Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for en række nærmere angivne udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold. Disse udgifter er oplistet i stk. 1, nr. 1-6.

Nr. 1 angår udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler. Efter stk. 1, nr. 1, 2. pkt., anses betingelsen i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2, for opfyldt, hvis den skattepligtige ville have været skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, hvis vedkommende havde været fuldt skattepligtig til Danmark.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., sikrer, at en grænsegænger, som er omfattet af kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan opnå fradrag efter BoligJobordningen for en udenlandsk fritidsbolig, selv om vedkommende ikke er skattepligtig af den udenlandske fritidsbolig efter ejendomsværdiskatteloven.

Det følger af den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.

Den foreslåede ændring af § 5 B, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til reglerne om ejendomsværdiskat i den nye ejendomsskattelov. Den foreslåede præcisering af, at det er reglerne om ejendomsværdiskat i den nye ejendomsskattelov, der henvises til, skal ses i sammenhæng med, at den nye ejendomsskattelov – i modsætning til ejendomsværdiskatteloven – også vil indeholde regler om bl.a. grundskyld.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 40, 1. pkt., sker opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat for personer efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.

Efter kildeskattelovens § 41, stk. 1, 1. pkt., tilsvares indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat i løbet af indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker ifølge 2. pkt. enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i kildeskattelovens §§ 43-49, ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet.

Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes A-skat, jf. § 41, stk. 2, 1. pkt.

Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes B-skat, jf. § 41, stk. 2, 6. pkt.

Grundskylden er efter gældende ret en kommunal skatteindtægt. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for de rammer, der ved lov er fastsat herfor, træffer beslutningen om at pålægge ejendomme grundskyld, hvilken sats grundskylden skal opkræves med, ligeledes inden for de rammer, der ved lov er fastsat herfor. Det er endvidere kommunerne, der opkræver grundskylden direkte hos borgerne, virksomhederne og institutionerne m.v. Det gælder også grundskyld af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, ejet af fysiske personer. De gældende regler herom er fastsat i lov om kommunal ejendomsskat.

Efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat hæfter grundskylden med påløbne renter på den pågældende ejendom i dens helhed med den pante- og fortrinsret, der er hjemlet for kommunale skatter og afgifter. Grundskylden betales af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen. Tilsvarende gælder for dækningsafgift omfattet af lov om kommunal ejendomsskat. Er der flere ejere af en ejendom, f.eks. ægtepar, sker opkrævningen i praksis hos hovedejeren.

Det er i boligskatteforliget og kompensationsaftalen aftalt, at grundskylden af visse ejerboliger m.v. ejet af fysiske personer – på samme måde som ejendomsværdiskatten – fra og med 2024 vil skulle opkræves via personskattesystemerne. Disse systemer er forankret i Skatteforvaltningen. Grundskyld af andre ejendomme og dækningsafgift vil fortsat skulle opkræves i to lige store rater uden for personskattesystemerne, jf. § 33 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Det følger af de foreslåede ændringer af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., og § 41, stk. 1, 1. pkt., at der efter »ejendomsværdiskat« skal indsættes »og grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,«.

Den foreslåede henvisning til § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil indebære, at kildeskattelovens § 40, 1. pkt., og § 41, stk. 1, 1. pkt., vil omfatte de typer af ejendomsværdiskat og grundskyld, der vil skulle opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen, dvs. følgende:

• Ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der alene er ejet af fysiske personer.

• Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er ejet af fysiske personer.

For en nærmere beskrivelse af ovennævnte ejendomme, henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., vil medføre, at reglerne i kildeskatteloven tillige skal gælde for opkrævning af grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, som det i dag er tilfældet, for så vidt angår opkrævning af bl.a. ejendomsværdiskat. Opkrævningen af grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil således tillige skulle ske i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens afsnit VI.

Med henblik på integrering af grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil grundskylden efter forslaget til ændringen af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., skulle opkræves hos ejeren via personskattesystemerne som en del af dennes forskuds- og slutskat.

