LOV nr 679 af 03/06/2023
Skatteministeriet
Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 10
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 2227 af 29. december 2020 og § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
2. I overskriften til kapitel 1 ændres »grundskyld m.v.« til: »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
3. § 1, stk. 1, affattes således:
»Efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, yder kommunerne, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, lån til udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.«
4. I § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., og § 3, 2. pkt., ændres »skatter m.v.« til: »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
5. I § 1, stk. 6, ændres »ejendomsskatter m.v.« til: »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
6. § 1, stk. 9, ophæves.
7. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ejendomsskatter« til: »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
8. I § 1 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning undtage borgere, som er undtaget fra Digital Post, fra at benytte den digitale selvbetjening i stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
9. I § 2 ændres »skatter og afgifter« til: »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
10. I § 4, stk. 1, ændres »renter tinglyses der« til: »renter kan kommunen tinglyse«.
11. I § 4, stk. 6, ændres »kommunale ejendomsskatter« til: »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
12. I § 8, stk. 1, ændres »skatte- og afgiftsberegning« til: »beregning af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
13. §§ 9-9 b og 9 d ophæves.
14. I § 9 c, stk. 1, 4. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1«.
Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 10
RetsinformationTil nr. 1
Lovens titel er lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at kommunerne efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, yder lån til følgende udgifter:
-
Udgifter til ejendomsskatter, der påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have.
-
Udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.
Af § 1, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over de udgifter, der er nævnt i stk. 1, også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommene.
Det fremgår af boligskatteforliget og kompensationsaftalen, at den nuværende pensionistlåneordning, der administreres af kommunerne, vil skulle overgå til at skulle administreres af Skatteforvaltningen fra og med 2024. Pensionistlåneordningen vil ifølge boligskatteforliget m.v. skulle videreføres uændret. Pensionistlåneordningen foreslås derfor i det væsentligste videreført i det foreslåede kapitel 8 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere skal ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet foreslås ydet efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte titlen på lov om lån til betaling af grundskyld m.v., så titlen bliver »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsskattelov. Forslaget vil indebære, at titlen på loven vil afspejle, at loven efter forslaget ikke længere vil komme til at indeholde regler om lån til betaling af grundskyld, idet disse regler i stedet vil blive fast i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 for pensionister og § 46 for stigninger i grundskyld i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Loven vil derfor alene komme til at indeholde regler, der vil skulle gælde for lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.
Ved kommunale ejendomsbidrag m.v. vil skulle forstås udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt, jf. den gældende § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., der med lovforslaget vil blive til § 1, stk. 1, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.
Til nr. 2
Overskriften til kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. er »Lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl.«
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ændres, så »grundskyld m.v.« ændres til »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsskattelov. Forslaget vil indebære, at overskriften til kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil afspejle, at loven efter forslaget ikke længere vil komme til at indeholde regler om lån til betaling af grundskyld, idet disse regler i stedet vil blive fast i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 for pensionister og § 46 for stigninger i grundskyld i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Kapitlet vil derfor alene komme til at indeholde regler, der vil skulle gælde for lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at kommunerne efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, yder lån til følgende udgifter:
-
Udgifter til ejendomsskatter, der påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have.
-
Udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås pensionistlåneordningen reguleret i den foreslåede § 53. Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere vil skulle ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet vil skulle ydes efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. De lån, der ikke overflyttes til staten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og som fortsat vil være kommunale, vil skulle forblive i den gældende lov, hvis titel foreslås ændret med lovforslagets § 10, nr. 1.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 1, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., så den fastsætter, at kommunerne efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, yder lån til udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil indebære, at kommunerne ikke vil skulle yde lån til betaling af grundskyld, men alene til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. Pensionistlåneordningen foreslås i stedet at blive reguleret i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Der henvises til lovforslagets § 10, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i forhold til lån til udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.
Til nr. 4
Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at lån i medfør af stk. 1 og 2 kan kun ydes, såfremt
-
ejeren eller dennes ægtefælle på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller får udbetalt pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn,
-
ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter mv., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed,
-
lånet efter reglerne i § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev.
Det fremgår af § 3, 1. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de skatter mv., til hvis betaling lånebeløbene anvendes, jf. 2. pkt.
Det foreslås, at § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., og § 3, 2. pkt., ændres, så »skatter m.v.« ændres til »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorefter regler om lån til betaling af grundskyld i stedet vil blive fastsat i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Til nr. 5
Det fremgår af § 1, stk. 6, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at personer, der ejer to eller flere af de i § 1, stk. 4, nævnte ejendomme, kun kan opnå lån til betaling af de ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene.
