, at købelovens forbrugerkøbsregler efter lovforslaget fortsat ikke vil omfatte elektroniske kommunikationstjenester bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 4, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 5). Forbrugerkøbsreglerne vil således f.eks. ikke omfatte aftaler om en telefon- eller bredbåndsforbindelse (fastnet eller mobil).

Er der tale om en blandet aftale, som omfatter en digital tjeneste, der er omfattet af de foreslåede regler, og en tjeneste, der ikke er omfattet heraf, finder forbrugerkøbsreglerne som udgangspunkt anvendelse på de elementer i aftalen, der er omfattet af forbrugerkøbsreglerne, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at den foreslåede § 77 b dog ikke gælder, når en køber som en samlet pakke har indgået aftale om dels en internetadgangstjeneste eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste (eller begge dele), dels levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste som defineret i forslaget til købelovens § 3 a, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 4).

De foreslåede regler i stk. 1-3 om ændringer i aftaler om løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste finder således ikke anvendelse, når en sådan aftale indgår i en samlet pakke, der også omfatter en internetadgangstjeneste eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste.

En internetadgangstjeneste er en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste, som leverer adgang til internettet og dermed forbindelse til praktisk taget alle endepunkter på internettet, uanset den anvendte netteknologi og det anvendte terminaludstyr, jf. artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2120/EU om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation.

Som eksempel kan nævnes en aftale om en bredbåndsforbindelse (fastnet eller mobil).

En nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste er en interpersonel kommunikationstjeneste, der etablerer forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner, eller som muliggør kommunikation med et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner, jf. artikel 2, nr. 6, i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.

Som eksempel kan nævnes en aftale om en telefonforbindelse (fastnet eller mobil).

Den foreslåede nye § 77 b gennemfører direktivet om digitalt indholds artikel 19 og artikel 3, stk. 6, 2. afsnit.

Til nr. 20 (§§ 78-78 e)

Købelovens § 78 fastsætter regler om køberens mangelsbeføjelser, dvs. køberens misligholdelsesbeføjelser, når salgsgenstanden lider af en mangel.

Det foreslås at ophæve § 78 og i stedet indsætte seks nye bestemmelser om køberens mangelsbeføjelser.

Den foreslåede § 78 opregner mere overordnet, hvilke misligholdelsesbeføjelser køberen har, når salgsgenstanden lider af en mangel, herunder som følge af krænkelse af tredjemands ret.

Den foreslåede § 78 a angår beføjelserne afhjælpning og omlevering.

Den foreslåede § 78 b angår betingelserne for forholdsmæssigt afslag og ophævelse, mens den foreslåede § 78 c regulerer dels beregningen af et forholdsmæssigt afslag, dels gennemførelsen af en ophævelse af købet.

Den foreslåede § 78 d indeholder supplerende regler om ophævelse af køb af digitalt indhold og digitale tjenester, og den foreslåede § 78 e angår forholdet mellem ophævelse af købet og salgsgenstandens hændelige undergang mv.

De foreslåede § 78 b, stk. 4, § 78 c, stk. 2-5, og §§ 78 d og 78 e finder tilsvarende anvendelse, når købet ophæves på grund af forsinkelse, jf. forslaget til købelovens § 74, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 9).

De foreslåede §§ 78-78 e regulerer ikke køberens ret til erstatning for mangler, da dette spørgsmål reguleres af købelovens § 80 (der ikke foreslås ændret).

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at hvis salgsgenstanden lider af en mangel, har køberen ret til afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet efter reglerne i de foreslåede §§ 78 a-78 e.

Det foreslås i stk. 2 , at stk. 1 også gælder, når manglen skyldes en begrænsning som følge af krænkelse af tredjemands ret.

Den foreslåede bestemmelse opregner køberens misligholdelsesbeføjelser, nemlig afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag i prisen og ophævelse af købet.

Selve misligholdelsesbeføjelserne er de samme som efter gældende ret med den ændring, at beføjelsen om passende afslag i købesummen ændres til en beføjelse om forholdsmæssigt afslag i prisen.

Den foreslåede bestemmelse henviser til de foreslåede §§ 78 a-78 e, som indeholder de nærmere regler om køberens udøvelse af de forskellige beføjelser.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter herudover den grundlæggende betingelse for udøvelsen af beføjelserne, nemlig at salgsgenstanden lider af en mangel.

Salgsgenstanden lider af en mangel, når den ikke opfylder de krav, som fremgår af de foreslåede §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 10), eller når sælgeren har tilsidesat sin loyale oplysningspligt som fastsat i den foreslåede § 76 (lovforslagets § 1, nr. 11).

Dette gælder også, når manglen skyldes en begrænsning som følge af krænkelse af tredjemands ret, jf. udtrykkeligt det foreslåede stk. 2.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke ændrer ved, at også andre retsmangler kan påberåbes af køberen som en misligholdelse.

Med hensyn til tidspunktet for mangelsvurderingen henvises til købelovens § 77 a (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16-18).

Den foreslåede § 78 gennemfører varedirektivets artikel 9 og artikel 13, stk. 1, og direktivet om digitalt indholds artikel 10 og artikel 14, stk. 1.

Kilde

Bestemmelsen angår de subjektive krav til salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen, dvs. de krav, som følger af den konkrete aftale mellem køberen og sælgeren.

Det foreslås, at salgsgenstanden skal opfylde de krav, som fremgår af aftalen.

Det foreslås i nr. 1 , at salgsgenstanden skal svare til den beskrivelse, art, type, mængde og kvalitet samt have den funktionalitet, kompatibilitet og interoperabilitet og de øvrige egenskaber, som fremgår af aftalen.

Det betyder grundlæggende, at salgsgenstanden skal være som fastsat i aftalen.

Som eksempler vedrørende aftaler om digitalt indhold eller en digital tjeneste kan nævnes, at mængden kan angå antallet af tilgængelige musikfiler, og at kvaliteten kan angå billedopløsningen, sproget og versionen.

Funktionalitet defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 5 (lovforslagets § 1, nr. 4), som evne til at udføre sin funktion i betragtning af formålet.

Som eksempel på funktionalitet kan nævnes, at fraværet eller tilstedeværelsen af tekniske begrænsninger, såsom beskyttelse ved hjælp af Digital Rights Management eller områdekodning, kan have en indvirkning på digitalt indholds eller en digital tjenestes evne til udføre alle sine funktioner i betragtning af dets eller dens formål.

Begreberne kompatibilitet og interoperabilitet defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 7 og 8 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Ved kompatibilitet forstås evne til at fungere med hardware eller software, med hvilket digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type normalt anvendes, uden at det er nødvendigt at konvertere det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Ved interoperabilitet forstås evne til at fungere med hardware eller software, som adskiller sig fra den, som genstande af samme type normalt anvendes med.

Tilfredsstillende interoperabilitet kan f.eks. omfatte digitalt indholds eller en digital tjenestes evne til at udveksle oplysninger med sådant andet software eller hardware og til at anvende de udvekslede oplysninger.

Det foreslåede § 75 b, nr. 1, svarer til det hidtil gældende § 75 a, stk. 1, 1. led, og til det hidtil gældende § 76, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår salgsgenstandens betegnelse, dog således at der yderligere henvises til salgsgenstandens funktionalitet, kompatibilitet og interoperabilitet.

Det foreslås i nr. 2 , at salgsgenstanden skal være egnet til ethvert særligt formål, som køberen ønsker, at den skal kunne anvendes til, og som køberen har gjort sælgeren bekendt med senest på tidspunktet for aftalens indgåelse, og som sælgeren har accepteret.

Forslaget indebærer, at salgsgenstanden skal være egnet til et særligt formål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, når sælgeren har accepteret dette. Accepten kan efter omstændighederne være stiltiende.

Det foreslåede § 75 b, nr. 2, svarer til det hidtil gældende § 75 a, stk. 2, nr. 3, dog således at sælgeren skal have accepteret køberens forventning om salgsgenstandens egnethed til køberens særlige formål.

Det foreslås i nr. 3 , at salgsgenstanden skal leveres med tilbehør, vejledning, herunder om installation, og kundeservice som krævet i aftalen.

Installation af digitalt indhold eller en digital tjeneste defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 10 (lovforslagets § 1, nr. 4), som sammenkoblingen med og inkorporeringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste i køberens digitale miljø, for at det digitale indhold eller den digitale tjeneste kan anvendes i overensstemmelse med kravene til salgsgenstanden, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 d. Begrebet digitalt miljø defineres på sin side som hardware, software og netværksforbindelser, der anvendes af køberen til at få adgang til eller gøre brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Der foreslås ikke en lovbestemt definition af begrebet installation for så vidt angår fysiske varer, men vejledning om installation kan også være relevant for så vidt angår fysiske varer.

Det foreslåede § 75 b, nr. 3, uddyber det hidtil gældende § 75 a, stk. 1, 1. led, hvorefter salgsgenstanden skal stemme overens med aftalen.

Det foreslås endelig i nr. 4 , at salgsgenstanden skal opdateres som fastsat i aftalen.

Opdatering kan f.eks. være aftalt med hensyn til en vares digitale indholds- eller digitale tjenesteelement med henblik på forbedring og optimering, udvidelse af funktionerne, tilpasning til den tekniske udvikling, beskyttelse mod nye sikkerhedstrusler eller andre formål.

Manglende levering af opdateringer, som er aftalt i købsaftalen, vil udgøre en mangel ved salgsgenstanden. Fejlbehæftede eller ufuldstændige opdateringer vil også udgøre en mangel ved salgsgenstanden.

Det foreslåede § 75 b, nr. 4, uddyber det hidtil gældende § 75 a, stk. 1, 1. led, hvorefter salgsgenstanden skal stemme overens med aftalen.

Den foreslåede § 75 b gennemfører varedirektivets artikel 6 og direktivet om digitalt indholds artikel 7.

Kilde

Bestemmelsen angår de objektive krav til salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen, dvs. de minimumskrav, som gælder, medmindre der er indgået en specifik og særskilt aftale om fravigelse af kravene på et eller flere bestemte punkter.

Det foreslås i stk. 1 , at salgsgenstanden med forbehold for det foreslåede stk. 3 om aftalte fravigelser skal opfylde en række krav til egnethed, kvalitet mv., som genstande af samme type normalt kan forventes at leve op til.

Det foreslås således i stk. 1, nr. 1 , at salgsgenstanden skal være egnet til de formål, til hvilke genstande af samme type normalt vil blive anvendt, under hensyn til relevant EU-ret og national ret og eventuelle tekniske standarder eller i mangel heraf sektorspecifikke brancheadfærdskodekser.

Det foreslåede § 75 c, stk. 1, nr. 1, svarer til det hidtil gældende § 75 a, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at salgsgenstanden skal være af den kvalitet og svare til den beskrivelse, der gælder for en prøve, model, prøveversion eller forhåndsvisning, som sælgeren har stillet til rådighed for køberen inden aftalens indgåelse.

Det foreslåede § 75 c, stk. 1, nr. 2, svarer til det hidtil gældende § 75 a, stk. 2, nr. 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3 , at salgsgenstanden skal leveres med eventuelt tilbehør, herunder emballage, installationsvejledning eller anden vejledning, som køberen med rimelighed kan forvente at modtage.

Det foreslåede § 75 c, stk. 1, nr. 3, svarer til de hidtil gældende § 75 a, stk. 1, 2. led, om vejledning og § 75 a, stk. 2, nr. 1, om bl.a. emballering.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold til gældende ret med hensyn til, på hvilket sprog køberen med rimelighed kan forvente at modtage vejledning.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4 , at salgsgenstanden skal svare til den mængde og have de egenskaber og øvrige funktioner, herunder med hensyn til holdbarhed, funktionalitet, kompatibilitet, tilgængelighed, kontinuitet og sikkerhed, der er sædvanlige for genstande af samme type, og som køberen med rimelighed kan forvente under hensyn til salgsgenstandens art og offentlige udsagn, som er fremsat af eller på vegne af sælgeren eller tidligere led i transaktionskæden, herunder producenten, navnlig i reklamer eller gennem mærkning, jf. dog stk. 2.

Holdbarhed defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 6 (lovforslagets § 1, nr. 4), som evne til at bevare sine påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug.

Salgsgenstanden skal have en holdbarhed, der er sædvanlig for genstande af samme type, og som køberen med rimelighed kan forvente. Vurderingen af, hvad køberen med rimelighed kan forvente, bør også tage hensyn til andre relevante omstændigheder, såsom prisen samt den intensitet eller hyppighed, hvormed køberen anvender salgsgenstanden.

Funktionalitet defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 5 (lovforslagets § 1, nr. 4), som evne til at udføre sine funktioner i betragtning af formålet.

Som eksempel på funktionalitet kan nævnes, at fraværet eller tilstedeværelsen af tekniske begrænsninger, såsom beskyttelse ved hjælp af Digital Rights Management eller områdekodning, kan have en indvirkning på digitalt indholds eller en digital tjenestes evne til udføre alle sine funktioner i betragtning af dets eller dens formål.

Også retlige begrænsninger i køberens adgang til at anvende salgsgenstanden efter dens formål, der ikke er ledsaget af tekniske begrænsninger, kan udgøre en mangel efter den foreslåede bestemmelse.

Eksempelvis kan begrænsninger af køberens brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste skyldes begrænsninger pålagt af indehaveren af immaterielle rettigheder, herunder begrænsninger som følge af slutbrugerens licensaftale, i henhold til hvilken det digitale indhold eller den digitale tjeneste leveres til køberen.

Dette kan være tilfældet, f.eks. når aftalen om slutbrugerlicens forbyder køberen at gøre brug af visse egenskaber, der sædvanligvis findes i digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type, og som køberen med rimelighed kan forvente.

Det kan således forekomme, at en krænkelse af tredjemands rettigheder forhindrer køberen i at anvende digitalt indhold eller en digital tjeneste eller nogle af deres egenskaber, herunder når køberen slet ikke kan få adgang til det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller ikke kan gøre dette lovligt. Dette kan være, fordi tredjemanden tvinger den erhvervsdrivende til at standse overtrædelsen af disse rettigheder og ophøre med at tilbyde det pågældende digitale indhold eller den digitale tjeneste, eller at køberen ikke kan bruge det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden at overtræde loven.

Også for fysiske varer kan tredjemands rettigheder medføre sådanne begrænsninger i køberens adgang til at bruge salgsgenstanden i overensstemmelse med dens formål, at der foreligger en mangel.

Begrebet kompatibilitet defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 7 (lovforslagets § 1, nr. 4), som evne til at fungere med hardware eller software, med hvilket digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type normalt anvendes, uden at det er nødvendigt at konvertere det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Vurderingen af, hvad køberen med rimelighed kan forvente, skal foretages under hensyn til arten af og formålet med salgsgenstanden, de konkrete omstændigheder samt de berørte parters sædvane og praksis.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, skal der i den forbindelse bl.a. lægges vægt på offentlige udsagn, som er fremsat af eller på vegne af sælgeren eller tidligere led i transaktionskæden, herunder producenten, navnlig i reklamer eller gennem mærkning. Offentlige udsagn er udsagn, som er rettet til en ubestemt kreds.

Producenten defineres som den, der har fremstillet salgsgenstanden, indført den i EU eller fremstår som producent ved at have forsynet salgsgenstanden med sit navn, mærke eller andet kendetegn, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4). Der kan være flere producenter i bestemmelsens forstand, eksempelvis den, der har fremstillet salgsgenstanden uden for EU, og den, der har importeret den til EU.

