Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 29

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1-6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at udligningen af beskatningsgrundlag opgøres på baggrund af indenrigs- og sundhedsministerens skøn for de afgiftspligtige grundværdier. Skønnet har i 2021-2023 været baseret på det samme foreløbige skøn fra Skatteministeriet som det, der blev anvendt til fastsættelsen af bloktilskuddet i 2021-2023.

Det foreslås, at der indsættes som § 2, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministeren til de kommuner, som har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab i tilskudsårene 2021-2023 som følge af det nye ejendomsvurderingssystem, kan yde et tilskud svarende til de enkelte kommuners beregnede tab.

Det foreslås, at der indsættes som stk. 8, at indenrigs- og sundhedsministeren fra de kommuner, som i tilskudsårene 2021-2023 har en beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af det nye ejendomsvurderingssystem, kan opkræve et bidrag svarende til de enkelte kommuners beregnede gevinst.

Det foreslås, at der indsættes som stk. 9, at de beregnede byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 7 og 8 opgøres én gang for alle af indenrigs- og sundhedsministeren på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsårene 2021-2023 under henholdsvis et scenarium med det nye ejendomsvurderingssystem og i et basisscenarium uden et nyt ejendomsvurderingssystem.

Det foreslåede vil medføre, at der etableres en neutraliseringsordning, hvorefter der sker fuld neutralisering af tab og gevinster for kommunerne i 2021-2023 ved indførelse af et nyt ejendomsvurderingssystem.

Opgørelsen af tab og gevinster forudsættes at tage udgangspunkt i, at der samtidig sker en endelig regulering af statens tilskud til kommunerne i 2021-2023 for det samlede provenu fra grundskyld, når de nye vurderinger er udsendte. Opgørelsen inddrager kommunernes provenu fra grundskyld baseret på Skatteministeriets opgørelser, betydningen for statens tilskud til kommunerne samt betydningen for udligning af beskatningsgrundlag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Til nr. 2

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v., jf. § 11 i lov om kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb efter stk. 3, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. er lavere end landsgennemsnittet.

Det fremgår af § 24, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at for de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af social- og indenrigsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret.

Det fremgår af § 24, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 2 og 14, opgøres på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Social- og Indenrigsministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen.

Det fremgår af § 27, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 24, stk. 7, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en af social- og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf. § 26 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det fremgår af § 35, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter § 16 afregnes sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne.

Det foreslås, at § 23, stk. 1, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 27, stk. 1 og 2, og § 35, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ændres, så der efter »lov om kommunal indkomstskat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om kommunal indkomstskat til »lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Til nr. 3

I henhold til § 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der et tilskud til de kommuner hvor udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint. I fastsættelsen af tilskuddet foretages der et fradrag på 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at § 23 b, stk. 2, 2. pkt., ændres således, at fastsættelsen af fradraget ændres fra 0,01 pct. af »kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret« til 0,01 pct. af »kommunens beskatningsgrundlag, som ligger til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret efter § 24, stk. 2«.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 0,01 pct. af kommunens beskatningsgrundlag blive beregnet af kommunens beskatningsgrundlag som udmeldt af indenrigs- og sundhedsministeren for tilskudsåret senest 1. juli i året før tilskudsåret og ikke som efter gældende regler af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag. Dermed vil kommunens valg af budgetteringsmetode, herunder den øgede usikkerhed i kommunernes budgettering af grundværdierne, ikke få betydning for kommunen i forhold til tilskudsordningen.

Til nr. 4

Det fremgår af § 23 c, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, årligt yder et tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., er lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger.

Det foreslås, at § 23 c, stk. 1, ændres, så »§ 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat« to steder ændres til »ejendomsskattelovens § 11, stk. 1«.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorved det bl.a. foreslås at ophæve lov om kommunal ejendomsskat og at videreføre § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat i den nye ejendomsskattelovs § 11, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af § 24, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at der beregnes en foreløbig afregning for de kommuner, som har valgt selvbudgettering. I beregningen af den foreløbige afregning indgår kommunens beskatningsgrundlag opgjort på baggrund af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.