Ejendomsskatter m.v. omfatter efter bestemmelsen både grundskyld og de kommunale ejendomsbidrag m.v.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås pensionistlåneordningen reguleret i den foreslåede § 53. Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere vil skulle ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet vil skulle ydes efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, jf. tillige bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 1 og 2. De lån, der ikke overflyttes til staten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og som fortsat vil være kommunale, vil skulle forblive i den gældende lov, hvis titel foreslås ændret med lovforslagets § 10, nr. 1.
Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 6, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at »ejendomsskatter mv.« skal ændres til »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorefter regler om lån til betaling af grundskyld i stedet vil blive fastsat i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 6, vil medføre, at bestemmelsen alene vil skulle omfatte lån til betaling af de kommunale ejendomsbidrag m.v. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden for lån til pensionister til betaling af de kommunale ejendomsbidrag m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Det fremgår af § 1, stk. 9, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at det beløb, der ydes lån til efter kapitel 2, kan der ikke ydes lån til efter kapitel 1.
Det foreslås, at § 1, stk. 9, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at indholdet af § 1, stk. 9, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. i hovedtræk foreslås videreført med en ændring fra den midlertidige indefrysningsordning, jf. kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., til den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der vil dermed fortsat ikke kunne ydes pensionistlån til betaling af grundskyld for den del af grundskylden, der ydes indefrysningslån til.
Der er således ikke med den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 9, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. tiltænkt væsentlige indholdsmæssige ændringer i retstilstanden.
Til nr. 7
Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at anmodning om lån til betaling af ejendomsskatter skal indgives til den kommune, hvor ejendommen er beliggende, ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Ejendomsskatter m.v. omfatter efter bestemmelsen både grundskyld og de kommunale ejendomsbidrag m.v.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås pensionistlåneordningen reguleret i den foreslåede § 53. Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere vil skulle ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet vil skulle ydes efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, jf. tillige bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 1-3. De lån, der ikke overflyttes til staten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og som fortsat vil være kommunale, vil skulle forblive i den gældende lov, hvis titel foreslås ændret med lovforslagets § 10, nr. 1.
Det følger af den foreslåede ændring i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at »ejendomsskatter« skal ændres til »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorefter regler om lån til betaling af grundskyld i stedet vil blive fastsat i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Den foreslåede ændring § 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at bestemmelsen alene vil skulle omfatte anmodning om lån til betaling af de kommunale ejendomsbidrag m.v. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden for de kommunale ejendomsbidrag m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 8
Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at anmodning om lån til betaling af ejendomsskatter, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Det fremgår af § 1 a, stk. 2, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at kommunalbestyrelsen kan undtage borgere fra at benytte den obligatoriske selvbetjening, hvis kommunalbestyrelsen finder at der foreligger særlige omstændigheder.
Med det allerede fremsatte lovforslag nr. L 98 om forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening foreslås det, at borgere, som er undtaget fra Digital Post efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil have ret til at blive tilbudt det i den pågældende særlovgivning hjemlede alternativ til digital selvbetjening.
Det foreslås, at der i § 1 a i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. efter stk. 2 indsættes et nyt stykke, hvorefter kommunalbestyrelsen efter anmodning skal undtage borgere, som allerede er undtaget fra Digital Post, fra at benytte den digitale selvbetjening i stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af det allerede fremsatte lovforslag nr. L 98 om forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, hvorefter det foreslås, at borgere, der er undtaget fra Digital Post efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning vil have ret til blive undtaget fra den obligatoriske selvbetjening.
Den foreslåede indsættelse af § 1 a, stk. 3, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil medføre, at undtagelse fra Digital Post vil blive indført som en objektiv fritagelsesgrund fra den obligatoriske digitale selvbetjening i stk. 1, hvorfor pensionisten vil have krav på at kunne benytte de af kommunen angivne alternativer til digital selvbetjening, f.eks. ved fremmøde i kommunens borgerservicecenter eller ved almindelig post.
Til nr. 9
Det fremgår af § 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at lånebeløbene anvendes af kommunalbestyrelsen umiddelbart til betaling af de skatter og afgifter, hvortil lånet er ydet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at »skatter og afgifter« ændres til »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorefter regler om lån til betaling af grundskyld i stedet vil blive fastsat i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Til nr. 10
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter tinglyses der et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i ejendommen eller i en andel af ejendommen, jf. § 1, stk. 8.
Det foreslås, at i § 4, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ændres »renter tinglyses der« til »renter kan kommunen tinglyse«.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil indebære, at det fremover vil være op til kommunen at vurdere, om den ønsker at udtage pant som sikkerhed for deres udlån.
