Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 3

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at der som udgangspunkt foretages almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år. Vurderingerne foretages pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog overgangsreglerne i § 81, stk. 7, og §§ 87-88. Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som udgangspunkt i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år.

Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, at der foretages omvurdering pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering af ejendomme, som opstår eller ændres i de tilfælde, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-12, jf. dog § 6, stk. 2, og overgangsreglerne i §§ 87-88.

I lovforslagets § 3, nr. 22 og 23, foreslås det, at der indsættes yderligere overgangsregler, jf. de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 b og 88 a. Efter de foreslåede bestemmelser vil 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-vurderingen for andre ejendomme blive forenklet ved, at de som udgangspunkt udgøres af en indeksering af henholdsvis 2022- og 2023-vurderingen i prisniveauet henholdsvis pr. 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2025.

Det foreslås derfor i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 6, stk. 1, at ændre »§§ 87-88« til »§§ 87-88 a«.

Derved sikres, at henvisningen til ejendomsvurderingslovens overgangsregler er fyldestgørende. Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 22 og 23. Der henvises derfor nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 22 og 23.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det er i ejendomsvurderingslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at er en ejendom på vurderingstidspunktet helt eller delvis fritaget for grundskyld efter §§ 7 eller 8 i lov om kommunal ejendomsskat, kan Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte at undlade at ansætte en vurdering af den del af grunden, der er fritaget, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 85.

Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række ejendomme fritaget for grundskyld, og efter § 8 i samme lov kan kommunalbestyrelsen meddele helt eller delvis fritagelse for grundskyld af en række ejendomme.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til »§§ 7 eller 8 i lov om kommunal ejendomsskat« skal ændres til »ejendomsskattelovens §§ 5-9«.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til §§ 7 og 8 i lov om kommunal ejendomsskat vil blive ændret til en henvisning til §§ 5 og 7 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Reglerne om ejendomme, der er fritaget for grundskyld, foreslås videreført i § 5 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, og reglerne om, at kommunalbestyrelsen kan meddele helt eller delvis fritagelse for grundskyld af en række ejendomme, foreslås videreført i § 7 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er, for så vidt angår ændringen af henvisningen hertil, ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.

Herudover foreslås henvisningen udvidet til også at omfatte §§ 6, 8 og 9 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Den foreslåede udvidelse af henvisningen skal ses i sammenhæng med Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.

Til nr. 3

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., indgår der i vurderingen andre dele af vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Bestemmelsen giver Skatteforvaltningen mulighed for at foretage ansættelser og fordelinger til brug for opkrævning af grundskyld og dækningsafgift efter § 23 A, stk. 5, i lov om kommunal ejendomsskat. Denne fordeling foretages ikke i medfør af ejendomsvurderingsloven, men er hjemlet i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., ændres, så der efter »i medfør af« indsættes »ejendomsskatteloven eller«.

Med forslaget præciseres det, at bl.a. fordelinger og ansættelser foretaget efter reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil kunne være en del af vurderingen.

Dermed præciseres det, at Skatteforvaltningen bl.a. vil have mulighed for at foretage fordelingerne ved fritagelse og påligning af grundskyld og dækningsafgift efter reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Ansættelserne og fordelingerne foretaget efter den nye ejendomsskattelov vil kunne påklages administrativt og genoptages efter reglerne på vurderingsområdet. Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom skal fritages/pålignes grundskyld og dækningsafgift, mens det er Skatteforvaltningen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvor stor en del af en ejendom der vil skulle fritages, og hvor stor en del af grundværdien der vil kunne henføres til den fritagne del henholdsvis den ikkefritagne del. Skatteforvaltningen vil dog kunne inddrage kommunen i vurderingen.

Til nr. 4

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 5, at ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme, hvorfra der i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan foretages maksimalt to frastykninger til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og andre fritidshuse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kan Skatteforvaltningen, medmindre andet dokumenteres af ejendomsejeren, foretage vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 og deklaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a ud fra en forudsætning om, at omkostningerne til udmatrikulering og byggemodning af grunden vil udgøre 25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau). Dette grundbeløb reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Den gældende formulering er ikke entydig, idet der på den ene side altid reguleres i forhold til 2010-niveau, og på den anden side står grundbeløbet i lovteksten angivet i 2020-niveau.

Det foreslås derfor i § 17, stk. 5, 1. pkt., at ændre »25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau)« til »21.800 kr. pr. frastykning (2010-niveau)«.

Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på samme måde som andre grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20.

Det bemærkes desuden, at 21.800 kr. i 2010-niveau svarer til 25.000 kr. i 2020-niveau, og ændringen har således ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Det er i ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at for lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, ansættes en ejendomsværdi, når betingelserne i de nævnte bestemmelser herfor er opfyldt.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.

Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, vil blive ændret til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 6-8, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.

Til nr. 6

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, ansættes en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, hvis betingelserne deri er opfyldt. Ejendomsvurderingslovens § 27 sørger for et beregningsgrundlag for ejendomsværdibeskatningen af rådigheden over de nævnte lejligheder for ejeren eller ejerne, som om der havde været tale om selvstændige ejerlejligheder.

Efter § 27, stk. 2, betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau) samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk.

1. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.

Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 2614 af 28. december 2021 blev ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, om betaling af gebyr ændret, således at det bl.a. nu følger af bestemmelsen, at gebyret for ansættelsen skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen. Formålet hermed er ifølge bemærkningerne til § 2, nr. 7, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 88 som fremsat, side 25, at mindske antallet af arbejdsgange for Skatteforvaltningen og at hindre inddrivelse af gebyret ved manglende betaling.

Før lovændringen i 2021 fulgte det af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at gebyret alene skulle betales, første gang en lejlighed vurderes efter § 27, stk. 1. Af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 106, fremgår det, at det er tiltænkt, at der skal betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau) første gang, en lejlighed skal vurderes efter denne bestemmelse. Den fremgår videre af bemærkningerne, at gebyret vil skulle betales, første gang en sådan vurdering foretages for en lejlighed, og ikke ved efterfølgende vurderinger af lejligheden. Hvis en lejlighed har været vurderet efter den tilsvarende bestemmelse i § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, og lejligheden fremover vurderes efter ejendomsvurderingslovens § 27, vil der ikke skulle betales gebyr. Hensigten er ifølge bemærkninger alene, at der betales gebyr for nytilkomne lejligheder.

Det var ikke tilsigtet med lov nr. 2614 af 28. december 2021 at ændre på, at gebyret alene skal betales, første gang en lejlighed vurderes efter § 27, stk. 1, eller tidligere efter § 33 a i den dagældende vurderingslov. Nærværende forslag har derfor til formål at vende tilbage til den retstilstand, som var tilsigtet med indførelsen af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, ved lov nr. 654 af 8. juni 2017.

Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., efter »2.750 kr. (2010-niveau)« indsættes », første gang lejligheden vurderes«.

Det vil betyde, at der samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter § 27, stk. 1, skal betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau), første gang lejligheden vurderes. Der er tale om en betingelse, som ved en fejl ikke blev bibeholdt i forbindelse med den seneste ændring af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2.

For anmodninger om ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, som modtages i Skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden, vil forslaget betyde, at der samtidig med indgivelse af en anmodning kun vil skulle betales et gebyr, hvis det er første gang lejligheden vurderes efter denne bestemmelse eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Til nr. 7

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 27 a, 1. pkt., at for boliger, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvis boligen var beboet af ejeren, ansættes på anmodning fra ejeren en særskilt ejendomsværdi, når betingelserne i ligningslovens § 12 A er opfyldt.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 27 a, 1. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.

Den foreslåede ændring af § 27 a, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til reglerne om ejendomsværdiskat i den nye ejendomsskattelov. Den foreslåede præcisering af, at det er reglerne om ejendomsværdiskat, der henvises til, skal ses i sammenhæng med, at den nye ejendomsskattelov – i modsætning til ejendomsværdiskatteloven – også vil indeholde regler om bl.a. grundskyld.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen.

Til nr. 8

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, at anvendes en ejendom bortset fra en landbrugsejendom eller en skovejendom til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter § 16.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, 1. pkt., at for ejerboliger, som indeholder to selvstændige boligenheder, fordeles ejendomsværdien på de to selvstændige enheder. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen, jf. 2. pkt.

Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, efter »ejendom« indsættes », som indeholder en eller to selvstændige boligenheder,«, og at der som 2. pkt. indsættes »For erhvervsejendomme m.v., der er omfattet af 1. pkt., og som indeholder to selvstændige boligenheder, fordeles ejendomsværdien mellem de to selvstændige enheder efter stk. 2, 2. pkt.«

Forslaget skal sikre en hjemmel til at foretage en fordeling af ejendomsværdien på to selvstændige boligenheder i en erhvervsejendom, så der i de tilfælde, hvor en ejendomsejer alene råder over én af to boligenheder i en erhvervsejendom, kan dannes et korrekt beskatningsgrundlag for beskatningen efter reglerne om ejendomsværdiskat i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Til nr. 9

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 1. pkt., at for ejendomme, der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, anvendes den senest ansatte ejendomsværdi efter § 88 som beregningsgrundlag for beskatning efter øvrig lovgivning og som grundlag for ydelse af lån efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., hvis en fordeling af ejendomsværdien er nødvendig for at afgrænse den del af ejendommen, som anvendes til erhvervsmæssige formål. Undtaget herfor er beskatning efter ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, jf. ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 2. pkt.

Med lovforslagets § 10, nr. 1 og 2, foreslås det at ændre overskriften til kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., så den i stedet bliver lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., og lovens § 1, stk. 1, foreslås nyaffattet.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 1. pkt. , at henvisningen til »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« skal ændres til »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«.

Den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at henvisningen til kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil blive ændret til en henvisning til kapitel 1 i lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 10, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om lån til betaling af grundskyld m.v. til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.

Til nr. 10

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 1. pkt., at for ejendomme, der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, anvendes den senest ansatte ejendomsværdi efter § 88 som beregningsgrundlag for beskatning efter øvrig lovgivning og som grundlag for ydelse af lån efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., hvis en fordeling af ejendomsværdien er nødvendig for at afgrænse den del af ejendommen, som anvendes til erhvervsmæssige formål.

Undtaget herfor er beskatning efter ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, jf. ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat« skal ændres til »ejendomsskattelovens kapitel 1-3«.

Den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal indkomstskat vil blive ændret til en henvisning til den nye ejendomsskattelovs kapitel 1-3, der vil indeholde reglerne om ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningerne.

Til nr. 11

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, at der i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau:

1. Når en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

2. Når der for en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, indtræffer en sådan begivenhed, at betingelserne for omvurdering efter denne lovs § 6, stk. 1, nr. 4 eller 6-8, er opfyldt.

3. Når der på en ejendom, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, sker ændring af ejendommens grundareal.

4. Når en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3, etableres, ændres eller ophører.

Det foreslås, at § 38, stk. 1, nr. 1-3, ændres, så »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10« ændres til »§ 4, nr. 1-10, i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 11 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af 28. december 2022«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve ejendomsværdiskatteloven, så reglerne om ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024 i stedet vil blive reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ovennævnte bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1-3, dog omhandler skattestopsregler, der ikke foreslås videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, foreslås det, at der i stedet skal henvises til ejendomsværdiskatteloven, der som nævnt foreslås ophævet.

Til nr. 12

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i året før indkomståret, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 87 a.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., at for ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38 eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, anvendes disse ansættelser fra og med det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at beregningsgrundlaget for ansættelserne ansat efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, udgør 80 pct. af ejendomsværdien.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, at der i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau:

1. Når en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

2. Når der for en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, indtræffer en sådan begivenhed, at betingelserne for omvurdering efter denne lovs § 6, stk. 1, nr. 4 eller 6-8, er opfyldt.

3. Når der på en ejendom, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, sker ændring af ejendommens grundareal.

4. Når en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3, etableres, ændres eller ophører.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., at de tilbageregnede ejendomsværdier efter stk. 1, nr. 4, ikke kan fastsættes til et beløb, der overstiger den tidligere værdi eller de tidligere værdier tilsammen. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at ophører en samlet vurdering, vil forholdet mellem de tilbageregnede ejendomsværdier til 2001-niveau og 2002-niveau for de enkelte ejendomme efter stk. 1 skulle fastholdes ved begrænsningen efter 1. pkt. Det fremgår af stk. 4, 3. pkt., at begrænses de tilbageregnede værdier efter stk. 1 som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., betragtes de tilbageregnede værdier ikke som en ansættelse efter stk. 1 i relation til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås, at i § 38, stk. 4, 3. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 2. pkt« til »§ 4 a, stk. 3, 2. pkt., i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 11 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af 28. december 2022«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve ejendomsværdiskatteloven, så reglerne om ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024 i stedet vil blive reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ovennævnte bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 4, 3. pkt., dog omhandler skattestopsregler, der ikke foreslås videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, foreslås det, at der i stedet skal henvises til ejendomsværdiskatteloven, der som nævnt foreslås ophævet.

Til nr. 13

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, at der i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages en tilbageregning af grundværdien til basisåret, jf. § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespecifik andel efter § 48 a, jf. dog § 40, stk. 2 og 4:

1. Når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.

2. Når en samlet vurdering etableres, ændres eller ophører, jf. § 2, stk. 3.

3. Når der sker ændring af ejendommens grundværdi som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder.

4. Når væsentlig ikke hidtil kendt forurening dokumenteres.

5. Når afhjælpning af væsentlig forurening konstateres, forudsat at hidtidig afgiftspligtig grundværdi, jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, er ansat på grundlag af grundens værdi i forurenet stand.

6. Når byggemodning er færdiggjort.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 5, 1. pkt., at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages en forholdsmæssig regulering af grundværdien i basisåret, jf. § 42, stk. 1, når der på en ejendom, som er omfattet af pligten som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, sker ændring af ejendommens grundareal eller af ejerlejligheders fordelingstal.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 5, 2. pkt., at er der foretaget en fordeling af grundværdien i basisåret på flere kommuner, foretages i stedet en forholdsmæssig regulering af værdien af jorden i de enkelte kommuner ud fra ændringen i det registrerede grundareal i den pågældende kommune.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 5, 3. pkt., en regulering efter 1. og 2. pkt. ikke betragtes som en ansættelse efter ejendomsvurderingsloven i relation til § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 og 5, og stk. 5, 3. pkt., så »lov om kommunal ejendomsskat« ændres til »den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve lov om kommunal ejendomsskat, så reglerne om grundskyld og dækningsafgift fra og med kalenderåret 2024 i stedet vil blive reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ovennævnte bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 og 5, og stk. 5, 3. pkt., dog omhandler skatteloftsregler, der ikke foreslås videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, foreslås det, at der i stedet skal henvises til lov om kommunal ejendomsskat, der som nævnt foreslås ophævet.

Til nr. 14

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, at af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80 pct. af den afgiftspligtige grundværdi. For produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grundskyld af hele den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:

1. Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8 i lov om kommunal ejendomsskat.

2. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, at reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2016. For alle afgiftspligtige ejendomme, udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2017. For ejerboliger, jf. § 4, udgør reguleringsprocenten 2,8 pct. i 2022. For alle afgiftspligtige ejendomme udgør reguleringsprocenten 2,8 pct. fra 2023.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, at der i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages en tilbageregning af grundværdien til basisåret, jf. § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespecifik andel efter § 48 a, jf. dog § 40, stk. 2 og 4:

1. Når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.

2. Når en samlet vurdering etableres, ændres eller ophører, jf. § 2, stk. 3.

3. Når der sker ændring af ejendommens grundværdi som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder.

4. Når væsentlig ikke hidtil kendt forurening dokumenteres.

5. Når afhjælpning af væsentlig forurening konstateres, forudsat at hidtidig afgiftspligtig grundværdi, jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, er ansat på grundlag af grundens værdi i forurenet stand.

6. Når byggemodning er færdiggjort.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 4, at overstiger den tilbageregnede grundværdi efter stk. 1 reduceret med 20 pct. og reguleret frem til det aktuelle skatteår efter § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat beregningsgrundlaget for grundskylden fra det foregående skatteår efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat reguleret frem til det aktuelle skatteår efter § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, og kan ejendomsejeren godtgøre, at ændringen efter stk. 1 med sikkerhed ikke har medført en stigning i ejendommens grundværdi, fastholdes det eksisterende beregningsgrundlag efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås at nyaffatte ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 4, så bestemmelsen fastsætter, at overstiger den tilbageregnede grundværdi efter stk. 1 reduceret med 20 pct. og reguleret frem til det aktuelle skatteår efter § 1, stk. 3, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022, beregningsgrundlaget for grundskylden fra det foregående skatteår efter § 1, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022, reguleret frem til det aktuelle skatteår efter § 1, stk. 3, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022, og kan ejendomsejeren godtgøre, at ændringen efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, med sikkerhed ikke har medført en stigning i ejendommens grundværdi, fastholdes det eksisterende beregningsgrundlag efter § 1, stk. 2, nr. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022.

Den foreslåede nyaffattelse af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 4, vil alene medføre, at henvisningerne til lov om kommunal ejendomsskat ændres, så der tages højde for, at loven foreslås ophævet med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, idet reglerne om grundskyld og dækningsafgift fra og med kalenderåret 2024 i stedet foreslås reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 4, omhandler reglerne om et grundskatteloft, der ikke foreslås videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, foreslås det, at der i stedet skal henvises til lov om kommunal ejendomsskat, der som nævnt foreslås ophævet.

Forslaget vil således ikke ellers indebære indholdsmæssige ændringer i ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 4. Bestemmelsen vil således fortsat fastsætte, at der for ejendomsejere, der godtgør, at der med sikkerhed ikke er sket en grundværdiforøgende ændring, og hvor der efter den tidligere gældende vurderingslov er fastsat grundskatteloftsværdier, ikke kan ske en stigning i grundskylden. At ændringen med sikkerhed ikke er værdiforøgende, betyder, at ændringen i alle henseender ikke medfører en værdiforøgelse, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvis det konstateres, at grunden, hvorpå ejendommen er placeret, er væsentligt forurenet.

