Det foreslås, at der indsættes en fodnote til titlen, hvoraf det fremgår af loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed og dele af direktiv
2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder.
Direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 blev gennemført i købeloven ved lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb, men
der blev ved denne ændringslov ved en fejl ikke indsat en fodnote til købelovens titel. Derfor foreslås det at medtage
henvisningen til direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 i fodnoten i forbindelse med indsættelse af en note, der henviser til
direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 2)
Det foreslås, at det i stk. 2 i § 1 tilføjes, at købelovens § 73 ikke kan fraviges til skade for forbrugeren. Købelovens § 73, der
indeholder regler om risikoens overgang, foreslås ændret med henblik på at gennemføre artikel 20 i forbrugerrettighedsdirektivet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil. Ændringen foretages for at sikre opfyldelse af
forbrugerrettighedsdirektivets artikel 25.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 1a, stk. 3)
Det foreslås, at §§ 12, 13 og 21, stk. 2, tilføjes til opregningen i § 1 a, stk. 3, af de bestemmelser, som ikke finder anvendelse
i forbrugerkøb.
For så vidt angår købelovens §§ 12 og 13 om tiden for aftalens opfyldelse, er denne ændring en konsekvens af, at der med forslaget
til ændring af købelovens § 74, stk. 1, fastsættes nye regler om tiden for aftalens opfyldelse i forbrugerkøb, jf. lovforslagets §
1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Tilsvarende er tilføjelsen af købelovens § 21, stk. 2, om købers adgang til at hæve på grund af forsinkelse en konsekvens af, at §
74, stk. 2, som foreslås ændret, udtømmende regulerer dette spørgsmål i relation til forbrugerkøb.
Det følger modsætningsvist af bestemmelsen i købelovens § 1 a, stk. 3, der positivt opregner de bestemmelser i købeloven, som ikke
gælder i forbrugerkøb, at købelovens øvrige bestemmelser, herunder øvrige misligholdelsesbeføjelser, kan finde anvendelse i
forbrugerkøb.
Forbrugeren vil således i tilfælde af forsinkelse f.eks. kunne kræve natural-opfyldelse eller tilbageholde betalingen. Forbrugeren
vil endvidere kunne kræve erstatning, hvis forbrugeren har krav herpå efter almindelige obligationsretlige regler, herunder
købelovens §§ 23 og 24.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.3.1.
Til nr. 4 (§ 17, stk. 1)
Det foreslås at lade henvisningen til købelovens §§ 9-11 i § 17, stk. 1, udgå. Baggrunden herfor er, at § 17 stk. 1, finder
anvendelse i forbrugerkøb, mens §§ 10 og 11, som der bl.a. henvises til i § 17 stk. 1, ikke finder anvendelse i forbrugerkøb, jf.
§ 1 a, stk. 3 (modsætningsvist). Henvisningen kan derfor give anledning til usikkerhed.
Til nr. 5 (§ 73)
Der foreslås indsat et nyt stk. 2
i købelovens § 73, hvorefter levering anses for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse, forudsat at køberen
(selv) har indgået aftale med fragtføreren, og at fragtføreren ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren.
Begrebet besiddelse forudsættes såvel i relation til den foreslåede stk. 2, som til det gældende stk. 1 i § 73 at indebære, at den
fysiske besiddelse af eller kontrol over genstanden er overgået til køberen. Med kontrol forstås i den forbindelse rådighed over
varen frem for besigtigelse/gennemgang af det leverede.
Kravet om, at forbrugeren skal have anmodet den pågældende fragtfører, indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt for, at levering
kan anses for sket, at genstanden er overdraget til en fragtfører, som ikke var blandt dem, der oprindeligt blev tilbudt af
sælgeren, men i stedet anvendes på baggrund af et ønske fra køberen, såfremt det er sælgeren, der har indgået aftale med den
pågældende transportør. Hvor sælgeren eksempelvis indleverer en forsendelse til Post Danmark på baggrund af forbrugerens anmodning
om at anvende denne forsendelsesform, på trods af at denne ikke var blandt de muligheder, som sælgeren selv tilbød, anses levering
således ikke for sket ved indlevering til Post Danmark.
Den foreslåede § 73, stk. 2, tilsigter at gennemføre direktivets artikel 20, 2. pkt., og forudsættes ikke at indebære nogen
indholdsmæssig forskel i forhold til de gældende regler i købeloven, herunder navnlig § 73, stk. 1, hvorefter levering anses for
sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse, idet dette antages at omfatte overgivelse til køberen eller nogen, der
handler på køberens vegne, herunder en transportør angivet af forbrugeren, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.5.3.1.
