Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 9

Til nr. 1

Enkelte kommunale fordringer er fortrinsberettigede. Herved forstås fordringer, der hviler på fast ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4. Bestemmelsen fastslår en tinglysningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret. Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen) for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, at disse skatter og afgifter er omfattet af en lovbestemt panteret, der er fortrinsstillet før anden pant på fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder den fortrinsstillede panteret i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det betyder, at panteretten skal være udnyttet inden udløbet af de 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan nævnes kommunale ejendomsskatter, jf. § 29 i lov om kommunal ejendomsskat, rottebekæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, kommunens krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens bekostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., og kommunens krav på bidrag til kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse.

Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. dog §§ 1 a og 1 b.

Af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at loven ikke gælder for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15. Undtagelserne i §§ 13-15 omhandler en skyldners mulighed for at få eftergivet sin gæld til det offentlige.

I § 1 a, stk. 2, er det bestemt, at kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer efter stk. 1. Der er udpantningsret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2, stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., omhandler fordringshavers adgang til i opkrævningsfasen at indgå en afdragsordning med skyldner eller give denne henstand med betalingen, mens bestemmelserne i § 7, § 8, stk. 1, og § 9 omhandler henholdsvis dækningsrækkefølgen ved modregning med gæld til det offentlige, indtrædelsesretten for bl.a. kommunale fordringer, når staten skal udbetale et beløb til skyldner, og adgang til modregning, selv om gælden til det offentlige er omfattet af en afdragsordning eller en henstand.

I § 1 a, stk. 3, er det bestemt, at to eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen af deres i stk. 1 nævnte fordringer i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

I § 1 a, stk. 4, er det bestemt, at en kommune efter aftale kan bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fordringer efter stk. 1.

Det foreslås, at der i § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes et 2. pkt ., der bestemmer, at loven dog gælder for opkrævning og inddrivelse af følgende krav:

1. Grundskyld og dækningsafgift efter §§ 4 og 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

2. Krav på efterbetaling af grundskyld og dækningsafgift i tilfælde, hvor kravet på efterbetaling opstår på baggrund af en efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af

1. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022, foretaget foreløbig beregning af grundskyld og dækningsafgift vedrørende skatteårene 2021-2023, og den endelige beregning af grundskyld og dækningsafgift foretages den 1. januar 2024 eller senere.

Det foreslåede nr. 1 betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle forestå inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024, hvor §§ 4 og 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås at få virkning fra.

Det foreslåede nr. 2 skal ses i sammenhæng med, at der efter reglerne i § 27, stk. 2 eller 3, i lov om kommunal ejendomsskat kan ske en foreløbig beregning af grundskyld eller dækningsafgift, når f.eks. betalingen forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort. Når den endelige beregning foreligger, vil et eventuelt restbeløb skulle efterbetales, jf. stk. 4. Forslaget vil i den sammenhæng betyde, at inddrivelsen af en sådan efterbetaling vil skulle forestås af restanceinddrivelsesmyndigheden i de tilfælde, hvor efterbetalingen opstår på baggrund af en foreløbig beregning af grundskyld og dækningsafgift vedrørende skatteårene 2021-2023, og den endelige beregning heraf foretages den 1. januar 2024 eller senere. I andre tilfælde vil inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører skatteåret 2023 eller tidligere skatteår, derimod fortsat skulle forestås af kommunerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Enkelte kommunale fordringer er fortrinsberettigede. Herved forstås fordringer, der hviler på fast ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4. Bestemmelsen fastslår en tinglysningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret. Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen) for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, at disse skatter og afgifter er omfattet af en lovbestemt panteret, der er fortrinsstillet før anden pant på fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder den fortrinsstillede panteret i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det betyder, at panteretten skal være udnyttet inden udløbet af de 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan nævnes kommunale ejendomsskatter, jf. § 29 i lov om kommunal ejendomsskat, rottebekæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, kommunens krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens bekostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., og kommunens krav på bidrag til kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse.

Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. dog §§ 1 a og 1 b.

Af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at loven ikke gælder for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15. Undtagelserne i §§ 13-15 omhandler en skyldners mulighed for at få eftergivet sin gæld til det offentlige.