Til nr. 15

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i året før indkomståret, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 87 a.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, at er den ene eller begge ejendomsværdier, der anvendes for beregningen af ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, som følge af særlige omstændigheder ansat væsentligt for lavt, foretages ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 en tilbageregning efter § 38, stk. 1.

Det foreslås, at i ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3,« til »§ 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 11 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af 28. december 2022,«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve ejendomsværdiskatteloven, så reglerne om ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024 i stedet vil blive reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ovennævnte bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, dog omhandler ejendomsværdiskattestoppet, der ikke foreslås videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, foreslås det, at der i stedet skal henvises til ejendomsværdiskatteloven, der som nævnt foreslås ophævet.

Til nr. 16

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, at af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80 pct. af den afgiftspligtige grundværdi. For produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grundskyld af hele den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:

1. Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8 i lov om kommunal ejendomsskat.

2. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, at er grundværdien, der danner grundlag for beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, som følge af særlige omstændigheder ansat væsentligt for lavt, foretages ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 en tilbageregning efter § 40, stk. 1.

Det foreslås, at i ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, ændres »lov om kommunal ejendomsskat,« til » den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022,«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve ejendomsværdiskatteloven, så reglerne om ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024 i stedet vil blive reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ovennævnte bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 4, 3. pkt., dog omhandler grundskatteloftet, der ikke foreslås videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, foreslås det, at der i stedet skal henvises til lov om kommunal ejendomsskat, der som nævnt foreslås ophævet.

Til nr. 17

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., at tilbageregning af vurderinger efter § 38, stk. 1, foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§ 45-47.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 19, hvorved ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., i stedet foreslås indsat som § 48 b, stk. 2.

Til nr. 18

Efter ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, bekendtgør skatteministeren årligt de indeks, som beregnes efter §§ 44-47. Formålet med § 48 er ifølge forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121, at ejere af fast ejendom dermed vil blive bekendt med grundlaget for tilbageregninger til brug for skattestopberegninger, skatteloftberegninger og tilbagebetalingsordningen, ligesom ejere af landbrugsejendomme og skovejendomme vil blive bekendt med grundlaget for fremskrivningen af grundværdierne for produktionsjord.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, at ændre »Skatteministeren bekendtgør« til »Told- og skatteforvaltningen offentliggør«.

Således vil Skatteforvaltningen fremover kunne offentliggøre indeks beregnet efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 uden, at det skal ske ved bekendtgørelse. I stedet vil offentliggørelse kunne ske via f.eks. Vurderingsstyrelsens hjemmeside eller Vurderingsportalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Ejendomsvurderingslovens §§ 38-43 indeholder regler om skattestopberegninger (for ejendomsværdi) og skatteloftsberegninger (for grundskyld). Det fremgår af § 48 a, at de kommunespecifikke andele til brug for ansættelse efter § 40, stk. 1, er fastsat i bilag 1.

Det foreslås, at det indsættes som § 48 b, stk. 1, at §§ 38-43 og 48 a kun finder anvendelse ved vurderinger efter denne lov, der foretages pr. 1. januar 2024 eller tidligere vurderingsterminer.

Det betyder, at reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 38-43 om skattestopberegninger og skatteloftsberegninger og § 48 a kun vil skulle anvendes til og med vurderingstermingen pr. 1. januar 2024, hvor reglerne vil skulle anvendes til beregning af rabatordningen i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Reglerne vil således ikke finde anvendelse ved efterfølgende vurderingsterminer.

Det foreslås herudover, at det indsættes som stk. 2, at tilbageregning efter § 38, stk. 1, ved vurderinger som nævnt i stk. 1 foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§ 45-47.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., der foreslås flyttet til § 48 b, stk. 2, da den som følge af forslaget i stk. 1 vil blive begrænset til også kun at finde anvendelse ved vurderinger, der foretages pr. 1. januar 2024 eller tidligere vurderingsterminer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 2, at ved genberegningen indgår ejendomsværdi og grundværdi ansat pr. 1. januar 2020 efter tilbageregning til det aktuelle år efter §§ 65-70. For grundværdien foretages genberegningen efter eventuelle fradrag for grundforbedringer og eventuelle fritagelser efter lov om kommunal ejendomsskat. Fradrag og fritagelser som nævnt i 2. pkt. beregnes på grundlag af den tilbageregnede grundværdi.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 2, 2. pkt., at henvisningen til »lov om kommunal ejendomsskat« skal ændres til »den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, som var gældende i det aktuelle år«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til lov om kommunal ejendomsskat i ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 2, 2. pkt., vil blive ændret til den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, som var gældende i det aktuelle år.

Med »gældende i det aktuelle år« forstås det år, som genberegning efter § 73, stk. 2, 1. pkt., vedrører.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen.

Til nr. 21

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 87 a, stk. 1, at for ejendomme, der pr. 1. januar 2022 skal vurderes i lige år som ejerboliger, jf. § 5, stk. 2, tillægges den seneste af følgende vurderinger skattemæssig virkning for skatteåret 2023 med hensyn til beskatning efter lov om kommunal ejendomsskat og for indkomståret 2023 med hensyn til beskatning efter ejendomsværdiskatteloven, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 87 a, stk. 2 og 3:

1. Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. § 5, stk. 2.

2. Omvurdering pr. 1. marts 2021, jf. § 6.

3. Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af Skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 87 a, stk. 2, 1. pkt., at for ejendomme, som pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar 2023 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6, tillægges vurderingen pr. 1. januar 2022 eller ansættelsen af ejendomsværdien i omvurderingen pr. 1. januar 2023 tilbageregnet til 2020-prisniveau skattemæssig virkning for skatteåret 2023 med hensyn til beskatning efter lov om kommunal ejendomsskat og for indkomståret 2023 med hensyn til beskatning efter ejendomsværdiskatteloven.

Det foreslås, at i § 87 a, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om kommunal ejendomsskat« til »den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1597 af 28. december 2022,«, og »ejendomsskatteloven« ændres til »den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 11 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af 28. december 2022«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, så reglerne om ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift fra og med indkomståret henholdsvis kalenderåret 2024 i stedet vil blive reguleret i den nye ejendomsskattelov. Da ovennævnte bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87 a, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., dog omhandler indkomståret henholdsvis skatteåret 2023, foreslås der henvist til reglerne for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift i 2023, dvs. ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, der som nævnt foreslås ophævet.

Til nr. 22

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt., foretages der almindelig vurdering af kontantværdien i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika hvert andet år. Vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den pågældende ejendom, jf. § 15, stk. 1, 2. pkt. Efter § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som udgangspunkt i lige år og andre ejendomme i ulige år.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingsterminer, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det efterfølgende ulige år.

Det foreslås med § 87 b, stk. 1, at vurderingen af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år som ejerboliger efter § 5, stk. 2, i 2024 og 2025 i stedet foretages efter reglerne i stk. 2-6.

Det indebærer, at 2024-vurderingen metodisk forsimples, således at vurderingen af ejendomsværdien i fri handel som udgangspunkt foretages som en indeksering af for eksempel 2022-vurderingen af ejerboliger, jf. nærmere nedenfor, i stedet for et værdiskøn af den konkrete ejendom.

Det foreslås med § 87 b, stk. 2, 1. pkt., at der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2024 af ejendomme omfattet af stk. 1. Det foreslås desuden med 2. pkt., at vurderinger efter 1. pkt. foretages ved at videreføre den seneste af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og indeksere denne efter stk. 4 og 5:

1. Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2.

2. Omvurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 6.

3. Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

4. Foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022, jf. § 89 b, indtil der foreligger en vurdering som nævnt i nr. 1 eller 2. Er den foreløbige vurdering blevet ændret i medfør af § 89 d, stk. 4, videreføres den ændrede foreløbige vurdering dog uden at blive indekseret efter stk. 4 og 5.

Efter det foreslåede nr. 1 anvendes den almindelige vurdering pr. 1. januar 2022 for ejendomme, der ikke er opstået eller ændret fra og med den 2. januar 2022.

For at sikre en ensartet beskatning vil det være nødvendigt at tage højde for ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2022 til og med den 1. januar 2025. Disse ejendomme vil som følge af de efterfølgende ændringer ikke have en retvisende 2022-vurdering, der kan videreføres.

Det er derfor foreslået i nr. 2, at 2023-omvurderingen anvendes i de situationer, hvor ejendommen er omvurderet i 2023.

Skulle en efterfølgende klagesag, genoptagelsessag eller anden ændring af vurderinger føre til, at 2022-vurderingen eller 2023-omvurderingen ændres, vil det ifølge det foreslåede nr. 3 føre til en efterregulering af ejendomsskatten.

Det foreslåede nr. 3 omfatter også ændringer foretaget under henvisning til ejendomsvurderingslovens § 21 a. Det vil sige, at i tilfælde hvor for eksempel grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2022 ændres, jf. f.eks. skatteforvaltningslovens § 33, med henvisning til ejendomsvurderingslovens § 21 a som følge af, at 2020-grundværdiansættelsen er ændret af en klagemyndighed, og 2022-grundværdiansættelsen i det konkrete tilfælde derfor skulle være foretaget, jf. § 21 a, ved en indeksering af 2020-grundværdiansættelsen, skal grundværdiansættelsen i 2024 foretages i form af en indeksering, jf. den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 87 b. Uden forslaget ville grundværdiansættelsen også have været foretaget ved indeksering, blot efter § 21 a, under betingelse af at forholdet, der havde begrundet ændringen af 2020-vurderingen, på det tidspunkt fortsat havde gjort sig gældende. Efter forslaget erstattes denne indeksering af indekseringen efter § 87 b med de ændringer, der følger heraf. Hvis omvurderingsbetingelserne i dette tilfælde imidlertid er opfyldt pr. 1. januar 2024, skal der i stedet foretages en vurdering efter de almindelige regler, jf. det foreslåede § 87 b, stk. 3. Tilsvarende gør sig gældende i de øvrige år, hvor samspillet mellem § 21 a og § 87 b gør sig gældende.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse, regnes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det får i forhold til den foreslåede bestemmelse den konsekvens, at fristen for genoptagelse af den bagvedliggende 2022-vurdering ikke bliver forlænget med yderligere to år som følge af at 2022-vurderingen anvendes som grundlag for 2024-vurderingen. Alle forhold, som kunne begrunde en genoptagelse af vurderingen, vil derfor skulle behandles som en selvstændig genoptagelse af 2022-vurderingen. Det forhold, at 2022-vurderingen anvendes som grundlag for 2024-vurderingen, ændrer ikke på dette. Dertil kommer, at den ordinære frist for genoptagelse af 2022-vurderingen først udløber den 1. maj 2026.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 omfatter ikke kun ejendomsværdien og grundværdien, men også fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, helt og delvis fritagelse for grundskyld og fradrag for forbedringer m.v. efter reglerne i ejendomsvurderingsloven og lov om kommunal ejendomsskat i øvrigt.

Det foreslås i nr. 4 , at også den foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022 efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 25, skal kunne anvendes.

For de fleste ejendomme, der vurderes i lige år, vil det i første omgang være den foreløbige vurdering pr. 1. januar 2022, der vil danne grundlag for vurderingen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 87 b. Når den foreløbige vurdering afløses af f.eks. en almindelig vurdering pr. 1. januar 2022, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 1, vil der også ske en ændring af vurderingen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 87 b, så denne i stedet beregnes på baggrund af den almindelige vurdering, da denne nu er den seneste vurdering.

Det foreslås i § 87 b, stk. 3, 1. pkt., at der uanset stk. 2 foretages vurdering efter § 5, stk. 3, 1. pkt., af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6. Det foreslås desuden med 2. pkt., at vurderinger pr. 1. januar 2024 efter 1. pkt. betragtes som almindelige vurderinger, jf. § 5, stk. 1. Med 3. pkt. foreslås det, at vurderingerne efter 1. pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2022 og indekseres efter stk. 4 og 5, jf. nedenfor.

De ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2023 til den 1. januar 2024, vil ikke have en retvisende 2022-vurdering, der kan indekseres. Det vil derfor være nødvendigt at foretage en vurdering af de ejendomme, der pr. 1. januar 2024 opfylder betingelserne for en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6. Vurderingen foretages efter ejendomsvurderingslovens almindelige regler, det vil sige på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet, jf. princippet i § 5, stk. 3, 1. pkt., men for at sikre et ensartet beskatningsniveau vil det være nødvendigt at foretage denne vurdering i 2022-prisniveau. Vurderingen pr. 1. januar 2024 anses som en almindelig vurdering.

Tilsvarende vil de ejendomme, der pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for en omvurdering, heller ikke have en retvisende 2022-vurdering, der kan indekseres. Der vil derfor som normalt skulle foretages en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1. Omvurderingen foretages efter ejendomsvurderingslovens almindelige regler, det vil sige på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på pr. 1. januar i omvurderingsåret, jf. § 8, 1. pkt. Denne omvurdering vil efter § 8 skulle foretages i samme niveau som den almindelige vurdering. Det betyder i forhold til den foreslåede bestemmelse, at omvurderingen vil skulle foretages i 2022-prisniveau, fordi den senest foretagne reelle vurdering i aktuelt prisniveau principielt var 2023-vurderingen.

Som eksempel på årsager, der kan begrunde en omvurdering, kan bl.a. nævnes, at ejendommens grundareal ændres med mindst 25 kvadratmeter, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at ejendommen har lidt væsentlig skade på grund af brand, storm, oversvømmelse eller anden pludselig opstået hændelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 9, eller at der på ejendommen dokumenteres væsentlig, ikke hidtil kendt forurening, jf. § 6, stk. 1, nr. 8. For så vidt angår nr. 8 og 9, forudsætter det, at begivenheden medfører en ændring af ejendomsværdi eller grundværdi med mere end 20 pct.

Med de foreslåede stk. 2 og 3 vil nye, ændrede og uændrede ejendomme få en vurdering i 2022-prisniveau. Denne vurdering i 2022-prisniveau foreslås indekseret til 2024-prisniveau. Indekseringen foreslås som anført nedenfor foretaget efter et prisindeks, der udarbejdes og, jf. lovforslagets § 3, nr. 18, offentliggøres til formålet.

Der skal fortsat foretages tilbageregning eller regulering af vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40 i forbindelse med vurdering pr. 1. januar 2024 eller omvurdering pr. 1. januar 2025, jf. det foreslåede § 87 b, stk. 3.

Det foreslås som § 87 b, stk. 4,

1. pkt., at ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2025 ansættes til ejendomsværdien i vurderingen pr.
2. januar 2022 reguleret til 2024-prisniveau efter de indeks, der fastsættes efter 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun ejendomsværdien, men også fordelinger af ejendomsværdien.

Med 2. pkt. foreslås det, at indekseringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages efter prisindeks for ejendomssalg, der udarbejdes efter reglerne i § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Indekseringen til 2024-prisniveau vil skulle ske på baggrund af et prisindeks, der fastsættes efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Det prisindeks, der anvendes til indekseringen, udarbejdes af Danmarks Statistik på baggrund af salgspriserne ud fra ejendommens type, jf. ejendomsvurderingslovens § 45, og på kommuneplan, hvis det er muligt, jf. §§ 46 og 47.

Ejendomsprisindeksene afspejler prisudviklingen fra og med den 1. januar 2022 til og med den 1. januar 2024. Anvendelsen af disse indeks indebærer derfor, at 2024-vurderingen i videst muligt omfang svarer til den vurdering, der ville være fremkommet, hvis vurderingen havde været gennemført efter sædvanlige metoder. Således ventes indekseringsmetoden at resultere i, at ejendommene får samme gennemsnitlige ejendomsværdi, som hvis vurderingen havde været gennemført i 2024-prisniveau. Dermed vil indekseringsmetoden også medføre, at de samlede ejendomsskatter ikke påvirkes af metodeskiftet.

For enkelte boligejere kan metodeskiftet dog være af betydning. Således indebærer anvendelsen af indeks på kommuneniveau, at ejendomsværdien for alle ejendomme i samme kommune fremskrives med samme værdi.

Hvis den faktiske prisudvikling i en del af kommunen adskiller sig fra prisudviklingen i den øvrige del af kommunen, kan indeksmetoden medføre en anden vurdering end den, som var fremkommet med anvendelse af sædvanlige metoder.

Det vurderes dog, at det vil være i meget få tilfælde, og at dette ikke vil få andet end marginal betydning.

Hertil kommer, at betydningen vil være midlertidig for ejendomsejerne og alene vedrøre de år, hvor 2024- eller 2025-vurderingen udgør beskatnings-grundlaget.

Det foreslås med § 87 b, stk. 5 , at grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2025 ansættes til grundværdien i vurderingen pr. 1. januar 2022 reguleret efter de indeks, som er nævnt i stk. 4, 2. pkt., tillagt 0,8 pct.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun grundværdien, men også fordelinger af grundværdien.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at grundværdierne som udgangspunkt fremskrives med prisindekset for ejendomsprisudviklingen på kommuneniveau tillagt 0,8 pct. Tillægget skyldes, at grundpriser og ejendomspriser ikke følger samme procentvise prisudvikling. Det er Skatteministeriets vurdering, at grundpriserne vil vokse med ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejendomspriserne i de relevante indekserede år, hvilket også svarer til den forventede årlige forskel i udviklingen mellem grundpriser og ejendomspriser på langt sigt. Med lovforslaget foreslås, at indekseringen for ejerboliger skal afspejle prisudviklingen i den 2-årige periode fra den 1. januar 2022 til den 1. januar 2024. I denne 2-årige periode skønnes grundpriserne derfor under ét at vokse med ejendomspriserne tillagt 0,4 pct. pr. år, dvs. tillagt i alt 0,8 pct.