Tidligere led i transaktionskæden er ikke begrænset til producenter, men omfatter også mellemhandlere, f.eks. grossister.

Vurderingen er objektiv bl.a. derved, at det ikke i sig selv har betydning, om køberen har været bekendt med eller lagt vægt på offentlige udsagn om salgsgenstanden i reklamer mv. Sælgeren er dog under visse betingelser ikke bundet af offentlige udsagn, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2.

Det foreslåede § 75 c, stk. 1, nr. 4, svarer til det hidtil gældende § 75 a, stk. 2, nr. 1, og til de hidtil gældende § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt angår oplysninger om salgsgenstanden, dog således at der yderligere henvises til salgsgenstandens funktionalitet, kompatibilitet, interoperabilitet, tilgængelighed og sikkerhed.

Det foreslås i stk. 2 , at sælgeren ikke er bundet af offentlige udsagn som nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 4, hvis sælgeren godtgør, enten at sælgeren ikke havde kendskab til og ikke med rimelighed kunne have haft kendskab til det pågældende offentlige udsagn (nr. 1 ), eller at det offentlige udsagn var rettet på tidspunktet for aftalens indgåelse på samme måde eller på en tilsvarende måde, som det var blevet fremsat på (nr. 2 ), eller at det offentlige udsagn ikke kan have haft betydning for køberens beslutning om at indgå aftalen (nr. 3 ).

Når sælgeren ikke er bundet af et offentligt udsagn, betyder det, at det pågældende udsagn ikke indgår i vurderingen efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, af, hvilke egenskaber og øvrige funktioner, herunder med hensyn til holdbarhed, funktionalitet, kompatibilitet, tilgængelighed, kontinuitet og sikkerhed, som køberen med rimelighed kan forvente, at salgsgenstanden har. Et offentligt udsagn, som sælgeren ikke er bundet af, kan således ikke føre til, at salgsgenstanden anses for mangelfuld.

Det foreslåede § 75 c, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 4, svarer til det hidtil gældende § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, dog således at sælgeren som noget nyt ikke er bundet af tidligere salgsleds offentlige udsagn, hvis sælgeren ikke med rimelighed kunne have haft kendskab hertil.

Det foreslås i stk. 3 , at der ikke er tale om en mangel som nævnt i det foreslåede stk. 1, hvis køberen ved indgåelsen af aftalen specifikt blev gjort opmærksom på, at en bestemt egenskab ved salgsgenstanden afveg fra de krav, der er fastsat i stk. 1, og udtrykkeligt og særskilt accepterede denne afvigelse.

Forslaget indebærer, at køberen og sælgeren ved aftale kan fravige de objektive krav til salgsgenstanden, som er fastsat i det foreslåede stk. 1.

De objektive krav til salgsgenstanden kan imidlertid kun fraviges ved aftale på den måde, at køberen udtrykkeligt og særskilt accepterer, at en bestemt egenskab ved salgsgenstanden afviger fra de objektive krav til salgsgenstanden.

Køberens accept af fravigelsen fra de objektive krav skal således både ske særskilt og angå en bestemt egenskab ved salgsgenstanden.

Det betyder, at parterne ikke gyldigt kan aftale et generelt forbehold om, at salgsgenstanden ikke lever op til kravene i det foreslåede stk. 1, heller ikke ved en udtrykkelig og særskilt accept heraf fra køberens side.

Det betyder endvidere, at en fravigelse af kravene i det foreslåede stk. 1 med hensyn til en bestemt egenskab ved salgsgenstanden ikke gyldigt kan aftales ved at være indeholdt i en større kontrakt, som køberen tiltræder ved en samlet accept uden udtrykkelig og særskilt henvisning til fravigelsen af kravene i det foreslåede stk. 1.

Når kravet om at angive en bestemt egenskab ved salgsgenstanden, som afviger fra de objektive krav til salgsgenstanden, er opfyldt, kan kravet om køberens særskilte accept heraf f.eks. opfyldes ved, at køberen afkrydser en rubrik (herunder digitalt) eller trykker på en knap, som særskilt angår den pågældende afvigelse.

En aftale om at fravige de objektive krav til salgsgenstanden kan efter almindelig dansk aftaleret også indgås mundtligt. Køberens accept af fravigelse af de objektive krav til salgsgenstanden kan således ske mundtligt.

Det er sælgeren, der i almindelighed bærer bevisbyrden for, at køberen har givet accept, herunder også ved mundtlig accept.

Det foreslåede § 75 c, stk. 3, svarer overordnet til de hidtil gældende § 77, stk. 1, og § 77 b.

Den foreslåede § 75 c gennemfører varedirektivets artikel 7, stk. 1 og 2, og stk. 5, jf. stk. 1, og direktivet om digitalt indholds artikel 8, stk. 1, og stk. 5, jf. stk. 1.

Kilde

Bestemmelsen fastsætter yderligere objektive krav til salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen for så vidt angår digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elementer. Bestemmelsen supplerer den foreslåede § 75 c, der også gælder for digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elementer.

Den foreslåede § 75 d omfatter dels forbrugerkøb vedrørende varer med digitale elementer, dels forbrugerkøb alene vedrørende digitalt indhold eller digitale tjenester.

Varer med digitale elementer omfatter tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand på en sådan måde, at fraværet af det digitale indhold eller den digitale tjeneste ville forhindre genstanden i at opfylde sin funktion, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Digitalt indhold er data, der fremstilles og leveres i digital form, mens en digital tjeneste er en tjeneste, der gør det muligt at generere, behandle, lagre eller få adgang til data i digital form, eller som muliggør deling af eller enhver anden form for interaktion med data i digital form, som uploades eller genereres af brugere af den pågældende tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det foreslås i stk. 1 , at sælgeren ved aftaler, som angår digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elementer, skal sikre, at køberen får besked om og får leveret opdateringer, herunder sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige for til stadighed at holde salgsgenstanden fri for mangler i en nærmere angiven periode.

Sælgerens forpligtelse er begrænset til opdateringer, der er nødvendige for, at salgsgenstanden kan opretholde sin overensstemmelse med de objektive og subjektive krav til salgsgenstanden, der er fastsat i §§ 75 c og 75 b. Medmindre parterne har fastsat andet i aftalen, er sælgeren hverken forpligtet til at levere opgraderede versioner af digitalt indhold eller digitale tjenester eller at forbedre eller udvide salgsgenstandens funktioner ud over kravene til salgsgenstanden efter §§ 75 b og 75 c.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 , at når der er aftalt løbende levering over en periode af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, består forpligtelsen til at levere opdateringer i den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til aftalen, dog i mindst 2 år for varer med digitale elementer.

Det betyder, at sælgeren som udgangspunkt er forpligtet til at levere nødvendige opdateringer i samme periode, som det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til aftalen. Når der er tale om varer med digitale elementer, skal sælgeren dog levere nødvendige opdateringer i mindst 2 år.

Løbende levering over en periode omfatter tilfælde, hvor sælgeren stiller en digital tjeneste til rådighed for køberen for en bestemt eller ubestemt periode, såsom en toårig cloudlagringsaftale eller et tidsubestemt medlemskab af en social medieplatform. I sådanne tilfælde er det pågældende digitale indhold eller den pågældende digitale tjeneste kun til rådighed eller tilgængelig for køberen i den fastsatte aftaleperiode, eller så længe den tidsubestemte aftale er i kraft.

Løbende levering over en periode kræver ikke nødvendigvis langsigtet levering. Webstreaming af et videoklip betragtes som løbende levering over en periode uanset varigheden af den audiovisuelle fil.

Tilfælde, hvor bestemte elementer af det digitale indhold eller den digitale tjeneste stilles til rådighed med jævne mellemrum eller ved flere lejligheder under aftalens fastsatte varighed eller i den periode, hvor en aftale på ubestemt tid er gældende, betragtes også som løbende levering over en periode. Som eksempler kan nævnes, at aftalen fastsætter, at en kopi af antivirussoftware kan anvendes i et år og automatisk opdateres den første dag i hver måned i denne periode, eller at sælgeren automatisk vil foretage opdateringer, når der foreligger nye elementer af et digitalt spil, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste kun er tilgængelig for køberen under aftalens fastsatte varighed eller er tilgængelig for køberen, så længe den tidsubestemte aftale er i kraft.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at når der er aftalt en enkelt levering eller en række enkeltstående leveringer af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, består forpligtelsen til at levere opdateringer i den periode, som køberen med rimelighed kan forvente i betragtning af typen af og formålet med salgsgenstanden, og under hensyn til aftalens omstændigheder og art.

Et eksempel på en enkelt levering vil være, at køberen downloader en e-bog og lagrer den på sin personlige enhed. Et eksempel på en række enkeltstående leveringer vil være, at køberen modtager et link, hvorfra køberen kan downloade en ny e-bog hver uge. Det karakteristiske element er i begge tilfælde, at køberen derefter har mulighed for at få adgang til og bruge det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden tidsbegrænsning.

En køber bør normalt kunne forvente at modtage opdateringer i den periode, hvor reklamationsfristen på 2 år i almindelighed løber, jf. købelovens § 83 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24 og 25), men køberens rimelige forventning vil i nogle tilfælde kunne strække sig ud over denne periode, navnlig for så vidt angår sikkerhedsopdateringer. Det synes umiddelbart at være særligt relevant i forbindelse med produkter, der er forbundet til internettet. I andre tilfælde, f.eks. i forbindelse med digitalt indhold, digitale tjenester eller varer med digitale elementer, hvis formål er tidsbegrænset, vil sælgerens forpligtelse til at foretage opdateringer normalt være begrænset til et sådant tidsrum.

Manglende levering af nødvendige opdateringer vil udgøre en mangel ved salgsgenstanden. Fejlbehæftede eller ufuldstændige opdateringer vil også udgøre en mangel ved salgsgenstanden.

Sælgeren er forpligtet til at levere nødvendige opdateringer, mens køberen er forpligtet til, behørigt vejledt, at installere de leverede opdateringer, jf. nærmere nedenfor om stk. 2. Leverer sælgeren ikke de nødvendige opdateringer, foreligger der en mangel i henhold til bestemmelsen. Hvis køberen undlader at installere de leverede opdateringer, kan køberen ikke påberåbe sig, at der foreligger en mangel, jf. nærmere nedenfor om stk. 2.

Det foreslås i stk. 2 , at hvis køberen ikke inden for en rimelig frist installerer opdateringer, som er blevet leveret i overensstemmelse med stk. 1, er sælgeren ikke ansvarlig for mangler, der udelukkende skyldes, at den relevante opdatering ikke er foretaget, forudsat at sælgeren har oplyst køberen om, at opdateringen var tilgængelig, og om konsekvenserne af køberens manglende installation, og at køberens manglende eller forkerte installation af opdateringen ikke skyldes mangler i den installationsvejledning, som er givet til køberen.

Med udtrykket at ”sælgeren ikke [er] ansvarlig for mangler”, sigtes der alene til spørgsmålet, om køberen over for sælgeren kan påberåbe sig den manglende overensstemmelse. Derimod er der ikke taget stilling til, om sælgeren er erstatningsansvarlig over for køberen i anledning af forholdet. Herom gælder købelovens § 80, som ikke foreslås ændret.

Køberen er i princippet frit stillet med hensyn til at vælge at installere de opdateringer, der leveres. Hvis køberen beslutter ikke at installere de opdateringer, der er nødvendige for at sikre, at salgsgenstanden bliver ved med at være fri for mangler, er sælgeren imidlertid ikke ansvarlig for mangler, som udelukkende skyldes køberens undladelse af at installere den pågældende opdatering. Dette gælder kun, hvis sælgeren har oplyst køberen om, at køberens beslutning om at undlade at installere opdateringer, som er nødvendige for, at salgsgenstanden bliver ved med at være fri for mangler, vil have indflydelse på sælgerens ansvar for mangler ved salgsgenstanden. Det er endvidere en betingelse, at køberen har modtaget tilstrækkelig vejledning med hensyn til, hvordan en leveret opdatering skal installeres.

Det foreslås i stk. 3 , at når der er aftalt løbende levering over en periode, skal det digitale indhold eller den digitale tjeneste være fri for mangler i hele leveringsperioden.

Med hensyn til forståelsen af udtrykket løbende levering over en periode henvises til bemærkningerne til stk. 1, nr. 1, ovenfor.

Det foreslåede stk. 3 omfatter også tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, sælges sammen med den pågældende løsøregenstand. Ved varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand og skal leveres løbende over en periode, skal de digitale elementer således være fri for mangler i hele leveringsperioden.

Det foreslås i stk. 4 , at medmindre andet er aftalt, skal digitalt indhold eller en digital tjeneste leveres i den nyeste version, der er tilgængelig på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Omvendt gælder, at mens sælgeren er forpligtet til at levere nødvendige opdateringer i en periode (dvs. opdateringer, der er nødvendige for, at salgsgenstanden bevarer sin funktionalitet), jf. det foreslåede stk. 1, er sælgeren ikke forpligtet til at levere opgraderede (forbedrede) versioner, medmindre parterne har aftalt andet.

Køberen har krav på at modtage den nyeste version, der er tilgængelig på tidspunktet for aftalens indgåelse, medmindre andet fremgår af aftalen.

Det foreslås i stk. 5 , at der ikke er tale om en mangel som nævnt i det foreslåede stk. 1, hvis køberen ved indgåelsen af aftalen specifikt blev gjort opmærksom på, at en bestemt egenskab ved salgsgenstanden afveg fra de krav, der er fastsat i stk. 1, og udtrykkeligt og særskilt accepterede denne afvigelse.

Forslaget indebærer, at køberen og sælgeren ved aftale kan fravige de objektive krav til levering af opdateringer, som er fastsat i det foreslåede stk. 1.

De objektive krav til levering af opdateringer kan imidlertid kun fraviges ved aftale på den måde, at køberen udtrykkeligt og særskilt accepterer, at en bestemt egenskab ved salgsgenstanden afviger fra de objektive krav til levering af opdateringer.

Køberens accept af fravigelsen fra de objektive krav skal således både ske særskilt og angå en bestemt egenskab ved salgsgenstanden.

Det betyder, at en fravigelse af kravene i det foreslåede stk. 1 med hensyn til en bestemt egenskab ved salgsgenstanden ikke gyldigt kan aftales ved at være indeholdt i en større kontrakt, som køberen tiltræder ved en samlet accept uden udtrykkelig og særskilt henvisning til fravigelsen af kravene i det foreslåede stk. 1.

Når kravet om at angive en bestemt egenskab ved salgsgenstanden, som afviger fra de objektive krav til salgsgenstanden, er opfyldt, kan kravet om køberens særskilte accept heraf f.eks. opfyldes ved, at køberen afkrydser en rubrik (herunder digitalt) eller trykker på en knap, som særskilt angår den pågældende afvigelse.

En aftale om at fravige de objektive krav til salgsgenstanden kan efter almindelig dansk aftaleret også indgås mundtligt. Køberens accept af fravigelse af de objektive krav til salgsgenstanden kan således ske mundtligt.

Det er sælgeren, der i almindelighed bærer bevisbyrden for, at køberen har givet accept, herunder også ved mundtlig accept.

Den foreslåede § 75 d gennemfører varedirektivets artikel 7, stk. 3 og 4, og stk. 5, jf. stk. 3, og direktivet om digitalt indholds artikel 8, stk. 2-4, stk. 5, jf. stk. 2, og stk. 6.

Kilde

Bestemmelsen fastsætter, hvornår køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden.

