LOV nr 679 af 03/06/2023
Skatteministeriet
Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 41
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. § 20, stk. 5, ophæves.
Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 41
RetsinformationTil nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte, at der ikke kan ydes boligstøtte til beboere i en bolig, såfremt der er optaget lån til betaling af grundskyld efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte, at »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« ændres til »ejendomsskattelovens § 53«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det foreslås, at pensionistlån til betaling af grundskyld fremover vil skulle ydes af Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte vil medføre en ændring i den gældende retsstilling. Det fremgår af kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at der kan lånes til betaling af grundskyld, ejendomsbidrag og til betaling af udgifter til tilslutning til kollektive anlæg, hvor der er tilslutningspligt. Den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, 1. pkt., medfører, at pensionister fremover vil kunne få lån til betaling af ejendomsbidrag og tilslutningspligt efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. og modtage boligstøtte. Det vil med forslaget dermed alene være pensionistlån til betaling af grundskyld, som vil udelukke en pensionist fra modtagelse af boligstøtte. Det skal ses i sammenhæng med, at ejendomsbidrag typisk udgør en bagatel af de samlede skatter og gebyrer forbundet med ejerskabet af fast ejendom.
For så vidt angår lån til tilslutning til kollektive anlæg med tilslutningspligt, f.eks. fjernvarme, vil lånebeløbet kunne beløbe sig til mange tusinde kroner, som dog er et engangsbeløb, der pålægges pensionisten af kommunen, som pensionisten ikke vil kunne undgå at skulle betale. Med forslaget vil lån til tilslutning til kollektive anlæg, hvor der er tilslutningspligt, ikke udelukke en pensionist fra boligstøtte.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4, stk. 3, 3. pkt., i lov om individuel boligstøtte, at der kan ydes boligstøtte til beboere i en bolig, såfremt der er optaget lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om betaling af grundskyld m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 3. pkt., i lov om individuel boligstøtte, at »grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om betaling af grundskyld m.v.« ændres til »ejendomsværdiskat og grundskyld fra og med indkomståret 2024, jf. ejendomsskattelovens § 46«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning i kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. flyttes til § 46 i den nye ejendomsskattelov og ændres til en permanent indefrysningsordning.
Den foreslåede ændring vil medføre en ændring i den gældende retsstilling. Ifølge boligskatteforliget og kompensationsaftalen skal den midlertidige indefrysningsordning ved overgangen til de nye boligskatteregler i 2024 videreføres i en permanent indefrysningsordning. Det foreslås i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, at den midlertidige indefrysningsordning i kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil blive ophævet og erstattet af den permanente indefrysningsordning i den nye ejendomsskattelov. Dette medfører, at der ikke længere vil blive ydet lån efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Den permanente indefrysningsordning vil ikke være begrænset til en specifik årrække, men vil alene være begrænset af pensionistens ejerperiode. Indefrysningslånet vil som udgangspunkt blive opgjort som forskellen mellem ejendomsværdiskatten og grundskylden for det år, som pensionisten erhvervede ejendommen og det til enhver tid værende indkomstår.
Har pensionisten f.eks. købt sin ejendom i indkomståret 2024, hvor den opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld udgjorde henholdsvis 2.000 kr. og 3.000 kr., men for indkomståret 2025 stiger til henholdsvis 2.500 kr. og 3.500 kr., vil pensionisten samlet kunne indefryse 1.000 kr.
Hertil foreslås den permanente indefrysningsordning ændret til en tilvalgsordning, hvorfor en ejer, herunder en pensionist, selv vil tilvælge indefrysningsordningen. For en beskrivelse af den permanente indefrysningsordning henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomskattelov.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 1, nr. 3, i lov om individuel boligstøtte, at der ved opgørelsen af boligudgiften for ejere bl.a. medregnes pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat, idet ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligstøtten vedrører, og idet ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år, boligstøtten vedrører, dog således at beløb vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke medregnes.
Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 3., at »grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« ændres til »ejendomsværdiskatten og grundskylden fra og med indkomståret 2024, jf. ejendomsskattelovens § 46,«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning i kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. udvides og flyttes til den nye ejendomsskattelov som en permanent indefrysningsordning. Dette medfører, at der ikke længere vil blive ydet lån efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Til nr. 4
Det fremgår af § 19 i lov om individuel boligstøtte, at renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke kan medregnes ved opgørelsen af boligudgiften.
Det foreslås i § 19 , at »denne lov og lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« ændres til »denne lov, lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. og ejendomsskatteloven«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det foreslås, at reglerne om lån til betaling af grundskyld flyttes til den nye ejendomsskattelov. På den baggrund vil der ikke længere skulle ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet ydes efter den nye ejendomsskattelov. Reglerne om de låneordninger, der ikke med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov vil blive overflyttet til staten, vil fortsat være kommunale og forblive i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., hvis titel med lovforslagets § 10, nr. 1, foreslås ændret til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.