Har en klagemyndighed ændret en vurdering, anvendes denne ændrede ansættelse efter gældende ret ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende ejendom. Den ændrede vurdering indekseres efter §§ 44-47, jf. § 21 a.

Indekseringen i de foreslåede stk. 4 og 5 vil have forrang i forhold til den indeksering, der ellers skulle have været foretaget efter § 21 a.

Ændrer klagemyndigheden eksempelvis en 2020-vurdering, vil den efter de gældende regler skulle indekseres efter § 21 a ved 2022- og 2024-vuderingerne. De foreslåede bestemmelser vil føre til, at ved 2022-vurderingen indekseres den af klagemyndigheden ændrede 2020-vurdering efter § 21 a. Ved 2024-vurderingen foretages indekseringen derimod efter de foreslåede stk. 4 og 5.

Det foreslås i § 87 b, stk. 6, 1. pkt., at vurderinger efter stk. 2, 1. pkt., der er indekseret efter stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a vil ejendomsejere gennem den særlige deklarationsprocedure blive inddraget i forbindelse med ansættelsen af 2022-vurderingen, 2023-omvurderingen eller den senere vurdering, der anvendes til indekseringen. Det betyder, at der i forbindelse med udsendelsen af disse vurderinger vil være foretaget partshøring gennem deklarationsproceduren. Ved deklarationen vil Skatteforvaltningen således have underrettet ejendomsejer om de faktiske oplysninger om den pågældendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom.

Med de foreslåede § 87 b, stk. 2, 4 og 5, om at foretage vurderingen ved at indeksere en for ejendomsejer allerede kendt ejendomsvurdering med en værdi fra et indeks udarbejdet af Danmarks Statistik anvendes allerede kendte faktiske oplysninger, som vurderingen, der indekseres, er foretaget på grundlag af.

Indeksering af en kendt vurdering beror således ikke på nye, væsentlige faktiske oplysninger. Ejendomsejer vil være blevet gjort bekendt med, hvilke oplysninger der danner grundlag for indekseringen, fordi vurderingen, der indekseres, allerede vil have fulgt den særlige deklarationsprocedure. Det er således vurderingen, at det ikke vil være forbundet med betænkeligheder at undlade at partshøre (igen) over den vurdering, der indekseres. Den enkelte ejendomsejer vil desuden ikke i en høring over de statistiske oplysninger, der anvendes i indekset, kunne bidrage med nye faktiske oplysninger i forbindelse med tilbageregningen, og det må heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter anses for påkrævet at gennemføre en partshøring. På baggrund heraf er det vurderingen, at der allerede efter gældende regler ikke vil være pligt til at partshøre om indekseringen af en kendt vurdering, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Med forslaget om at lovfæste, at der i disse tilfælde ikke vil være pligt til at partshøre, sikres der dog et klart retsgrundlag herfor, så det tydeligt fremgår af loven, at vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i § 87 b, stk. 2, der er indekseret efter de foreslåede stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og dermed også uden brug af den særlige deklarationsprocedure.

Med forslaget vil det derudover ikke være muligt at påklage den indekserede vurdering efter den foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 2.

Forslaget om at afskære klageadgangen vil være i tråd med, hvad der gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven, idet der i dag ikke kan klages over tilbageregninger, jf. ejendomsvurderingsloven § 48. Beregninger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og fremskrivninger på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f: »Hvis Danmarks Statistik konstaterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.«

Forslaget om at afskære klageadgangen vil således være i tråd med, hvad der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven. Som nævnt ovenfor vil det fortsat være muligt at påklage de vurderinger og omvurderinger, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 2, nr. 1 og 2 (dvs. almindelige vurderinger pr. 1. januar 2022 og omvurderinger pr. 1. januar 2023). Disse vurderinger vil således fortsat kunne genoptages og påklages efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 35 a. Forslaget vil således alene indebære, at klageadgangen afskæres for de indekserede vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 2, dvs. den indekserede almindelige vurdering pr. 1. januar 2024.

Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang som efter gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det vil dog ikke i forbindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte tilbageregningen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage vedrørende de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden ske i forbindelse med klage over vurderingen, der indekseres, og ikke når ejerne modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Forslaget medfører ikke, at adgangen til at genoptage for eksempel 2022-vurderingen forlænges, fordi vurderingen anvendes som grundlag for den indekserede 2024-vurdering. Hvis 2022-vurderingen skal genoptages, skal dette gøres inden for de almindelige frister for, hvornår 2022-vurderingen kan genoptages.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse af en vurdering, regnes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Dertil kommer, at den ordinære frist for genoptagelse af 2022-vurderingen først udløber den 1. maj 2026.

Det foreslås som 2. pkt., at indeksering efter stk. 4 og 5 foretaget i forbindelse med vurderinger efter stk. 3 ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil alene indebære, at indekseringen efter de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. Selve vurderingen, som betragtes som en almindelig vurdering, jf. § 5, stk. 1, vil således kunne påklages efter de almindelige regler.

Dertil kommer, at hvis der mod forventning skulle være fejl i indekseringen, vil det kunne påpeges over for Skatteforvaltningen, som vil vurdere, om indekseringen skal ændres efter gældende regler om berigtigelse af fejl, revision og genoptagelse.

Det foreslås desuden med 3. pkt., at afslag på vurdering pr. 1. januar 2024 efter stk. 3 skal kunne påklages.

Det indebærer således, at der i overensstemmelse med gældende ret kan klages over den almindelige 2024-vurdering, hvis den foretages efter det foreslåede § 87 b, stk. 3, fordi ejendommen opfylder betingelserne for omvurdering, jf. § 6, pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025.

Det fremgår af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 6, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 19, at en beslutning om, at omvurdering ikke skal foretages, først vil kunne bestrides, når der modtages en vurdering af ejendommen. Det betyder, at en påstand om, at en ejendom burde være omfattet af § 6, skal fremsættes i forbindelse med den næste almindelige vurdering.

I denne situation vil der kunne gå to år inden næste almindelig vurdering og det foreslåede har derfor til formål at sikre, at Skatteforvaltningens afslag på at foretage en almindelig vurdering pr. 1. januar 2024 efter det foreslåede stk. 3 er en afgørelse, som kan påklages uden at skulle vente til næste almindelige vurdering.

Sådanne afslag på at foretage vurderinger efter de nævnte regler vil udgøre afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven. Klager over sådanne afgørelser afgøres således af vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Klager afgøres dog af Landsskatteretten, hvis sagen henvises dertil af vurderingsankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b. Det vil også sige, at de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om for eksempel klagegebyr for sager, der skal afgøres af vurderingsankenævn, finder anvendelse på sådanne afgørelser.

Til nr. 23

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt., foretages der almindelig vurdering af kontantværdien i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika hvert andet år. Vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den pågældende ejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Efter § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som udgangspunkt i lige år og andre ejendomme i ulige år.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingsterminer, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det efterfølgende lige år.

Det foreslås med § 88 a , stk. 1, at vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 5, stk. 2, i 2025 og 2026 skal foretages efter de foreslåede regler i stk. 2-6.

Det indebærer, at 2025-vurderingen metodisk forsimples, således at vurderingen af ejendomsværdien i fri handel som udgangspunkt vil være en indeksering af for eksempel 2023-vurderingen af andre ejendomme i stedet for et værdiskøn af den konkrete ejendom. Indekseringen fra den 1. januar 2023 til den 1. januar 2025 vil skulle ske på baggrund af et prisindeks, der fastsættes efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Det foreslås som § 88 a, stk. 2, 1. pkt., at der skal foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2025 af ejendomme omfattet af stk. 1. Det foreslås desuden som 2. pkt., at vurderinger efter 1. pkt. skal foretages ved at videreføre den seneste af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og indeksere denne efter stk. 4 og 5:

1. Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 5, stk. 2.

2. Omvurdering pr. 1. januar 2024, jf. § 6.

3. Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

4. Foreløbig vurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 89 c, indtil der foreligger en vurdering som nævnt i nr. 1 eller 2. Er den foreløbige vurdering blevet ændret i medfør af § 89 d, stk. 4, videreføres den ændrede foreløbige vurdering dog uden at blive indekseret efter stk. 4 og 5.

Efter det foreslåede nr. 1 anvendes den almindelige vurdering pr. 1. januar 2023 for ejendomme, der ikke er opstået eller ændret fra og med den 2. januar 2023.

For at sikre en ensartet beskatning vil det være nødvendigt at tage højde for ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2023 til og med den 1. januar 2026. Disse ejendomme vil som følge af de efterfølgende ændringer ikke have en retvisende 2023-vurdering, der kan indekseres.

Det er derfor foreslået i nr. 2 , at 2024-omvurderingen kan anvendes i de situationer, hvor ejendommen er omvurderet i 2024.

Skulle en efterfølgende klagesag, genoptagelsessag eller anden ændring føre til, at 2023-vurderingen eller 2024-omvurderingen ændres, vil det ifølge det foreslåede nr. 3 føre til en efterregulering af ejendomsskatten. Det foreslåede nr. 3 omfatter også ændringer foretaget under henvisning til ejendomsvurderingslovens § 21 a. Det vil sige, at i tilfælde hvor for eksempel grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2023 ændres, jf. for eksempel skatteforvaltningslovens § 33, med henvisning til ejendomsvurderingslovens § 21 a som følge af, at 2021-grundværdiansættelsen er ændret af en klagemyndighed, og 2023-grundværdiansættelsen i det konkrete tilfælde derfor skulle være foretaget, jf. § 21 a, ved en indeksering af 2021-grundværdiansættelsen, skal grundværdiansættelsen i 2025 foretages i form af en indeksering, jf. den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a. Uden forslaget ville grundværdiansættelsen også have været foretaget ved indeksering, blot efter § 21 a, under betingelse af at forholdet, der havde begrundet ændringen af 2021-vurderingen på det tidspunkt, fortsat havde gjort sig gældende. Efter forslaget erstattes denne indeksering af indekseringen efter § 88 a med de ændringer, der følger heraf. Hvis omvurderingsbetingelserne i dette tilfælde imidlertid er opfyldt pr. 1. januar 2025, skal der i stedet foretages en vurdering efter de almindelige regler, jf. forslagets § 88 a, stk. 3. Tilsvarende gør sig gældende i de øvrige år, hvor samspillet mellem § 21 a og § 88 a gør sig gældende.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse, regnes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det får i forhold til den foreslåede bestemmelse den konsekvens, at fristen for genoptagelse af den bagvedliggende 2023-vurdering ikke bliver forlænget med yderligere to år som følge af, at 2023-vurderingen anvendes som grundlag for 2025-vurderingen. Alle forhold, som kunne begrunde en genoptagelse af vurderingen, vil derfor skulle behandles som en selvstændig genoptagelse af 2023-vurderingen. Det forhold, at 2023-vurderingen anvendes som grundlag for 2025-vurderingen, ændrer ikke på dette. Dertil kommer, at den ordinære frist for genoptagelse af 2023-vurderingen først udløber den 1. maj 2027.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 omfatter ikke kun ejendomsværdien og grundværdien, men også fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, helt og delvis fritagelse for grundskyld og fradrag for forbedringer m.v. efter ejendomsvurderingsloven og lov om kommunal ejendomsskats regler i øvrigt.

Det foreslås i nr. 4 , at også den foreløbig vurdering pr. 1. januar 2023 efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 25, skal kunne anvendes.

For de fleste ejendomme, der vurderes i ulige år, vil det i første omgang være den foreløbige vurdering pr. 1. januar 2023, der vil danne grundlag for vurderingen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a. Når den foreløbige vurdering afløses af f.eks. en almindelig vurdering pr. 1. januar 2023, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 1, vil der også ske en ændring af vurderingen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a, så denne i stedet beregnes på baggrund af den almindelige vurdering, da denne nu er den seneste vurdering.

Det foreslås i § 88 a, stk. 3, 1. pkt. , at der uanset stk. 2 skal foretages vurdering efter § 5, stk. 3, 1. pkt., af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6. Det foreslås desuden med 2. pkt., at vurderinger pr. 1. januar 2025 efter 1. pkt. skal betragtes som almindelige vurderinger, jf. § 5, stk. 1. Med 3. pkt. foreslås det, at vurderingerne efter 1. pkt. skal foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2023 og indekseres efter stk. 4 og 5.

Baggrunden for det foreslåede § 88 a, stk. 3, er, at de ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2024 til og med den 1. januar 2025, ikke vil have en retvisende 2023-vurdering, der kan indekseres. Det vil derfor være nødvendigt at foretage en vurdering af de ejendomme, der pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6. Vurderingen foretages efter de almindelige regler i ejendomsvurderingsloven, det vil sige på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet, jf. princippet i § 5, stk. 3, 1. pkt., men for at sikre et ensartet beskatningsniveau vil det være nødvendigt at foretage denne vurdering i 2023-prisniveau. Vurderingen pr. 1. januar 2025 anses som en almindelig vurdering.

Tilsvarende vil de ejendomme, der pr. 1. januar 2026 opfylder betingelserne for en omvurdering, heller ikke have en retvisende 2023-vurdering, der kan indekseres. Der vil derfor som normalt skulle foretages en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6. Omvurderingen foretages efter de almindelige regler i ejendomsvurderingsloven, det vil sige på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på pr. 1. januar i omvurderingsåret, jf. § 8, 1. pkt. Denne omvurdering vil efter § 8 skulle foretages i samme prisniveau som den almindelige vurdering. I forhold til den foreslåede bestemmelse betyder det, at omvurderingen vil skulle foretages i 2023-prisniveau, fordi den senest foretagne reelle vurdering i aktuelt prisniveau principielt var 2023-vurderingen.

Som eksempel på årsager, der kan begrunde en omvurdering, kan bl.a. nævnes, at ejendommens grundareal ændres med mindst 25 kvadratmeter, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at ejendommen har lidt væsentlig skade på grund af brand, storm, oversvømmelse eller anden pludselig opstået hændelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 9, eller at der på ejendommen dokumenteres væsentlig, ikke hidtil kendt forurening, jf. § 6, stk. 1, nr. 8. For så vidt angår nr. 8 og 9, forudsætter det, at begivenheden medfører en ændring af ejendomsværdi eller grundværdi med mere end 20 pct.

Med de foreslåede stk. 2 og 3 vil både nye, ændrede og uændrede ejendomme få en vurdering i 2023-prisniveau. Denne vurdering i 2023-prisniveau foreslås indekseret til 2025-prisniveau. Indekseringen foretages efter et prisindeks, der udarbejdes og efter lovforslagets § 3, nr. 18, offentliggøres til formålet.

Tilsvarende skal der fortsat foretages tilbageregning eller regulering af vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40.

Det foreslås som § 88 a, stk. 4, at ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2025 og pr. 1. januar 2026 ansættes til ejendomsværdien i vurderingen pr.

1. januar 2023 reguleret til 2025-prisniveau efter de indeks, der fastsættes efter det foreslåede § 87 b, stk. 4, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun ejendomsværdien, men også fordelinger af ejendomsværdien.

Indekseringen af vurderinger vil med forslaget skulle foretages efter prisindeks for ejendomssalg, der udarbejdes efter reglerne i § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Ejendomsprisindeksene afspejler prisudviklingen fra og med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2025. Anvendelsen af disse indeks indebærer derfor, at 2025-vurderingen i videst muligt omfang svarer til den vurdering, der ville være fremkommet, hvis vurderingen havde været gennemført efter sædvanlige metoder.

De prisindeks, der anvendes til indekseringen, udarbejdes af Danmarks Statistik på baggrund af salgspriserne ud fra ejendommens type, jf. ejendomsvurderingslovens § 45, og på kommuneplan, hvis det er muligt, jf. §§ 46 og 47.

Det foreslås i § 88 a, stk. 5 , 1. pkt., at grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2025 og pr. 1. januar 2026 skal ansættes til grundværdien i vurderingen pr. 1. januar 2023 reguleret efter de indeks, der fastsættes efter § 87 b, stk. 4, 2. pkt., tillagt 0,8 pct.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun grundværdien, men også fordelinger af grundværdien.

Det indebærer, at grundværdierne som udgangspunkt fremskrives med prisindekset for ejendomsprisudviklingen på kommuneniveau tillagt 0,8 pct. Tillægget skyldes, at grundpriser og ejendomspriser ikke følger samme procentvise prisudvikling. Det er Skatteministeriets vurdering, at grundpriserne vil vokse med ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejendomspriserne i de relevante indekserede år, hvilket også svarer til den forventede årlige forskel i udviklingen mellem grundpriser og ejendomspriser på langt sigt. Med lovforslaget foreslås, at indekseringen for ejerboliger skal afspejle prisudviklingen i den 2-årige periode fra den 1. januar 2022 til den 1. januar 2024. I denne 2-årige periode skønnes grundpriserne derfor under ét at vokse med ejendomspriserne tillagt 0,4 pct. pr. år, dvs. tillagt i alt 0,8 pct.

Grundværdien for produktionsjord ansættes allerede i dag ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne i ejendomsvurderingslovens §§ 44-48.

Det foreslås derfor i § 88 a, stk. 5, 2. pkt., at 1. pkt. ikke skal gælde for produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28.

Har en klagemyndighed ændret en vurdering, anvendes denne ændrede ansættelse efter gældende ret ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende ejendom. Den ændrede vurdering indekseres efter §§ 44-47, jf. § 21 a.

Indekseringen i de foreslåede stk. 4 og 5 vil have forrang i forhold til den indeksering, der ellers skulle have været foretaget efter § 21 a.

Ændrer klagemyndigheden eksempelvis en 2021-vurdering, vil den efter de gældende regler skulle indekseres efter § 21 a ved 2023- og 2025-vuderingerne. De foreslåede bestemmelser vil føre til, at ved 2023-vurderingen indekseres den af klagemyndigheden ændrede 2021-vurdering efter § 21 a. Ved 2025-vurderingen foretages indekseringen derimod efter de foreslåede stk. 4 og 5.