Det foreslås, at køberen kan påberåbe sig en mangel, som skyldes forkert installation af salgsgenstanden, herunder forkert installation i køberens digitale miljø, når installationen blev udført af sælgeren eller på sælgerens vegne (nr. 1 ) eller af køberen, og den forkerte installation skyldes mangler i den installationsvejledning, der blev leveret af sælgeren eller på sælgerens vegne (nr. 2 ).

Bestemmelsen gælder i alle forbrugerkøb og omfatter således installation af enhver form for salgsgenstand, hvad enten der er tale om f.eks. en løsøregenstand, digitalt indhold eller en digital tjeneste.

For så vidt angår digitalt indhold eller en digital tjeneste foreslås det i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 10 (lovforslagets § 1, nr. 4), at definere installation som sammenkoblingen med og inkorporeringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste i køberens digitale miljø, for at det digitale indhold eller den digitale tjeneste kan anvendes i overensstemmelse med kravene til salgsgenstanden, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 d. Begrebet digitalt miljø defineres på sin side som hardware, software og netværksforbindelser, der anvendes af køberen til at få adgang til eller gøre brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 4).

For så vidt angår andet end digitalt indhold eller en digital tjeneste foreslås der ikke en lovbestemt definition af begrebet installation.

Forslaget indebærer, at en mangel, som skyldes forkert installation, kan påberåbes af køberen, hvis sælgeren eller en tredjemand på sælgerens vegne har foretaget installationen, eller hvis den forkerte installation skyldes mangler i den installationsvejledning, køberen har modtaget. Dette gælder, uanset om installationen er foretaget af køberen selv eller af en tredjemand. En installationsvejledning kan f.eks. være mangelfuld, hvis den er ufuldstændig eller uklar og af den grund vanskelig at anvende for den gennemsnitlige forbruger.

Den foreslåede § 75 e er i overensstemmelse med gældende ret. Hvis installationsvejledningen er mangelfuld, foreligger der således også efter gældende ret en mangel ved salgsgenstanden, som køberen kan påberåbe sig, jf. købelovens § 75 a, stk. 1, om bl.a. oplysninger om montering. Hvis købsaftalen omfatter installation, og forkert installation er foretaget af sælgeren eller på sælgerens vegne, kan køberen ligeledes efter gældende ret gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, fordi sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter aftalen, jf. købelovens § 77 a, stk. 2 (der ikke foreslås ændret). Der henvises om dette spørgsmål i øvrigt til forarbejderne til gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet, der indeholder tilsvarende regler om forkert installation som varedirektivet (jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 106-107).

Den foreslåede § 75 e gennemfører varedirektivets artikel 8 og direktivet om digitalt indholds artikel 9.

Til nr. 11 (§ 76)

Købelovens § 76 indeholder regler om, hvornår der foreligger en mangel ved salgsgenstanden.

Det fremgår herunder af den gældende § 76, stk. 1, nr. 3, at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.

Det foreslås at indsætte fire nye bestemmelser i §§ 75 b-75 e om krav til salgsgenstanden, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. De foreslåede nye bestemmelser erstatter dels den gældende § 75 a, dels den gældende § 76 om, hvornår der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, bortset fra § 76, stk. 1, nr. 3, om sælgerens loyale oplysningspligt.

Det foreslås på den baggrund at affatte § 76 således, at der endvidere foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, jf. stk. 1 . Det foreslås, at dette dog ikke gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, jf. stk. 2 .

Forslaget indebærer, at der ud over i de tilfælde, som fremgår af de foreslåede §§ 75 b-75 e, vil foreligge en mangel, hvis sælgeren tilsidesætter sin loyale oplysningspligt.

Forslaget opretholder således den gældende retstilstand vedrørende sælgerens loyale oplysningspligt for så vidt angår andet end digitalt indhold eller digitale tjenester. Den gældende retstilstand vedrørende sælgerens loyale oplysningspligt opretholdes herunder for varer med digitale elementer.

Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede § 76, at det kan bebrejdes sælgeren, at denne har undladt at give køberen en oplysning. Har sælgeren f.eks. undladt at give oplysning om et forhold, fordi det antages, at forholdet er uden betydning for køberen, eller fordi sælgeren gik ud fra, at køberen var bekendt med forholdet, har sælgeren ikke tilsidesat sin loyale oplysningspligt.

Ifølge bestemmelsen skal oplysningen have haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden. Det er derimod ikke en betingelse, at køberen ikke ville have indgået aftalen, hvis køberen havde kendt til oplysningen. Køberens manglende viden skal blot have haft indflydelse på aftalens vilkår.

Som udgangspunkt omfatter den loyale oplysningspligt kun oplysninger om selve salgsgenstanden. Det betyder, at sælgeren i almindelighed f.eks. ikke har pligt til at oplyse, at genstanden kommer på udsalg, at den kan købes billigere et andet sted, eller at der kommer en ny og bedre udgave. Sælgeren kan dog efter omstændighederne være forpligtet til at oplyse forbrugeren om fremtidige begivenheder.

Hvis salgsgenstanden efter anvendelse, installation eller lignende kræver indkøb af væsentlige ekstra dele eller afholdelse af væsentlige omkostninger mv., skal sælgeren oplyse det.

Sælgerens oplysningspligt omfatter kun forhold, som sælgeren kendte eller burde kende til. Viden eller burdeviden hos sælgerens ansatte eller erhvervsdrivende, der formidler købet for sælgeren, ligestilles med sælgerens egen viden eller burdeviden. Der kan f.eks. være tale om, at sælgeren som følge af sin (formodede) sagkundskab skal oplyse køberen om visse forhold. Køberens særlige viden om salgsgenstanden kan omvendt mindske kravene til sælgers oplysningspligt.

Den loyale oplysningspligt indebærer ikke en pligt for sælgeren til at undersøge genstanden for eventuelle mangler. Har sælgeren haft grund til mistanke om en fejl ved genstanden, skal sælgeren dog foretage en nærmere undersøgelse eller oplyse køberen om de omstændigheder, der begrunder mistanken.

Forslaget om at videreføre reglen om sælgers loyale oplysningspligt vil ikke gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester. Det skyldes, at direktivet om digitalt indhold ikke giver mulighed herfor.

Undtagelsen vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester omfatter ikke tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, sælges sammen med den pågældende løsøregenstand. Sælgers loyale oplysningspligt efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 (fremover § 76), vil således fortsat gælde ved køb af varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand.

Den foreslåede § 76 vil dog ikke gælde for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, da sådanne fysiske medier følger reglerne om digitalt indhold – og ikke reglerne om varer med digitale elementer – jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Den foreslåede § 76 gennemfører ikke en direktivbestemmelse. Adgangen til i national ret at opretholde eller indføre regler om sælgerens loyale oplysningspligt fremgår af varedirektivets præambelbetragtning 20.

Til nr. 12 (§ 77, stk. 1)

Købelovens § 77, stk. 1, fastsætter, at bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er solgt, som den er og forefindes, ikke kan gøres gældende over for køberen.

Det foreslås at ophæve § 77, stk. 1, idet bestemmelsen foreslås erstattet af de foreslåede § 75 c, stk. 3, og § 75 d, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Til nr. 13 (§ 77, stk. 2, der bliver stk. 1)

Købelovens § 77, stk. 2, fastsætter, at ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at være til stede, kan køberen kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til omstændighederne havde grund til at regne med.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 12, at § 77, stk. 2, bliver § 77, stk. 1.

Det foreslås at indsætte som en ny betingelse, at køberen endvidere skal have let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at de almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. forslaget til købelovens §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 10), ikke finder anvendelse.

Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til § 76, stk. 1, nr. 1-3, til henvisninger dels til det foreslåede nye § 77, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 15), dels til § 76 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11).

Det foreslås endelig, at angivelsen af, at køberen selv skal have mulighed for at være til stede, udgår af § 77, stk. 2, som bliver stk. 1, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 3 a, nr. 12.

Forslaget indebærer, at købelovens § 77, stk. 2, som bliver § 77, stk. 1, videreføres med den indholdsmæssige ændring, at det bliver en betingelse, at køberen skal have let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse.

Med kravet om, at køberen skal have adgang til ”omfattende” oplysninger sigtes til kvaliteten af oplysningerne snarere end kvantiteten. Det afgørende er således, at oplysningerne er fyldestgørende, ikke at de har et stort omfang.

Hvis brugte genstande er solgt på en offentlig auktion, men køberen ikke har haft let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse, vil købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden finde anvendelse, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 10).

Den gældende henvisning til § 76, stk. 1, nr. 3, erstattes af en henvisning til § 76, idet den foreslåede § 76 er en uændret videreførelse af det gældende § 76, stk. 1, nr. 3.

Den gældende henvisning til § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, erstattes af en henvisning til det foreslåede § 77, stk. 2, idet det foreslåede § 77, stk. 2, viderefører indholdet af de gældende § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, i relation til køb omfattet af det gældende § 77, stk. 2, som bliver § 77, stk. 1.

Den gældende betingelse om, at køberen selv skal have mulighed for at være til stede, indgår i den foreslåede nye definition af begrebet offentlig auktion, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 12 (lovforslagets § 1, nr. 4). Det vil således stadig være en betingelse for at lempe kravene til salgsgenstanden ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, at køberen har haft mulighed for selv at være til stede ved auktionen.

Ændringen af henvisningerne og ændringen med hensyn til, at køberen selv skal have mulighed for at være til stede ved auktionen, medfører således ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Købelovens § 77, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 12-15, fraviger de foreslåede §§ 75 b-75 e om kravene til salgsgenstanden. Dette er i overensstemmelse med varedirektivet, jf. direktivets artikel 3, stk. 5, litra a.

Til nr. 14 (§ 77, stk. 1, 2. pkt.)

Købelovens § 77, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13), der som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, bliver § 77, stk. 1, fastsætter, at ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse, kan køberen kun under nærmere angivne omstændigheder påberåbe sig, at der foreligger en mangel.

Det foreslås i et nyt § 77, stk. 1, 2. pkt ., at 1. pkt. ikke gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Forslaget indebærer, at den fravigelse ved køb af brugte genstande på offentlig auktion af de ellers gældende krav til salgsgenstanden, der videreføres ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, ikke vil gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Det betyder, at de almindelige krav til salgsgenstanden, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 e, vil gælde for aftaler om levering af digitalt indhold, også hvis brugt digitalt indhold (f.eks. brugte DVD-film) købes på en offentlig auktion. Det samme vil gælde, såfremt det måtte forekomme, at en brugt digital tjeneste købes på en offentlig auktion.

Den foreslåede undtagelse vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester omfatter ikke tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, sælges sammen med den pågældende løsøregenstand. Fravigelsen af de ellers gældende krav til salgsgenstanden efter købelovens § 77, stk. 2 (fremover § 77, stk. 1), vil således fortsat gælde ved køb af brugte varer med digitale elementer på offentlig auktion, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand.

Købelovens § 77, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12-15, vil dog ikke gælde for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, da sådanne fysiske medier følger reglerne om digitalt indhold – og ikke reglerne om varer med digitale elementer – jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Til nr. 15 (§ 77, stk. 2 og 3)

Købelovens § 77, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 14), der som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, bliver § 77, stk. 1, fastsætter, at ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse, kan køberen kun under nærmere angivne omstændigheder påberåbe sig, at der foreligger en mangel. Dette gælder dog ikke for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

I det gældende § 77, stk. 2, henvises bl.a. til købelovens § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, om mangler ved salgsgenstanden, men disse numre foreslås ikke videreført i den foreslåede § 76 (lovforslagets § 1, nr. 11).

I konsekvens heraf og med henblik på at videreføre det gældende § 77, stk. 2 – fremover § 77, stk. 1 – foreslås det at indsætte to nye stykker i § 77, som viderefører indholdet af de gældende § 76, stk. 1, nr. 1 og 2, i relation til køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at ved køb omfattet af stk. 1 kan køberen endvidere påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis genstanden ikke svarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden.

Bestemmelsen viderefører indholdet af det hidtil gældende § 76, stk. 1, nr. 1, ved køb omfattet af det foreslåede stk. 1.

Bestemmelsen omfatter ikke oplysninger, der er meddelt efter aftalens indgåelse, f.eks. i en ordrebekræftelse.

De urigtige og vildledende oplysninger kan angå salgsgenstandens fysiske og faktiske egenskaber, f.eks. genstandens brugbarhed og beskaffenhed, herunder kvalitet, holdbarhed og farlighed. Også oplysninger om genstandens værdi, prisforhold, anbefaling eller godkendelse fra en offentlig myndighed er omfattet. Det er ikke en betingelse for, at et forhold falder ind under bestemmelsen, at sælgeren er klar over, at de pågældende oplysninger er urigtige.

Efter omstændighederne kan oplysninger, der gives, anses for vildledende på grund af deres sammenhæng med oplysninger, der eventuelt forties. Rene fortielser falder uden for § 77, stk. 2, nr. 1, men er omfattet af den foreslåede § 76 om sælgers loyale oplysningspligt.

Præcise oplysninger om bestemte egenskaber ved en salgsgenstand tillægges væsentlig betydning. Det kan f.eks. være urigtige oplysninger om, at en bil har kørt et bestemt antal kilometer, eller at den kun har haft én ejer, urigtige oplysninger om en computers kapacitet, forkerte vaskeanvisninger mv. Mere generelle beskrivelser af salgsgenstanden, f.eks. at en bil er nysynet, tillægges også betydning.

Køberen kan kun påberåbe sig urigtige eller vildledende oplysninger som en del af mangelsvurderingen, hvis køberen rent faktisk har lagt vægt på oplysningerne, da købsaftalen blev indgået. En oplysning antages som udgangspunkt at have haft betydning for køberen, hvis den i almindelighed er egnet til at påvirke efterspørgslen af genstande af den pågældende art, og der ikke foreligger omstændigheder, som indikerer, at køberen ikke har været bekendt med eller ikke har lagt vægt på oplysningen. Hvis sælgeren har gjort køberen opmærksom på, at der er usikkerhed knyttet til de oplysninger, som sælgeren giver, vil oplysningerne efter omstændighederne ikke kunne antages at have haft betydning for køberen. Hvis køberen ved og accepterer, at en oplysning er urigtig, gælder bestemmelsen ikke.

Det er køberen, der har bevisbyrden for, at der foreligger en urigtig eller vildledende oplysning fra sælgeren. Det er derimod sælgeren, der har bevisbyrden for, at de vildledende eller urigtige oplysninger ikke kan antages at have haft betydning for køberens vurdering af salgsgenstanden.

Hvis sælgeren har rettet den urigtige eller vildledende oplysning senest ved aftalens indgåelse, kan køberen ikke påberåbe sig oplysningen, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2 , at ved køb omfattet af stk. 1, kan køberen endvidere påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på salgsgenstandens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab.

Bestemmelsen viderefører indholdet af det hidtil gældende § 76, stk. 1, nr. 2, ved køb omfattet af det foreslåede stk. 1.

Tidligere salgsled kan f.eks. være en producent, jf. om dette begreb forslaget til købelovens § 3 a, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4), eller en grossist. Bestemmelsen omfatter også andre erhvervsdrivende, der har bistået sælgeren eller tidligere salgsled med markedsføringen af salgsgenstanden. Det samme gælder oplysninger, som stammer fra brancheforeninger, der hjælper medlemmer med markedsføring.

Køberen kan derimod ikke påberåbe sig oplysninger, som f.eks. er fremsat af sælgerens konkurrenter eller private, ligesom køberen ikke kan påberåbe sig oplysninger fra myndigheder, forbrugergrupper eller -organisationer, der fremsættes som led i offentliggørelse af en undersøgelse, test mv. Har sælger selv påberåbt sig sådanne undersøgelser mv., anses oplysningen dog som fremsat af denne.