Det foreslås, at der indsættes i § 24, stk. 4, nr. 1, 2. pkt. , at for tilskudsårene 2024-2028 vil kommunernes beskatningsgrundlag blive beregnet på baggrund af det udskrivningsgrundlag, som kommunen har lagt til grund for budgettet, og de beregningstekniske grundværdier, som ligger til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret efter stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at den foreløbige afregning af tilskud og udligning for selvbudgetterende kommuner i 2024-2028 vil blive baseret på beregningstekniske grundværdier fra den årlige tilskudsudmelding og ikke kommunens eget skøn for de afgiftspligtige grundværdier.

Baggrunden for ændringen er, at selvbudgettering indebærer en ekstra usikkerhed for den foreløbige afregning for kommunerne i denne periode, da de nye ejendomsvurderinger og tidspunktet for den fulde implementering fortsat ikke er endeligt kendte.

Til nr. 6

Det fremgår af § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at der foretages en efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner, som har valgt selvbudgettering. Efter gældende regler beregnes efterreguleringen ud fra et endeligt opgjort beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret.

Det foreslås, at der i § 24, stk. 7, indsættes som et nyt 3. pkt. således, at det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2022 og 2023 vil blive fastsat på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som indgik i den foreløbige afregning.

Det foreslåede vil medføre, at efterreguleringen for de selvbudgetterende kommuner i tilskudsårene 2022 og 2023 baseres på de grundværdier, som lå til grund for den foreløbige afregning. Der kan således foretages en efterregulering af de selvbudgetterende kommuner for 2022 og 2023, selv om der endnu ikke måtte foreligge et endeligt skattegrundlag for grundskyld for disse år på tidspunktet for opgørelsen. Samtidig belastes selvbudgetterende kommuner ikke af den ekstra usikkerhed om grundværdierne for 2022 og 2023 som følge af de nye vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem, og som følge af at disse vurderinger endnu ikke er udsendte.

Det foreslås endvidere, at der i § 24, stk. 7, indsættes som et nyt 4. pkt. således, at ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2024-2028 vil det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag blive fastsat på baggrund af de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som lå til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret.

Det foreslåede vil betyde, at efterreguleringen for de selvbudgetterende kommuner i tilskudsårene 2024-2028 vil blive baseret på de beregningstekniske grundværdier, som også ligger til grund for den udmeldte udligningsberegning i tilskudsudmeldingen for det pågældende tilskudsår.

Med den foreslåede ændring tages der således højde for, at der til udligning af beskatningsgrundlaget for 2024-2028 skal anvendes et beregningsteknisk grundlag, som er afkoblet fra de grundværdier, der udskrives grundskyld af.

Til nr. 7

Efterreguleringen af tilskud og udligningen for de kommuner, der har valgt selvbudgettering for et givet år, eksempelvis 2016, opgøres i juni måned to år efter det pågældende år, dvs. 2018, og afregnes med kommunerne i de første tre måneder tre år efter det pågældende år, dvs. 2019.

Det er i § 24, stk. 7, 3. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fastsat, at ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016 fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter Skatteministeriets skøn ville have medført.

Reglen indebærer, at virkningerne af fastfrysningen af grundskylden for efterreguleringen af tilskud og udligning til de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2016, neutraliseres. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 bliver således for alle kommuner baseret på en reguleringsprocent på 6,6 pct., uanset om den enkelte kommune har valgt selvbudgettering eller ej.

Det er videre i § 24, stk. 7, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fastsat, at ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017 fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i 2017 efter Skatteministeriets skøn ville have medført.

Reglen indebærer, at virkningerne af fastfrysningen af grundskylden for efterreguleringen af tilskud og udligning til de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2017, neutraliseres. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 bliver således for alle kommuner baseret på en reguleringsprocent på 5,5 pct., uanset om den enkelte kommune har valgt selvbudgettering eller ej.