Det foreslås i § 88 a, stk. 6 , 1. pkt., at vurderinger efter stk. 2, 1. pkt., der er indekseret efter stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a vil ejendomsejere gennem den særlige deklarationsprocedure blive inddraget i forbindelse med ansættelsen af 2023-vurderingen, 2024-omvurderingen eller den senere vurdering, der anvendes til indekseringen. Det betyder, at der i forbindelse med udsendelsen af disse vurderinger vil være foretaget partshøring gennem deklarationsproceduren. Ved deklarationen vil Skatteforvaltningen således have underrettet ejendomsejer om de faktiske oplysninger om den pågældendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom.

Med forslaget om at foretage vurderingen ved at indeksere en for ejendomsejer allerede kendt ejendomsvurdering med en værdi fra et indeks udarbejdet af Danmarks Statistik anvendes allerede kendte faktiske oplysninger, som vurderingen, der indekseres, er foretaget på grundlag af.

Indeksering af en kendt vurdering beror således ikke på nye, væsentlige faktiske oplysninger. Ejendomsejer vil være blevet gjort bekendt med, hvilke oplysninger der danner grundlag for indekseringen, fordi ejeren i forbindelse med den særlige deklarationsprocedure er blevet gjort bekendt med og har haft adgang til at berigtige grundlaget for den vurdering, som indekseres, da vurderingen oprindeligt blev foretaget. Det er således vurderingen, at det ikke vil være forbundet med betænkeligheder, at der ikke endnu engang partshøres over grundlaget for den vurdering, der indekseres. Den enkelte ejendomsejer vil desuden ikke i en høring over de statistiske oplysninger, der anvendes i indekset, kunne bidrage med nye faktiske oplysninger i forbindelse med indekseringen, og det må heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter anses for påkrævet at gennemføre en partshøring. På baggrund heraf er det vurderingen, at der allerede efter gældende regler ikke vil være pligt til at partshøre om indekseringen af en kendt vurdering, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Med forslaget om at lovfæste, at der i disse tilfælde ikke vil være pligt til at partshøre, sikres der dog et klart retsgrundlag herfor, så det tydeligt fremgår af loven, at vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a, stk. 2, der er reguleret efter de foreslåede bestemmelser i § 88 a, stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og dermed også uden brug af den særlige deklarationsprocedure.

Med forslaget vil det derudover ikke være muligt at påklage de indekserede vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a, stk. 2.

Forslaget om at afskære klageadgangen vil være i tråd med, hvad der gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven, idet der i dag ikke kan klages over tilbageregninger, jf. ejendomsvurderingsloven § 48. Beregninger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og fremskrivninger på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f: »Hvis Danmarks Statistik konstaterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.«

Forslaget om at afskære klageadgangen vil således være i tråd med, hvad der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven. Som nævnt ovenfor vil det fortsat være muligt at påklage de vurderinger og omvurderinger, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 88 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og som danner grundlag for indekseringen (dvs. almindelige vurderinger pr. 1. januar 2023 og omvurderinger pr. 1. januar 2024). Disse vurderinger vil således fortsat kunne genoptages og påklages efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 35 a. Forslaget vil således alene indebære, at klageadgangen afskæres for de regulerede vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 88 a, stk. 2, dvs. den indekserede almindelige vurdering pr. 1. januar 2025. Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang som efter gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det vil dog ikke i forbindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte tilbageregningen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage vedrørende de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden ske i forbindelse med klage over vurderingen, der indekseres, og ikke når ejerne modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Forslaget vil herudover ikke indebære, at klageadgangen afskæres, for så vidt angår afslag på vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 3, og § 88 a, stk. 3, dvs. ejendomme, der opfylder betingelserne for omvurdering pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025 henholdsvis pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026.

Forslaget medfører ikke, at adgangen til at genoptage for eksempel 2023-vurderingen forlænges, fordi vurderingen anvendes som grundlag for den indekserede 2025-vurdering. Hvis 2023-vurderingen skal genoptages, skal dette gøres inden for de almindelige frister for, hvornår 2023-vurderingen kan genoptages.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse af en vurdering, regnes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Dertil kommer, at den ordinære frist for genoptagelse af 2023-vurderingen først udløber den 1. maj 2027.

Det foreslås som 2. pkt., at indeksering efter stk. 4 og 5 foretaget i forbindelse med vurderinger efter stk. 3 ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil alene indebære, at indekseringen efter de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. Selve vurderingen, som betragtes som en almindelig vurdering, jf. § 5, stk. 1, vil således kunne påklages efter de almindelige regler.

Dertil kommer, at hvis der mod forventning skulle være fejl i indekseringen, vil det kunne påpeges over for Skatteforvaltningen, som vil vurdere, om indekseringen skal ændres efter gældende regler om berigtigelse af fejl, revision og genoptagelse.

Det foreslås desuden med 3. pkt., at afslag på vurdering pr. 1. januar 2025 efter stk. 3 skal kunne påklages.

Det indebærer således, at der i overensstemmelse med gældende ret kan klages over den almindelige 2025-vurdering, hvis den foretages efter det foreslåede § 88 a, stk. 3, fordi ejendommen opfylder betingelserne for omvurdering, jf. § 6, pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026.

Det følger af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 6, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 19, at en beslutning om, at omvurdering ikke skal foretages, først vil kunne bestrides, når der modtages en vurdering af ejendommen. Det betyder, at en påstand om, at en ejendom burde være omfattet af § 6, skal fremsættes i forbindelse med den næste almindelige vurdering.

I denne situation vil der kunne gå to år inden næste almindelig vurdering og det foreslåede har derfor til formål at sikre, at Skatteforvaltningen afslag på at foretage en almindelig vurdering pr. 1. januar 2025 efter det foreslåede stk. 3 er en afgørelse, som kan påklages uden at skulle vente til næste almindelige vurdering.

Sådanne afslag på at foretage vurderinger efter de nævnte regler vil udgøre afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven. Klager over sådanne afgørelser afgøres således af vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Klager afgøres dog af Landsskatteretten, hvis sagen henvises dertil af vurderingsankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b. Det vil også sige, at de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om for eksempel klagegebyr for sager, der skal afgøres af vurderingsankenævn, finder anvendelse på sådanne afgørelser.

Til nr. 24

Med udsendelse af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, modtager en nuværende eller tidligere ejendomsejer, der har betalt for meget i ejendomsskatter i perioden fra 2011 til 2020, efter de gældende regler et tilbud på kompensation som led i tilbagebetalingsordningen. Hvis en ejendom har haft flere ejere, vil alle ejere modtage et tilbud om kompensation udregnet på baggrund af deres ejerandel og ejertidspunkt. Hvis en ejendom f.eks. har haft tre forskellige ejere i perioden fra og med 2011 til og med 2020, kan alle ejere modtage et tilbud om kompensation. Hvis en ejer har ejet ejendommen i perioden fra og med 2011 til og med 2013, får vedkommende tilbudt kompensation for 2011, 2012 og 2013. På samme måde får de andre ejere kompensation for de år, hvor de har ejet ejendommen. Ejendomsejeren kan vælge at tage imod tilbuddet om kompensation eller at påklage en eller flere af de historiske vurderinger, der ligger til grund for tilbuddet om kompensation. Reglerne om tilbagebetalingsordningen fremgår af ejendomsvurderingslovens kapitel 13.

Tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsordningen beregnes, jf. ejendomsvurderingslovens § 65, ved, at resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 tilbageregnes til alle tidligere vurderingsår til og med den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 eller pr. 1. oktober 2012 for ejendomme, der ikke har en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2011.

Det følger herefter af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 1. pkt., at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. marts 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, skal være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 90 dage fra modtagelsen af meddelelsen som nævnt i stk. 8, dvs. en særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne (klagestartsbrev).

Det følger herefter af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 4. pkt., at den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr.

1. marts 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, tidligst kan anmodes genoptaget eller varsles genoptaget eller revideret af egen drift efter udløbet af klagefristen i 1. pkt.

Formålet med ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, er at sikre, at den vurdering, som tilbud om kompensation beregnes på baggrund af, ikke ændrer sig i perioden, fra ejendomsvurderingen udsendes til ejendomsejeren, og indtil ejendomsejeren enten har accepteret tilbuddet eller påklaget vurderingen.

Bestemmelsen i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 4. pkt., medfører, at en omfattet vurdering ikke kan anmodes genoptaget eller varsles genoptaget eller revideres af egen drift i perioden fra udsendelsen af klagestartsbrevet, jf. stk. 8, og indtil udløbet af klagefristen, dvs. 90 dage fra modtagelsen af klagestartsbrevet. Da selve meddelelsen om en vurdering kan modtages tidligere end klagestartsbrevet, jf. stk. 8, medfører stk. 7, 4. pkt., dog også, at en af de omhandlede vurderinger ikke kan varsles genoptaget eller revideres af egen drift i perioden fra ejerens modtagelse af en vurderingsmeddelelse til klagefristens udløb, dvs. 90 dage efter modtagelse af klagestartsbrev.

Det fremgår dog af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt., at Skatteforvaltningen i perioden mellem udsendelsen af en vurdering som nævnt i 1. pkt. og udsendelsen af meddelelsen som nævnt i stk. 8 af egen drift kan revidere vurderingen, hvis vurderingen eller en del af vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, og der i forbindelse med foretagelsen af vurderingen er sket væsentlige fejl i forbindelse med deklarationsprocessen, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a, eller lignende væsentlige fejl.

Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum, at foretages der i medfør af 5. pkt. revision af en vurdering, der har haft betydning for et tilbud om kompensation efter § 74, stk. 1, vil tilbuddet kunne tilbagekaldes, og der vil samtidigt kunne meddeles et nyt tilbud om kompensation, jf. § 74, eller træffes afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.

Forslaget har til formål at fastslå, at når der efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt., foretages revision af en vurdering, der har haft betydning for et tilbud om kompensation, vil der også kunne foretages følgeændringer af et allerede udsendt tilbud om kompensation. Hvis tilbagebetalingsordningen fortsat finder anvendelse efter revisionen, vil der kunne udsendes et nyt tilbud om kompensation, jf. 64, stk. 1. Hvis revisionen af vurderingen medfører, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, jf. stk. 2 og 3, vil Skatteforvaltningen kunne træffe afgørelse herom.

Til nr. 25

Ejendomsvurderinger af ejendomme i form af almindelige vurderinger foretages hvert andet år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Ejerboliger vurderes i lige år, og andre ejendomme vurderes i ulige år. Vurderingerne indgår herefter i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat og grundskyld i de to efterfølgende skatte- og indkomstår. Dog er den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen for ejerboliger blevet forlænget, så den også udgør beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne i skatte- og indkomståret 2023, jf. ejendomsvurderingslovens § 87 a. Det betyder samtidigt, at den almindelige 2022-vurdering for ejerboliger alene udgør beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne i skatte- og indkomståret 2024.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingsterminer, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det efterfølgende ulige år.

Efter ejendomsvurderingsloven er udgangspunktet for vurderingen af ejerboliger modelberegninger. Dette skyldes, at der skal foretages en vurdering af alle landets ca. 1,7 mio. ejerboliger, hvilket kræver redskaberne til at gennemføre denne masseadministration. Samtidig er der den sammenhæng, at modelberegninger for langt hovedparten af ejerboligerne vurderes at være den mest effektive metode, der samtidig giver den højeste træfsikkerhed.

Modelberegningerne er forskellige afhængigt af typen af ejerbolig, men de overordnede principper er de samme for alle ejerboliger. Der beregnes som udgangspunkt en ejendomsværdi og en grundværdi for alle ejendomme.

Vurderingsmetoden for ejerboliger i form af modelberegninger er statistisk og teoretisk forankret og bygger på faktiske historiske handelsværdier (frie salg) for sammenlignelige ejendomme med en korrektion for den vurderede ejendoms karakteristika.

For en række ejendommes vedkommende mangler der data, eller data er utilstrækkelige. Sådanne ejendomme markeres i beregningsmodellen og undergives en manuel vurderingsprocedure. Den manuelle vurdering kan f.eks. være et tillæg eller nedslag i forhold til den modelberegnede vurdering. Det samme gælder for ejendomme, som er meget atypiske, eller som af andre årsager ikke kan modelberegnes. I det hele taget vil modelberegningerne i en række tilfælde skulle efterprøves manuelt.

Ejendomsvurderinger er forvaltningsretlige afgørelser. Det indebærer bl.a., at de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring i forvaltningslovens §§ 19-21 som udgangspunkt skal iagttages. I forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem er der dog indført regler, der giver Skatteforvaltningen mulighed for at orientere ejendomsejer om de faktiske oplysninger af væsentlig betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom, der forventes at danne grundlag for vurderingen, ved en særlig lovhjemlet deklarationsprocedure, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a. Deklarationsproceduren træder, når den anvendes, i stedet for forvaltningslovens regler om partsinddragelse. Det vil sige, at forvaltningslovens §§ 19-21 om partshøring ikke finder anvendelse i disse situationer, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 6.

Når afgørelsen om ejendomsvurderingen er truffet, vil den efterfølgende kunne ændres som følge af f.eks. en klage eller efter reglerne om genoptagelse, jf. nedenfor.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, at klage over afgørelser truffet af Skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, at en klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af § 6, stk. 1, kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der over for stat eller kommune hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering.

Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper kan en afgørelse først få virkning, når den er meddelt parten i den foreskrevne form af den dertil bemyndigede myndighed. Partens tilfældigt opnåede kendskab til afgørelsen er ikke tilstrækkeligt. Afgørelsen anses for meddelt, når den er kommet frem til parten. Derimod kræves ikke, at afgørelsen er kommet til partens kundskab, idet parten i modsat fald ville kunne undgå afgørelsens retsvirkninger ved at holde sig i forsætlig uvidenhed om afgørelsen. Manglende meddelelse af en afgørelse er en væsentlig retlig mangel. Ved lov kan det dog være bestemt, at en afgørelses retsvirkning ikke skal regnes fra afgørelsens individuelle meddelelse til parten, men fra et andet tidspunkt, f.eks. fra en offentlig bekendtgørelse af afgørelsen.

Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og, i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. § 24, stk. 2.

Adgangen til at genoptage og revidere ejendomsvurderinger er reguleret i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for Skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, at Skatteforvaltningen af egen drift kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært kan genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i § 33, stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

I de tilfælde, hvor en ændring af en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller en vurdering foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme ikke kan foretages efter reglerne om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, fordi betingelserne herfor ikke er opfyldt, kan Skatteforvaltningen af egen drift tage vurderingen eller en del af denne op til revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a inden for de frister, der er fastsat i denne bestemmelse. Der kan ske revision på baggrund af faktiske eller retlige forhold, og der gælder ikke et krav om, at revision skal medføre en ændring på mere end 20 pct.

Det foreslås at indsætte nye bestemmelser som ejendomsvurderingslovens §§ 89 b-89 d om foreløbige 2022-/2023-vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag for 2024 og 2025.

Det foreslås i § 89 b, stk. 1, 1. pkt., at for ejendomme, der skal vurderes i lige år, jf. § 5, vil Skatteforvaltningen på baggrund af modelberegninger foretage en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022 til brug for en foreløbig beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det foreslås i § 89 b, stk. 1, 2. pkt., at den foreløbige vurdering vil skulle anvendes, indtil der for ejendommen er foretaget en almindelig vurdering eller omvurdering efter § 6, der vil skulle indgå i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat og grundskyld.

Forslaget om, at de foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 b, stk. 1, vil skulle foretages på baggrund af modelberegninger, skal ses i sammenhæng med, at de foreløbige vurderinger udelukkende vil skulle foretages via automatiske processer. Det er derfor nødvendigt, at Skatteforvaltningen vil kunne lægge data og registre efter ejendomsvurderingslovens kapitel 11 til grund, uanset om disse oplysninger måtte vise sig at være åbenbart urigtige.

De foreslåede bestemmelser i § 89 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil indebære, at der for ejendomme, der vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vil skulle foretages en foreløbig vurdering, der vil skulle bruges som midlertidigt beregningsgrundlag for ejendomsskatter for 2024 og 2025. Herudover vil den foreløbige vurdering bl.a. skulle anvendes som midlertidigt beregningsgrundlag for rabatordningen efter reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, indtil den almindelige 2022-vurdering foreligger. De foreløbige vurderinger vil således være positivt afgrænset til kun at gælde for beregning af ejendomsskatter og skatteordninger, hvor beregnede ejendomsskatter indgår som et element. De foreløbige vurderinger vil i den henseende skulle bruges som en egentlig ejendomsvurdering, indtil den almindelige 2022-vurdering foreligger, hvorefter der vil ske en efterregulering af ejendomsskatter m.v. For en nærmere beskrivelse af efterregulering henvises der til det fremtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

De foreslåede bestemmelser i § 89 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil som nævnt indebære, at de foreløbige vurderinger også bruges de steder i den øvrige skattelovgivning, hvor en beregnet ejendomsskat indgår. Det betyder, at de steder i skattelovgivningen, hvor der foretages beskatning med udgangspunkt i grundskyld og ejendomsværdiskat, vil de foreløbige vurderinger få en afledt betydning for skattereglerne. Dette gælder eksempelvis ligningslovens § 12 A, § 15 P, § 15 Q, § 16, stk. 9, og § 16 A, stk. 5. Er der sket beskatning efter disse bestemmelser på baggrund af de foreløbige vurderinger, vil der også skulle ske efterregulering, når de almindelige vurderinger foreligger.