Det er ikke en betingelse for, at et forhold falder ind under det foreslåede stk. 2, nr. 2, at sælgeren – eller andre erhvervsdrivende, der har givet oplysninger – er klar over, at oplysningerne er urigtige. Køberen kan således over for sælger påberåbe sig oplysninger, selv om sælger har været i god tro om oplysningernes rigtighed.

Bestemmelsen omfatter (i modsætning til det foreslåede stk. 2, nr. 1) ikke kun oplysninger, som er rettet til den konkrete køber, men også oplysninger, der er rettet mod en ubestemt kreds af personer. Bestemmelsen omfatter alle meddelelser, uanset hvilken form de gives i. Der kan f.eks. være tale om oplysninger i annoncer, reklamer, brochurer og brugsanvisninger, på skilte mv. Også oplysninger, der kommer til køberens kendskab, uden at det sker som led i markedsføring, f.eks. oplysninger, som sælgeren fremsætter i et interview, kan påberåbes.

Hvis sælgeren senest ved aftaleindgåelsen har rettet en oplysning, som er givet af et tidligere salgsled eller andre, kan køberen ikke påberåbe sig oplysningen, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 3 , at køberen ikke kan påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.

Bestemmelsen knytter sig til det foreslåede stk. 2 og viderefører indholdet af det gældende § 76, stk. 2, ved køb omfattet af det foreslåede stk. 1.

Bestemmelsen angiver ikke, hvordan en oplysning skal rettes. Oplysningen skal dog rettes på en tydelig og effektiv måde under hensyn til, på hvilken måde oplysningen oprindeligt er givet, oplysningens betydning og øvrige (relevante) omstændigheder.

Rettes oplysningen på samme måde, som den er givet, anses det for tilstrækkeligt. Det samme gælder en rettelse, som sker på en sådan måde, at den når ud til samme modtagerkreds som den oprindelige meddelelse. Almindeligvis må rettelsen meddeles individuelt til den konkrete køber og fremhæves i samme grad, som den oprindelige oplysning blev.

Oplysninger, der er givet i en annonce i en avis, kan rettes ved, at der indrykkes en annonce med en rettelse. Det er dermed ikke en betingelse, at berigtigelsen kommer til den konkrete købers kundskab. Hvis den urigtige oplysning er givet i en række annoncer, f.eks. som led i en kampagne, er det ikke tilstrækkeligt, at oplysningen berigtiges i en annonce, der kun indrykkes én gang. En urigtig oplysning i en annonce kan altid rettes ved individuel meddelelse til køberen. Det kræves ikke, at det er den person, der har givet oplysningen, der retter den. Sælgeren kan f.eks. rette et tidligere salgsleds oplysninger. Såfremt oplysningerne er blevet rettet på en tilstrækkelig tydelig og effektiv måde, vil køberen ikke kunne påberåbe sig sådanne oplysninger som led i mangelsvurderingen, uanset om køberen rent faktisk måtte have fået kundskab om rettelsen eller ej.

Køberen skal kunne tage rettelserne i betragtning, inden køberen træffer beslutning om at indgå købsaftalen.

Et udbud på auktion betragtes som udgangspunkt som en opfordring til at gøre tilbud. De oplysninger, der kan komme i betragtning, er således navnlig oplysninger, som er indeholdt i auktionsmaterialet, f.eks. et katalog, en annonce på et auktionssite eller lignende. Når køberen afgiver et bud på auktionen, har dette karakter af et tilbud i aftaleretlig forstand. Indholdet af tilbuddet må fortolkes, således at det hviler på de oplysninger, der er givet i forbindelse med opfordringen til at gøre tilbud.

Til nr. 16 (§ 77 a, stk. 1, 1. pkt.)

Købelovens § 77 a, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang.

Salgsgenstanden er det, der er genstand for købsaftalen. Det kan være en fysisk løsøregenstand, men også digitalt indhold, fordringer eller rettigheder. Som noget nyt i forhold til gældende ret kan det også være en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslås at ændre ”risikoens overgang” til ”leveringen”.

Forslaget indebærer, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, fremover skal træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen.

Hvornår levering er sket, fremgår af købelovens § 73 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6).

I tilfælde, hvor digitalt indhold, en digital tjeneste eller digitale elementer i en vare med digitale elementer skal leveres løbende over en periode, skal det digitale indhold, den digitale tjeneste eller de digitale elementer være fri for mangler i hele leveringsperioden, jf. forslaget til købelovens § 75 d, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Ændringen fra risikoens overgang til leveringen som tidspunkt for mangelsvurderingen vil i de fleste tilfælde ikke have nogen praktisk betydning. Risikoens overgang er således sammenfaldende med leveringstidspunktet, jf. købelovens § 17, stk. 1 (der ikke foreslås ændret), medmindre parterne har aftalt andet.

Med den foreslåede ændring af § 77, stk. 1, 1. pkt., gennemfører denne bestemmelse dele af varedirektivets artikel 10, stk. 1 og 2, og dele af direktivet om digitalt indholds artikel 11, stk. 2 og 3.

Til nr. 17 (§ 77 a, stk. 3)

Købelovens § 77 a, stk. 3, fastsætter, at hvis salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§ 75 a og 76 viser sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende overensstemmelse at have været til stede på det i § 77 a, stk. 1, nævnte tidspunkt, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den manglende overensstemmelses art.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 16, at det i § 77 a, stk. 1, nævnte tidspunkt ændres fra risikoens overgang til leveringen.

Det foreslås at nyaffatte § 77 a, stk. 3 . Det foreslås, at hvis en mangel viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, formodes manglen at have været til stede ved leveringen, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller manglens art, jf. dog stk. 4-6. Dette gælder dog ikke ved køb som nævnt i § 77, dvs. køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Det foreslåede § 77 a, stk. 3, viderefører den gældende bestemmelse med nogle sproglige ændringer og præciseringer og med den indholdsmæssige ændring, at formodningen fremover skal gælde i 1 år efter leveringen mod seks måneder efter risikoens overgang i dag. Det foreslås dog at videreføre den gældende periode på seks måneder for så vidt angår køb af levende dyr.

Forslaget betyder, at mangler ved salgsgenstanden, der viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, skal formodes at have været til stede ved leveringen, medmindre der gør sig særlige forhold gældende.

Bestemmelsen angår tilfælde, hvor køberen efter almindelige bevisbyrderegler har godtgjort, at der på et tidspunkt, som ligger inden for 1 år efter leveringen (6 måneder ved køb af levende dyr), foreligger en mangel, dvs. at salgsgenstanden på det tidspunkt ikke opfylder kravene efter de foreslåede §§ 75 b-76 (lovforslagets § 1, nr. 10 og 11). Når køberen har løftet denne bevisbyrde, er det som udgangspunkt sælgeren, der har bevisbyrden for, at den påviste mangel ikke forelå på leveringstidspunktet. Løfter sælgeren denne bevisbyrde og godtgør, at salgsgenstanden på leveringstidspunktet ikke led af den pågældende mangel, kan køberen ikke rejse krav mod sælgeren i anledning af manglen. Det følger således af købelovens § 77 a, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16), at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen.

Bestemmelsen er udformet som en formodningsregel. Afkræfter sælgeren formodningen, vil køberen således skulle føre bevis for, at den påviste mangel ved salgsgenstanden forelå på leveringstidspunktet.

Bestemmelsen er endvidere formuleret således, at formodningen alene skal opstilles, hvis dette ikke er uforeneligt med salgsgenstandens eller manglens art. Er der ikke grundlag for formodningen, vil køberen efter almindelige bevisbyrderegler skulle godtgøre, at manglen forelå ved leveringen.

Det vil være uforeneligt med salgsgenstandens og manglens art at opstille en formodning for, at f.eks. friske fødevarer, der efter en måned er gået i fordærv, var mangelfulde ved leveringen.

Den foreslåede bestemmelse regulerer alene spørgsmålet om bevisbyrden for, at en mangel forelå på leveringstidspunktet. Uanset om formodningsreglen finder anvendelse, er det således som nævnt fortsat køberen, som har bevisbyrden for, at der i det hele taget foreligger en mangel.

Det foreslås, at formodningsreglen ikke skal opstilles ved køb, der er omfattet af købelovens § 77 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12-15). Formodningsreglen vil således ikke gælde ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at de almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. forslaget til købelovens §§ 75 b-75 e (lovforslagets § 1, nr. 1), ikke finder anvendelse.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at den ligeledes ikke finder anvendelse på den form for auktionskøb, der er omfattet af købelovens § 77 (jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 133).

Det foreslåede § 77 a, stk. 3, skal ses i sammenhæng med de foreslåede nye regler i købelovens § 77 a, stk. 4-6 (lovforslagets § 1, nr. 18), hvor der foreslås supplerende regler vedrørende aftaler om løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste (stk. 4) og vedrørende køberens digitale miljøs kompatibilitet med det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske krav (stk. 5 og 6).

I det omfang andet ikke følger af de foreslåede § 77 a, stk. 4-6, videreføres den gældende formodningsregel med den nævnte ændring fra 6 måneder til 1 år, og formodningsreglen vil også gælde for en enkelt levering eller en række enkeltstående leveringer af digitalt indhold eller digitale tjenester. Formodningsreglen vil gælde i 1 år fra leveringstidspunktet.

Det foreslåede § 77 a, stk. 3, gennemfører varedirektivets artikel 11, stk. 1, og direktivet om digitalt indholds artikel 12, stk. 2.

Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 4-6)

Købelovens § 77 a, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17, fastsætter, at hvis en mangel viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, formodes manglen at have været til stede ved leveringen, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller manglens art, jf. dog stk. 4-6. Dette gælder dog ikke ved køb som nævnt i § 77 om køb af brugte genstande på offentlig auktion.

Når en mangel viser sig inden 1 år efter leveringen, ved køb af levende dyr dog inden seks måneder efter leveringen, er det således sælgeren, der har bevisbyrden for, at manglen ikke forelå ved leveringen.

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i § 77 a, som supplerer og i et vist omfang modificerer denne regel i visse henseender.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt ., at når der er aftalt løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste over en periode, og en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste viser sig inden for denne periode, har sælgeren bevisbyrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var fri for mangler i leveringsperioden.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt ., at når der er aftalt løbende levering over en periode af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en vare med digitale elementer, og en mangel ved de digitale elementer viser sig inden for denne periode eller inden for 2 år efter leveringen, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste, har sælgeren bevisbyrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var fri for mangler i leveringsperioden.

Forslaget indebærer, at der ved løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste over en periode fremover vil være en formodning for, at en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, som viser sig i denne periode, har været til stede i hele perioden. Når køberen har påvist, at der i leveringsperioden har vist sig en mangel, påhviler det således sælgeren at bevise, at manglen ikke har været til stede i hele leveringsperioden.

Forslaget indebærer endvidere, at for varer med digitale elementer, hvor aftalen foreskriver løbende levering, gælder denne formodning altid i en periode på mindst 2 år for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste. Når en mangel viser sig inden for 2 år fra begyndelsen af leveringsperioden, gælder formodningen for, at manglen var til stede i hele leveringsperioden, således også, når leveringsperioden er kortere end 2 år. Er leveringsperioden længere end 2 år, gælder formodningsreglen for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste i leveringsperioden.

Det foreslås i stk. 5 , at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse, hvis sælgeren godtgør, at køberens digitale miljø ikke er kompatibelt med det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske krav, og sælgeren på en klar og forståelig måde oplyste køberen om disse krav inden aftalens indgåelse.

Forslaget indebærer, at sælgeren kan frigøre sig fra formodningsreglerne i stk. 3 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17) og stk. 4 ved at godtgøre, at køberens digitale miljø ikke er kompatibelt med det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske krav. Det er i den forbindelse en forudsætning, at køberen inden aftalens indgåelse blev oplyst om de tekniske krav på en klar og forståelig måde.

Begrebet digitalt miljø defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 4), som hardware, software og netværksforbindelser, der anvendes af køberen til at få adgang til eller gøre brug af digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Ved kompatibilitet forstås evne til at fungere med hardware eller software, med hvilket digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type normalt anvendes, uden at det er nødvendigt at konvertere det digitale indhold eller den digitale tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 7 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det foreslås i stk. 6 , at køberen skal samarbejde med sælgeren, i det omfang det med rimelighed er muligt og nødvendigt for at afgøre, om årsagen til manglen ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste findes i køberens digitale miljø. Forpligtelsen til at samarbejde er begrænset til de teknisk tilgængelige midler, som er mindst forstyrrende for køberen. Hvis køberen ikke samarbejder, og sælgeren har oplyst køberen om de tekniske krav på en klar og forståelig måde inden aftalens indgåelse, har køberen bevisbyrden for, at manglen forelå i leveringsperioden.

Forslaget indebærer, at under forudsætning af, at køberen før aftalens indgåelse på en klar og forståelig måde har fået oplysning om de tekniske krav, som det digitale indhold eller den digitale tjeneste stiller til køberens digitale miljø (dvs. hardware, software og netværksforbindelse), kommer det køberen bevismæssigt til skade, hvis køberen undlader at samarbejde med sælgeren med henblik på at afgøre, om årsagen til manglen ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste findes i køberens digitale miljø.

Køberen er kun forpligtet til at samarbejde med sælgeren herom, i det omfang det med rimelighed er muligt og nødvendigt, og forpligtelsen til at samarbejde er endvidere begrænset til de teknisk tilgængelige midler, som er mindst forstyrrende for køberen.

Det vil ofte være tilstrækkeligt f.eks. at udlevere automatisk genererede hændelsesrapporter eller detaljer om køberens internetforbindelse til den erhvervsdrivende. Kun under ekstraordinære og behørigt begrundede omstændigheder, hvor der på trods af brug af alle andre midler ikke er anden mulighed, kan køberen være nødt til at give virtuel adgang til sit digitale miljø.

Hvis køberen undlader at samarbejde inden for disse rammer, vil det i givet fald det være køberen, der har bevisbyrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld i den relevante periode.

De foreslåede § 77 a, stk. 4-6, gennemfører varedirektivets artikel 11, stk. 3, og direktivet om digitalt indholds artikel 12, stk. 3-5.

Til nr. 19 (§ 77 b)

Købelovens § 77 b fastsætter, at køberen ikke kan påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse, medmindre der er holdepunkt herfor i aftalen, eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Det foreslås at ophæve § 77 b, idet bestemmelsen foreslås erstattet af de foreslåede § 75 c, stk. 3, og § 75 d, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Det foreslås i stedet at indsætte en ny bestemmelse om ændringer i løbende aftaler om digitalt indhold og digitale tjenester.

Den foreslåede nye bestemmelse finder anvendelse, når det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres løbende over en periode.

Bestemmelsen angår tilfælde, hvor sælgeren med hjemmel i aftalen ensidigt ændrer det digitale indhold eller den digitale tjeneste i aftalens løbetid på en sådan måde, at det eller den ikke længere opfylder kravene til salgsgenstanden som fastsat i de foreslåede §§ 75 b-75 d (lovforslagets § 1, nr. 10).

