Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 34

Til nr. 1

Det er i § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v. fastsat, at kommunalbestyrelsen hvert år inden 1. oktober skal fastsætte, hvilket bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal betale til kommunalbestyrelsen eller laget. Disse bidrag hæfter på vedkommende ejendom med pante- og fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

Efter gældende ret følger pante- og fortrinsretten for kommunale ejendomsskatter af § 29 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen). Således omfatter pante- og fortrinsretten efter amtstueforordningen alene de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder fortrinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det vil sige, at fortrinsretten skal være udnyttet inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Panteretten indebærer, at der kan foretages udlæg i den faste ejendom. Fortrinsretten medfører dækning af de afholdte udgifter før alle andre fordringer, der hæfter på ejendommen uden en fortrinsret. Pengesummen, der i sidste instans opnås ved et salg af ejendommen på en tvangsauktion, dækker dermed ubetalte udgifter før alle andre fordringer uden fortrinsret. Kommunerne og/eller lagene opnår dermed fuld dækning af bidragene i tilfælde af inddrivelse.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 4. pkt., i lov om kystbeskyttelse m.v., at »som for kommunale ejendomsskatter« skal udgå.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er alene tale om en konsekvensændring, idet henvisningen til kommunale ejendomsskatter vil skulle udgå.

Til nr. 2

Det er i § 13, stk. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. fastsat, at bidrag fra de enkelte bidragspligtige ejendomme skal indbetales til kommunen efter de for kommunale grundskyld og dækningsafgift gældende regler, jf. lov om kommunal ejendomsskat.

Ved boligskatteforliget er det aftalt, at Skatteforvaltningen pr. 1. januar 2024 overtager arbejdet med opkrævning af ejendomsskatterne fra kommunerne.

Efter forliget er kommunerne herefter fortsat ansvarlig for opkrævning af en række afgifter, bidrag og gebyrer i relation til fast ejendom, f.eks. rottebekæmpelsesgebyr efter miljøbeskyttelseslovens § 18. Der er heller ikke aftalt nogen ændring i opkrævningen af bidrag fra bidragspligtige ejendomme efter § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v., at »de for kommunal grundskyld og dækningsafgift gældende regler, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme« skal ændres til »reglerne om gebyrer for rottebekæmpelse, jf. § 18 i lov om miljøbeskyttelse«.

Forslaget indebærer, at opkrævningen af bidragene fortsat vil ske sammen med og efter de samme regler som de øvrige afgifter, bidrag og gebyrer, som kommunerne opkræver, herunder specifikt rottebekæmpelsesgebyret efter miljøbeskyttelseslovens § 18. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er alene tale om en konsekvensændring, idet henvisningen til kommunale ejendomsskatter ændres.