Ifølge ligningslovens § 12 A, stk. 1, 1. pkt., skal ejeren i tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betale ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Efter 2. pkt. medregnes der til den skattepligtige indkomst kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det vil ikke være muligt for ejeren at indgive en anmodning om ansættelse af værdi af boligen i forbindelse med de foreløbige vurderinger, da der i forbindelse med de foreløbige vurderinger ikke foretages manuel sagsbehandling. For de ejendomme, som har en videreført vurdering efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat efter den seneste offentliggjorte vurdering, vil beskatningen fremover kunne tage udgangspunkt i ejendomsværdien ansat i de foreløbige vurderinger. For ejendomme, som har haft et foreløbigt beskatningsgrundlag i 2021-2023, og for ejendomme, hvor der er anmodet om anvendelse af ligningslovens § 12 A efter den 1. januar 2023, vil der ikke kunne anmodes om beskatning efter bestemmelsen, før den almindelige vurdering for 2022 foreligger. Disse ejendomme vil efterfølgende skulle opkræves ejendomsværdiskat for 2024 og frem, når den almindelige 2022-vurdering foreligger.

Ifølge ligningslovens § 15 P, stk. 1, kan ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr. De foreløbige vurderinger vil danne grundlag for beregningen af ejendomsværdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, fra 2024 og indtil de almindelige vurderinger foreligger. Derfor vil 1⅓ pct. af ejendomsværdien efter § 4 a, stk. 1, nr. 1, være beregnet på baggrund af en foreløbig vurdering, og hermed får den foreløbige vurdering betydning for reglerne i ligningslovens § 15 P.

Efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, 7. pkt., og § 15 Q, stk. 2, skal ejendomsværdiskatten medregnes for hele året i tilfælde, hvor en helårsbolig udlejes efter ligningslovens § 15 P og § 15 Q, hvor den skematiske ordning i § 15 P, stk. 1 og 2, og § 15 Q, stk. 1, anvendes. Ejendomsværdiskatten vil ifølge den foreslåede ordning være beregnet med udgangspunkt i de foreløbige vurderinger. Hvor den regnskabsmæssige metode anvendes, vil ejendomsværdiskatten blive nedsat forholdsmæssigt efter det antal dage, hvor boligen er udlejet. Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten vil være de foreløbige vurderinger, indtil de almindelige vurderinger foreligger. På den måde vil de foreløbige vurderinger indirekte få betydning for beskatningen efter ligningslovens §§ 15 P og 15 Q.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, foretages en særlig beskatning i tilfælde, hvor boliger stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Ligeledes foretages en særlig beskatning i tilfælde, hvor et selskab stiller en bolig til rådighed for hovedaktionæren, jf. § 16 A, stk. 5. Beskatningen tager udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret. Denne ejendomsværdi vil være ansat i forbindelse med de foreløbige vurderinger og vil fremgå af databasen på vurderingsportalen. Beskatningen kan derfor tage udgangspunkt i denne ejendomsværdi.

Foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 89 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil derimod ikke skulle finde anvendelse de steder i den øvrige skattelovgivning, der ikke omhandler beregning af grundskyld og ejendomsværdiskat.

Det betyder bl.a., at de foreløbige 2022-vurderinger ikke vil skulle være grundlag for værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med overdragelser mellem familiemedlemmer omfattet af pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Det betyder samtidigt, at overdragelserne ikke vil være omfattet af cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 om ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, da det følger af ændringscirkulærets § 2, at det træder i kraft den 15. oktober 2021 og alene har virkning for overdragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendommen efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11.

Det bemærkes desuden, at de foreløbige vurderinger ikke kan være et holdepunkt for, at værdiansættelsen efter 15 pct.-reglen ikke er udtryk for ejendommens handelsværdi. En foreløbig vurdering skal således ikke indgå i vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den pågældende faste ejendom, som betyder, at 15 pct.-reglen ikke kan anvendes.

Det foreslås i § 89 b, stk. 1, 3. pkt., at den foreløbige vurdering vil skulle foretages på grundlag af tilgængelige data om ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2022 og efter prisforholdene pr. 1. januar 2022.

For ejendomme, der vurderes i lige år, vil det foreslåede medføre, at der foretages en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022. Såfremt der foretages ændringer af en eksisterende ejendom i perioden fra og med den 2. januar 2022 til og med den 1. januar 2023, foretages der ikke en ny foreløbig vurdering ud fra de ændrede oplysninger pr. 1. januar 2023. Ejerne af sådanne ejendomme vil i stedet have mulighed for frit at ændre beskatningsgrundlaget efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4, nr. 6.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 89 b, stk. 1, 4. pkt., at for ejendomme, som pr. 1. januar 2023 er nyopståede, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvorpå der pr. 1. januar 2023 er opført nybyggeri, jf. § 6, stk. 1, nr. 4, foretages den foreløbige vurdering pr. 1. januar 2023 på grundlag af tilgængelige data om ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2023 og efter prisforholdene pr. 1. januar 2022.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at ejendomme, som pr. 1. januar 2023 er nyopståede, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvorpå der pr. 1. januar 2023 er opført nybyggeri, jf. nr. 4, til brug for beregning af ejendomsskatter for 2023 vil få et foreløbigt beregningsgrundlag pr. 1. januar 2023 efter bestemmelserne i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7, og § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, der begge foreslås videreført i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Disse foreløbige beregningsgrundlag beregnes efter samme metode som de foreløbige vurderinger. I de foreløbige beregningsgrundlag udarbejdes endvidere tilbageregning af ejendoms- og grundværdier efter ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 89 b, stk. 1, 4. pkt., vil de foreløbige vurderinger for ejendomme, der pr. 1. januar 2023 er nyopstået, eller hvorpå der pr. 1. januar 2023 er opført nybyggeri, skulle foretages med samme datagrundlag og den samme vurderingsmodel som det foreløbige beregningsgrundlag. Det indebærer bl.a., at de tilbageregnede ejendoms- og grundværdier, som er foretaget i de foreløbige beregningsgrundlag, videreføres i de foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2023. I de foreløbige vurderinger vil der således indgå de tilbageregnede ejendomsværdier til 2001-niveau og 2002-niveau, jf. § 38, og de tilbageregnede grundværdier i basisåret, jf. § 40.

Når der foreligger en almindelig vurdering eller omvurdering pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar 2024 af betydning for ejendomsskatterne fra 2024 og frem, vil der ske en fuld efterregulering af de samlede ejendomsskatter.

For de ejendomme, der fra og med den 2. januar 2023 er nyopståede eller ændret således, at der skal fastsættes et nyt beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld, vil der skulle fastsættes et foreløbigt beskatningsgrundlag efter reglerne herom i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Det vil betyde, at der ved udsendelsen af de relevante almindelige vurderinger og omvurderinger vil skulle foretages en efterregulering af ejendomsværdiskatten og grundskylden, der er beregnet ud fra de foreløbige beskatningsgrundlag.

Det foreslås i § 89 b, stk. 2, at reglerne i ejendomsvurderingsloven vil finde anvendelse på foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, jf. dog de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4.

Forslaget vil indebære, at de foreløbige vurderinger vil skulle betragtes som ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven, jf. dog nedenfor om de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4. Det betyder samtidig, at de regler i anden lovgivning, som regulerer forhold relateret til ejendomsvurderinger, og som f.eks. henviser til »ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven« eller lignende, ligeledes vil finde anvendelse i forhold til de foreløbige vurderinger.

Det foreslås i § 89 b, stk. 3, at foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 af ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 10 og 11, vil skulle foretages uden tillæg af nettoværdien af råstofmængden, jf. § 34 c, stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse omhandler erhvervsejendomme m.v., der anvendes til råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde, jf. ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, nr. 10, eller råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10, jf. nr. 11. Ifølge § 34 c, stk. 4, ansættes en grundværdi for ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 10, efter § 34 c stk. 2, dog tillagt nettoværdien af råstofmængden. Ifølge § 34 c, stk. 5, ansættes en grundværdi til handelsprisen for et naturareal med samme beliggenhed som ejendommen tillagt nettoværdien af råstofmængden for ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at vurdering af arealer med tilladelse til råstofindvinding efter gældende ret skal basere sig på konkret information, som kun er tilgængelig i råstofindvindingstilladelsen. Værdiansættelsen består af en værdi af jorden uden tilbageværende råstof (f.eks. som rekreativt areal) tillagt nettoværdien af den resterende råstofmængde. Data om råstofmængden registreres ikke systematisk og kan derfor ikke danne grundlag for automatiske beregninger. Vurderingen af disse arealer skal således foretages på baggrund af manuelt fremskaffet data fra råstofindvindingstilladelsen. Da der ikke foretages manuel behandling af de foreløbige vurderinger, vil det ikke være muligt at kunne tage højde for værdien af mulig råstofindvinding. Konsekvensen af den foreslåede bestemmelse vil derfor være, at grundværdier for arealer omfattet af råstofindvindingstilladelser vil få ansat en for lav grundværdi, såfremt råstofanvendelse er den bedste økonomiske anvendelse. Det bemærkes, at ejendomsskatten knyttet til arealer med råstofindvinding umiddelbart vurderes at være begrænset.

Det foreslås i § 89 b, stk. 4, at tillæg og nedslag i ejendomsværdien og grundværdien, som på tidspunktet for foretagelse af foreløbige vurderinger efter stk. 1 er ansat ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, vil skulle videreføres uændret i den foreløbige vurdering, medmindre Skatteforvaltningen vurderer, at tillægget eller nedslaget ikke skal videreføres.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der som led i ansættelsen af en almindelig ejendomsvurdering kan tages højde for forhold, som har betydning for værdien af en ejendom, og som ikke umiddelbart lader sig aflæse i offentlige registre. Sådanne forhold kan både være ejendomsspecifikke eller vedrøre et større antal ejendomme. Er der f.eks. på en konkret ejendom konstateret en alvorlig sætningsskade, som det vil være bekosteligt at udbedre, kan der være grundlag for et nedslag i vurderingen. Er der omvendt tale om en særdeles velholdt ejendom i forhold til de omkringliggende ejendomme, kan der være grundlag for en højere vurdering. Er en ejendom f.eks. stærkt belastet af trafikstøj, kan dette – afhængig af de lokale forhold – også berøre andre ejendomme. Det er muligt, at trafikstøj allerede indgår i vurderingen, hvis der i salgsprisen for andre ejendomme i området er taget højde for dette. Men det kan også tænkes ikke at være tilfældet. I så fald kan der blive tale om at give et nedslag til et større antal ejendomme. Skatteforvaltningen registrerer de tillæg og nedslag, der gives ved en aktuel vurdering, således at disse kan indgå i fremtidige vurderinger.

Disse tillæg og nedslag vil også være relevante for de foreløbige vurderinger. Det vil imidlertid ikke være muligt kun at inddrage relevante tillæg og nedslag ved de foreløbige vurderinger, da dette vil kræve manuel sagsbehandling. Det vil dog være muligt at videreføre tillæg og nedslag givet ved 2020-vurderingen for ejendomme, der vurderes i lige år. Der vil dog kun kunne ske sådan en videreførelse for de ejendomme, som på tidspunktet for foretagelsen af den foreløbige vurdering har fået en 2020-vurdering. Selv om en videreførelse af tillæg og nedslag givet ved 2020-vurderingerne i de fleste tilfælde vil kunne medføre mere præcise foreløbige vurderinger, vil der kunne være tilfælde, hvor tillæg og nedslag i 2020-vurderingerne vil kunne medføre upræcise foreløbige vurderinger. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet, hvor der er givet tillæg eller nedslag for forhold, som efterfølgende har kunnet medtages i beregningen af den foreløbige vurdering, hvorfor en videreførelse ville betyde en overkorrektion. Hvis f.eks. der tidligere er givet tillæg eller nedslag for værdieffekten af en ejendoms afstand til jernbane, fordi denne afstand ikke var indlæst korrekt i data, vil tillægget eller nedslaget herfor ikke skulle videreføres, når denne datafejl er rettet. I disse tilfælde vil Skatteforvaltningen med forslaget have mulighed for at undtage disse tillæg og nedslag fra at blive videreført i de foreløbige vurderinger.

Det foreslås i § 89 c, stk. 1, 1. pkt., at for ejendomme, der skal vurderes i ulige år, jf. § 5, vil Skatteforvaltningen på baggrund af modelberegninger foretage en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2023 til brug for en foreløbig beregning af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i § 89 c, stk. 1, 2. pkt., at den foreløbige vurdering vil skulle anvendes, indtil der for ejendommen er foretaget en almindelig vurdering eller omvurdering efter § 6, der vil skulle indgå i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Forslaget om, at de foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 c, stk. 1, vil skulle foretages på baggrund af modelberegninger, skal ses i sammenhæng med, at de foreløbige vurderinger udelukkende vil skulle foretages via automatiske processer. Det er derfor nødvendigt, at Skatteforvaltningen vil kunne lægge data og registre efter ejendomsvurderingslovens kapitel 11 til grund, uanset om disse oplysninger måtte vise sig at være åbenbart urigtige.

De foreslåede bestemmelser i § 89 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil indebære, at der for ejendomme, der vurderes i ulige år efter ejendomsvurderingslovens § 5, vil skulle foretages en foreløbig vurdering, der vil skulle bruges som midlertidigt beregningsgrundlag for ejendomsskatter for 2024. Herudover vil den foreløbige vurdering bl.a. skulle anvendes som midlertidigt beregningsgrundlag for skatterabatten, moderniseret stigningsbegrænsningsordning og den permanente indefrysningsordning efter reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, indtil den almindelige 2023-vurdering foreligger. De foreløbige vurderinger vil således være positivt afgrænset til kun at gælde for beregning af ejendomsskatter og skatteordninger, hvor beregnede ejendomsskatter indgår som et element. De foreløbige vurderinger vil i den henseende skulle bruges som en egentlig ejendomsvurdering, indtil den almindelige 2023-vurdering foreligger, hvorefter der vil ske en efterregulering af ejendomsskatter m.v. For en nærmere beskrivelse af efterregulering henvises der til det fremtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Anvendelsen af de foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i § 89 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., herunder i forhold til anden skattelovgivning, vil i øvrigt svare til de foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i § 89 b, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der henvises derfor til bemærkningerne hertil, jf. ovenfor.

Det foreslås i § 89 c, stk. 1, 3. pkt., at den foreløbige vurdering vil skulle foretages på grundlag af tilgængelige data om ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2023 og efter prisforholdene pr. 1. januar 2023.

Det betyder, at ændringer på ejendomme fra og med den 2. januar 2023 ikke vil blive medtaget i de foreløbige vurderinger. Nyopståede ejendomme, der opstår fra og med den 2. januar 2023, vil ikke få en foreløbig vurdering. Når der foreligger en almindelig vurdering eller omvurdering af betydning for ejendomsskatterne fra 2024 og frem, vil der ske en efterregulering af de samlede skatter. Så længe der for perioden foreligger en foreløbig vurdering efter nærværende lovforslag, vil der således ikke skulle foretages foreløbige beregninger af ejendomsværdiskat og grundskyld efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, og § 27, stk. 2 og 3, i lov om kommunal ejendomsskat fra og med 2024, der foreslås videreført i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Det foreslås i § 89 c, stk. 1, 4. pkt., at i det tilfælde, at oplysninger om ejendommens forhold pr. 1. januar 2023 ikke er tilgængelige for Skatteforvaltningen på tidspunktet for udarbejdelse af den foreløbige vurdering, eller hvor der ikke kan opnås en tilstrækkelig kvalitet i de tilgængelige oplysninger, lægges de nyeste tilgængelige oplysninger af tilstrækkelig kvalitet til grund.

Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. tage højde for, at Skatteforvaltningens modtagelse af data om ejendommens forhold pr. 1. januar 2023 fra enkelte datakilder ligger meget tæt på det tidspunkt, hvor de foreløbige vurderinger skal udarbejdes. Derudover skal den foreslåede bestemmelse tage højde for den situation, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at de modtagne datakilder ikke samlet set kan opnå en tilstrækkelig kvalitet inden for den tid, som er til rådighed. Den foreslåede bestemmelse medfører således, at de nyeste tilgængelige oplysninger af tilstrækkelig kvalitet i stedet skal kunne lægges til grund ved udarbejdelsen af den foreløbige vurdering i disse situationer.

Det foreslås i § 89 c, stk. 2, at reglerne i ejendomsvurderingsloven skal finde anvendelse på foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, jf. dog stk. 3-6.

Forslaget vil indebære, at de foreløbige vurderinger vil skulle betragtes som ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven, jf. dog nedenfor om de foreslåede bestemmelser i stk. 3-6. Det betyder samtidig, at de regler i anden lovgivning, som regulerer forhold relateret til ejendomsvurderinger, og som f.eks. henviser til »ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven« eller lignende, ligeledes vil finde anvendelse i forhold til de foreløbige vurderinger.

Det foreslås i § 89 c, stk. 3, at ved foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 af ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 6, skal værdien af den del af grunden, som solcelleanlæggene er beliggende på, ansættes til en gennemsnitlig kvadratmeterpris for området.

Den foreslåede bestemmelse omhandler grunde med solcelleanlæg. Disse grunde er defineret i § 34, stk. 1, nr. 6, og vurderes efter § 34 d, stk. 2. Grundværdien af grunde med solcelleanlæg afhænger bl.a. af solcelleanlæggets produktionskapacitet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det ikke vil være muligt automatisk at indhente data for energioutput fra solcelleanlæg og solfangere til brug for de foreløbige vurderinger. Såfremt de foreløbige vurderinger skal indhente data for energioutput for solcelleanlæg, vil det gå imod præmissen om, at de foreløbige vurderinger skal være automatiske, og det vil være omkostningstungt. Områder med erhvervsmæssige solcelle- og solfangeranlæg vil i langt de fleste tilfælde være omfattet af en lokalplan og anført med plankode 8133. Beregning af værdien af sådanne grunde, såfremt opstilling af solceller eller solfangere er den bedste økonomiske anvendelse, kan ske skematisk ved at tage udgangspunkt i data fra blandt andet Energistyrelsen og beregne et gennemsnitligt energioutput fra solceller og solfangere på landsplan. På baggrund heraf udledes en gennemsnitlig kvadratmeterpris for områder udlagt til solceller og solfangere.

