Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 24

Til nr. 1

Det fremgår af § 19, stk. 3, 1. pkt., i lov om boligforhold, at beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter. Det inkluderer renter og gebyrer af beløbet.

Pante- og fortrinsretten omfatter tillige eventuelle restancer, kommunen har indfriet, som var til hinder for fortsat levering. Det bemærkes, at panteretten er en integreret del af fortrinsretten, hvorfor panteretten ikke er nævnt direkte i lovteksten.

Efter gældende ret følger pante- og fortrinsretten for kommunale ejendomsskatter af § 29 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen). Således omfatter pante- og fortrinsretten efter amtstueforordningen alene de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder fortrinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det vil sige, at fortrinsretten skal være udnyttet inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Panteretten indebærer, at der kan foretages udlæg i den faste ejendom. Fortrinsretten medfører dækning af de afholdte udgifter før alle andre fordringer, der hæfter på ejendommen uden en fortrinsret. Pengesummen, der i sidste instans opnås ved et salg af ejendommen på en tvangsauktion, dækker dermed ubetalte udgifter før alle andre fordringer uden fortrinsret. Kommunerne opnår dermed fuld dækning af de afholdte udgifter m.m. i tilfælde af inddrivelse.

Det følger af den foreslåede ændring af § 19, stk. 3, 1, pkt., i lov om boligforhold, at »samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter« skal ændres til »pante- og fortrinsret i ejendommen«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet det alene er henvisningen til kommunale ejendomsskatter, som vil skulle udgå, mens angivelsen af fortrinsretten består med den sproglige justering, at panteret tilføjes.

Til nr. 2

Det fremgår af § 35, stk. 1, i lov om boligforhold, at såfremt hverken lejeindtægten eller opfyldelse i henhold til § 34, stk. 2, er tilstrækkelig til at dække udgifterne ved påbudte arbejder til ejendommens vedligeholdelse og opretning eller udgifterne til foranstaltninger som nævnt i § 34, stk. 5 og 6, kan administratoren på ejerens vegne optage lån hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.

Det fremgår af § 39, stk. 1, i lov om boligforhold, at som sikkerhed for lån efter samme lovs § 37 lader kommunalbestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.

Det fremgår af § 69, stk. 5, 1. pkt., i lov om boligforhold, at såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter § 65, stk. 2, kan Grundejernes Investeringsfond til dækning af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.

§ 69, stk. 5, omhandler tilfælde, hvor udlejeren enten bestrider, at Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre arbejderne efter stk. 1 eller udgifternes rimelighed. Udlejeren kan i disse tilfælde vælge at deponere beløbet, eller efter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Fælles for de tre bestemmelser er, at der kan tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Efter gældende ret følger pante- og fortrinsretten for kommunale ejendomsskatter af § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen). Således omfatter pante- og fortrinsretten efter amtstueforordningen alene de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder fortrinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det vil sige, at fortrinsretten skal være udnyttet inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Panterettighederne indebærer, at der kan foretages udlæg i den faste ejendom. Fortrinsretten medfører dækning af de afholdte udgifter før alle andre fordringer, der hæfter på ejendommen. Pengesummen, der i sidste instans opnås ved et salg af ejendommen på en tvangsauktion, dækker dermed ubetalte udgifter før alle andre fordringer uden fortrinsret. Kommunerne opnår dermed fuld dækning af de afholdte udgifter i tilfælde af inddrivelse, hvis der fortsat er midler fra salget efter, at fordringer med fortrinsret er indfriet.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 35, stk. 1 , § 39, stk. 1 , og § 69 , stk. 5, 1. pkt., i lov om boligforhold, at »efter ejendomsskatter« skal ændres til »umiddelbart forud for pantefordringer uden fortrinsret«.

Det foreslåede vil indebære, at krav tillagt pante- og fortrinsret efter disse bestemmelser fortsat skal dækkes forud for pantefordringer uden fortrinsret.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er alene tale om en konsekvensændring, idet henvisningen til ejendomsskatter vil skulle ændres til umiddelbart forud for pantefordringer uden fortrinsret.

Til nr. 3

Det følger af § 59, stk. 6, 2. pkt., i lov om boligforhold, at Grundejernes Investeringsfond har pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter for forfaldne beløb til den bindingspligtige vedligeholdelseskonto efter § 120 i lov om leje.

Efter gældende ret følger pante- og fortrinsretten for kommunale ejendomsskatter af § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen). Således omfatter pante- og fortrinsretten efter amtstueforordningen alene de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom. Efter amtstueforordningens § 2 gælder fortrinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det vil sige, at fortrinsretten skal være udnyttet inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Panteretten indebærer, at der kan foretages udlæg i den faste ejendom. Fortrinsretten medfører dækning af de manglende indbetalinger før alle andre fordringer uden fortrinsret, der hæfter på ejendommen. Pengesummen, der i sidste instans opnås ved et salg af ejendommen på en tvangsauktion, dækker dermed manglende indbetalinger før alle andre fordringer uden fortrinsret. Grundejernes Investeringsfond opnår dermed fuld dækning af de manglende indbetalinger i tilfælde af inddrivelse, hvis der fortsat er midler fra salget efter, at foranstående fordringer er indfriet.

Det følger af den foreslåede ændring i § 59 , stk. 6, 2. pkt., at »pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter« skal ændres til »pante- og fortrinsret i den pågældende ejendom umiddelbart forud for pantefordringer uden fortrinsret«.

Det foreslåede vil indebære, at krav tillagt pante- og fortrinsret efter denne bestemmelse fortsat skal dækkes forud for pantefordringer uden fortrinsret.

Forslaget er således en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er alene tale om en konsekvensændring, idet henvisningen til ejendomsskatter vil skulle ændres til umiddelbart forud for pantefordringer uden fortrinsret.