I modsætning til de gældende regler kan den foreslåede bestemmelse dog ikke fraviges til skade for forbrugeren. Med lovforslaget
foreslås det nye stk. 2 i § 73 på den baggrund medtaget i § 1, stk. 2, der opregner de bestemmelser i købeloven, der ikke kan
fraviges til skade for forbrugeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.5.3.1.
Til nr. 6 (§ 74)
Med lovforslaget nyaffattes købelovens § 74 om forsinkelse. Det foreslåede stk. 1
, svarer til den gældende stk. 1, idet der dog er tilføjet et nyt 1. pkt.
med henblik på at gennemføre direktivets artikel 18, stk. 1. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den gældende bestemmelse i
forbrugeraftalelovens § 24, stk. 1.
Til forskel fra den gældende bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 24, der alene gælder for aftaler om varer og ikkefinansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg, vil den foreslåede bestemmelse gælde for alle aftaler vedrørende varer, herunder aftaler
indgået ved fjernsalg og uden for den erhvervsdrivendes forretningssted samt for andre aftaler end fjernsalgsaftaler og aftaler
indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 74, stk. 1, 1. pkt.
skal sælger, medmindre andet er aftalt vedrørende leveringstidspunktet, levere salgsgenstanden uden unødig forsinkelse, dog senest
30 dage efter aftalens indgåelse. Levering skal forstås i overensstemmelse med direktivet, dvs. at den erhvervsdrivende skal lade
den fysiske besiddelse af eller kontrol med varerne overgå til forbrugeren.
Da der således som noget nyt fastsættes en regel om tiden for aftalens opfyldelse i forbrugerkøb, vil købelovens generelle regler
om tiden for aftalens opfyldelse, jf. købelovens §§ 12 og 13 (der ikke foreslås ændret), fremover ikke skulle finde anvendelse i
forhold til forbrugerkøb, jf. herved også den foreslåede ændring af købelovens § 1 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Købelovens § 9 (der ikke foreslås ændret) om leveringsstedet vil derimod fortsat finde anvendelse også i forbrugerkøb.
I § 74, stk. 1, 2. pkt.
, der svarer til den gældende bestemmelse i § 74, stk. 1, fastslås det, at der foreligger forsinkelse, hvis salgsgenstanden ikke
leveres i rette tid, og dette ikke skyldes køberens forhold.
I købelovens § 74, stk. 2, 1. pkt.
, foreslås, at situationen, hvor sælgeren har nægtet levering, tilføjes til opregningen af de tilfælde, hvor forbrugeren kan hæve
et køb uden forinden af have fremsat påkrav. Det skal klart fremgå af omstændighederne, at sælgeren har nægtet levering, idet
forbrugeren i tvivlstilfælde er henvist til at gøre brug af påkravsreglen i stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede ændring tilsigter at gennemføre direktivets artikel 18, stk. 2, 2. afsnit. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af købelovens § 74, stk. 2, 2. pkt.,
om en yderligere påkravsfrist tilsigter at gennemføre direktivets artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, som i vidt omfang svarer til den
gældende bestemmelse i § 74, stk. 2, 2. pkt. Dog foreslås en justering af ordlyden af 2. pkt. i § 74, stk. 2, idet det bemærkes,
at selv om udgangspunktet må være, at køberen fastsætter en frist i forbindelse med påkravet, udelukker direktivet ikke, at
køberen i de tilfælde, hvor der ikke i forbindelse med leveringspåkravet er fastsat en frist for leveringen, også fremadrettet må
kunne hæve købet som følge af forsinkelse, hvis der ikke herefter sker levering inden for rimelig tid.
Forslaget ændrer ikke på den gældende forudsætning om, at påkrav først kan fremsættes efter, at leveringstidspunktet er passeret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Der foreslås herudover indsat en ny bestemmelse i § 74, stk. 3
, hvorefter sælgeren ved ophævelse af aftalen uden unødig forsinkelse skal tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til
aftalen.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes den almindelige obligationsretlige regel om ydelsernes tilbagegang ved ophævelse, som
betyder, at forbrugerens meddelelse om aftalens ophævelse indebærer, at eventuelle betalte beløb skal tilbagebetales.
Som følge af ændringerne i forbrugeraftalelovens bestemmelser er der behov for at ændre henvisningerne i § 44, stk. 3, til den
gældende forbrugeraftalelovs § 13, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, nr. 3-7, samt § 13, stk. 1, således at der i stedet henvises til de
tilsvarende bestemmelser i den nye forbrugeraftalelovs § 14, stk. 1, nr. 2-5, 10-12 og 15-15, samt § 14, stk. 1, nr. 2.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler, som der i øvrigt
henvises til.