Bestemmelsen gælder ikke i tilfælde, hvor parterne indgår en ny aftale om levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, f.eks. som følge af udsendelse af en ny version af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Bestemmelsen gælder heller ikke i tilfælde, hvor aftalen tillige omfatter elementer af en internetadgangstjeneste (f.eks. en aftale om en bredbåndsforbindelse) eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste (f.eks. en aftale om en telefonforbindelse), jf. nedenfor om det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 1 , at når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres løbende over en periode, kan sælgeren ændre det digitale indhold eller den digitale tjeneste ud over, hvad der er nødvendigt for til stadighed at holde det digitale indhold eller den digitale tjeneste fri for mangler, jf. de foreslåede §§ 75 b-75 d, hvis fire betingelser er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at sælgeren under visse betingelser i aftalens løbetid ændrer det digitale indhold eller den digitale tjeneste ud over, hvad der er nødvendigt for at holde det digitale indhold eller den digitale tjeneste fri for mangler, jf. herom forslaget til § 75 d, stk. 1.

Med hensyn til forståelsen af udtrykket løbende levering over en periode henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 75 d, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 , at aftalen skal tillade og give en gyldig grund til en sådan ændring.

Sådanne gyldige grunde kunne omfatte tilfælde, hvor ændringen er nødvendig for at tilpasse det digitale indhold eller den digitale tjeneste til et nyt teknisk miljø eller til et stigende antal brugere eller er nødvendig af andre vigtige driftsmæssige grunde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at ændringen skal foretages uden yderligere omkostninger for køberen.

Det betyder, både at køberen ikke skal betale en højere pris som følge af ændringen, og at køberen ikke i øvrigt må have udgifter som følge af ændringen, eksempelvis til nyt udstyr eller nye applikationer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3 , at køberen skal orienteres om ændringen på en klar og forståelig måde.

Det foreslås endelig i stk. 1, nr. 4 , at køberen i de tilfælde, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, skal orienteres i rimelig tid forinden på en klar og forståelig måde på et varigt medium om elementerne i og tidspunktet for ændringen og om retten til at ophæve købet i overensstemmelse med stk. 2 eller om muligheden for at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden en sådan ændring i overensstemmelse med det foreslåede stk. 3.

Som varigt medium anses ethvert middel, som sætter modtageren i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 11 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Et varigt medium skal sætte køberen i stand til at lagre oplysningerne så længe, som det er nødvendigt at beskytte køberens interesser som følge af vedkommendes forhold til sælgeren. Sådanne medier vil navnlig omfatte papir, DVD’er, CD’er, USB-nøgler, hukommelseskort eller harddiske samt e-mail.

De foreslåede stk. 2 og 3, som der henvises til i det foreslåede stk. 1, nr. 4, angår tilfælde, hvor ændringen har negativ indvirkning på køberens adgang til eller anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre en sådan negativ indvirkning er uvæsentlig.

I sådanne tilfælde gælder den yderligere betingelse i stk. 1, nr. 4, om orientering i rimelig tid inden ændringen på et varigt medium, og ud over at få tilbudt at fortsætte med at bruge det digitale indhold eller den digitale tjeneste med ændringen skal køberen have tilbudt enten at ophæve købet (stk. 2) eller at fortsætte med at bruge det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændringen (stk. 3).

Det foreslås i stk. 2 , at køberen er berettiget til at ophæve købet, hvis ændringen har negativ indvirkning på køberens adgang til eller anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre en sådan negativ indvirkning er uvæsentlig, jf. dog det foreslåede stk. 3. I så fald har køberen ret til at ophæve købet gratis inden for 30 dage efter at have modtaget den orientering, der er nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 4, eller fra det tidspunkt, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste er blevet ændret af sælgeren, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Vurderingen af, i hvilket omfang ændringer har negativ indvirkning på en købers anvendelse af eller adgang til digitalt indhold eller en digital tjeneste, skal fastslås objektivt under hensyn til arten af og formålet med det pågældende digitale indhold eller den pågældende digitale tjeneste og til den kvalitet, funktionalitet, kompatibilitet samt de øvrige hovedegenskaber, der er almindelige for digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type.

Det foreslåede stk. 2 berører ikke forbrugerens adgang til at opsige en aftale om løbende levering i overensstemmelse med aftalens betingelser, jf. dog de præceptive regler om maksimale bindingsperioder og opsigelsesvarsler i forbrugeraftalelovens § 28.

Det foreslås i stk. 3 , at det foreslåede stk. 2 om køberens adgang til at ophæve købet ikke finder anvendelse, hvis sælgeren har gjort det muligt for køberen uden yderligere omkostninger at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændring, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste forbliver fri for mangler.

Forslaget indebærer, at når sælgeren tilbyder køberen uden yderligere omkostninger at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændringen, kan køberen ikke i medfør af det foreslåede stk. 2 ophæve købet som følge af ændringen.

Hvis det digitale indhold eller den digitale tjeneste, som sælgeren har tilbudt køberen at bevare adgangen til, imidlertid ikke længere er i overensstemmelse med de subjektive og objektive krav til salgsgenstanden, kan køberen gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i medfør af købelovens regler herom.

Hvis sælgeren gennemfører en ændring, uden at betingelserne i det foreslåede stk. 1 er opfyldt, og ændringen medfører mangler ved salgsgenstanden, kan køberen ligeledes gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i medfør af købelovens regler.

Hvis en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste opstår efter en ændring, men uden at være forårsaget af ændringen, vil køberen tilsvarende fortsat have ret til at påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser i medfør af købelovens regler i relation til det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Det foreslås i stk. 4 , at de foreslåede stk. 1-3 ikke finder anvendelse, når aftalen vedrørende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste også omfatter elementer af en internetadgangstjeneste eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste.

Det foreslåede stk. 4 skal ses i sammenhæng med, at købelovens forbrugerkøbsregler efter lovforslaget fortsat ikke vil omfatte elektroniske kommunikationstjenester bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 4, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 5). Forbrugerkøbsreglerne vil således f.eks. ikke omfatte aftaler om en telefon- eller bredbåndsforbindelse (fastnet eller mobil).

Er der tale om en blandet aftale, som omfatter en digital tjeneste, der er omfattet af de foreslåede regler, og en tjeneste, der ikke er omfattet heraf, finder forbrugerkøbsreglerne som udgangspunkt anvendelse på de elementer i aftalen, der er omfattet af forbrugerkøbsreglerne, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at den foreslåede § 77 b dog ikke gælder, når en køber som en samlet pakke har indgået aftale om dels en internetadgangstjeneste eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste (eller begge dele), dels levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste som defineret i forslaget til købelovens § 3 a, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 4).

De foreslåede regler i stk. 1-3 om ændringer i aftaler om løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste finder således ikke anvendelse, når en sådan aftale indgår i en samlet pakke, der også omfatter en internetadgangstjeneste eller en nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste.

En internetadgangstjeneste er en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste, som leverer adgang til internettet og dermed forbindelse til praktisk taget alle endepunkter på internettet, uanset den anvendte netteknologi og det anvendte terminaludstyr, jf. artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2120/EU om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation.

Som eksempel kan nævnes en aftale om en bredbåndsforbindelse (fastnet eller mobil).

En nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste er en interpersonel kommunikationstjeneste, der etablerer forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner, eller som muliggør kommunikation med et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner, jf. artikel 2, nr. 6, i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.

Som eksempel kan nævnes en aftale om en telefonforbindelse (fastnet eller mobil).

Den foreslåede nye § 77 b gennemfører direktivet om digitalt indholds artikel 19 og artikel 3, stk. 6, 2. afsnit.

Til nr. 20 (§§ 78-78 e)

Købelovens § 78 fastsætter regler om køberens mangelsbeføjelser, dvs. køberens misligholdelsesbeføjelser, når salgsgenstanden lider af en mangel.

Det foreslås at ophæve § 78 og i stedet indsætte seks nye bestemmelser om køberens mangelsbeføjelser.

Den foreslåede § 78 opregner mere overordnet, hvilke misligholdelsesbeføjelser køberen har, når salgsgenstanden lider af en mangel, herunder som følge af krænkelse af tredjemands ret.

Den foreslåede § 78 a angår beføjelserne afhjælpning og omlevering.

Den foreslåede § 78 b angår betingelserne for forholdsmæssigt afslag og ophævelse, mens den foreslåede § 78 c regulerer dels beregningen af et forholdsmæssigt afslag, dels gennemførelsen af en ophævelse af købet.

Den foreslåede § 78 d indeholder supplerende regler om ophævelse af køb af digitalt indhold og digitale tjenester, og den foreslåede § 78 e angår forholdet mellem ophævelse af købet og salgsgenstandens hændelige undergang mv.

De foreslåede § 78 b, stk. 4, § 78 c, stk. 2-5, og §§ 78 d og 78 e finder tilsvarende anvendelse, når købet ophæves på grund af forsinkelse, jf. forslaget til købelovens § 74, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 9).

De foreslåede §§ 78-78 e regulerer ikke køberens ret til erstatning for mangler, da dette spørgsmål reguleres af købelovens § 80 (der ikke foreslås ændret).

Kilde

Bestemmelsen angår misligholdelsesbeføjelserne afhjælpning og omlevering.

Det foreslås i stk. 1 , at køberen kan vælge mellem afhjælpning og omlevering, jf. dog stk. 2 og 3.

Det betyder, at hvis salgsgenstanden lider af en mangel, jf. herom den foreslåede § 78, kan køberen som udgangspunkt kræve, at sælgeren gør salgsgenstanden fri for mangler enten ved at reparere den leverede salgsgenstand (afhjælpning) eller ved at levere en ny mangelfri salgsgenstand i stedet for den mangelfulde (omlevering).

Det betyder endvidere, at køberen som udgangspunkt har valgfrihed mellem at kræve afhjælpning eller omlevering.

Det foreslås imidlertid i stk. 2, 1. pkt. , at sælgeren kan afvise at foretage afhjælpning eller omlevering, hvis afhjælpning henholdsvis omlevering er umulig eller ville påføre sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter under hensyn til alle omstændigheder, herunder den værdi, salgsgenstanden ville have, hvis den var mangelfri, manglens betydning, og om den alternative beføjelse kunne foretages uden væsentlig ulempe for køberen.

Det betyder, at køberen ikke kan vælge afhjælpning, hvis afhjælpning er umulig eller ville påføre sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter. Vurderingen af, om udgifterne ved afhjælpning ville være uforholdsmæssigt store, skal foretages under hensyn til alle omstændigheder, herunder den værdi, salgsgenstanden ville have, hvis den var mangelfri, manglens betydning, og om omlevering kunne foretages uden væsentlig ulempe for køberen.

Det betyder endvidere, at køberen ikke kan vælge omlevering, hvis omlevering er umulig eller ville påføre sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter. Vurderingen af, om udgifterne ved omlevering ville være uforholdsmæssigt store, skal foretages under hensyn til alle omstændigheder, herunder den værdi, salgsgenstanden ville have, hvis den var mangelfri, manglens betydning, og om afhjælpning kunne foretages uden væsentlig ulempe for køberen.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt. , at ved levering af digitalt indhold og digitale tjenester kan sælgeren vælge mellem afhjælpning og omlevering.

Det betyder, at sælgeren afhængigt af det digitale indholds eller den digitale tjenestes tekniske karakteristika kan vælge måden at gøre det digitale indhold eller den digitale tjeneste fri for mangler på. Som eksempler kan nævnes, at sælgeren frigiver opdateringer eller stiller en ny kopi af det digitale indhold eller den digitale tjeneste til rådighed for køberen.

Det foreslås i stk. 3 , at hvis både afhjælpning og omlevering er umulig eller ville påføre sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter under hensyn til de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, kan sælgeren afvise såvel afhjælpning som omlevering.

Det betyder, at køberen hverken har ret til afhjælpning eller omlevering, hvis begge er umulige eller ville påføre sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter. Vurderingen af, om udgifterne ved omlevering ville være uforholdsmæssigt store skal foretages under hensyn til alle omstændigheder, herunder den værdi, salgsgenstanden ville have, hvis den var mangelfri, og manglens betydning. Hvis salgsgenstanden befinder sig et andet sted end der, hvor den oprindeligt blev leveret, kan omkostningerne ved porto og fragt f.eks. blive uforholdsmæssigt store for sælgeren.

Når køberen hverken har ret til afhjælpning eller omlevering, vil køberen være henvist til at kræve forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, jf. herom den foreslåede § 78 b.

De foreslåede § 78 a, stk. 1-3, svarer til de hidtil gældende § 78, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, dog således at det foreslåede § 78 a, stk. 2, 2. pkt., om digitalt indhold og digitale tjenester er nyt.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1 , at afhjælpning eller omlevering skal foretages gratis, dvs. fri for de omkostninger, der er nødvendige for, at salgsgenstanden bliver fri for mangler, navnlig forsendelses- eller transportomkostninger, arbejdsløn og materialeomkostninger.

Det betyder, at sælgeren skal afholde alle omkostninger i forbindelse med, at salgsgenstanden bliver fri for mangler enten ved afhjælpning eller ved omlevering. Det gælder også omkostninger forbundet med udviklingen af en opdatering til digitalt indhold eller en digitale tjeneste, som er nødvendig for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste bliver fri for mangler.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2 , at afhjælpning eller omlevering skal foretages inden for rimelig tid fra det tidspunkt, hvor sælgeren er blevet underrettet af køberen om manglen.

Ved afgørelsen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rimelig tid, skal der navnlig tages hensyn til salgsgenstandens art, manglens beskaffenhed og køberens behov for genstanden, herunder om sælgeren for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til køberens rådighed, jf. købelovens § 79, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 21).

Rimelig tid til at foretage en afhjælpning eller omlevering bør i den forbindelse forstås som den kortest mulige tid, der er nødvendig for at foretage afhjælpning eller omlevering under hensyn til de nævnte forhold. Salgsgenstandens art omfatter også dens kompleksitet, og ved vurderingen af manglens beskaffenhed indgår både manglens art og alvor og den indsats, der er nødvendig for at foretage afhjælpning eller omlevering.

Efter gældende ret regnes fristen ligeledes fra det tidspunkt, hvor sælgeren blev underrettet om manglen. Stiller køberen ikke salgsgenstanden til rådighed for sælgeren, jf. herom det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kan dette ikke komme sælgeren til skade ved vurderingen af, om der er sket afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid.

Købelovens § 79, stk. 1, foreslås alene konsekvensændret, idet henvisningen til det gældende § 78, stk. 4, foreslås ændret til det foreslåede § 78 a, stk. 4, nr. 2. Der foreslås således ingen ændringer i forhold til gældende ret med hensyn til vurderingen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rimelig tid.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3 , at afhjælpning eller omlevering skal foretages uden væsentlig ulempe for køberen under hensyn til salgsgenstandens karakter eller art og køberens formål med at anskaffe salgsgenstanden.

Køberen vil have ret til at få tilbagebetalt eventuelle beløb, som er betalt for en afhjælpning i strid med reglerne herom, og vil efter omstændighederne have ret til erstatning efter de almindelige regler herom.

Det foreslåede § 78 a, stk. 4, svarer til det hidtil gældende § 78, stk. 4, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 5 , at køberen kan lade manglen afhjælpe for sælgerens regning, hvis sælgeren ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering i overensstemmelse med det foreslåede stk. 4, og afhjælpningen kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger.

Det betyder, at hvis sælgeren ikke inden for rimelig tid sørger for gratis afhjælpning eller omlevering uden væsentlig ulempe for køberen, kan køberen antage en tredjemand til at reparere salgsgenstanden og kræve, at sælgeren refunderer køberens udgift hertil. Det er en forudsætning, at udgiften ikke er uforholdsmæssig. Om udgiften er uforholdsmæssig, vil skulle vurderes ud fra samme omstændigheder som nævnt i det foreslåede stk. 2, herunder den værdi, salgsgenstanden ville have, hvis den var mangelfri, og manglens betydning.

