LOV nr 679 af 03/06/2023
Skatteministeriet
Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 8
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 V, stk. 2, nr. 2, § 12 A, stk. 1, 1. pkt., og § 15 A, stk. 1, ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.
2. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10«.
3. I § 14, stk. 2, 5. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10«.
4. § 15 A, stk. 2, ophæves.
5. I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.
6. I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7«.
7. I § 15 J, stk. 4, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8«.
8. I § 15 K, stk. 1, 3. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.
9. I § 15 K, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5«.
10. I § 15 O, stk. 1, 6. pkt., § 15 P, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 7. pkt., og § 15 Q, stk. 2, ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »ejendomsskatteloven«.
11. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4« til: »ejendomsskattelovens § 3«, og »§ 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven« ændres til: »ejendomsskattelovens § 13, stk. 2«.
12. I § 15 P, stk. 1, 4. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1« til: »ejendomsskattelovens § 14, stk. 1«, og »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1« ændres til: »ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.
13. I § 15 P, stk. 2, 3. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 9. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4« til: »ejendomsskattelovens § 3«.
14. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2« til: »som nævnt i ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.
15. § 16, stk. 9, 10. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Den skattepligtige værdi forhøjes med 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget efter ejendomsskattelovens §§ 13 og 14, der ikke overstiger et grundbeløb på 9.200.000 kr. (2024-niveau), og 1,40 pct. af resten, svarende til det beskatningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsskatteloven. Grundbeløbet reguleres efter ejendomsskattelovens § 22, stk. 3.«
16. I § 16, stk. 9, 12. og 13. pkt., der bliver 13. og 14. pkt., ændres »2.-11. pkt.« til: »2.-12. pkt.«
17. I § 17 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
18. I § 17 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan renter af lån, jf. ejendomsskattelovens § 61, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
19. I § 17 B ændres »lov om kommunal ejendomsskat § 29 A« til: »ejendomsskattelovens § 30,«.
Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 8
RetsinformationTil nr. 1
Det fremgår af ligningslovens § 8 V, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser, grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. § 8 V, stk. 2-9, og bilag 1. Fradraget er bl.a. betinget af, at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, jf. § 8 V, stk. 2, nr. 2.
Af ligningslovens § 12 A, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at i tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen.
Det fremgår af ligningslovens § 15 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog ejendomsværdiskatteloven.
Det følger af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2, § 12 A, stk. 1, 1. pkt., og § 15 A, stk. 1, at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.
De foreslåede ændringer af § 8 V, stk. 2, nr. 2, § 12 A, stk. 1, 1. pkt., og § 15 A, stk. 1, vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven i de nævnte bestemmelser vil blive ændret til henvisning til reglerne om ejendomsværdiskat i den nye ejendomsskattelov. Den foreslåede præcisering af, at det er reglerne om ejendomsværdiskat, der henvises til, skal ses i sammenhæng med, at den nye ejendomsskattelov – i modsætning til ejendomsværdiskatteloven – også vil indeholde regler om bl.a. grundskyld.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om konsekvensændringer, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen i de nævnte bestemmelser.
Til nr. 2
Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, 1-4. pkt., at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 14, stk. 2, 4. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10«.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 3
Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, 1.-5. pkt., at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i § 14, stk. 2, 2. pkt., gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 14, stk. 2, 5. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10«.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 5. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 4
Ligningslovens § 15 A omhandler lejeværdi af bolig i den skattepligtiges egen ejendom i de tilfælde, der ikke er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Efter ligningslovens § 15 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog ejendomsværdiskatteloven. Det er i statsskattelovens § 4 litra b, 2. pkt., fastsat, at lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for den skattepligtige, hvad enten den skattepligtige har gjort brug af sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt.
De tilfælde, der ikke omfattes af ejendomsværdiskatteloven, er navnlig tilfælde, hvor ejeren bebor en af lejlighederne i en større udlejningsejendom, eller tilfælde, hvor der er tale om en mindre udlejningsejendom, hvor der ikke er valgt beskatning efter ejendomsværdiskattelovens bestemmelser. For disse tilfælde gælder efter statsskatteloven, at ejeren skal medregne lejeværdi af bolig i den skattepligtiges egen ejendom ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvad enten ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommendes ejendom eller lejlighed (objektiv udlejningsværdi). Når særlige forhold gør denne målestok mindre egnet, kan værdien ansættes skønsmæssigt.
Grundlaget for lejeværdibeskatning efter statsskattelovens regler er således ikke en værdiansættelse af ejendommen, men et skøn for den objektive udlejningsværdi. Beskatningen sker efter personskattelovens § 3, stk. 1. Efter denne bestemmelse omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Det nye ejendomsvurderingssystem har dermed ingen direkte betydning for grundlaget for lejeværdibeskatningen, ligesom de satser, der efter det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil skulle gælde for beskatning af ejendomsværdien og grundværdien fra og med 2024, vil være uafhængige af satserne for beskatningen af personlig indkomst. Satserne for beskatningen af personlig indkomst vil således ikke skulle nedsættes som følge af eller i forbindelse med nedsættelse af satserne for beskatning af ejendomsværdien og grundværdien fra og med 2024.