Til nr. 2 (§ 48, stk. 2)
Som følge af ændringerne i forbrugeraftalelovens bestemmelser er der behov for at ændre henvisningerne i § 48, stk. 2, til den
gældende forbrugeraftalelov svarende til henvisningerne i § 44, stk. 3.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler, som der i øvrigt
henvises til.
Som følge af ændringerne i forbrugeraftalelovens bestemmelser er der behov for at ændre henvisningerne i retsplejelovens § 501,
stk. 3, nr. 4, til den gældende forbrugeraftalelov.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler, som der i øvrigt
henvises til.
Indsættelsen af en overskrift før § 5 er en følge af den nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 5.
Ved implementeringen af forbrugerkreditdirektivet (direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008) i dansk ret med lov nr. 535 af 26. maj
2010 om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring blev der ikke fastsat en bestemmelse, der direkte implementerer
forbrugerkreditdirektivets artikel 22, stk. 4. Bestemmelsen har til formål at fastsætte en bestemmelse i kreditaftaleloven som
gennemfører bestemmelsen i artikel 22, stk. 4, i forbrugerkreditdirektivet.
Det fremgår af forbrugerkreditdirektivets artikel 22, stk. 4, at forbrugerne uanset en bestemmelse i en aftale om, at det er
lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, der skal finde anvendelse på aftalen, tillige kan påberåbe
sig ufravigelige regler i lovgivningen i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, hvis det uden lovvalgsreglen
ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen. Tilsvarende bestemmelse er fastsat i artikel 12, stk. 2, i det
generelle fjernsalgsdirektiv, artikel 12, stk. 2, i det finansielle fjernsalgsdirektiv, der er gennemført i den gældende
forbrugeraftalelovs § 27. Endvidere er en tilsvarende bestemmelse fastsat i købelovens § 87, der har til hensigt at gennemføre
forbrugerkøbsdirektivets artikel 7, stk. 2.
Som også anført i forarbejderne til disse bestemmelser (jf. bl.a. bemærkningerne til § 27 i lov nr. 451 af 9. juni 2004), er der
ikke med bestemmelsen tale om en egentlig lovvalgsregel. Bestemmelsen ændrer således ikke ved de almindelige internationale
privatretlige regler om, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse på aftalen, jf. herved navnlig reglerne i
Rom-konventionen, men tilsigter alene at afbøde visse uheldige virkninger af det frie lovvalg. Med bestemmelsen sikres forbrugeren
uanset hvilket lands lovgivning, der er aftalt, som minimum den beskyttelse, der følger af forbrugerkreditdirektivet.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse i kreditaftaleloven, der sikrer forbrugeren den beskyttelse, der
følger af forbrugerkreditdirektivets artikel 22, stk. 4.
Til nr. 2. (Overskrift før § 7)
Ophævelsen af overskriften før § 7 er en følge af den nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 5, jf. ovenfor.
Til nr. 3. (§ 8, stk. 5)
Ændringen tilsigter at gennemføre bestemmelsen i artikel 10, stk. 5, litra h, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (forbrugerkreditdirektivet).
Bestemmelsen blev ved en fejl ikke gennemført ved implementeringen af direktivets øvrige bestemmelser ved lov nr. 535 af 26. maj
2010 om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring.
Til nr. 4 (§ 19, stk. 6)
Som følge af ændringerne i forbrugeraftalelovens bestemmelser er der behov for at ændre henvisningerne i kreditaftalelovens § 19,
stk. 6, til den gældende forbrugeraftalelov.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler, som der i øvrigt
henvises til.
Som følge af ændringerne i forbrugeraftalelovens bestemmelser er der behov for at ændre henvisningerne i pensionsbeskatningslovens
§ 22 b, stk. 1, til den gældende forbrugeraftalelov.
Ændringen af, er en konsekvensændring som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler, som der i øvrigt
henvises til.
Forslaget til ændring af markedsføringslovens § 12, stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsigter at bringe markedsføringslovens regler om
garantier i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens oplysningskrav. Endvidere fastslås det udtrykkeligt i loven, at garantien
skal gives på dansk.
Efter den foreslåede bestemmelse i forslag til lov om forbrugeraftaler § 8, stk. 1, skal den erhvervsdrivende ved aftaler indgået
ved fjernsalg eller uden for den erhvervsdrivendes forretningssted give forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen,
herunder oplysninger om eventuelle garantier.
Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, skal oplysningerne gives på papir eller, hvis forbrugeren
samtykker, på andet varigt medium, mens oplysningerne ved fjernsalg kan gives på anden måde afhængigt af den anvendte
kommunikationsteknik. Dog skal fjernsalgsaftaler følges op af en bekræftelse på varigt medium indeholdende de pågældende
oplysninger, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler § 13, stk. 2. Oplysningerne, som den erhvervsdrivende
skal give forbrugeren i medfør af den foreslåede bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, skal gives på dansk, såfremt
markedsføringen er sket på dansk, jf. den foreslåede bestemmelse i forslag til lov om forbrugeraftaler § 8, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.2.6 og 6.2.2.7.6 i betænkningen.