Det foreslåede § 78 a, stk. 5, viderefører det hidtil gældende § 78, stk. 4, 2. pkt., sidste led.

De foreslåede stk. 6-8 indeholder supplerende regler om afhjælpning eller omlevering af andet end digitalt indhold eller digitale tjenester.

Disse regler gælder således ikke for digitalt indhold eller digitale tjenester, der ikke er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, eller som ikke sælges sammen med en løsøregenstand. Reglerne gælder derimod for varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer sælges sammen med den pågældende løsøregenstand. Reglerne gælder dog ikke for et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer af digitalt indhold, da sådanne fysiske medier følger reglerne om digitalt indhold – og ikke reglerne om varer med digitale elementer – jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Det foreslås i stk. 6 , at hvis manglen udbedres ved afhjælpning eller omlevering af andet end digitalt indhold eller en digital tjeneste, skal køberen stille salgsgenstanden til rådighed for sælgeren, og sælgeren skal for egen regning tage den salgsgenstand tilbage, der er sket omlevering for.

Det betyder, at køberen skal stille varen til rådighed for sælgeren med henblik på afhjælpning eller omlevering.

Det betyder endvidere, at ved omlevering sker også returneringen af den mangelfulde salgsgenstand for sælgerens regning.

Det foreslås i stk. 7 , at hvis en afhjælpning som nævnt i stk. 6 kræver fjernelse af en salgsgenstand, der er blevet installeret under hensyn til dens art og formål, inden manglen viste sig, eller hvis en sådan salgsgenstand skal omleveres, skal sælgeren fjerne den mangelfulde salgsgenstand og installere den omleverede eller afhjulpne salgsgenstand eller afholde udgifterne hertil.

Det foreslåede stk. 7 indebærer, at når en salgsgenstand faktisk er blevet installeret, inden manglen viste sig, og installationen er i overensstemmelse med salgsgenstandens art og formål, skal sælgeren i tilfælde af afhjælpning eller omlevering også sørge for eller betale for nødvendig af- og geninstallation af salgsgenstanden.

Det foreslås i stk. 8 , at køberen i tilfælde som nævnt i stk. 6 ikke skal betale for normal brug af en omleveret salgsgenstand i tiden forud for omleveringen.

Det betyder, at køberen ikke over for sælgeren er ansvarlig for eventuel værdiforringelse som følge af normal brug forud for omleveringen. Der vil være tale om normal brug, når den er i overensstemmelse med salgsgenstandens art og formål.

Er en returneret salgsgenstand derimod som følge af unormal brug, herunder uforsvarlig opbevaring eller lignende, blevet værdiforringet i større grad, end normal brug ville have ført til, kan sælgeren efter almindelige erstatningsregler kræve erstatning fra køberen.

Den foreslåede § 78 a gennemfører varedirektivets artikel 13, stk. 2 og 3, og artikel 14 og direktivet om digitalt indholds artikel 14, stk. 2 og 3.

Kilde

Bestemmelsen angår misligholdelsesbeføjelserne forholdsmæssigt afslag i prisen og ophævelse af købet.

Det foreslås i stk. 1 , at køberen har ret til enten et forholdsmæssigt afslag i prisen eller til ophævelse af købet, hvis en af fire nærmere angivne situationer foreligger, jf. nr. 1-4.

Ophævelse af købet forudsætter dog som udgangspunkt, at manglen ikke er uvæsentlig, eller at der er tale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, hvor modydelsen ikke er et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi, men derimod personoplysninger, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2.

Forholdsmæssigt afslag i prisen forudsætter, at køberen skal betale en pris. Hvis modydelsen i en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste alene er personoplysninger, kan køberen ikke få et forholdsmæssigt afslag i prisen, men er i givet fald henvist til at ophæve købet.

Beføjelserne ophævelse af købet og forholdsmæssigt afslag i prisen er alternativer, og valget mellem dem tilkommer køberen, dog med forbehold for det anførte om uvæsentlige mangler og aftaler, hvor modydelsen alene er personoplysninger. At køberen ikke samtidig kan kræve forholdsmæssigt afslag i prisen og ophævelse af købet, har sammenhæng med, at ophævelsen af købet indebærer, at hver af parterne skal tilbagelevere det modtagne, og at køberen således bl.a. skal have den fulde købesum tilbage.

Det foreslåede nr. 1 omfatter tilfælde, hvor sælgeren ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering eller ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering i overensstemmelse med de foreslåede § 78 a, stk. 6 og 7, eller ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering af digitalt indhold eller en digital tjeneste i overensstemmelse med § 78 a, stk. 4.

Det betyder, at køberen for det første har ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, hvis sælgeren slet ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering. Dette gælder for alle køb, herunder køb af digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elementer.

Den foreslåede ordlyd, at ”sælgeren ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering”, omfatter både tilfælde, hvor sælgeren ifølge de foreslåede § 78 a, stk. 1-3, var forpligtet til at foretage afhjælpning eller omlevering, men faktisk ikke har afhjulpet eller omleveret, og tilfælde, hvor sælgeren ifølge de foreslåede § 78 a, stk. 1-3, kunne afvise at foretage afhjælpning eller omlevering på grund af umulighed eller uforholdsmæssige udgifter.

Køberen har for det andet ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, hvis sælgeren har foretaget afhjælpning eller omlevering, men i den forbindelse ikke har overholdt det foreslåede § 78 a, stk. 6, om, at sælgeren for egen regning skal tage den salgsgenstand tilbage, der er sket omlevering for, eller det foreslåede § 78 a, stk. 7, om, at sælgeren efter omstændighederne skal sørge for eller betale for nødvendig af- og geninstallation af en mangelfuld salgsgenstand. Eftersom de foreslåede § 78 a, stk. 6 og 7, gælder for andet end digitalt indhold og digitale tjenester, gælder denne ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet ligeledes kun for andet end digitalt indhold og digitale tjenester. Retten gælder således ikke for digitalt indhold og digitale tjenester, der ikke er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, eller som ikke er solgt sammen med en løsøregenstand. Retten gælder derimod for varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer er solgt sammen med den pågældende løsøregenstand.

Køberen har for det tredje ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, hvis sælgeren har foretaget afhjælpning eller omlevering af digitalt indhold og digitale tjenester, men i den forbindelse ikke har overholdt det foreslåede § 78 a, stk. 4, om, at afhjælpning skal foretages gratis, inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for køberen. Dette gælder alene for digitalt indhold og digitale tjenester, der ikke er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, eller som ikke sælges sammen med en løsøregenstand.

Køberen vil ved køb af varer, herunder varer med digitale elementer, have ret til at få tilbagebetalt eventuelle beløb, som er betalt for en afhjælpning i strid med reglerne herom, og vil efter omstændighederne have ret til erstatning efter de almindelige regler herom, men køberen har ikke også ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af aftalen i disse tilfælde.

Det foreslåede nr. 2 omfatter tilfælde, hvor salgsgenstanden forbliver mangelfuld, selv om sælgeren har forsøgt at foretage afhjælpning eller omlevering.

Det betyder, at køberen har ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, hvis sælgeren uden succes har forsøgt at gøre salgsgenstanden fri for mangler ved afhjælpning eller omlevering. Det omfatter f.eks. tilfælde, hvor en mangel ikke er blevet afhjulpet eller kun delvis er blevet afhjulpet, tilfælde, hvor en mangel er blevet afhjulpet, men hvor salgsgenstanden under sælgerens afhjælpning er blevet påført en ny mangel, og tilfælde, hvor en omleveret salgsgenstand også er mangelfuld, hvad enten manglen er af samme eller anden karakter som manglen ved den først leverede salgsgenstand. Navnlig for dyre eller komplekse varer kan det imidlertid være berettiget at give sælgeren endnu et forsøg på at afhjælpe manglen, før køberen har ret til at kræve forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet.

Det foreslåede nr. 3 omfatter tilfælde, hvor manglen er af en så alvorlig karakter, at et omgående afslag i prisen eller omgående ophævelse af købet er berettiget.

Køberen kan generelt ikke ophæve købet, hvis manglen er uvæsentlig, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2. Det foreslåede stk. 1, nr. 3, angår til sammenligning hermed tilfælde, hvor manglen ikke alene ikke er uvæsentlig, men er af så alvorlig karakter, at køberen er berettiget til omgående at kræve afslag i prisen eller ophævelse af købet. Bestemmelsen fraviger således den almindelige rækkefølge af misligholdelsesbeføjelser, hvor afhjælpning og omlevering som udgangspunkt går forud for forholdsmæssigt afslag og ophævelse af købet.

Det betyder, at hvis manglen er af en sådan alvorlig karakter, har køberen ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet uden at skulle afvente sælgerens eventuelle tilbud om og forsøg på at bringe salgsgenstanden fri for mangler ved afhjælpning eller omlevering.

Om det er tilfældet, vil afhænge af sagens omstændigheder, herunder salgsgenstandens art og værdi og manglens art og betydning. Det bør også tages i betragtning, om køberen kan forventes at bevare tilliden til sælgerens evne til at gøre varen fri for mangler eller ej, f.eks. hvis det samme problem opstår to gange. På samme måde kan en mangel i visse situationer have en så alvorlig karakter, at køberen ikke kan bevare tilliden til sælgerens evne til at gøre varen fri for mangler, eksempelvis når manglen i alvorlig grad berører køberens evne til at anvende salgsgenstanden på sædvanlig måde, og køberen ikke kan forventes at have tillid til, at sælgerens afhjælpning eller omlevering vil udbedre problemet.

Som eksempel på en mangel af alvorlig karakter, der kan give ret til umiddelbart at kræve afslag i prisen eller ophævelse af købet, kan nævnes, at køberen får leveret antivirussoftware, der selv er inficeret med virus.

Det foreslåede nr. 4 omfatter tilfælde, hvor sælgeren har tilkendegivet, eller det fremgår tydeligt af omstændighederne, at sælgeren ikke vil foretage afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid eller uden væsentlig ulempe for køberen.

Det betyder, at køberen har ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, f.eks. hvis sælgeren har tilkendegivet slet ikke at ville foretage afhjælpning eller omlevering.

Køberen har også ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, hvis sælgerens tilkendegivelser vedrørende afhjælpning eller omlevering indebærer, at afhjælpning eller omlevering ikke vil blive foretaget inden rimelig tid eller uden væsentlig ulempe for køberen.

Det samme gælder, hvor dette ikke fremgår af sælgerens tilkendegivelser, men tydeligt fremgår af omstændighederne i øvrigt, eksempelvis de faktiske foranstaltninger sælgeren har truffet med henblik på afhjælpning eller omlevering.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt ., at køberen ikke er berettiget til at ophæve købet, hvis manglen er uvæsentlig, og at sælgeren har bevisbyrden for, at manglen er uvæsentlig.

Det betyder, at ud over at betingelserne i det foreslåede stk. 1 skal være opfyldt, er det endvidere som udgangspunkt et krav, at manglen ikke er uvæsentlig, for at køberen skal kunne ophæve købet. Det er i den forbindelse sælgeren, der har bevisbyrden for, at manglen er uvæsentlig.

Det foreslås dog i stk. 2, 3. pkt ., at det foreslåede 1. pkt. ikke skal finde anvendelse på digitalt indhold og digitale tjenester, som ikke leveres mod betaling af et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi.

Det betyder, at en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, hvor modydelsen ikke er betaling af et pengebeløb eller et digitalt udtryk for værdi, men derimod personoplysninger, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5), kan hæves, når blot betingelserne i det foreslåede stk. 1 er opfyldt. Det er ved ophævelse af sådanne aftaler uden betydning, om manglen er uvæsentlig, og enhver mangel, som ikke afhjælpes, giver køberen ret til at ophæve købet.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 4. pkt ., at 1. pkt. i øvrigt ikke berører køberens ret til ophævelse af købet, når afhjælpning eller omlevering ikke er sket.

Det betyder, at køberens ret til ophævelse af købet, når afhjælpning eller omlevering slet ikke er sket, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1, 1. led, ikke berøres af det foreslåede stk. 2, 1. pkt. Når afhjælpning eller omlevering slet ikke er sket, vil køberen således have ret til at ophæve købet, uanset om manglen er uvæsentlig.

Forslaget om, at køberen skal have ret til at ophæve købet, når en uvæsentlig mangel ikke udbedres ved afhjælpning eller omlevering, er en videreførelse af gældende ret, jf. den gældende bestemmelse i købelovens § 78, stk. 4, hvorefter køberen kan hæve, hvis afhjælpning eller omlevering ikke er sket inden for rimelig tid, uanset om manglen er uvæsentlig eller ej.

Det foreslås i stk. 3 , at hvis kun nogle af de leverede genstande er mangelfulde, kan køberen ophæve købet af dels de mangelfulde genstande, dels andre genstande, som køberen har købt sammen med de mangelfulde genstande, hvis køberen ikke med rimelighed kan forventes at acceptere kun at beholde de genstande, der er fri for mangler. 1. pkt. gælder ikke for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Det foreslåede stk. 3 omfatter løsøregenstande, herunder varer med digitale elementer, men ikke aftaler udelukkende om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at når der foreligger en hævebegrundende mangel, jf. herom de foreslåede stk. 1 og 2, vedrørende en del af de leverede genstande, kan køberen altid ophæve købet særskilt for så vidt angår disse genstande. Derimod vil det afhænge af en konkret vurdering af, om køberen med rimelighed kan forventes at acceptere kun at beholde de genstande, der er fri for mangler, om køberen kan ophæve hele købet.

Det foreslåede stk. 3 viderefører i det væsentlige den retstilstand, der bl.a. følger af købelovens § 46. Det foreslås i den forbindelse, at § 46 fremover ikke skal gælde i forbrugerkøb, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (ændring af købelovens § 1 a, stk. 3).

Det foreslås i stk. 4 , at køberen udøver sin ret til at ophæve købet ved en erklæring til sælgeren om, at køberen har besluttet at ophæve købet.

Der gælder ingen formkrav til erklæringen, som således kan gives mundtligt eller skriftligt, herunder ved digital kommunikation.

Det foreslåede stk. 4 finder tilsvarende anvendelse ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4).

Den foreslåede § 78 b gennemfører varedirektivets artikel 13, stk. 4 og 5, og artikel 16, stk. 1 og 2, og direktivet om digitalt indholds artikel 14, stk. 4 og 6, og artikel 15.

Kilde

Den foreslåede § 78 c fastsætter nærmere regler om misligholdelsesbeføjelserne forholdsmæssigt afslag i prisen og ophævelse af købet, idet betingelserne for, hvornår køberen har ret til forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet som følge af mangler foreslås fastsat ved den foreslåede § 78 b.

Betingelserne for, hvornår køberen har ret til at ophæve aftalen på grund af forsinkelse fremgår af købelovens § 74, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Det foreslås, at de foreslåede § 78 c, stk. 2- 5, skal finde tilsvarende anvendelse ved ophævelse på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4).

Det foreslås i stk. 1 , at afslag i prisen skal fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den lavere værdi af den salgsgenstand, som køberen har modtaget, i forhold til den værdi, salgsgenstanden ville have haft, hvis den havde været fri for mangler. Når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en periode, omfatter prisafslaget den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld.

Det betyder, at afslag i prisen skal fastsættes i forhold til værdien af salgsgenstanden med og uden mangel, jf. det foreslåede

1. pkt . Er salgsgenstanden f.eks. 20 pct. mindre værd med manglen end i mangelfri stand, udgør det forholdsmæssige afslag 20 pct. af prisen.