Det foreslås at ophæve § 24, stk. 7, 3. og 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslåede vil ikke have materiel virkning, da reglerne vil have udtømt deres virkning i 2024.

Til nr. 8

Efter gældende regler fastsættes de afgiftspligtige grundværdier, som ligger til grund for den kommunale udligning af beskatningsgrundlag i henhold til § 2, stk. 1-6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn i henhold til § 27, stk. 1. Beskatningsgrundlaget er defineret i § 26 som indkomstskatten divideret med udskrivningsprocenten tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme.

Det foreslås, at der i § 26, stk. 1, nr. 1, indsættes som 2. pkt. , at beskatningsgrundlaget for tilskudsårene 2024-2028 beregnes som provenuet fra kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat andel af de beregningstekniske grundværdier i henhold til § 26, stk. 2, for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme.

Forslaget vil medføre, at definitionen for beskatningsgrundlag til brug for udligningen af beskatningsgrundlag i henhold til § 2, stk. 1-6, ændres. Udligningen af beskatningsgrundlag vil således ikke blive beregnet på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier, men på grundlag af beregningstekniske grundværdier.

Med forslaget vil der ske en neutralisering af den udligningsmæssige virkning af afskaffelsen af stigningsbegrænsningen med virkning fra 2024. Neutraliseringen vil ske ved, at der fastsættes et udgangspunkt for udligningen af beskatningsgrundlaget for 2024, hvor den enkelte kommunes grundlag vil blive baseret på et beregningsteknisk grundlag fra Skatteministeriet, svarende til i en situation, hvor stigningsbegrænsningen på 2,8 pct. fortsat var gældende i 2024. Dette grundlag vil i årene 2025-2028 skulle fremskrives med den procentvise udvikling i grundlaget i hver enkelt kommune under det nye vurderingssystem og under nye boligskatteregler. Stigningstakten beregnes på baggrund af Skatteministeriets skøn for de afgiftspligtige grundværdier under det nye vurderingssystem og under nye boligskatteregler.

Med forslaget ændres definitionen for tilskudsårene 2024-2028, så beskatningsgrundlaget opgøres som udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat tillagt en af indenrigs- og sundhedsministeren fast andel af de beregningstekniske grundværdier. De nævnte andele af de afgiftspligtige grundværdier beregnes efter gældende praksis som forholdet mellem den gennemsnitlige grundskyldspromille og den gennemsnitlige udskrivningsprocent. Andelene fremgår af de årlige bekendtgørelser om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne. Den gennemsnitlige grundskyldspromille beregnes som forholdet mellem det samlede provenu af grundskyld og de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og andre ejendomme. Som følge af forslaget vil der årligt i perioden 2024-2028 blive fastsat en beregningsteknisk gennemsnitspromille på baggrund af forholdet mellem det samlede provenu af grundskyld og de beregningstekniske grundværdier, som bruges i udligningen ved tilskudsudmeldingen for det pågældende år.

Til nr. 9

Efter gældende regler fastsættes de afgiftspligtige grundværdier, som ligger til grund for den kommunale udligning af beskatningsgrundlag i henhold til § 2, stk. 1-6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn i henhold til § 27, stk. 1. Beskatningsgrundlaget er defineret i § 26 som indkomstskatten divideret med udskrivningsprocenten tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme.

Det foreslås, at der i § 26 indsættes som stk. 2 , at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme til brug for udmeldingen af tilskud og udligning for tilskudsårene 2024-2028.

Det foreslås, at der i § 26 indsættes som stk. 3 , at de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme for 2024 fastsættes i et scenarium, hvor stigningsbegrænsningen fortsat var gældende.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de beregningstekniske grundværdier for 2024 vil blive fastsat på baggrund af Skatteministeriets skøn som de afgiftspligtige grundværdier gældende under forudsætning af, at stigningsbegrænsningen fortsat var gældende i 2024. De beregningstekniske grundværdier til brug for udligningen for 2024 vil blive fastsat én gang for alle.