Ligesom ved beregning af ejendomsværdiskat efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven gælder der også en begrænsning af stigningen i lejeværdi efter statsskattelovens regler. Begrænsningen gælder i forhold til lejeværdien for 2001. Det er i ligningslovens § 15 A, stk. 2, fastsat, at ejeren kan vælge mellem lejeværdien for 2001 og lejeværdien for det aktuelle år, hvis denne er lavere. Ved ombygninger, tilbygninger og nybygninger af et omfang, der kunne begrunde en huslejestigning for en lejer, der bebor lejligheden, skal stigningen lægges til lejeværdien. Hvis ejeren først har købt ejendommen senere, anvendes lejeværdien i købsåret i stedet for lejeværdien i 2001. Det er kun lejeværdien i 2001, der erstattes af lejeværdien i købsåret. Hvis lejeværdien i det løbende år er lavere end i købsåret, anvendes lejeværdien i det løbende år.
Det foreslås at ophæve ligningslovens § 15 A, stk. 2 .
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i boligskatteforliget og kompensationsaftalen er aftalt, at ejendomsværdiskattestoppet fra 2024 erstattes af en permanent skatterabat for fysiske ejere af ejendomme og med en moderniseret stigningsbegrænsning for øvrige ejendomme.
Forslaget vil medføre, at ejeren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke vil kunne vælge mellem lejeværdien for 2001 og lejeværdien i det aktuelle år, hvis denne er lavere. Ejeren vil i stedet skulle medregne lejeværdien i det aktuelle år ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen vil skulle ske som personlig indkomst, hvilket ligeledes er tilfældet efter gældende regler.
Til nr. 5
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 J, stk. 1, 1. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.
Den foreslåede ændring af § 15 J, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 3, 1. pkt., at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 J, stk. 3, 1. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7«.
Den foreslåede ændring af § 15 J, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 7
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 4, 1. pkt., at deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke kan fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 J, stk. 4, 1. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8«.
Den foreslåede ændring af § 15 J, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 8, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 8
Det fremgår af ligningslovens § 15 K, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende disse bygninger. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog ligningslovens § 15 J, stk. 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 K, stk. 1, 3. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.
Den foreslåede ændring af § 15 K, stk. 1, 3. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 6-8, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 9
Det fremgår af ligningslovens § 15 K, stk. 6, at for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 K, stk. 6, 1. og 2. pkt., at »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5«.
Den foreslåede ændring af § 15 K, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 5, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 10
Af ligningslovens § 15 O, stk. 1, 6. pkt., fremgår det, at vælger en ejer at foretage fradrag efter § 15 O, stk. 1, 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 7. pkt., at for ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 7. pkt., at for ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.
Det fremgår af ligningslovens § 15 Q, stk. 2, at vælger en ejer at foretage fradrag efter stk. 1, skal ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven medregnes for hele indkomståret.
Det følger af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 15 O, stk. 1, 6. pkt., § 15 P, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 7. pkt., og § 15 Q, stk. 2, at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »ejendomsskatteloven«.
De foreslåede ændringer af § 15 O, stk. 1, 6. pkt., § 15 P, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 7. pkt., og § 15 Q, stk. 2, vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven i de nævnte bestemmelser vil blive ændret til en henvisning til den nye ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om konsekvensændringer, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen i de nævnte bestemmelser.
Til nr. 11
Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt., at ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog ligningslovens § 15 P, stk. 1, 5. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt ., at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3«, og at henvisningen til »§ 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 13, stk. 2«.
Den foreslåede ændring af § 15 P, stk. 1, 3. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 vil blive ændret til en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og at henvisningen til § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til § 13, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningerne.
Til nr. 12
Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 4. pkt., at for ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 4. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 14, stk. 1«, og at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.
Den foreslåede ændring af § 15 P, stk. 1, 4. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, vil blive ændret til en henvisning til § 14, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, vil blive ændret til § 14, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningerne.
Til nr. 13
Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 3. pkt., at ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 3. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 9. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3«.
Den foreslåede ændring af § 15 P, stk. 2, 3. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 9. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 vil blive ændret til en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 14
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. januar året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. januar året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., at »reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2« ændres til »som nævnt i ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 5, 1. pkt., vil medføre dels en sproglig justering, og dels at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, vil blive ændret til en henvisning til § 14, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om dels en sproglig justering og dels en konsekvensændring, der udelukkende ændrer i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 15
Ligningslovens § 16, stk. 9, indeholder regler om værdiansættelse af fri helårsbolig, der stilles til rådighed af et arbejdsgiverselskab for direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
For denne persongruppe sættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, 2. pkt., den skattepligtige værdi af helårsbolig til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt.
Beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi udgør efter ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt., det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.
Efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., forhøjes den skattepligtige værdi med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.
I det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås der en ændring af satserne for ejendomsværdiskatten og af beløbsgrænsen for, hvornår ejendomsværdien beskattes med den høje sats. Som følge heraf skal satserne og beløbsgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., ændres, så de kommer til at svare til dem, der er indeholdt i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Det foreslås på den baggrund at ophæve ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., og i stedet indsætte to nye punktummer i § 16, stk. 9.