Det foreslås i § 89 c, stk. 4, at ved foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 af ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 7, vil der kun skulle tages højde for vindmøller, der på vurderingstidspunktet faktisk er opført.

Den foreslåede bestemmelse omhandler grunde med vindmøller. Disse grunde er defineret i § 34, stk. 1, nr. 7, og vurderes efter § 34 d, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der ved vurdering af grunde med eksisterende vindmøller indhentes de nødvendige data automatisk fra Energistyrelsen. Det er imidlertid ikke muligt automatisk at indhente data for vindmøller, der er planlagt til opførelse, men som endnu ikke er opført. Såfremt de foreløbige vurderinger skal indhente data for planlagte vindmøller, vil det gå imod præmissen om, at de foreløbige vurderinger skal være automatiske, og det vil være omkostningstungt.

Det foreslås i § 89 c, stk. 5, at foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 af ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 10 og 11, vil skulle foretages uden tillæg af nettoværdien af råstofmængden, jf. § 34 c, stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse omhandler erhvervsejendomme m.v., der anvendes til råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde, jf. ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, nr. 10, eller råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10, jf. nr. 11. Ifølge § 34 c, stk. 4, ansættes en grundværdi for ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 10, efter § 34 c stk. 2, dog tillagt nettoværdien af råstofmængden. Ifølge § 34 c, stk. 5, ansættes en grundværdi til handelsprisen for et naturareal med samme beliggenhed som ejendommen tillagt nettoværdien af råstofmængden for ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at vurdering af arealer med tilladelse til råstofindvinding efter gældende ret skal basere sig på konkret information, som kun er tilgængelig i råstofindvindingstilladelsen. Værdiansættelsen består af en værdi af jorden uden tilbageværende råstof (f.eks. som rekreativt areal) tillagt nettoværdien af den resterende råstofmængde. Data om råstofmængden registreres ikke systematisk og kan derfor ikke danne grundlag for automatiske beregninger. Vurderingen af disse arealer skal således foretages på baggrund af manuelt fremskaffet data fra råstofindvindingstilladelsen. Da der ikke foretages manuel behandling af de foreløbige vurderinger, vil det ikke være muligt at kunne tage højde for værdien af mulig råstofindvinding. Konsekvensen af den foreslåede bestemmelse vil derfor være, at grundværdier for arealer omfattet af råstofindvindingstilladelser vil få ansat en for lav grundværdi, såfremt råstofanvendelse er den bedste økonomiske anvendelse. Det bemærkes, at ejendomsskatten knyttet til arealer med råstofindvinding umiddelbart vurderes at være begrænset.

Det foreslås i § 89 c, stk. 6, at ved foretagelse af foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 af landbrugsejendomme og skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder de særlige regler fastsat i de foreslåede bestemmelser i nr. 1-11.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i visse tilfælde ikke er muligt automatisk at foretage ansættelser ved de foreløbige vurderinger af grunden under den primære bolig (stuehuset) på landbrugs- og skovejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2 og 3. Forslaget har derfor til formål at tage højde herfor, så de foreløbige vurderinger af sådanne ejendomme i stedet kan foretage på baggrund de særlige regler fastsat i de foreslåede bestemmelser i nr. 1-11, så de foreløbige vurderinger kan foretages automatisk.

Det foreslås i nr. 1, at ved ansættelse af grundværdien for den del af grunden, som boligen er beliggende på, skal ejeren antages at bebo den største bolig på ejendommen.

Forslaget om, at ejeren skal antages at bebo den største bolig på ejendommen, skal ses i sammenhæng med, at ansættelse af grundværdien under boliger på landbrugs- og skovejendomme bl.a. afhænger af, om ejeren bebor ejendommene, hvilket det ikke er muligt automatisk at indhente data om. Omkring 75 pct. af de bebyggede landbrugs- og skovejendomme er beboet af ejeren.

Det foreslås i nr. 2, at ved foretagelse af foreløbige vurderinger efter stk. 1 af landbrugsejendomme og skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, skal størrelsen af grunden under den største bolig på ejendommen antages at udgøre 2.000 kvadratmeter. Det foreslås videre i nr. 3, at der ses bort fra boligens placering på ejendommen, gennemsnitlige hektarpriser for den del af grunden, som boligen er beliggende på, og andre planlagte anvendelser af den del af grunden, som boligen er beliggende på. Det foreslås videre i nr. 4, at grundværdien for den del af grunden, som boligen er beliggende på, skal ansættes ved videreførelse af den senest ansatte grundværdi for stuehuset, som den er fastsat efter § 33, stk. 4, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Forslagene skal ses i sammenhæng med, at grundværdier for boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme eller skovejendomme som udgangspunkt skal ansættes til samme beløb pr. arealenhed som den gennemsnitlige værdi pr. hektar for det jordstykke, som grundarealet tilhører, hvis grundarealet i fravær af boligen ville blive betragtet som produktionsjord, jf. § 30, stk. 3, 1. pkt. Denne vurdering forudsætter bl.a. oplysninger om placeringen af grunden under boliger beboet af ejeren, hvilket vil kræve en manuel behandling. Dette vil særligt være tilfældet i de situationer, hvor der er flere boligenheder på ejendommen. Ligeledes vil værdiansættelsen af grunden i visse tilfælde kræve en manuel beregning. Da der ikke vil blive foretaget manuel sagsbehandling i forbindelse med de foreløbige vurderinger, vil der derfor ikke kunne tages højde for værdien af eventuelt øvrige planlagte anvendelser af grunden under boliger, der er beboet af ejeren, eller særlige forhold i relation til grundstørrelse.

De foreslåede bestemmelser skal derfor tage højde for disse forhold ved at give mulighed for, at ejendommene i forbindelse med de foreløbige vurderinger i stedet vil kunne vurderes ud fra de bestemte antagelser, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i nr. 5, at for andre boliger end den primære bolig på ejendommen vil størrelsen af grunden under hver af disse boliger skulle antages at udgøre 1.000 kvadratmeter.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at grundstørrelsen af grunden under andre boliger end den primære bolig på landbrugs- og skovejendomme (inkl. fritidsboliger) skal beregnes ud fra bebyggelsesprocenten. Dette vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger ved foretagelse af de foreløbige vurderinger. Dette vil med forslaget løses ved, at grundarealet i sådanne tilfælde fastsættes til 1.000 kvm. Da dette grundareal skal vurderes højere end jorden under den primære ejerbolig, vil det være til ejerens fordel, at grundlaget efter forslaget fastsættes til 1.000 kvm.

Det foreslås i nr. 6, at hvis en del af ejendommen anvendes til andre formål end land- og skovbrug, vil de registrerede anvendelser i Bygnings- og Boligregistret skulle lægges til grund ved ansættelse af grundværdien for denne del af ejendommen, i det omfang Skatteforvaltningen kan identificere, at der ikke er tale om land- eller skovbrug.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at øvrige arealer, som er omfattet af de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens kapitel 6 om vurdering af landbrugs- og skovejendomme, og som ikke er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 89 c, stk. 3-5, om vedvarende energianlæg og råstofindvinding, kan opdeles efter henholdsvis faktiske eller planlagte anvendelser.

For så vidt angår faktiske anvendelser, vil det for en lang række bygningsanvendelser, tekniske anlæg eller arealanvendelser kræve manuel sagsbehandling entydigt at identificere, om der er tale om landbrugs- og/eller skovmæssig anvendelse, eller om der reelt er tale om anden erhvervsmæssig anvendelse. Da det ikke er hensigten, at der skal ske manuel sagsbehandling i forbindelse med de foreløbige vurderinger, har den foreslåede bestemmelse til formål at sikre, at der alene skal tages hensyn til de faktiske anvendelser, som fremgår af Bygnings- og Boligregistret, og som med sikkerhed ikke er land- eller skovbrug.

Det skal ses i lyset af, at der i Bygnings- og Boligregistret findes anvendelseskoder for landbrugs- og skovejendomme, som ikke entydigt er forenelige med landbrugs- og skovdrift. Med forslaget vil det alene være disse anvendelseskoder, der vil skulle indgå i de foreløbige vurderinger som anden faktisk anvendelse. Dette vil medføre en potentiel undervurdering af landbrugs- og skovejendomme, der anvendes til andet en landbrugs- og skovdrift. Hvis der findes faktiske anvendelser til f.eks. kantine, kontor eller lager på en ejendom, og disse ikke anvendes i forbindelse med landbrugs- eller skovdrift, vil den foreløbige vurdering være for lav, da det lægges til grund, at anvendelsen knytter sig til landbrugs- eller skovdrift.

Det foreslås i nr. 7, 1. pkt., at hvis en del af ejendommen ligger i et område, der i medfør af planlovgivningen er udlagt til anden anvendelse end land- og skovbrug, skal der tages hensyn til sådanne planlagte anvendelser ved ansættelse af grundværdien for denne del af ejendommen. Det foreslås i 2. pkt., at der dog ikke skal tages højde for landzonetilladelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i forbindelse med de foreløbige vurderinger vil være muligt ud fra plandata at identificere grundarealet for ejendomme, der vurderes i ulige år, og at værdiansætte delgrunde planlagt til erhvervsanvendelser og øvrige planlagte anvendelser ved brug af modellen for vurdering af erhvervsgrunde og øvrige ejendomme. Derfor kan værdiansættelsen af de dele af grunden, som er planlagt til erhvervsanvendelser og øvrige planlagte anvendelser foretages ved brug af model for vurdering af erhvervsgrunde og ejendomme, der vurderes i ulige år. Dog vil der ikke kunne tages højde for landzonetilladelser, da dette også vil kræve manuel sagsbehandling, hvilket der tages højde for med forslaget.

Det foreslås i nr. 8, at ansættelse af værdien af produktionsjord på ejendommen skal foretages ved at videreføre niveauet fra den seneste vurdering foretaget efter §§ 14 og 15 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017. Det foreslås i nr. 9, at for ejendomme, der er nyopstået efter den 1. marts 2021, skal værdien af produktionsjord ansættes med udgangspunkt i gennemsnitsprisen pr. hektar i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Det foreslås i nr. 10, at produktionsjordsværdien skal fremskrives med prisudviklingen, jf. §§ 44-48, fra og med den 2. marts 2021 til og med den 1. januar 2023.

Forslagene skal ses i sammenhæng med, at det resterende grundareal på landbrugs- og skovejendomme – dvs. arealer, som ikke er grunde under ejerboliger eller dele af grunden vurderet efter andre planlagte eller faktiske anvendelser – skal betragtes og vurderes som produktionsjord. For eksisterende ejendomme hentes de dele af grundværdiansættelsen fra den seneste vurdering foretaget i det gamle vurderingssystem, forudsat at ejendommen er vurderet efter henholdsvis »bondegårdsreglen«, jf. § 14, stk. 1-3, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets ejendomme, og som skovgrundværdi. Disse værdier omregnes til en gennemsnitlig hektar, som efterfølgende ganges med det areal, der udgør produktionsjorden. Grundværdien i det gamle vurderingssystem repræsenterer værdien pr. 1. marts 2021, og denne fremskrives til den 1. januar 2023 med indeks fra Danmarks Statistik, jf. ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 2. For ejendomme, der er nyopstået efter den 1. marts 2021, ansættes værdien af produktionsjord med udgangspunkt i en sammenregnet gennemsnitsværdi for produktionsjord pr. hektar i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.

Det foreslås i nr. 11, at har ejendommen mere end tre boligenheder, anvendes kun de tre boligenheder med de højeste fastsatte ejendomsværdier som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at hvis der findes mere end tre boligenheder på en landbrugs- eller skovejendom, kan der af systemtekniske grunde kun ske automatisk videresendelse af de tre højeste ejendomsværdier til beskatningssystemerne. Det afgøres først, når ejendommene skal beskattes, hvilke enheder der skal ejendomsværdibeskattes. Inden videresendelse af data fra vurdering til beskatning vil det kræve manuel sagsbehandling at afgøre, hvilke enheder der skal sendes med. Det vurderes, at der kun vil være et fåtal af landbrugs- og skovejendomme, der har mere end tre boligenheder, og hvor det ikke vil være en af de tre højest vurderede enheder, der skal betales ejendomsværdiskat af. Hvis der frem mod udarbejdelse af de foreløbige vurderinger kan identificeres data, der indikerer, at en ejer bebor en specifik boligenhed, sendes denne altid videre i systemet med henblik på ejendomsværdibeskatning, uagtet om den har den højeste vurdering. Hvis der er mere end tre boligenheder på ejendommen, videresendes endvidere de to blandt de øvrige, som har den højeste vurdering.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 89 d, der skal fastsætte fælles regler for de foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c.

Det foreslås i § 89 d, stk. 1, 1. pkt., at foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i §§ 89 b og 89 c vil skulle foretages uden partshøring og ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i §§ 89 b og 89 c vil blive foretaget uden partshøring – og dermed også uden brug af den særlige deklarationsprocedure, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a – og ikke vil kunne påklages.

Den foreslåede bestemmelse vil kun gælde i forhold de foreløbige vurderinger og dermed ikke i forhold til de almindelige 2022-/2023-vurderinger, der vil afløse de foreløbige vurderinger med henblik på at udgøre det endelige beskatningsgrundlag, som der vil blive efterreguleret på baggrund af. Ejendomsejerne vil dermed fortsat i forbindelse med de almindelige 2022-/2023-vurderinger skulle partshøres eller inddrages via den særlige deklarationsprocedure, ligesom der vil være klageadgang efter de almindelige regler for disse ejendomme. For så vidt angår en beskrivelse af baggrunden for den foreslåede bestemmelse, henvises der til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil skulle offentliggøre resultatet af de foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c.

Det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at de foreløbige vurderinger – ligesom andre afgørelser i forvaltningslovens forstand – skal meddeles individuelt og direkte for at få virkning for modtageren. Med forslaget vil resultatet af de foreløbige vurderinger – i stedet for at blive meddelt individuelt og direkte – blive offentliggjort af Skatteforvaltningen. De foreløbige vurderinger vil derfor få virkning for ejeren fra og med offentliggørelsesdatoen.

I praksis vil offentliggørelsen ske på en offentligt tilgængelig database på Vurderingsportalen, hvor det vil være muligt for alle at tilgå data på en ejendom og se, hvilke værdier der indgår i beregningsgrundlaget for ejendommens ejendomsskatter. Oplysningerne herom forventes, for så vidt angår foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 b, at blive gjort tilgængelige omkring den 1. september 2023, mens oplysningerne om de foreløbige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 c vil blive gjort tilgængelige i løbet af efteråret 2023 (dog senest ved udsendelsen af forskudsopgørelsen 2023). Når oplysningerne gøres tilgængelige, vil ejerne modtage en meddelelse, der vil indeholde en orientering om offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger og en generel vejledning samt en henvisning til Vurderingsportalen.

Foruden ovennævnte offentliggørelse af resultatet af den foreløbige vurdering vil beskatningsgrundlaget på baggrund af en foreløbig vurdering fremgå af forskudsopgørelsen for de ejere, der fra og med 2024 vil få opkrævet ejendomsskatter via personskattesystemerne. Ejere, der fra og med 2024 vil få opkrævet ejendomsskatter via skattekontoen, vil på skattekontoen modtage en meddelelse om resultatet af den foreløbige vurdering.

Forslaget vil endvidere indebære en fravigelse bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse. Med forslaget vil det det alene være resultatet af den foreløbige vurdering, der vil skulle offentliggøres, uden at være ledsaget af en begrundelse for resultatet. Det vil kun gælde i forhold de foreløbige vurderinger og dermed ikke i forhold til de almindelige vurderinger, der vil afløse den foreløbige vurdering med henblik på at udgøre det endelige beskatningsgrundlag, som der vil blive efterreguleret på baggrund af. Ejendomsejerne vil dermed fortsat modtage en begrundelse i forbindelse med den almindelige vurdering, ligesom der ved den almindelige vurdering vil ske partsinddragelse og være klageadgang efter de almindelige regler herom.

For så vidt angår ejere, der ikke er blevet tilsluttet eller er blevet fritaget fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil disse med fysisk post modtage ovennævnte brev med generel vejledning om ejendomsbeskatningsreglerne og en henvisning til den digitale database, ligesom de via forskudsopgørelsen, der vil blive sendt med fysisk post til dem, vil kunne gøre sig bekendt med beskatningsgrundlaget på baggrund af den foreløbige vurdering. Resultatet af den foreløbige vurdering vil dog kun kunne tilgås via den digitale database, ligesom det er tilfældet for andre ejere.

Det foreslås i 2. pkt., at eventuelle ændringer i de foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c, jf. stk. 4, ikke vil skulle offentliggøres.

Forslaget vil betyde, at det vil være den foreløbige vurdering, som den i første omgang bliver udarbejdet, der vil blive offentliggjort. Hvis der sker en ændring af den foreløbige vurdering i medfør af forslaget til § 89 d, stk. 4, vil henholdsvis ejerens forskudsopgørelse og opkrævningsgrundlaget på skattekontoen dog blive opdateret i overensstemmelse med ændringerne af den foreløbige vurdering.

For så vidt angår en beskrivelse af baggrunden m.v. for den foreslåede bestemmelse i § 89 d, stk. 2, henvises der til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen, hvor det er muligt, skal kunne bestemme, at de foreslåede bestemmelser i § 89 b, stk. 3 og 4, eller § 89 c, stk. 3-6, ikke skal finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil således give Skatteforvaltningen mulighed for at bestemme, at de særlige regler for foreløbige vurderinger i de foreslåede bestemmelser i § 89 b, stk. 3 og 4, eller § 89 c, stk. 3-6, ikke skal finde anvendelse. I det omfang, at dette bestemmes, vil det således være de almindelige regler i ejendomsvurderingsloven, der i stedet vil skulle finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne anvendes af Skatteforvaltningen, når det er muligt at foretage dele af den foreløbige vurdering efter ejendomsvurderingslovens almindelige regler. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvis det er muligt at tage højde for råstoffer på ejendommen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 89 b, stk. 3, og § 89 c, stk. 5, eller hvis der foreligger oplysninger om, at de antagelser, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i § 89 c, stk. 6, nr. 1, 2 og 5, ikke er korrekte.