Det foreslås, at lovens §§ 1-3, § 4, nr. 4, og §§ 5-6 træder i kraft den 13. juni 2014 og finder anvendelse på forbrugeraftaler
indgået efter denne dato, svarende til den dato fra hvilken forbrugerretsdirektivet skal finde anvendelse, jf. direktivets artikel
28, stk. 1. Det præciseres endvidere, at de hidtidigt gældende regler fortsat finder anvendelse på forbrugeraftaler indgået før
lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at ændringerne i kreditaftaleloven i lovforslagets § 4, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014, da disse
ændringer ikke følge af forbrugerkreditdirektivet.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1, 2 og 4 ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Idet retsplejeloven, pensionsbeskatningsloven og markedsføringsloven ikke gælder
for Grønland og heller ikke indeholder bestemmelser, hvorefter disse love kan sættes i kraft for Grønland, bør ændringerne af
disse love heller ikke kunne sættes i kraft for Grønland.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne, og loven skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne.
Lov om ændring af købeloven og forskellige andre love (Ændri...
Gældende
LOV nr 1460 af 17/12/2013
Justitsministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af købeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov m.v.)
I købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 7 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, EU-Tidende 1999, nr. L 171, side 13, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 304, side 64.«
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »§§ 55-58,«: »§ 73, stk. 1 og 2,«.
3. I § 1 a, stk. 3, ændres »§§ 5, 10 og 11,« til: »§ 5, §§ 10-13,«, og efter »§ 17, stk. 2,« indsættes: »§ 21, stk. 2,«.
4. I § 17, stk. 1, udgår »(jf. §§9-11)«.
5. I § 73 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Hvis salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået aftale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses leveringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse.«
6. § 74 affattes således:
»§ 74. Medmindre andet er aftalt vedrørende leveringstidspunktet, skal sælgeren levere salgsgenstanden uden unødig forsinkelse, dog senest 30 dage efter aftalens indgåelse. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, jf. 1. pkt., og skyldes dette ikke køberen eller en omstændighed, som køberen bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.
Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for denne og sælgeren måtte forudsætte dette, eller såfremt sælgeren har nægtet levering. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav fra køberen leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist.
Stk. 3. Ved ophævelse af aftalen skal sælgeren uden unødig forsinkelse tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen.«
7. I § 75 udgår », eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid«.
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 44, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved forbrugeraftaler om betalingstjenester indgået ved fjernsalg skal udbyder endvidere give forbrugeren oplysninger i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2-5, 10-12, 15 og 16, i lov om forbrugeraftaler. For så vidt angår oplysningskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om forbrugeraftaler, skal der alene gives oplysninger om, at der kan være andre afgifter eller omkostninger, der ikke betales af den erhvervsdrivende eller pålægges af denne.«
2. § 48, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved forbrugeraftaler om betalingstjenester indgået ved fjernsalg skal udbyder endvidere give forbrugeren oplysninger i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2-5, 10-12, 15 og 16, i lov om forbrugeraftaler. For så vidt angår oplysningskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om forbrugeraftaler, skal der alene gives oplysninger om, at der kan være andre afgifter eller omkostninger, der ikke betales af den erhvervsdrivende eller pålægges af denne.«
3. § 74, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) at betaler eller den angivne modtager, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen, udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.«
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 5 i lov nr. 1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 501, stk. 3, nr. 4, ændres »jf. § 3 i lov om visse forbrugeraftaler,« til: »jf. § 2 i lov om forbrugeraftaler,«.
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. juni 2011, som ændret ved lov nr. 1243 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 7:
»Visse lovvalgsaftaler og lovens fravigelighed
§ 5. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.«
2. Overskriften før § 7 ophæves.
3. I § 8, stk. 5, indsættes som nr. 9:
»9) Proceduren for udøvelse af retten til at opsige kreditaftalen.«
4. I § 19, stk. 6, ændres »kapitel 4 i lov om visse forbrugeraftaler« til: »kapitel 4 i lov om forbrugeraftaler«.
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 22 b, stk. 1, ændres »lov om visse forbrugeraftaler § 17« til: »lov om forbrugeraftaler § 18«.
Stk. 1. §§ 1-3, § 4, nr. 4, og §§ 5 og 6 træder i kraft den 13. juni 2014.
Stk. 2. § 4, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på forbrugeraftaler indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 2 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2013
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karen Hækkerup
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 304, side 64.