Hvor aftalen fastsætter, at digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en periode, og har manglen alene været til stede i en del af perioden, omfatter afslaget endvidere den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld, jf. det foreslåede 2. pkt . Har det digitale indhold eller den digitale tjeneste f.eks. været mangelfuld i 50 pct. af den samlede aftaleperiode, udgør det forholdsmæssige afslag således 50 pct. af afslaget beregnet i forhold til værdiforringelsen efter 1. pkt.

Det foreslåede § 78 c, stk. 1, adskiller sig fra det hidtil gældende § 78, stk. 1, nr. 3, hvorefter der er mulighed for et passende afslag i købesummen, dvs. også for mangler, der ikke er værdiforringende. Fremover vil der alene være ret til afslag i købesummen, når en mangel er værdiforringende. Dette berører ikke forbrugerens ret til ophævelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås i stk. 2 , at ved ophævelse af købet skal sælgeren tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen, og køberen skal for sælgerens regning tilbagelevere salgsgenstanden til sælgeren, jf. dog de foreslåede § 78 d, stk. 5, og § 78 e. Når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en periode, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode forud for ophævelsen af købet var fri for mangler, omfatter tilbagebetalingen den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld, og den periode, der ville have resteret, hvis købet ikke var blevet ophævet.

Det foreslåede 1. pkt . betyder for det første, at ophævelse af købet indebærer, at sælgeren som udgangspunkt skal tilbagebetale hele købesummen og alle andre beløb, som køberen har betalt i henhold til aftalen.

Hvor aftalen fastsætter, at digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en periode, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode forud for ophævelsen af købet var fri for mangler, skal sælgeren dog ikke tilbagebetale køberens betaling for den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var fri for mangler, jf. 2. pkt.

Det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse på aftaler om løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en del af perioden forud for ophævelsen af købet var fri for mangler. Det finder ikke anvendelse på varer med digitale elementer.

I sådanne tilfælde indebærer ophævelse af købet, at sælgeren skal tilbagebetale køberens betaling dels for den periode før ophævelsen, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld, dels for perioden efter ophævelsen. Tilbagebetaling for perioden efter ophævelsen vil i sagens natur kun være relevant, i det omfang køberen har betalt for en fremtidig periode.

Der er med det foreslåede stk. 2 ikke tilsigtet ændringer i gældende retspraksis i relation til andet end digitalt indhold og digitale tjenester, hvorefter en køber, der har haft nytte af salgsgenstanden, mens den har været i køberens besiddelse, efter omstændighederne kan blive pålagt at godtgøre sælgeren værdien af nytten, når aftalen ophæves (i praksis som et fradrag for nytteværdi i den købesum, som sælgeren skal tilbagebetale). Dette gælder også for varer med digitale elementer.

De foreslåede stk. 3-5 indeholder supplerende regler om betalingstidspunkt og betalingsmåde for sælgerens tilbagebetaling, jf. nærmere nedenfor.

Det foreslåede 1. pkt. betyder for det andet, at køberen som udgangspunkt for sælgerens regning skal tilbagelevere salgsgenstanden til sælgeren.

Det vil afhænge af omstændighederne, hvad tilbagelevering af salgsgenstanden konkret indebærer i en given ophævelsessituation. ”Tilbagelevering” er i denne sammenhæng ikke synonymt med ”tilbagesendelse”, men er et bredere begreb, der bl.a. indbefatter tilbagesendelse. De øvrige sprogversioner anvender således forskellige ord i varedirektivets artikel 16, stk. 3, litra a og b, for de danske ord ”tilbagelevere/tilbageleveret” (svensk ”återsända” over for ”skickat tilbaka”, engelsk ”return” over for ”sent back”, tysk ”zurückgegeben” over for ”zurückgesandt” og fransk ”restitue” over for ”renvoi”).

Tilbageleveringen af salgsgenstanden, herunder i givet fald en tilbagesendelse, skal ske for sælgerens regning.

Tilbagelevering af salgsgenstanden er relevant, når aftalen angår andet end digitalt indhold og digitale tjenester, herunder når aftalen angår varer med digitale elementer.

Tilbagelevering af salgsgenstanden kan også være relevant ved aftaler om digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium, for så vidt angår selve det fysiske medium. Om denne situation gælder imidlertid det foreslåede § 78 d, stk. 5, og ikke det foreslåede § 78 c, stk. 2, 1. pkt., 2. led.

Ved aftaler om digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, og ved aftaler om digitale tjenester er tilbagelevering af en salgsgenstand ikke relevant, og det foreslåede § 78 c, stk. 2, 1. pkt., 2. led, er derfor heller ikke relevant i sådanne tilfælde. I sådanne tilfælde gælder de foreslåede § 78 d, stk. 1-4.

Den foreslåede bestemmelse i § 78 c, stk. 2, 1. pkt., 2. led, suppleres og modificeres af den foreslåede § 78 e. Den foreslåede § 78 e fastsætter, at salgsgenstanden ved køberens tilbagelevering som udgangspunkt skal være i væsentlig samme stand og mængde som ved leveringen. Dette gælder dog ikke ved salgsgenstandens hændelige undergang mv., jf. nærmere den foreslåede § 78 e og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 2 finder som nævnt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4).

Det foreslås i stk. 3 , at ved aftaler om levering af andet end digitalt indhold eller en digital tjeneste skal tilbagebetaling af købesummen efter det foreslåede stk. 2 ske ved sælgerens modtagelse af salgsgenstanden eller dokumentation for, at køberen har tilbageleveret salgsgenstanden.

Tilbageleveret må i denne sammenhæng forstås som tilbagesendt, jf. de øvrige sprogversioner af varedirektivets artikel 16, stk. 3, litra b (svensk ”skickat tillbaka”, engelsk ”sent back”, tysk ”zurückgesandt” og fransk ”renvoi”).

Det betyder, at sælgeren skal tilbagebetale købesummen som anført i stk. 2, når sælgeren har modtaget enten salgsgenstanden eller dokumentation for, at køberen har sendt salgsgenstanden tilbage.

Det foreslåede stk. 3 omfatter også aftaler om levering af varer med digitale elementer.

Det foreslåede stk. 3 finder som nævnt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4).

Det foreslås i stk. 4 , at ved aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste skal betaling af forholdsmæssigt afslag efter det foreslåede stk. 1 og tilbagebetaling af købesummen efter det foreslåede stk. 2 foretages uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for 14 dage fra den dag, hvor sælgeren modtog meddelelse om køberens beslutning om at kræve et afslag i prisen eller om at ophæve købet.

Det foreslåede stk. 4 finder ikke anvendelse på varer med digitale elementer.

Det foreslåede stk. 4 finder som nævnt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4). Ved aftaler, som angår digitalt indhold, der leveres på et fysisk medium, gælder dog ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse alene, at sælgeren skal tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse, jf. det foreslåede § 74, stk. 4, 2. pkt. Den del af § 78 c, stk. 4, som fastsætter, at betaling under alle omstændigheder skal ske inden for 14 dage fra ophævelsen af købet, finder således ikke anvendelse i disse tilfælde.

Det foreslås i stk. 5 , at i de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, skal sælgeren foretage tilbagebetalingen ved anvendelse af det samme betalingsmiddel, som køberen benyttede til at betale for det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre køberen udtrykkelig accepterer et andet betalingsmiddel, og forudsat at køberen ikke skal betale gebyr som følge af en sådan tilbagebetaling. Sælgeren må ikke pålægge køberen gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.

Det foreslåede stk. 5 omfatter ligesom det foreslåede stk. 4 aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, men derimod ikke varer med digitale elementer.

Det foreslåede stk. 5 finder som nævnt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4).

Den foreslåede § 78 c gennemfører varedirektivets artikel 15 og artikel 16, stk. 3, og direktivet om digitalt indholds artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 1, og artikel 18.

Kilde

Den foreslåede § 78 d fastsætter supplerende regler om gennemførelsen af en ophævelse af en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, idet der dog i § 78 c, stk. 2, 4 og 5, foreslås regler om sælgerens tilbagebetaling af købesummen.

Den foreslåede § 78 d omfatter aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, men derimod ikke varer med digitale elementer.

Betingelserne for, hvornår køberen har ret til at ophæve aftalen på grund af mangler foreslås fastsat ved den foreslåede § 78 b, og betingelserne for, hvornår køberen har ret til at ophæve aftalen på grund af forsinkelse fremgår af købelovens § 74, stk. 3 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8).

Den foreslåede § 78 d finder tilsvarende anvendelse ved ophævelse af købet på grund af forsinkelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (købelovens § 74, stk. 4), og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 , at når en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste er blevet ophævet, skal sælgeren for så vidt angår personoplysninger opfylde de forpligtelser, der gælder i henhold til databeskyttelsesforordningen.

Det betyder eksempelvis, at sælgeren er forpligtet til at ophøre med at behandle personoplysninger vedrørende køberen, i det omfang hjemmelsgrundlaget for behandlingen er køberens samtykke, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Som et andet eksempel kan nævnes, at køberen efter de nærmere regler i forordningens artikel 20 kan udøve sin ret til dataportabilitet, dvs. retten til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om sig selv, som vedkommende har givet til sælgeren.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at sælgeren endvidere skal afholde sig fra at anvende nogen form for indhold, bortset fra personoplysninger, som køberen har afgivet eller genereret ved brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Det betyder, at sælgeren som udgangspunkt skal ophøre med at anvende andet indhold end personoplysninger, som køberen har afgivet eller genereret ved brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste. Der foreslås dog fire undtagelser hertil.

Det foreslås således i stk. 1, nr. 2, litra a , at forbuddet mod at anvende indhold afgivet eller genereret af køberen ikke gælder indhold, der ikke kan anvendes uden for rammerne af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.

Forbuddet gælder endvidere ikke indhold, der kun vedrører køberens aktivitet i forbindelse med brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, jf. litra b .

Forbuddet gælder endvidere ikke indhold, der er blevet sammenlagt med andre oplysninger fra sælgeren og ikke kan udskilles eller kun med en uforholdsmæssigt stor indsats, jf. litra c .

Endelig gælder forbuddet ikke indhold, der er genereret af køberen og andre i fællesskab, hvis andre forbrugere fortsat kan gøre brug af indholdet, jf. litra d .

Det foreslås i stk. 2 , at sælgeren på køberens anmodning skal stille ethvert indhold, der ikke er personoplysninger, og som køberen har afgivet eller genereret ved brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, til rådighed for køberen, medmindre indholdet er omfattet af de foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a-c. Køberen er berettiget til at downloade dette digitale indhold gratis, uden hindringer fra sælgeren, inden for en rimelig frist og i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Det foreslåede stk. 2 supplerer databeskyttelsesforordningens regler om dataportabilitet med hensyn til personoplysninger, idet det foreslåede stk. 2 angår indhold, der ikke er personoplysninger.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at køberen efter ophævelse af en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste har ret til på anmodning at få stillet indhold, der ikke er personoplysninger, og som køberen har afgivet eller genereret ved brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, til rådighed i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format. Dette skal ske gratis, uden hindringer fra sælgeren og inden for en rimelig frist.

Sådant indhold kan f.eks. omfatte digitale billeder, video- og lydfiler og indhold, der er genereret på mobile enheder.

At sælgeren på anmodning skal stille sådant indhold til rådighed gratis, betyder, at køberen ikke må afkræves betaling eller påføres særlige udgifter i forbindelse hermed. Det er imidlertid tilstrækkeligt, at sælgeren giver køberen fri mulighed for at downloade indholdet via internettet, selv om køberen dermed kun vil kunne få adgang til indholdet, hvis køberen for egen regning har eller får etableret adgang til internettet.

Det foreslås i stk. 3 , at sælgeren kan forhindre køberens fortsatte brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, navnlig ved at gøre det digitale indhold eller den digitale tjeneste utilgængelig(t) for køberen eller ved at gøre køberens konto inaktiv, uden at det berører køberens rettigheder efter det foreslåede stk. 2.

Det betyder, at sælgeren efter ophævelse af en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste har ret til at forhindre køberens fortsatte brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste. Sælgeren kan herunder gøre det digitale indhold eller den digitale tjeneste utilgængelig(t) for køberen eller gøre køberens konto inaktiv.

Sælgeren skal dog fortsat på køberens anmodning stille ethvert indhold, der ikke er personoplysninger, og som køberen har afgivet eller genereret ved brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, til rådighed for køberen, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 viger også for databeskyttelsesforordningens bestemmelser, herunder bestemmelser om dataportabilitet.

Det foreslås i stk. 4 , at når en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste er blevet ophævet, skal køberen afholde sig fra at anvende det digitale indhold eller den digitale tjeneste og fra at stille det eller den til rådighed for tredjemand.

Det foreslås i stk. 5 , at hvor digitalt indhold er blevet leveret på et fysisk medium, skal køberen på sælgerens anmodning og for dennes regning tilbagelevere det fysiske medium til sælgeren uden unødig forsinkelse, jf. dog § 78 e. Sælgerens anmodning om tilbagelevering af det fysiske medium skal fremsættes inden for 14 dage fra den dag, hvor sælgeren modtog meddelelse om køberens beslutning om at ophæve købet.

Det betyder, at sælgeren efter en ophævelse af et køb af digitalt indhold, som blev leveret på et fysisk medium, f.eks. en DVD, harddisk eller usb-nøgle, inden for en frist på 14 dage kan kræve, at køberen tilbageleverer dette fysiske medium. Tilbageleveringen skal i givet fald ske uden unødig forsinkelse. Eventuelle udgifter i forbindelse med tilbageleveringen skal betales af sælgeren.

Det foreslås i stk. 6 , at køberen ikke skal betale for brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i den periode forud for ophævelsen af købet, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld.

Det betyder, at når en aftale om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste er blevet ophævet, skal køberen ikke betale for sin brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i den periode forud for ophævelsen af købet, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld.

Har køberen allerede betalt for en sådan periode, hvor det digitale indhold var mangelfuld, skal sælgeren tilbagebetale beløbet, jf. det foreslåede § 78 c, stk. 2.

Den foreslåede § 78 d gennemfører direktivet om digitalt indholds artikel 16, stk. 2-5, og artikel 17.

Kilde

Den foreslåede § 78 e fastsætter nærmere regler om køberens tilbagelevering af salgsgenstanden efter en ophævelse af købet.

I kraft af henvisningerne til regler i de foreslåede §§ 78 c og 78 d finder § 78 e anvendelse ved ophævelse som følge af mangler ved salgsgenstanden, og i kraft af det foreslåede § 74, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 9), finder § 78 e endvidere tilsvarende anvendelse ved ophævelse på grund af forsinkelse.

Den foreslåede bestemmelse, der således finder anvendelse både ved ophævelse som følge af mangler og ved ophævelse som følge af forsinkelse, viderefører i forbrugerkøb den gældende § 58 om salgsgenstandens hændelige undergang mv. og den del af det gældende § 57, stk. 1, som fastsætter, at salgsgenstanden efter en ophævelse af købet som udgangspunkt skal tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som den var i ved leveringen.

Det foreslås i den forbindelse, at § 57, stk. 1, og § 58 fremover ikke skal gælde i forbrugerkøb, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (ændring af købelovens § 1 a, stk. 3).

Den foreslåede § 78 e medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Det foreslås i § 78 e , at når køberen tilbageleverer salgsgenstanden, jf. § 78 c, stk. 2, 1. pkt., og § 78 d, stk. 5, skal den være i væsentlig samme stand og mængde, som den var i ved leveringen. Dette gælder dog ikke, når salgsgenstanden er gået til grunde eller forandret som følge af en hændelig begivenhed, genstandens egen beskaffenhed eller foranstaltninger, der var nødvendige for dens undersøgelse, eller som blev truffet, inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, blev opdaget eller burde være opdaget.