Til nr. 11
Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at når yderligere lån ikke kan ydes, afkræves ejeren senere påløbne renter i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.
Ejendomsskatter m.v. omfatter efter bestemmelsen både grundskyld og de kommunale ejendomsbidrag m.v.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås pensionistlåneordningen reguleret i den foreslåede § 53. Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere vil skulle ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet vil skulle ydes efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, jf. tillige bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 1-3. De lån, der ikke overflyttes til staten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og som fortsat vil være kommunale, vil skulle forblive i den gældende lov, hvis titel foreslås ændret med lovforslagets § 10, nr. 1.
Det følger af den foreslåede ændring § 4, stk. 6, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at »kommunale ejendomsskatter« skal ændres til »kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorefter regler om lån til betaling af grundskyld i stedet vil blive fastsat i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 6, vil medføre, at bestemmelsen alene vil skulle omfatte renter i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsbidrag m.v. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden for de kommunale ejendomsbidrag m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10, nr. 1-4, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 12
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at de i henhold til § 1, stk. 4, nr. 2, fornødne fordelinger af de værdibeløb, der danner grundlag for skatte- og afgiftsberegning, foretages af vurderingsmyndighederne efter ejendomsvurderingsloven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, at »skatte- og afgiftsberegning« ændres til »beregning af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvorefter regler om lån til betaling af grundskyld i stedet vil blive fastsat i den nye ejendomsskattelov, jf. § 53 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.
Til nr. 13
Kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. indeholder bestemmelser vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene fra 2018 (den midlertidige indefrysningsordning). Kapitlet indeholder bestemmelserne §§ 9-9 d.
Kapitlet blev indsat i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ved § 1 i lov nr. 278 af 17. april 2018, og det fremgik, at perioden for lån til betaling af stigninger i grundskyld var skatteårene 2018-2020. Baggrunden for indsættelsen af kapitlet var boligskatteforliget, ifølge hvilket der skulle indføres en midlertidig indefrysningsordning til betaling af stigningerne i grundskyld for skatteårene 2018-2020.
Ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020 blev perioden for den midlertidige indefrysningsordning i kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ændret, således at denne skulle gælde for skatteårene fra 2018. Baggrunden for ændringen var udskydelsen af implementeringen af den nye boligbeskatning, der blev aftalt med boligskatteforliget, så den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld ville kunne videreføres fra 2021 indtil indførelsen af de nye boligskatteregler.
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at til ejere af ejendomme omfattet af § 9, stk. 2, yder kommunerne årligt et lån til betaling af stigningen i grundskylden for skatteårene fra 2018, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017 omregnet til helårsniveau, jf. dog § 9, stk. 3, og § 9 b.
Efter § 9, stk. 2, ydes lån efter § 9, stk. 1, til fysiske personer, der ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
Erhverves en ejendom i 2018 eller senere, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves, omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves, jf. § 9, stk. 3.
Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, opgøres lån herefter som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom. Der henvises til § 9, stk. 4.
Det fremgår af § 9, stk. 5, at ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorved ejendommen omfattes af stk. 2, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.
Efter § 9 a, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ydes der lån til betaling af stigninger i grundskylden, der vedrører den del af ejendommen, der af ejeren kan anvendes til beboelse.
Af § 9 a, stk. 2, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. fremgår det, at for ejendomme, der både anvendes til beboelse og andre formål, anvendes ved fastsættelse af andelen til beboelse samme fordeling mellem den andel af ejendommen, der anvendes til beboelse, og den andel, der anvendes til andre formål, som ved den seneste fastsættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88. Findes der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal.
For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal, jf. § 9 a, stk. 3, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Det fremgår af § 9 a, stk. 4, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at for to- og flerfamilieshuse ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes andelen forholdsmæssigt efter areal.
Ejes en ejendom af to eller flere ejere, ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes ejerandelen med lige store andele til hver ejer. Der henvises til § 9 a, stk. 5, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
På landbrugsejendomme med to eller flere ejerboliger fordeles grundskylden for 2017 for ejerboligdelen til brug for opgørelsen af lån forholdsmæssigt i forhold til ejerboligernes ejendomsværdi, jf. § 9 a, stk. 6, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Det fremgår af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, opgøres det beløb, ejeren herefter ydes lån til, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.
Det fremgår af § 9 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at der ikke ydes lån for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Det betyder, at ejeren ikke ydes lån for det år, hvor ændringen første gang får betydning for beskatningen. Ejeren skal således betale den samlede grundskyld i det pågældende år, herunder også stigningen, uanset om stigningen skyldes en stigning i grundværdien, en højere grundskyldspromille eller en fysisk ændring af ejendommen med heraf følgende højere grundværdi eller en kombination af disse forhold.
