Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 37

Til nr. 1

Det er i § 100, stk. 1, i lov om private fællesveje fastsat, at vejmyndigheden og politiet har pant eller fortrinsret i den vedligeholdelsesforpligtigedes ejendom som for kommunale ejendomsskatter for beløb, som de nævnte myndigheder efter loven eller beslutninger i henhold til loven har betalt forskudsvis eller betalt i henhold til kommunegaranti efter § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, eller § 54.

Efter gældende ret følger pante- og fortrinsretten for kommunale ejendomsskatter af § 29 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen). Således omfatter pante- og fortrinsretten efter amtstueforordningen alene de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder fortrinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det vil sige, at fortrinsretten skal være udnyttet inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Panteretten indebærer, at der kan foretages udlæg i den faste ejendom. Fortrinsretten medfører dækning af de afholdte udgifter før alle andre fordringer, der hæfter på ejendommen uden en fortrinsret. Pengesummen, der i sidste instans opnås ved et salg af ejendommen på en tvangsauktion, dækker dermed ubetalte udgifter før alle andre fordringer uden fortrinsret. Vejmyndigheden eller politiet opnår dermed fuld dækning af de afholdte udgifter i tilfælde af inddrivelse.

Det følger af den foreslåede ændring af § 100, stk. 1, i lov om private fællesveje, at »pant eller fortrinsret« skal ændres til »pante- og fortrinsret«, og at »som for kommunale ejendomsskatter« skal udgå.

Ændringen fra »pant eller fortrinsret« til »pante- og fortrinsret« er en præcisering af de gældende regler. Panteretten en integreret del af fortrinsretten, hvorfor det ikke giver mening at tale om en fortrinsret, hvis fordringen ikke hviler på ejendommen.

Det foreslåede vil derudover indebære, at der fra og med den 1. januar 2024 fortsat vil være en pante- og fortrinsret for krav efter denne bestemmelse. Pante- og fortrinsretten består af to elementer: En lovbestemt panteret og en fortrinsstilling. Den lovbestemte panteret medfører, at kravet hæfter med pant på ejendommen uden tinglysning, mens fortrinsstilling medfører, at pantekravet er fortrinsstillet før anden pant, som ligeledes hæfter på ejendommen. Ved en tvangsauktion vil pante- og fortrinsretten dermed medføre, at kravet vil blive dækket af køberen.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er alene tale om en konsekvensændring, idet henvisningen til kommunale ejendomsskatter vil skulle udgå, og teksten om pant eller fortrinsret vil blive præciseret.

Til nr. 2

Det er i lov om § 100, stk. 2, i lov om private fællesveje fastsat, at betalings- og garantiordninger efter bestemmelsens stk. 1 skal fremgå af de kommunale ejendomsskatteopgørelser.

Ved boligskatteforliget er det aftalt, at Skatteforvaltningen pr. 1. januar 2024 overtager arbejdet med opkrævning af ejendomsskatterne fra kommunerne.

Betalings- og garantiordninger efter § 100, stk. 1, i lov om private fællesveje vil fra og med den 1. januar 2024 ikke længere kunne fremgå af de kommunale ejendomsskatteopgørelser, fordi kommunerne ikke længere vil lave disse.

Efter forliget er kommunerne herefter fortsat ansvarlig for opkrævning og inddrivelse af en række afgifter, bidrag og gebyrer i relation til fast ejendom, f.eks. rottebekæmpelsesgebyr efter miljøbeskyttelseslovens § 18. Der er heller ikke aftalt nogen ændring i forhold til angivelse af betalings- og garantiordninger på de kommunale ejendomsskatteopgørelser. Ordningerne vil fra og med den 1. januar 2024 i stedet for kunne fremgå af de kommunale opgørelser over de andre afgifter, bidrag og gebyrer. Disse opgørelser vil fremover blive betegnet kommunale ejendomsopgørelser.

Det følger af den foreslåede ændring af § 100, stk. 2, i lov om private fællesveje, at »ejendomskatteopgørelser« ændres til »ejendomsopgørelser«.

Forslaget indebærer således, at opgørelserne skal angives på de nye kommunale ejendomsopgørelser i stedet for de nuværende kommunale ejendomsskatteopgørelser.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er alene tale om en konsekvensændring, idet navnet på de kommunale ejendomsskatteopgørelser vil skulle ændres. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.