Det foreslås i ligningslovenes § 16, stk. 9, som 10. pkt. fastsat, at den skattepligtige værdi forhøjes med 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der ikke overstiger et grundbeløb på 9.200.000 kr. (2024-niveau), og 1,40 pct. af resten, svarende til det beskatningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsskatteloven.
Det foreslåede § 16, stk. 9, 10. pkt., vil medføre, at den skattepligtige værdi af boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, forhøjes med (tillægget) 5,1 promille af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der ikke overstiger et grundbeløb på 9.200.000 kr. (2024-niveau), og 1,40 pct. af resten, svarende til det beskatningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af den nye ejendomsskattelov.
Satserne og beløbsgrænsen vil således med forslaget komme til at svare til de satser og den beløbsgrænse, der foreslås fastsat i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, og forslaget er således en konsekvens af dette lovforslag.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 13 og 14 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil betyde, at grundlaget for tillægget som udgangspunkt vil være 80 pct. af den ansatte ejendomsværdi.
Det foreslås i ligningslovenes § 16, stk. 9, som 11. pkt. fastsat, at grundbeløbet reguleres efter § 22, stk. 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Det foreslåede § 16, stk. 9, 11. pkt., vil medføre, at grundbeløbet på 9.200.000 kr. (2024-niveau), jf. det foreslåede § 16, stk. 9, 10. pkt., vil skulle reguleres efter 22, stk. 3, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Regulering af grundbeløbet vil således med forslaget komme til at svare til den regulering, der foreslås fastsat i den nye ejendomsskattelov, og forslaget er således en konsekvens af dette forslag. Der henvises til § 22, stk. 3, og bemærkningerne hertil i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Til nr. 16
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, 12. og 13. pkt., at den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Bestemmelserne i 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.
Med lovforslagets § 8, nr. 15, foreslås ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., ophævet, og i stedet foreslås der i ligningslovens § 16, stk. 9, indsat to nye punktummer som 10. og 11. pkt. § 16, stk. 9, 12. og 13. pkt., bliver med forslaget til 13. og 14. pkt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 15.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 16, stk. 9, 12. og 13. pkt., der bliver 13. og 14. pkt., at henvisningerne til »2.-11. pkt.« skal ændres til henvisninger til »2.-12. pkt.«
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 9, 12. og 13. pkt., der bliver 13. og 14. pkt., vil medføre, at henvisningerne til 2.-11. pkt. i de to punktummer vil blive ændret til henvisninger til 2.-12. pkt.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at det med lovforslagets § 8, nr. 15, foreslås at ophæve § 16, stk. 9, 10. pkt., og i stedet indsætte 2 nye punktummer som 10. og 11. pkt. i § 16, stk. 9.
Til nr. 17
Det fremgår af ligningslovens § 17 A, stk. 2, 1. pkt., at renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af grundskyld m.v., ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 17 A, stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« skal ændres til »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Den foreslåede ændring af § 17 A, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil blive ændret til en henvisning til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 10, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om lån til betaling af grundskyld m.v. til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.
Til nr. 18
Det er i ligningslovens § 17 A, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af grundskyld m.v., ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder efter ligningslovens § 17 A, stk. 2, 2. pkt., renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.
Det foreslås i § 61, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov fastsat, at lån ydet efter det foreslåede § 46, stk. 1, og 53, stk. 1, og som er stiftet efter det foreslåede § 55, skal forrentes per påbegyndt måned, og at renten skal tilskrives én gang månedligt den første dag i måneden, jf. dog det foreslåede § 59, stk. 4.
§ 46, stk. 1, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov vedrører lån efter den permanente indefrysningsordning, og § 53, stk. 1, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov vedrører lån efter pensionistlåneordningen.
I § 61, stk. 2, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov foreslås det, at renten opgøres som et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 forudgående måneder delt med 12 pr. 1. oktober i det forudgående år.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 61 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Det er i boligskatteforliget aftalt, at renteudgifter på disse lån ikke skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men at der ved salg af boligen ydes et nedslag i de påløbne renter. Det vil sige, at der i praksis betales en skematisk efter-skat-rente som ved indefrysningsordningen for pensionister.
Det foreslås i ligningslovens § 17 A, stk. 2, som 3. pkt. fastsat, at renter af lån, jf. § 61 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skatteforvaltningen vil tilrettelægge den permanente låneordning på en måde, så det sikres, at låntageren ikke vil have fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de renter, der tilskrives på lånet.
Forslaget vil medføre, at de renter af lån, der foreslås fastsat i § 61, stk. 1 og 2, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, på samme måde som det efter gældende ret gælder for renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af grundskyld m.v., og renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 2, ikke vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til nr. 19
Efter ligningslovens § 17 B medregnes beløb, der udbetales efter § 29 A i lov om kommunal ejendomsskat, ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.
Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 17 B, at henvisningen til »lov om kommunal ejendomsskat § 29 A« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 30,«.
Den foreslåede ændring af ligningslovens § 17 B vil medføre, at henvisningen til § 29 A i lov om kommunal ejendomsskat vil blive ændret til en henvisning til § 30 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.