Det foreslåede 1. pkt . indebærer, at når køberen efter en ophævelse af købet skal tilbagelevere salgsgenstanden, herunder i givet fald et fysisk medium, på hvilket digitalt indhold er blevet leveret, skal salgsgenstanden som udgangspunkt være i væsentlig samme stand og mængde, som den var i ved leveringen, ellers kan køberen ikke hæve købet, jf. dog 2. pkt. nedenfor.

Er der tale om en uvæsentlig forringelse af salgsgenstandens stand og mængde, der ikke afskærer køberen fra at hæve, skal køberen erstatte værdiforringelsen, medmindre forringelsen beror på de omstændigheder, der fremgår af bestemmelsens 2. pkt. Erstatningen kan modregnes i den købesum, som sælgeren skal tilbagebetale.

Det foreslåede 2. pkt . indebærer, at køberen dog i nærmere angivne tilfælde ikke er forpligtet til at tilbagelevere salgsgenstanden i væsentlig samme stand og mængde, som den var i ved leveringen. I disse tilfælde kan køberen således hæve købet og få købesummen tilbage, selv om salgsgenstanden leveres tilbage i forringet stand eller eventuelt slet ikke leveres tilbage, idet den er gået til grunde.

Det gælder for det første, når salgsgenstanden er gået til grunde eller forandret som følge af en hændelig begivenhed.

Det gælder for det andet, når salgsgenstanden er gået til grunde eller forandret som følge af genstandens egen beskaffenhed.

Det gælder for det tredje, når salgsgenstanden er gået til grunde eller forandret som følge af foranstaltninger, der var nødvendige for dens undersøgelse.

Det gælder for det fjerde, når salgsgenstanden er gået til grunde eller forandret som følge af foranstaltninger, som blev truffet, inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, blev opdaget eller burde være opdaget.

Til nr. 21 (§ 79, stk. 1)

Købelovens § 79, stk. 1, knytter sig til lovens § 78 om køberens misligholdelsesbeføjelser. § 79, stk. 1, fastsætter, at ved afgørelsen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rimelig tid, jf. § 78, stk. 4, tages navnlig hensyn til genstandens art, manglens beskaffenhed og køberens behov for genstanden, herunder om sælgeren for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til køberens rådighed.

Det foreslås at ophæve lovens § 78 og erstatte den med nye §§ 78-78 e om køberens misligholdelsesbeføjelser (lovforslagets § 1, nr. 20).

Det foreslås i den forbindelse bl.a. i § 78 a, stk. 4, nr. 2, at afhjælpning eller omlevering skal foretages inden for rimelig tid fra det tidspunkt, hvor sælgeren er blevet underrettet af køberen om manglen.

Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 79, stk. 1, til § 78, stk. 4, til en henvisning til det foreslåede § 78 a, stk. 4, nr. 2.

Den gældende regel i købelovens § 79, stk. 1, om, hvad der i forbindelse med afhjælpning og omlevering skal forstås ved afhjælpning og omlevering inden for rimelig tid, videreføres således uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 22 (§ 79, stk. 2)

Købelovens § 79, stk. 2, fastsætter, at køberen kan holde købesummen tilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering er opfyldt. Må manglen anses for uvæsentlig, kan køberen dog ikke tilbageholde et beløb, som åbenbart overstiger, hvad det vil koste at afhjælpe manglen.

Det følger af ulovbestemte obligationsretlige regler, at køberen ligeledes kan holde købesummen tilbage, indtil krav om forholdsmæssigt afslag er opfyldt.

Det foreslås at ændre § 79, stk. 2, således at ”afhjælpning eller omlevering” ændres til ”afhjælpning, omlevering eller forholdsmæssigt afslag”.

Forslaget indebærer, at køberens ret til at tilbageholde købesummen, indtil krav om forholdsmæssigt afslag opfyldes, lovfæstes.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden.

Med den foreslåede ændring gennemfører købelovens § 79, stk. 2, varedirektivets artikel 13, stk. 6.

Til nr. 23 (§ 81, stk. 2)

Det følger af købelovens § 81, at køberen taber retten til at påberåbe sig en mangel, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget manglen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede manglen, er altid rettidig.

Det fremgår af købelovens § 82, at § 81 ikke gælder, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.

Det foreslås at indsætte et nyt § 81, stk. 2 , hvorefter stk. 1 ikke gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Forslaget indebærer, at der ikke vil gælde en relativ reklamationsfrist for køberens mangelsindsigelser vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Køberen vil dermed kunne gøre mangelsindsigelser gældende vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, så længe det sker inden for den absolutte reklamationsfrist på som udgangspunkt 2 år, jf. købelovens § 83 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24 og 25).

Den foreslåede undtagelse vedrørende levering af digitalt indhold eller digitale tjenester omfatter ikke tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, er solgt sammen med den pågældende løsøregenstand. Den relative reklamationsfrist i købelovens § 81 (fremover § 81, stk. 1) vil således fortsat gælde ved køb af varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer er solgt sammen med den pågældende løsøregenstand.

Med den foreslåede ændring gennemfører købelovens § 81 varedirektivets artikel 12.

Til nr. 24 (§ 83, stk. 1)

Det følger af købelovens § 83, stk. 1, at køberen taber retten til at påberåbe sig en mangel, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse herom inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til køberen, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Det følger af købelovens § 83, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis salgsgenstanden i henhold til et påbud fra en offentlig myndighed skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi den udgør en fare. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse ved køb af byggematerialer.

Det foreslås at indsætte to nye stykker i § 83, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 25), som i et vist omfang modificerer reglen i stk. 1 for så vidt angår aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Det gældende § 83, stk. 2, bliver herefter § 83, stk. 4.

I konsekvens heraf foreslås det i § 83, stk. 1 , at indsætte ”jf. dog stk. 2-4”, så det bliver tydeligt, at § 83, stk. 1, gælder med forbehold af de foreslåede nye § 83, stk. 2 og 3, og af det gældende § 83, stk. 2, der bliver § 83, stk. 4.

Til nr. 25 (§ 83, stk. 2 og 3)

Det følger af købelovens § 83, stk. 1, at køberen taber retten til at påberåbe sig en mangel, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse herom inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til køberen, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Salgsgenstanden er det, der er genstand for købsaftalen. Det kan være en fysisk løsøregenstand, men også digitalt indhold, fordringer eller rettigheder. Som noget nyt i forhold til gældende ret kan det også være en digital tjeneste, jf. forslaget til købelovens § 4 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).

Fristens begyndelsestidspunkt, overgivelsen af salgsgenstanden, vil for så vidt angår digitalt indhold og digitale tjenester skulle forstås som det tidspunkt, hvor sælgeren i overensstemmelse med de foreslåede § 73, stk. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 6), har leveret det digitale indhold eller den digitale tjeneste til køberen. For så vidt angår varer med digitale elementer vil fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor salgsgenstanden er overgivet, og hvor de digitale elementer endvidere er leveret som anført i det foreslåede § 73, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 6).

Det foreslås at indsætte et nyt § 83, stk. 2 , om, at når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres løbende over en periode, udløber fristen efter stk. 1, for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, tidligst ved udløbet af leveringsperioden ved varer med digitale elementer (nr. 1 ) henholdsvis 2 måneder efter udløbet af leveringsperioden i andre tilfælde (nr. 2 ).

Forslaget omfatter tilfælde, hvor digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres løbende over en periode, herunder ved varer med digitale elementer. I andre tilfælde videreføres den gældende reklamationsfrist på som udgangspunkt 2 år uden ændringer. Ud over ved rene varekøb vil 2-års fristen således gælde ved varer med digitale elementer, hvor de digitale elementer skal leveres ved en enkelt levering eller ved en række enkeltstående leveringer, og ved digitalt indhold og digitale tjenester, der skal leveres ved en enkelt levering eller ved en række enkeltstående leveringer.

Med hensyn til forståelsen af udtrykkene løbende levering over en periode, en enkelt levering og en række enkeltstående leveringer henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 75 d, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 10).

Det foreslåede § 83, stk. 2, nr. 1, indebærer, at den absolutte reklamationsfrist for mangler ved salgsgenstanden på som udgangspunkt 2 år, for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, tidligst udløber ved udløbet af leveringsperioden, når digitale elementer i en vare med digitale elementer skal leveres løbende over en periode.

Det betyder eksempelvis, at hvis digitalt indhold eller en digital tjeneste, som er integreret i eller indbyrdes forbundet med en løsøregenstand, ifølge aftalen skal leveres løbende over en periode på 3 år, taber køberen retten til at påberåbe sig en mangel ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse herom inden udløbet af den aftalte 3-års periode, medmindre sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed. For så vidt angår mangler ved selve løsøregenstanden gælder derimod fortsat en 2-årig reklamationsfrist.

Er den aftalte leveringsperiode mindre end 2 år, er reklamationsfristen 2 år som fastsat i § 83, stk. 1, idet det foreslåede stk. 2, nr. 1, fastsætter, hvornår reklamationsfristen tidligst udløber.

Det foreslåede § 83, stk. 2, nr. 1, kan alene forlænge, men ikke forkorte, reklamationsfristen efter stk. 1 på som udgangspunkt 2 år.

Det foreslåede § 83, stk. 2, nr. 2, indebærer, at den absolutte reklamationsfrist for mangler ved salgsgenstanden på som udgangspunkt 2 år udløber 2 måneder efter udløbet af leveringsperioden, når digitalt indhold eller en digital tjeneste i øvrigt skal leveres løbende over en periode.

Det betyder eksempelvis, at hvis digitalt indhold eller en digital tjeneste ifølge aftalen skal leveres løbende over en periode på 3 år, uden at der er tale om en vare med digitale elementer, taber køberen retten til at påberåbe sig en mangel, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse herom inden 2 måneder efter udløbet den aftalte 3-års periode, medmindre sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis digitalt indhold eller en digital tjeneste ifølge aftalen skal leveres løbende over en periode på 1 år, uden at der er tale om en vare med digitale elementer, taber køberen retten til at påberåbe sig en mangel, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse herom inden 2 måneder efter udløbet den aftalte 1-års periode, medmindre sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Det foreslåede § 83, stk. 2, nr. 2, indebærer i almindelighed, at reklamationsfristen efter stk. 1 på som udgangspunkt 2 år enten forlænges eller forkortes.

Alene i det særlige tilfælde, hvor en aftalt løbende levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste udløber netop 1 år og 10 måneder efter leveringen af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i medfør af de foreslåede § 73, stk. 3 og 4, vil reklamationsfristen være 2 år.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 83, stk. 3 , om, at når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres ved en enkelt levering eller en række enkeltstående leveringer, herunder ved varer med digitale elementer, udløber fristen efter stk. 1 tidligst ved udløbet af den periode, der er nævnt i det foreslåede § 75 d, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår mangler som nævnt i § 75 d.

Det betyder, at i tilfælde, hvor køberen i betragtning af typen af og formålet med salgsgenstanden med rimelighed kan forvente at modtage opdateringer i længere tid end 2 år, jf. det foreslåede § 75 d, stk. 1, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 10), forlænges reklamationsfristen efter stk. 1 til udløbet af den periode, hvori køberen med rimelighed kan forvente at modtage opdateringer, for så vidt angår mangler relateret til opdateringer som nævnt i den foreslåede § 75 d.

Med de foreslåede ændringer gennemfører købelovens § 83 varedirektivets artikel 10, stk. 1 og 2, og direktivet om digitalt indholds artikel 11, stk. 2 og 3.

Til nr. 26 (§ 86 a)

Det foreslås som § 86 a at indsætte en ny paragraf med overskriften ”Handelsmæssige garantier”.

Begrebet handelsmæssig garanti defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 13 (lovforslagets § 1, nr. 4), som enhver forpligtelse, som sælgeren eller en producent (garantigiveren) har påtaget sig over for køberen, ud over sælgerens retlige forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved salgsgenstanden, hvis den ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed.

Producenten defineres som den, der har fremstillet salgsgenstanden, indført den i EU eller fremstår som producent ved at have forsynet salgsgenstanden med sit navn, mærke eller andet kendetegn, jf. forslaget til købelovens § 3 a, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4).

For at kunne anses for en handelsmæssig garanti er det ikke et krav, at ordet garanti anvendes.

Det foreslås i stk. 1 , at en handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vilkår, der er fastsat i erklæringen om den handelsmæssige garanti og dertil hørende reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før aftalens indgåelse.

Det betyder, at det er op til garantigiveren, hvilket nærmere indhold en handelsmæssig garanti skal have.

En handelsmæssig garanti indskrænker ikke køberens rettigheder mod sælgeren efter købeloven.

Det foreslås i stk. 2 , at når producenten giver køberen en handelsmæssig garanti for holdbarhed i en bestemt periode, er producenten direkte ansvarlig over for køberen i hele perioden for den handelsmæssige garanti for holdbarhed for så vidt angår afhjælpning eller omlevering af salgsgenstanden i overensstemmelse med de foreslåede § 78 a, stk. 4-8. Producenten kan tilbyde køberen gunstigere betingelser i erklæringen om den handelsmæssige garanti for holdbarhed.

Forslaget angår retsvirkningerne af en producents garanti for holdbarhed.

Som nævnt defineres producenten som den, der har fremstillet salgsgenstanden, indført den i EU eller fremstår som producent ved at have forsynet salgsgenstanden med sit navn, mærke eller andet kendetegn.

Holdbarhed defineres i forslaget til købelovens § 3 a, nr. 6 (lovforslagets § 1, nr. 4), som evne til at bevare sine påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug.

Efter det foreslåede stk. 2 er retsvirkningen af en holdbarhedsgaranti fra producenten som udgangspunkt, at producenten bliver direkte ansvarlig over køberen for afhjælpning eller omlevering, jf. købelovens § 78 a, stk. 4-8 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20), i den periode, hvor garantien gælder. Producenten kan i garantierklæringen tillægge køberen yderligere rettigheder.

Det foreslås i stk. 3 , at hvis vilkårene i erklæringen om den handelsmæssige garanti er mindre fordelagtige for køberen end de vilkår, der fremgår af de dertil hørende reklamer, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der fremgår af reklamerne vedrørende den handelsmæssige garanti, medmindre reklamerne før aftalens indgåelse blev rettet på samme måde eller en tilsvarende måde, som de var blevet fremsat på.

Forslaget indebærer, at hvis der er uoverensstemmelse mellem erklæringen om og reklamerne for en handelsmæssig garanti, kan køberen påberåbe sig den gunstigste retsstilling, medmindre de reklamer, der giver en gunstigere retsstilling, før indgåelsen af aftalen blev rettet på samme måde eller på en tilsvarende måde, som de var blevet fremsat på.

Den foreslåede § 86 a gennemfører varedirektivets artikel 17, stk. 1.

Kilde

Det foreslås, at sælgeren skal levere en salgsgenstand til køberen, der opfylder kravene i de foreslåede §§ 75 b-75 e, jf. dog § 77.

Bestemmelsen fastslår udtrykkeligt, at sælgeren skal levere en salgsgenstand til køberen, der opfylder de foreslåede krav til salgsgenstanden.

Ved køb af brugte genstande på offentlig auktion modificeres kravene til salgsgenstanden dog, jf. den foreslåede henvisning til købelovens § 77 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12-15).

Bestemmelsen gennemfører varedirektivets artikel 5 og direktivet om digitalt indholds artikel 6.