Det foreslås i stk. 4, at foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i §§ 89 b og 89 c alene skal kunne ændres i følgende tilfælde:

1. Revision, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a.

2. Viser det sig i forbindelse med en ejers bestræbelser på at sælge en ejendom, der er foreløbigt vurderet efter §§ 89 b eller 89 c, at den forventede overdragelsessum afviger fra den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering, kan ejeren anmode om, at den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering ændres til den forventede overdragelsessum. Hvis ejendommen overdrages til en overdragelsessum, der afviger fra den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering, kan erhververen anmode om, at den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering ændres til den aftalte overdragelsessum. Den forventede og aftalte overdragelsessum, jf.

1. og 2. pkt., skal efter de indeks, der fastsættes efter §§ 44-48, tilbageregnes til 2022-niveau for foreløbige vurderinger efter § 89 b og til 2023-niveau for foreløbige vurderinger efter § 89 c. Ændring af den foreløbige vurdering kan alene ske, hvis den tilbageregnede værdi afviger med mere end 20 pct. fra den foreløbige vurdering. Ved ændring af den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering, jf. 1.-3. pkt., foretager Skatteforvaltningen skønsmæssigt en tilsvarende ændring af den ansatte grundværdi i den foreløbige vurdering.

1. Hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for ejendommen, så grundværdien i en vurdering pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar 2023 skal fastsættes efter § 21 a, kan ejeren anmode Skatteforvaltningen om, at en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller 89 c ændres, så grundværdien fastsættes efter § 21 a.

2. Indgår det ikke korrekt i en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller 89 c, at en ejendom er helt eller delvis fritaget for grundskyld efter §§ 5 eller 7 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, kan ejeren frit ændre den ansatte grundværdi i den foreløbige vurdering.

3. Indgår det ikke korrekt i en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller 89 c, at en ejendom ved den seneste gældende vurdering er delvis undtaget fra vurdering efter § 9, kan ejeren frit ændre den ansatte ejendomsværdi og grundværdi i den foreløbige vurdering.

4. Fysiske personer, der ejer en ejendom, som er foreløbigt vurderet efter § 89 b, og som opfylder betingelserne i § 6 for omvurdering pr. 1. januar 2023, pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025, kan frit ændre den ansatte ejendomsværdi og grundværdi i den foreløbige vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udgangspunktet vil være, at foreløbige vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b og 89 c ikke vil kunne ændres. Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-4, af foreløbige vurderinger som nævnt i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b og 89 c. Udgangspunktet fraviges dog i de tilfælde, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i § 89 d, stk. 4, nr. 1-6, jf. nærmere nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil indebære, at Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a vil have mulighed for af egen drift at tage de foreløbige 2022-/2023-vurderinger op til revision.

Den reviderede vurdering vil fortsat være en foreløbig vurdering, da der bl.a. ikke vil blive foretaget en fuld manuel sagsbehandling i forbindelse med den reviderede vurdering, ligesom der i forbindelse med revisionen ikke vil blive udsendt deklarationsmeddelelse m.v. Skatteforvaltningens adgang til revision vil både gælde i tilfælde, hvor en større mængde vurderinger viser sig at være fejlbehæftede (f.eks. på grund af datafejl eller fejl i særlige grupper af ejendomme), og hvor enkelte ejendomme har fejl i beregningen (f.eks. ved fejl eller problemer med data i forhold til den enkelte ejendom). I det første tilfælde vil Skatteforvaltningen skulle foretage en ny modelberegning for de berørte ejendomme, og i sidstnævnte tilfælde vil Skatteforvaltningen have mulighed for at fastsætte en ny foreløbig vurdering for den enkelte ejendom. Der vil alene i forbindelse med revisionen blive korrigeret i modelberegningen, og der vil således ikke blive foretaget f.eks. en manuel vurdering svarende til processen for almindelige vurderinger.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 skal ses i sammenhæng med, at i de tilfælde, hvor en ejer ønsker at sælge en ejendom, vil en for høj foreløbig vurdering af ejendommen midlertidigt kunne indebære for høje ejendomsskatter, hvilket muligvis vil kunne besværliggøre salg af ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil i den forbindelse sikre, at ejeren skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og få rettet den foreløbige vurdering, så det i stedet er den forventede overdragelsessum som vurderet af pågældende ejendomsmægler, der anvendes som foreløbigt beskatningsgrundlag. Vurderingsprisen vil dog skulle dokumenteres af ejeren via f.eks. en salgsopstilling.

Hvis den endelige salgspris efterfølgende måtte afvige fra ejendomsmæglerens vurdering, vil den foreslåede bestemmelse i nr. 2 herudover give mulighed for, at køberen vil kunne kontakte Skatteforvaltningen og få rettet den foreløbige vurdering til at være salgsprisen. Salgsprisen vil dog skulle dokumenteres via f.eks. et skøde. Det vil således være muligt for køberen at justere den foreløbige vurdering i overensstemmelse med salgsprisen, selv om sælgeren også tidligere har justeret den foreløbige vurdering i overensstemmelse med ejendomsmæglerens vurdering.

Med den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil både vurderings- og salgsprisen dog skulle tilbageregnes efter de indeks, der fastsættes efter §§ 44-48, til 2022-niveau for foreløbige vurderinger efter § 89 b og til 2023-niveau for foreløbige vurderinger efter § 89 c, således at disse svarer til samme niveau som de foreløbige vurderinger, der ændres.

Det vil dog alene være muligt at få ændret den foreløbige vurdering, hvis den foreløbige ejendomsværdi afviger mere end 20 pct. fra den tilbageindekserede handelspris, da dette svarer til den almindelige skønsusikkerhed.

Det vil med den foreslåede bestemmelse i nr. 2 alene være ejendomsværdien, der vil skulle ændres, da det er ejendomsværdien, der har til formål at afspejle den forventede kontantværdi i fri handel, jf. ejendomsvurderingslovens § 15. Med den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen dog skønsmæssigt foretage en tilsvarende ændring af den ansatte grundværdi i den foreløbige vurdering, så denne også nedsættes.

Beregningsmaskinen til brug for tilbageregning til 2022-/2023-niveau og til brug for beregning af den skønsmæssige og forholdsmæssige nedsættelse af grundværdien forventes at blive offentliggjort af Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 omhandler ejendomme, der er helt eller delvis undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 9 eller forbigået ved den seneste gældende vurdering (f.eks. visse bygninger på fremmed grund). For disse ejendomme foreslås det, at ejeren skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og frit få ændret det foreløbige beskatningsgrundlag, hvis ejeren kan dokumentere, at undtagelsen ikke indgår korrekt i den foreløbige vurdering.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 omhandler ejendomme, der er delvis fritaget for grundskyld efter §§ 5 eller 7 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov (f.eks. fredede ejendomme). For disse ejendomme foreslås det ligeledes, at ejeren skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og frit få ændret det foreløbige beskatningsgrundlag, hvis ejeren kan dokumentere, at fritagelsen ikke indgår korrekt i den foreløbige vurdering.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 omhandler tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for ejendommen, så grundværdien i en vurdering pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar 2023 skal fastsættes efter § 21 a. For disse tilfælde foreslås det, at ejeren skal kunne anmode Skatteforvaltningen om, at en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller 89 c ændres, så grundværdien fastsættes efter § 21 a. Forslaget omfatter alle ejerboliger og enhver ejendom, som ikke er en ejerbolig på lejet grund, landbrugsejendom eller skovejendom. Forslaget vil bl.a. kunne være relevant, hvis 2020- eller 2021-vurderingen er påklaget, og grundværdien i den forbindelse er blevet ændret af klageinstansen.

Med den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil fysiske personer, der ejer en ejendom, som er foreløbigt vurderet efter forslaget i stk. 1, og som opfylder betingelserne i § 6 for omvurdering pr. 1. januar 2023, pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025, frit kunne ændre den ansatte ejendomsværdi og grundværdi i den foreløbige vurdering.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 skal ses i sammenhæng med, at de foreløbige vurderinger i sådanne tilfælde ikke vil kunne tage højde for ændringerne. Derfor foreslås det, at fysiske personer i disse tilfælde skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og frit få ændret det foreløbige beskatningsgrundlag. Det vil svare til ordningerne efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7, 3. pkt., og § 27, stk. 3, 4. pkt., og § 37 a, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil således stå ejendomsejeren frit for at ændre den foreløbige vurdering og hermed selv bestemme størrelsen på den foreløbige opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil kun omfatte ejendomme, der er foreløbigt vurderet efter den foreslåede bestemmelse i § 89 b, stk. 1, og som er ejet af fysiske personer. For så vidt angår andre ejendomme, vil ejeren i forhold til grundskyld være beskyttet af stigningsbegrænsningsordningen, der indgår i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og i forhold til dækningsafgift være beskyttet af reglen i § 27, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter dækningsafgiften frem til udsendelse af den første almindelige vurdering maksimalt kan stige med 30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021. Sidstnævnte bestemmelse om dækningsafgift foreslås videreført i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, dog med den ændring, at det vil være valgfrit for ejendomsejeren, om vedkommende vil beskattes på baggrund af den foreløbige vurdering, eller om der indtil udsendelse af den første almindelige vurdering skal ske opkrævning af dækningsafgift med samme beløb som i 2023.

Det foreslås i § 89 d, stk. 5, at for ejendomme omfattet af § 89 b, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2022 vil skulle foretages en tilbageregning af ejendomsværdien efter § 38, stk. 1, eller regulering af ejendomsværdien efter § 38, stk. 5 og 6, og for ejendomme omfattet af § 89 c, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2023 vil skulle foretages en sådan tilbageregning eller regulering, videreføres ved den foreløbige vurdering efter §§ 89 b eller 89 c i stedet ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau fastsat i den seneste af følgende:

1. En almindelig vurdering eller omvurdering efter § 6.

2. En almindelig vurdering eller omvurdering efter §§ 2 eller 3, jf. § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3. Et foreløbigt beregningsgrundlag efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det følger af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, at der ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering skal foretages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001- og 2002-niveau, når en ejendom eksempelvis bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, eller når der på en sådan ejendom sker en ændring af ejendommens grundareal. Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 5 og 6, at der bl.a. i tilfælde af nedrivning af en ejendom eller ved om- og tilbygning skal foretages en regulering af ansættelsen eller fordelingen af ejendomsværdien i 2001- og 2002-niveau.

Der kan imidlertid ikke foretages tilbageregning eller regulering af ejendomsværdier til og i 2001- og 2002-niveau ved de foreløbige vurderinger for ejendomme som nævnt i § 89 b, stk. 1, der pr. 1. januar 2022 er omfattet af tilbageregningsårsager efter ejendomsvurderingslovens § 38. Det samme gælder for ejendomme som nævnt i § 89 c, stk. 1, der pr. 1. januar 2023 er omfattet af tilbageregningsårsager efter ejendomsvurderingslovens § 38.

Med den foreslåede bestemmelse i § 89 d, stk. 5, vil eksisterende ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau skulle videreføres i de foreløbige vurderinger. Disse ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau vil skulle baseres på et af de beregningsgrundlag, der er nævnt i nr. 1-3. Det er den seneste af de beregningsgrundlag, der er nævnt i nr. 1-3, der vil skulle videreføres i den foreløbige vurdering.

Det foreslås i § 89 d, stk. 6, at for ejendomme omfattet af § 89 b, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2022 vil skulle foretages en tilbageregning af grundværdien til basisåret efter § 40, stk. 1, eller foretages en regulering af grundværdien i basisåret, jf. § 40, stk. 5, og for ejendomme omfattet af § 89 c, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2023 vil skulle foretages en sådan tilbageregning eller regulering, videreføres ved den foreløbige vurdering efter §§ 89 b eller 89 c i stedet grundværdien fastsat i den seneste af følgende:

1. En almindelig vurdering eller omvurdering efter § 6.

2. En almindelig vurdering eller omvurdering efter §§ 2 eller 3, jf. § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3. Et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, at der ved den næstkommende vurdering eller omvurdering skal foretages en tilbageregning af grundværdien til basisåret, når en ejendom eksempelvis bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, eller når der sker ændring af ejendommens grundværdi som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder. Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 5, at der bl.a. i tilfælde af ændringer i grundarealet for afgiftspligtige ejendomme vil skulle foretages en regulering af grundværdien i basisåret.

Der kan imidlertid ikke foretages tilbageregning eller regulering af grundværdier til og i basisåret ved de foreløbige vurderinger for ejendomme som nævnt i § 89 b, stk. 1, der pr. 1. januar 2022 er omfattet af tilbageregningsårsager efter ejendomsvurderingslovens § 40. Det samme gælder for ejendomme som nævnt i § 89 c, stk. 1, der pr. 1. januar 2023 er omfattet af tilbageregningsårsager efter ejendomsvurderingslovens § 40.

Med den foreslåede bestemmelse i § 89 d, stk. 6, vil eksisterende grundværdier i basisåret skulle videreføres i de foreløbige vurderinger. De eksisterende grundværdier i basisåret skulle baseres på et af de beregningsgrundlag, der er nævnt i nr. 1-3. Det er den seneste af de beregningsgrundlag, der er nævnt i nr. 1-3, der vil skulle videreføres i den foreløbige vurdering.

Det foreslås i § 89 d, stk. 7 , at der i nr. 1-13 fastsættes regler, der på nogle særlige punkter fraviger de almindelige vurderingsregler, når de foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c skal foretages. Disse regler foreslås af systemmæssige hensyn og skal gøre det muligt at automatisere udarbejdelsen af de foreløbige vurderinger.

Det foreslås i nr. 1, at for ejendomme, hvor der tidligere er givet fradrag i grundværdien for grundforbedringer, og hvor betingelserne for at give fradraget fortsat er opfyldt, jf. § 22, stk. 1, gives fradraget i den ansatte grundværdi, jf. § 22, stk. 2, i den foreløbige vurdering efter §§ 89 b eller 89 c.

Fradraget vil udgøre samme forholdsmæssige del af grundværdien på den foreløbige vurdering, som fradraget havde pr. 1. januar 2013 eller på ansættelsestidspunktet, hvis dette ligger senere. Fradraget kan ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013 eller et senere ansættelsestidspunkt.

Det foreslås i nr. 2, at der ved beregning af fradrag for forbedringer efter § 23, stk. 1 og 2, ikke skal tages højde for udstykning, arealoverførelse, sammenlægning af ejendomme eller ændring eller ophør af en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3, hvis ændringen er sket den 1. oktober 2019 eller senere.

Det betyder, at grundlaget for at beregne fradraget for forbedringer i dette tilfælde vil svare til det fradrag, der er ansat i det tidligere vurderingssystem. Det beregnede fradrag for forbedringer ved den foreløbige vurdering vil således afvige fra det beregnede fradrag på den endelige vurdering, hvis ejendommen i perioden fra den 1. oktober 2019 (ejerboliger) eller den 1. oktober 2020 (øvrige ejendomme) til den 1. januar 2023 er ændret således, at den opfylder betingelserne for ændring af grundlaget for beregning af fradraget i § 23, stk. 1 eller 2. Dermed vil grundskylden opkrævet på baggrund af den foreløbige vurdering afvige fra den beregnede grundskyld efter den endelige vurdering. Grundskylden vil derfor blev efterreguleret, når den almindelige vurdering foreligger.

I forhold til uændrede ejendomme vil der isoleret set ikke være nogen forskel på den foreløbige vurdering og den endelige vurdering.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at få fradrag for forbedringer blev afskaffet pr.

1. januar 2013. Da fradraget gives for 30 år, er der dog stadig ejendomme, som har gældende fradrag i grundværdien for forbedringer. Ændres ejendommen, skal grundlaget for at beregne fradraget tilpasses. De foreløbige vurderinger kan dog ikke tage højde for denne tilpasning, som ikke blot er en nedsættelse i forhold til faldet i grundværdien.

Det foreslås i nr. 3, at ejendomme, der pr. 1. januar 2023 er registreret i Ejendomsstamregisteret til at være vurderet samlet, jf. § 2, stk. 3, vil skulle vurderes samlet i de foreløbige vurderinger efter §§ 89 b eller 89 c

Det betyder, at de foreløbige vurderinger for ejendomme, der er vurderet samlet, vil tage udgangspunkt i registreringen i Ejendomsstamregisteret. Hvis flere ejendomme er registreret i Ejendomsstamregisteret som vurderet samlet pr. 1. januar 2023, vil de også blive vurderet samlet ved de foreløbige vurderinger.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen i forbindelse med de foreløbige vurderinger som udgangspunkt ikke vil kunne kontrollere, om en samvurderet ejendom fortsat opfylder betingelserne for samvurdering, jf. § 2, stk. 3, da dette er en manuel opgave. Med den foreslåede bestemmelse vil de foreløbige vurderinger af samvurderede ejendomme derfor tage udgangspunkt i data fra Ejendomsstamregisteret. Det er vurderingen, at de foreløbige vurderinger – hverken med hensyn til værdiansættelsen eller beskatningen – ikke vil adskille sig væsentligt fra de almindelige vurderinger.