Det foreslås, at der i § 26 indsættes som stk. 4 , at de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme for 2025, 2026, 2027 og 2028 fastsættes som de beregningstekniske grundværdier for 2024 ganget med en stigningstakt for hver enkelt kommune. Denne stigningstakt beregnes som den procentvise ændring fra 2024 og til det pågældende tilskudsår i det seneste skøn for grundværdierne, som er afgiftspligtige efter den nye ejendomsskattelov.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 29, nr. 8.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de beregningstekniske grundværdier til brug for udligningen for hvert af tilskudsårene 2025-2028 fastsættes som de beregningstekniske grundværdier, der er udmeldt for det foregående tilskudsår fremskrevet med et skøn for stigningstakten i de afgiftspligtige grundværdier i hver enkelt kommune. Skønnet for stigningstakten beregnes på baggrund af Skatteministeriets skøn for de afgiftspligtige grundværdier under det nye vurderingssystem og nye boligskatteregler. De beregningstekniske grundværdier for det pågældende tilskudsår vil blive fastsat én gang for alle.

Til nr. 10

Efter gældende regler fastlægges det beskatningsgrundlag, som indgår i beregningen af udligningen af beskatningsgrundlag efter §§ 2 og 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, i § 27, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 27, stk. 1 , ændres »§§ 2 og 14« til »§ 2, stk. 1-6, og § 14«, og »de afgiftspligtige grundværdier i kommunen« ændres til »grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme i kommunen, jf. § 26.«

Med den foreslåede ændring præciseres det, at § 27, stk. 1, kun vedrører udligning af beskatningsgrundlag i henhold til § 2, stk. 1-6, som efter gældende regler.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 29, nr. 1, hvorved der indsættes nye bestemmelse i § 2, stk. 7-9, 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, som ikke vedrører reguleringen i § 27, stk. 1. Det er derfor specificeret, at § 27, stk. 1, kun vedrører § 2, stk. 1-6, som efter gældende regler.

Med forslaget vil der i bestemmelsen blive henvist til § 26, hvor definitionen af de anvendte grundværdier i beregningen af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag til brug for udligningen fremgår.

Til nr. 11

Det fremgår af § 27, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf. § 26.

Det foreslås, at der i § 27, stk. 2, ændres »de afgiftspligtige grundværdier« til »grundværdier«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 29, nr. 8, hvorefter der for perioden for tilskudsårene 2024-2028 anvendes beregningstekniske grundværdier frem for afgiftspligtige grundværdier i beregningen af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag til brug for udligningen.

Til nr. 12

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud er der efter gældende regler ikke bestemmelser om neutraliseringsordningen efter lovforslagets § 29, nr. 1, eller stigningstakten i beskatningsgrundlaget i udligningen efter lovforslagets § 29, nr. 9, og således heller ikke en tilhørende bestemmelse om endelig opgørelse heraf.

Det foreslås, at der i § 30 indsættes som stk. 2 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan foretage en endelige opgørelse af neutraliseringsordningen for 2021-2023 i henhold til § 2, stk. 7-9, og udmelde resultatet til kommunerne.

Det foreslås endvidere, at der i § 30 indsættes som stk. 3 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte den nærmere opgørelse af stigningstakten i perioden 2025-2028 i henhold til § 26, stk. 4.

De foreslåede to nye bestemmelser vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil have mulighed for at foretage en endelig opgørelse af neutraliseringsordningen for 2021-2023 samt at fastsætte opgørelsen af stigningstakten for beskatningsgrundlaget i udligningen for perioden 2025-2028.

Det forudsættes, at det forud for de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL drøftes status for grundlaget for en endelig opgørelse. Når der er enighed om, at et tilstrækkeligt grundlag er til stede for en endelig opgørelse, vil en regulering af statens tilskud til kommunerne under ét for 2021-2023 kunne fastsættes på det efterfølgende bloktilskudsaktstykke. Neutraliseringsordningen vil på den baggrund kunne beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på, at opgørelsen udmeldes til kommunerne sammen med de øvrige generelle tilskud og udligning pr. 1. juli.