Efter § 9 b, stk. 2, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. gælder stk. 1 også, hvis der sker ændringer i fordelinger eller ejerandele som nævnt i § 9 a, stk. 2-5.
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at skifter en ejendom ejer, forfalder lånet til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af endeligt skøde. Tinglyses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i stedet til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af det betingede skøde. Skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer. Ændrer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder lånet til betaling 10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen. Overtages en ejendom eller en del af en ejendom af ejerens ægtefælle, forfalder lånet uanset 1.-3. pkt. ikke, men overgår i stedet til den nye ejer.
Efter § 9 c, stk. 2, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. er den seneste rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling, 20 dage efter forfaldsdatoen, jf. § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt. Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det forfaldne lånebeløb fra den seneste rettidige betalingsdato med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.
Låntageren hæfter personligt for forfaldne lånebeløb og påløbne renter, der desuden hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed og har gyldighed mod enhver uden tinglysning, jf. § 9 c, stk. 3, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Efter § 9 d, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. kan ejere af ejendomme fravælge lån efter § 9. Fravalg af lån efter § 9 d, stk. 1, sker med virkning fra den førstkommende opkrævning af grundskyld og medfører, at lån ydet efter § 9 forfalder til betaling, jf. § 9 d, stk. 2. Efter § 9 d, stk. 3, kan ejere af ejendomme, der har fravalgt lån efter § 9 d, stk. 1, tilvælge lån efter § 9. Tilvalg sker med virkning fra den førstkommende opkrævning af grundskyld.
Ifølge boligskatteforliget og kompensationsaftalen skal indefrysningerne ved overgangen til nye boligskatteregler i 2024 videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren fravælger dette. Udmøntning af den del af forliget, der vedrører videreførelsen af indefrysning fra den midlertidige indefrysningsordning til en permanent indefrysningsordning, indgår i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.
Det foreslås, at §§ 9-9 b og 9 d i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ophæves.
Den foreslåede ophævelse af §§ 9-9 b og 9 d i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. vil medføre, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld vil ophøre. Forslaget ses i sammenhæng med den del af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der omhandler lån ydet efter en permanent indefrysningsordning fra og med indkomståret 2024.
Til nr. 14
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., at skifter en ejendom ejer, forfalder lånet til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af endeligt skøde. Tinglyses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i stedet til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af det betingede skøde. Skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer. Ændrer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder lånet til betaling 10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen. Overtages en ejendom eller en del af en ejendom af ejerens ægtefælle, forfalder lånet uanset § 9 c, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke, men overgår i stedet til den nye ejer.
Efter § 9 c, stk. 2, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. er den seneste rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling, 20 dage efter forfaldsdatoen, jf. stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt. Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det forfaldne lånebeløb fra den seneste rettidige betalingsdato med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 1, 4. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ændres »ejendomsværdiskatteloves § 4, nr. 1-10« til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det bl.a. foreslås, at skatteministeren vil kunne sætte kapitel 9 i den nye ejendomsskattelov i kraft på et senere tidspunkt end 1. januar 2024. Det foreslåede kapitel 9 i den nye ejendomsskattelov omhandler statens overtagelse af kommunalt ydede lån efter den midlertidige indefrysningsordning, jf. kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Det er en forudsætning for statens overtagelse af kommunale lån ydet før 2024, at kommunerne har afsluttet efterregulering af lån til betaling af grundskyld, dvs. lån ydet efter den kommunale pensionistlåneordning og efter den midlertidige indefrysningsordning vedrørende skatteårene 2021-2023. Efterreguleringen vil ske i takt med udsendelsen af 2020- og 2021-vurderingerne til boligejerne. Kommunernes efterregulering af lånene vil først kunne afsluttes efter udsendelsen af de sidste 2020- og 2021-vurderinger. Det betyder, at staten først vil kunne overtage lånene herefter. Det forventes derfor, at Skatteforvaltningen vil kunne færdiggøre overtagelsen af lån fra kommunerne fra første halvår af 2026.
For at sikre, at lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, jf. kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., vil kunne forfalde til betaling i perioden fra og den 1. januar 2024 og indtil staten overtager lånene, foreslås det, at § 9 c i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. forbliver i kraft med den foreslåede ændring. Med forslaget vil lånene dermed forfalde til betaling, hvis en ejendom ikke længere er omfattet af § 3, stk. 1, i den nye ejendomsskattelov.