Det foreslås i nr. 4, at offentligt ejede ejendomme, der ved den seneste vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 88 eller det seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat var fuldt fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra b, eller stk. 3, og hvor der blev opkrævet dækningsafgift efter § 23, forudsættes fortsat at være dækningsafgiftspligtig efter § 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og grundlaget for dækningsafgiften ved den foreløbige vurdering efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c vil skulle fastsættes på baggrund af den samlede grundværdi, hvis ejendommen var fuldt fritaget for grundskyld. Det foreslås i nr. 5, at offentligt ejede ejendomme, der ved den seneste vurdering efter § 88 eller det seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat var delvis fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra b, eller stk. 3, og hvor der blev opkrævet dækningsafgift efter § 23, forudsættes fortsat at være delvis dækningsafgiftspligtige efter § 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og den dækningsafgiftspligtige grundværdi for disse ejendomme vil skulle fastsættes til samme andel af grundværdien ved den foreløbige vurdering efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c som den procentvise andel af ejendommen, der var delvis dækningsafgiftspligtig ved den seneste vurdering efter § 88 eller det seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 lov om kommunal ejendomsskat.

Ifølge § 23 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunerne opkræve dækningsafgift af offentligt ejede ejendomme, som er helt eller delvis fritaget for grundskyld, jf. § 7. Til brug for denne opkrævning fastsætter Skatteforvaltningen en dækningsafgiftspligtig grundværdi for de relevante ejendomme.

Skatteforvaltningen vil ikke have kendskab til, hvilke offentlige ejendomme der i 2024 er dækningsafgiftspligtige efter § 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der viderefører § 23 i lov om kommunal ejendomsskat. Derfor lægges oplysningerne i det gamle vurderingssystem til grund, da det nye vurderingssystem ikke automatisk kan håndtere oplysninger fra kommunerne om indtræden, ændring og ophør af dækningsafgiftspligt. Ved den seneste vurdering efter § 88 forstås den seneste vurdering foretaget i det gamle vurderingssystem.

Dækningsafgiften, der opkræves på baggrund af den foreløbige vurdering, vil derfor afvige fra dækningsafgiften efter den almindelige vurdering. Nogle offentlige myndigheder vil blive opkrævet dækningsafgift, selv om de ikke længere er dækningsafgiftspligtige i 2024, mens andre ikke vil blive opkrævet dækningsafgift, før de almindelige vurderinger foreligger. I sidstnævnte tilfælde vil der sandsynligvis være blevet betalt grundskyld af ejendommen i stedet for dækningsafgift, og reguleringen i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurdering vil derfor sandsynligvis ikke være stor.

For offentlige ejendomme, der er fuldt fritaget for grundskyld – og derved omfattet af den foreslåede bestemmelse i nr. 4 – vil dækningsafgiften skulle opkræves på baggrund af den samlede grundværdi fastsat i den foreløbige vurdering.

For offentlige ejendomme, der er delvis fritaget for grundskyld – og derved omfattet af den foreslåede bestemmelse i nr. 5 – foreslås dækningsafgiften at skulle opkræves på baggrund af en procentvis andel af grundværdien baseret på den fritagne andel af ejendommen. Hvis en offentlig ejendom eksempelvis ved den seneste vurdering har en grundværdi på 10.000.000 kr., og der er ansat er fritagelse for grundskyld på 3.000.000 kr., fordi kun en del af ejendommen opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat, vil den dækningsafgiftspligtige del efter § 23 således udgøre 30 pct. af grundværdien. Den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 6, nr. 4, 2. pkt., vil i den forbindelse indebære, at 30 pct. af grundværdien ansat i den foreløbige vurdering vil skulle udgøre grundlaget for beregning af dækningsafgiften efter § 11 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Det foreslås i nr. 6, at erhvervsejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, der ved den seneste vurdering efter § 88 eller det seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat var fuldt dækningsafgiftspligtige efter § 23 A, forudsættes fortsat at være fuldt dækningsafgiftspligtig efter § 12 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og den dækningsafgiftspligtige grundværdi vil skulle fastsættes til grundværdien ved den foreløbige vurdering efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c. Det foreslås i nr. 7, at erhvervsejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der ved den seneste vurdering efter § 88 eller det seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat var delvis dækningsafgiftspligtige efter § 23 A, forudsættes fortsat at være delvis dækningsafgiftspligtige efter § 12 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og den dækningsafgiftspligtige grundværdi vil skulle fastsættes til samme andel af grundværdien ved den foreløbige vurdering efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, som den procentvise andel af ejendommen, der var delvis dækningsafgiftspligtig ved den seneste vurdering efter § 88 eller det seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat.

Ifølge § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunerne opkræve dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Disse ejendomme vil typisk være erhvervsejendomme. Til brug for denne opkrævning fastsætter Skatteforvaltningen en dækningsafgiftspligtig grundværdi for de relevante ejendomme.

Skatteforvaltningen vil ikke have kendskab til, hvilke ejendomme der i 2024 er dækningsafgiftspligtige efter § 12 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der viderefører § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat. Derfor lægges oplysningerne i det gamle vurderingssystem til grund, da det nye vurderingssystem ikke automatisk kan håndtere oplysninger fra kommunerne om indtræden, ændring og ophør af dækningsafgiftspligt. Det indebærer, at dækningsafgiften opkrævet på baggrund af den foreløbige vurdering vil kunne afvige fra dækningsafgiften efter den endelige vurdering.

Ved den seneste vurdering efter § 88 forstås den seneste vurdering foretaget i det gamle vurderingssystem.

For delvis dækningsafgiftspligtige erhvervsejendomme fastsættes den dækningsafgiftspligtige grundværdi til samme andel af grundværdien på den foreløbige vurdering, som den procentvise andel af ejendommen, der var delvis dækningsafgiftspligtig ved den senest gældende vurdering efter § 88 eller seneste foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat. Denne beregning foretages på samme vis som i den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 6, nr. 4, 2. pkt., jf. ovenfor.

Det foreslås i nr. 8 , at for erhvervsejendomme, der er nyopståede pr. 1. marts 2021 eller senere, anvendes ved den foreløbige vurdering efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c den dækningsafgiftspligtige grundværdi i det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat som grundlag for dækningsafgiften efter § 12 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Hvis ejendommen er nyopstået efter den 1. marts 2021, vil ejendommen ikke have en vurdering fra det gamle vurderingssystem. Ejendommen vil i stedet have fået et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat. Den foreslåede bestemmelse i nr. 8 vil f.eks. indebære, at der til brug for den foreløbige vurdering for ejendomme, som ved det foreløbige beskatningsgrundlag var delvis dækningsafgiftspligtige, vil skulle anvendes samme andel af den dækningsafgiftspligtige grundværdi som i det foreløbige beregningsgrundlag efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat. Oplysninger om, hvorvidt en nyopstået ejendom med et foreløbigt beregningsgrundlag er dækningsafgiftspligtig, indhentes af Skatteforvaltningen hos den pågældende kommune.

For ejendomme, der er delvis dækningsafgiftspligtige, vil den dækningsafgiftspligtige grundværdi potentielt kunne afvige væsentligt fra den almindelige vurdering, og der vil derfor kunne komme en større efterregulering i op- eller nedadgående retning.

For ejendomme, der er fuldt dækningsafgiftspligtige, vil de foreslåede regler få meget begrænsede konsekvenser. Disse erhvervsejendomme vil blive opkrævet dækningsafgift på samme måde, som de vil blive det efter de almindelige vurderinger, medmindre ejendommen eller anvendelsen heraf er ændret i perioden fra 1. oktober 2020 til 1. januar 2023, så hele ejendommen eller dele af ejendommen ikke længere er dækningsafgiftspligtig.

Det foreslås i nr. 9, 1. pkt., at der ikke vil skulle tages højde for tinglyste servitutter. Det foreslås i 2. pkt., at hvis der ved vurderingen pr. 1. januar 2020 er givet tillæg eller nedslag på baggrund af en servitut, vil tillægget eller nedslaget dog kunne videreføres, jf. § 89 b, stk. 4.

Ifølge § 15, stk. 4, skal Skatteforvaltningen ved vurderingen af en ejendom tage hensyn til tinglyste servitutter af privatretlig karakter.

For at få en korrekt stillingtagen til en eventuel værdipåvirkning fra en privatretlig servitut, vil der skulle foretages en fuld sagsbehandling af den pågældende ejendom. Det skyldes bl.a., at servituttens værdipåvirkning kan afhænge af, om den også påvirker referenceejendomme, eller om de forhold, som servitutten regulerer, faktisk er dækket af parametre, der er taget højde for i den foreløbige vurdering. Denne manuelle behandling vil ikke være mulig at foretage i forbindelse med de foreløbige vurderinger. Som følge heraf vil den almindelige vurdering afvige fra den foreløbige vurdering, hvis servitutten indeholder forhold, som er værdipåvirkende i væsentlig grad.

Det foreslås i nr. 10, 1. pkt., at der ikke vil skulle tages højde for offentligretlige servitutter og landzonetilladelser. Det foreslås i nr. 10, 2. pkt., at hvis der ved vurderingen pr. 1. januar 2020 er givet tillæg eller nedslag på baggrund af en sådan servitut eller landzonetilladelse, vil tillægget eller nedslaget dog kunne videreføres, jf. § 89 b, stk. 4.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, skal Skatteforvaltningen ved vurderingen af en ejendom inddrage offentligretlige servitutter og landzonetilladelser. En stor del af de offentligretlige servitutter har baggrund i planlovgivningen eller oplysninger, som indgår i de foreløbige vurderinger via geodata. Der kan dog ikke ved de foreløbige vurderinger tages højde for offentligretlige servitutter, som er tinglyst på en ejendom, men som forudsætter manuel sagsbehandling for at kunne indgå i de data, som de foreløbige vurderinger udarbejdes på baggrund af. Det betyder, at de almindelige vurderinger vil afvige fra de foreløbige vurderinger, hvis servitutten eller landzonetilladelsen indeholder forhold, som er værdipåvirkende i væsentlig grad, og der ikke er taget højde for servitutten eller landzonetilladelsen via de geodata, som de foreløbige vurderinger udarbejdes på baggrund af.

Hvis der inden udarbejdelse af de foreløbige vurderinger er givet tillæg eller nedslag på baggrund af en offentligretlig servitut eller landzonetilladelse ved 2020-vurderingen, foreslås tillægget eller nedslaget dog at skulle videreføres.

Det foreslås i nr. 11 , at for ejerlejligheder i ejendomme med mere end to boligenheder, jf. §§ 27 eller 27 a, vil der alene skulle fastsættes en ejendomsværdi, hvis der er ansat en tilsvarende ejerboligværdi på den seneste vurdering efter §§ 87 og 88 af ejendommen.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 27 og § 27 a skal Skatteforvaltningen ansætte en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, og for ejendomme, hvor betingelserne i ligningslovens § 12 A er opfyldt. Dette er imidlertid ikke muligt uden manuel sagsbehandling, da de foreløbige vurderinger ikke automatisk vil kunne identificere lejligheder i disse ejendomme.

Derfor foreslås det, at ejendomsværdien for ejerlejligheden i stedet vil skulle fastsættes til samme værdi som i den seneste vurdering efter §§ 87 og 88 af ejendommen. Ved den seneste vurdering efter §§ 87 og 88 forstås den seneste vurdering foretaget i det gamle vurderingssystem.

Med forslaget vil der således blive fastsat en ejendomsværdi for lejlighederne, som har en ejerboligværdi på de videreførte vurderinger. Dermed vil ejerne ikke opleve en ændring i deres ejendomsværdibeskatning i forbindelse med de foreløbige vurderinger.

Ejendomme af denne type, der er opstået efter 1. oktober 2020 (den seneste vurdering i det gamle vurderingssystem), vil først få fastsat en ejendomsværdi for lejligheden i forbindelse med den endelige vurdering ved den vurderingstermin, hvor ejendommen er opstået. Der vil i den forbindelse komme til at være en efterregulering for de berørte ejendomme, men omfanget heraf forventes at være begrænset.

Det foreslås i nr. 12 , at for ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, fastsættes der en ejendomsværdi for hele ejendommen i stedet for en ejendomsværdi for boligdelen, jf. § 37, stk. 1.

En vindmølleparcel er et selvstændigt areal, hvor der er tilladelse til at opføre en vindmølle, og som er samnoteret med en bolig. Det betyder, at grundlaget for ejendomsværdibeskatning vil være lidt for højt, idet værdien af vindmølleparcellen også vil være indregnet. Der fastsættes dog ikke en værdi af selve vindmøllen i beskatningsgrundlaget, da vindmøllen vil være et teknisk anlæg. Når den endelige vurdering foreligger, vil der således skulle ske en efterregulering af de betalte ejendomsskatter.

Det foreslås i nr. 13 , at § 37, stk. 3, 2. pkt., og § 52 ikke vil finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 13 betyder bl.a., at for ejendomme, der er delvis jordrentepligtige, vil der ikke i de foreløbige vurderinger skulle foretages en fordeling af grundværdien på den jordrentepligtige del og den øvrige del i medfør af ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 3, 2. pkt.

Der er meget få jordrentepligtige ejendomme tilbage i Danmark. Ordningen med jordrente blev indført i 1919 i forbindelse med de tre jordlove, der tog sigte på at skaffe jord til udstykning for at oprette husmandsbrug. De nye jordbrugere skulle ikke betale en købesum, men en årlig afgift i form af en jordrente.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at modelberegningen i de foreløbige vurderinger ikke vil kunne fordele grundværdien uden manuel sagsbehandling. Derfor foreslås det, at de få ejendomme, der stadig er omfattet af jordrentepligten, ikke vil få fordelt grundværdien på den jordrentepligtige del af ejendommen og den øvrige del af ejendommen. Værdien af det jordrentepligtige areal anvendes ikke i forbindelse med ejendomsbeskatningen. Den manglende ansættelse af fordelingen får således ikke beskatningsmæssig betydning.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 13 betyder herudover, at ejendomme under opførsel, hvor der er givet byggetilladelse, ikke automatisk efter ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, vil blive anset for færdigbygget og beboelige 1 år efter tidspunktet for byggetilladelsen. Tilsvarende vil om- eller tilbygninger ikke efter ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 2, blive anset som afsluttet 1 år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at modelberegningen i de foreløbige vurderinger ikke vil kunne inddrage oplysninger fra igangværende byggesager på grund af lav datakvalitet i byggesagsdata.

Når den almindelige vurdering foreligger, vil der ske efterregulering af ejendomsskatterne, såfremt byggeriet har betydning for værdien af ejendommen.

Det foreslås i § 89 d, stk. 8, at hvis en ejendom er helt eller delvis fritaget for grundskyld ved den seneste vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, lægges den samme procentvise fritagelse til grund ved foretagelse af den foreløbige vurdering efter §§ 89 b og 89 c.

Med forslaget vil de fleste ejere opleve at få den samme fritagelse for grundskyld på den foreløbige vurdering efter §§ 89 a og 89 b som på den almindelige 2022-/2023-vurdering. Der vil dog være nogle få ejendomme, hvor en fritagelse ikke vil indgå i den foreløbige vurdering, selv om den burde, og nogle få ejendomme vil få lagt en fritagelse til grund i den foreløbige vurdering, selv om den ikke burde. Hvis ejendommene ikke fritages for grundskyld i den foreløbige vurdering, vil ejerne opleve at blive opkrævet grundskyld, selv om ejendommen opfylder betingelserne for at være fritaget for grundskyld efter de foreslåede bestemmelser herom i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Omvendt vil nogle få ejendomme blive fritaget for grundskyld på baggrund af registreringen i det gamle vurderingssystem, mens de i den almindelige vurdering ikke vil være fritaget for grundskyld. I den situation vil der komme en større efteropkrævning for mellemperioden, når den almindelige vurdering foreligger.

Såfremt en ejer mener, at det ikke indgår korrekt i en foreløbig vurdering efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, at en ejendom er helt eller delvis fritaget for grundskyld efter §§ 5 eller 7 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, vil ejeren frit kunne ændre den ansatte grundværdi i den foreløbige vurdering efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4, nr. 5.

Det foreslås i § 89 d, stk. 9, at følgende ejendomme vil være undtaget fra foreløbig vurdering efter §§ 89 b og 89 c:

1. Ejendomme, som er undtaget fra vurdering eller forbigået ved den seneste gældende vurdering foretaget i medfør af §§ 87 og 88.

2. Ejendomme, hvor grundværdien og ejendomsværdien er ansat til 0 kr. ved den seneste gældende vurdering foretaget i medfør af §§ 87 og 88.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at nogle ejendomme er undtaget fra vurdering i det gamle vurderingssystem, hvorfor disse ejendomme heller ikke vil skulle have en foreløbig vurdering. Det gælder både, hvor ejendommen ved den seneste vurdering var registreret som undtaget fra vurdering eller forbigået ved vurdering, og hvor grund- og ejendomsværdien ved den seneste vurdering var ansat til 0 kr.

Hvis sådanne ejendomme ikke fortsat undtages fra vurdering i forbindelse med de foreløbige vurderinger, vil ejerne opleve at blive beskattet på baggrund af de foreløbige vurderinger, selv om ejendommen opfylder betingelserne for ikke at skulle vurderes. Omvendt vil nogle få ejendomme blive undtaget fra den foreløbige vurdering på baggrund af registreringen i det gamle vurderingssystem, mens de ved den almindelige vurdering ikke vil være undtaget fra vurdering.

Herudover er der også ejendomme, som har været delvis undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 9. Disse ejendomme vil ikke blive delvis undtaget fra vurdering i forbindelse med de foreløbige vurderinger, selv om dele af ejendommen opfylder betingelserne herfor i § 9, stk. 2. Disse ejere vil opleve at blive beskattet af den fulde ejendomsværdi, indtil den almindelige 2022-/2023-vurdering foreligger, hvorefter ejendomsbeskatningen vil blive efterreguleret. Såfremt ejeren kan dokumentere, at ejendommen burde være delvis undtaget fra vurdering, vil ejeren dog kunne frit kunne ændre den ansatte grundværdi i den foreløbige vurdering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 89 d, stk. 4, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.