Uanset at grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil skulle opkræves via personskattesystemerne, vil grundskylden ikke være en indkomstskat, men en skat af værdien af fast ejendom.

Dette vil indebære, at skatteværdien af personfradrag og underskud i den skattepligtige indkomst ikke vil kunne modregnes i grundskylden. Det samme er efter gældende ret tilfældet for ejendomsværdiskatten, hvori skatteværdien af personfradrag og underskud i den skattepligtige indkomst heller ikke vil kunne modregnes.

Det fremgår af § 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, at reglerne om indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning og hæftelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven skal finde anvendelse for ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme og ubebyggede grunde omfattet af stk. 1. Reglerne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., om fordeling af indkomsten mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1.

Det er i kildeskattelovens § 24 A, 1. pkt., fastsat, at ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen, jf. kildeskattelovens § 24 A, 2. pkt. Henvisningen indebærer, at for ægtepar skal ejendomsværdiskatten og grundskylden af de omfattede ejendomme ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov pålægges den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over ejendommen.

Ophører en ejendom med at være en ejendom som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, vil ejendommen ikke længere skulle være omfattet af reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning og hæftelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven og kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt. Det indebærer, at grundskylden på den pågældende ejendom eller en del heraf ikke længere vil skulle opkræves via personskattesystemerne, jf. reglerne herom i kildeskatteloven, men direkte hos hovedejeren uden om forskuds- og slutskattesystemet.

Efter den foreslåede ordning vil det som udgangspunkt ikke skulle være et krav, at ejeren af ejendommen bebor ejendommen.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 41, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov tillige vil skulle tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., jf. ovenfor, og vil medføre, at de foreløbige beløb for grundskyld, der tilsvares efter kildeskattelovens § 41, stk. 1, 2. pkt., vil skulle indeholdes i skattepligtig indkomst (A-skat) efter reglerne i kildeskattelovens §§ 43-39, som indeholdt arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i §§ 49 A-49 D, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI om indeholdelse i aktieudbytte m.m. eller ved betaling af skatter i henhold til skattebillet (B-skat) i rater. Det samme er efter gældende ret tilfældet for bl.a. ejendomsværdiskatten.

Efter kildeskattelovens § 42 skal foreløbige skattebeløb for den enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter, der udskrives efter kalenderårets udløb. De udskrevne beløb benævnes »slutskat«.

Kildeskattelovens §§ 60-62 indeholder reglerne om opgørelse af slutskat og overskydende skat, hvis de foreløbigt betalte skatter overstiger slutskatten, og restskat, hvis de foreløbigt betalte skatter ikke dækker slutskatten, og om udbetaling af overskydende skat henholdsvis betaling af restskat.

Disse regler om slutskat, overskydende skat og restskat vil efter forslaget også skulle omfatte grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov på samme måde som ejendomsværdiskatten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, udarbejder Skatteforvaltningen til brug for indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst skattekort og bikort eller frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Er den forventede indkomst under det beløb, hvor der skal betales skat, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort for den skattepligtige, jf. stk. 7. Forventes indkomsten at komme over den grænse, hvor der skal betales skat, udarbejder Skatteforvaltningen et hovedkort og bikort. Frikort, hovedkort og bikort kaldes samlet skattekort. På hovedkortet er anført trækprocent og det fradragsbeløb, der ikke skal betales skat af. Bikortet anvendes, hvis den skattepligtige modtager indkomst m.v. fra flere udbetalere. Bikortet indeholder alene en trækprocent.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, 1. pkt., drager Skatteforvaltningen omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse af foreløbige skattebeløb skal foretages (indeholdelsesprocent/trækprocent). Indeholdelsesprocenten fastsættes efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, 2. pkt., under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil skulle opkræves via personskattesystemerne. Når grundskylden ifølge den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 41, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil skulle opkræves foreløbigt via forskudsskattesystemet, vil indeholdelsesprocenten skulle fastsættes under hensyntagen til også den forventede grundskyld af de ejendomme, som den skattepligtige ejer.