I § 1 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer efter stk. 1. Der er udpantningsret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2, stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., omhandler fordringshavers adgang til i opkrævningsfasen at indgå en afdragsordning med skyldner eller give denne henstand med betalingen, mens bestemmelserne i § 7, § 8, stk. 1, og § 9 omhandler henholdsvis dækningsrækkefølgen ved modregning med gæld til det offentlige, indtrædelsesretten for bl.a. kommunale fordringer, når staten skal udbetale et beløb til skyldner, og adgang til modregning, selv om gælden til det offentlige er omfattet af en afdragsordning eller en henstand.

I § 1 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at to eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen af deres i stk. 1 nævnte fordringer i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

I § 1 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at en kommune efter aftale kan bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fordringer efter stk. 1.

Det foreslås, at § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at loven ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15 a. Det foreslås i 2. pkt., at loven dog skal gælde for opkrævning og inddrivelse af følgende krav:

1. Grundskyld og dækningsafgift efter §§ 4 og 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

2. Krav på efterbetaling af grundskyld og dækningsafgift i tilfælde, hvor kravet på efterbetaling opstår på baggrund af en efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af

1. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022, foretaget foreløbig beregning af grundskyld og dækningsafgift vedrørende skatteårene 2021-2023, og den endelige beregning af grundskyld og dækningsafgift foretages den 1. januar 2024 eller senere.

1. Ejendomsbidrag efter gebyrlovens § 4.

Bestemmelsen i § 1 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige omhandler inddrivelsesopgaven vedrørende de fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne, idet inddrivelsen heraf på nuværende tidspunkt er overført til kommunerne. Den foreslåede nyaffattelse af § 1 a, stk. 1, vil alene indebære, at den foreslåede undtagelse hertil for grundskyld og dækningsafgift, der foreslås indsat med en ny bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 9, nr. 1, vil blive udvidet til også at omfatte de fordringstyper, der er nævnt i gebyrlovens § 4, jf. lovforslagets § 28, nr. 3, dvs. ejendomsbidrag, herunder rottebekæmpelsesgebyr efter miljøbeskyttelseslovens § 18. Den foreslåede nyaffattelse vil dermed alene betyde, at ejendomsbidrag også vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Den foreslåede nyaffattelse vil således ikke ellers – udover en lovteknisk præcisering, så der også henvises til eftergivelsesbestemmelsen i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – indebære ændringer i § 1 a, stk. 1.

Den foreslåede nyaffattelse – og dermed hjemtagelse af inddrivelsen af ejendomsbidrag – foreslås ikke at skulle træde i kraft den

1. januar 2024. Det foreslås derimod, at ikrafttrædelsestidspunktet i stedet vil skulle fastsættes af skatteministeren på et senere tidspunkt, jf. lovforslagets § 44, stk. 3. I forlængelse heraf foreslås det også, at hjemtagelsen af inddrivelsen af ejendomsbidrag vil skulle gælde for ejendomsbidrag, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 44, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at loven ikke gælder for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15. Undtagelserne i §§ 13-15 omhandler en skyldners mulighed for at få eftergivet sin gæld til det offentlige.

I § 1 a, stk. 2, er det bestemt, at kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer efter stk. 1. Der er udpantningsret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2, stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., omhandler fordringshavers adgang til i opkrævningsfasen at indgå en afdragsordning med skyldner eller give denne henstand med betalingen, mens bestemmelserne i § 7, § 8, stk. 1, og § 9 omhandler henholdsvis dækningsrækkefølgen ved modregning med gæld til det offentlige, indtrædelsesretten for bl.a. kommunale fordringer, når staten skal udbetale et beløb til skyldner, og adgang til modregning, selv om gælden til det offentlige er omfattet af en afdragsordning eller en henstand.

I § 1 a, stk. 3, er det bestemt, at to eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen af deres i stk. 1 nævnte fordringer i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

I § 1 a, stk. 4, er det bestemt, at en kommune efter aftale kan bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fordringer efter stk. 1.

Det foreslås, at § 1 a, stk. 2, 1. pkt ., og stk. 4, ændres, så »stk. 1« ændres til »stk. 1, 1. pkt«.

Det foreslås herudover, at § 1 a, stk. 3 , ændres, så »stk. 1« ændres til »stk. 1, 1. pkt.,«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 9, nr. 1, hvorved det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 1 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der vil begrænse anvendelsesområdet af 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.