Det er i kildeskattelovens § 52, stk. 1, fastsat, at skal der ifølge foranstående bestemmelser i kildeskatteloven tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af kildeskattelovens §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som følger af 1) årsopgørelsen for det andet indkomstår forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, 2) ændringer af forskudsopgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, 3) løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven for året forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, og 4) oplysninger fra indkomstregisteret og andre registre, som Skatteforvaltningen modtager oplysninger fra, for året forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen vedrører.

Det følger af den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 48, stk. 5, 2. pkt., og § 52, stk. 1, at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »ejendomsskattelovens kapitel 1-3«.

Den foreslåede ændring af § 48, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til den nye ejendomsskattelovs kapitel 1-3, der vil indeholde reglerne om ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Forslaget vil medføre, at indeholdelsesprocenten (trækprocenten) vil skulle fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.

Det foreslåede vil medføre, at skat efter den nye ejendomsskattelov, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, herefter vil komme til at omfatte ejendomsværdiskat og grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Den foreslåede ændring af § 52, stk. 1, vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til den nye ejendomsskattelovs kapitel 1-3, der vil indeholde reglerne om ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Forslaget vil betyde, at forventet skat efter det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov også vil skulle omfatte grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Forventet skat efter den nye ejendomsskattelov vil også skulle omfatte ejendomsværdiskat, idet forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven efter gældende regler omfatter ejendomsværdiskatten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af ligningslovens § 49 A, stk. 2, nr. 4, at den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, bl.a. omfatter den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde, i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2.

Det foreslås, at § 49 A, stk. 2, nr. 4, ændres, så »§ 16, stk. 9, 13. pkt.« ændres til »ligningslovens § 16, stk. 9, 14. pkt.«

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 8, nr. 15, hvorved det foreslås at ophæve ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., og i stedet at indsætte to nye punktummer.

Til nr. 5

Det er i kildeskattelovens § 52, stk. 3, fastsat, at antages det, at den skattepligtige skal betale skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat.

Det foreslås at affatte kildeskattelovens § 52, stk. 3, således, at antages det, at den skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, fastsættes ejendomsværdiskatten og grundskylden under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat og grundskyld.

Den foreslåede henvisning til § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil indebære, at kildeskattelovens § 52, stk. 3, vil omfatte de typer af ejendomsværdiskat og grundskyld, der vil skulle opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen, dvs. følgende:

• Ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der alene er ejet af fysiske personer.

• Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er ejet af fysiske personer.

For en nærmere beskrivelse af ovennævnte ejendomme, henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Forslaget vil betyde, at hvis det antages, at den skattepligtige vil skulle betale grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, vil grundskylden til brug for skattekortberegningen skulle fastsættes under hensyn til den forventede grundskyld.

Forslaget vil ikke ændre på den gældende regel om, at såfremt det antages, at den skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat efter den nye ejendomsskattelov, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat. Antages det, at den skattepligtige vil skulle betale både ejendomsværdiskat og grundskyld, vil såvel ejendomsværdiskatten som grundskylden efter forslaget skulle fastsættes under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat og grundskyld til brug for skattekortberegningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Kildeskattelovens § 61, stk. 9, fastsætter en dækningsrækkefølge ved betaling af restskat. Det fremgår af bestemmelsen, at af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat, og arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-skat og B-skat.

Bestemmelsen har betydning i tilfælde, hvor det opkrævede eller inddrevne beløb ikke er stort nok til at dække alle de beregnede skatter.

Når Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, overtager opkrævningen af grundskylden som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, er det nødvendigt at fastsætte, hvor denne grundskyld skal indgå i dækningsrækkefølgen ved opkrævning af skattebeløb.

Skatteforvaltningen vil ligeledes overtage administrationen af den kommunale pensionistlåneordning til betaling af grundskyld. Til sikkerhed for lån og påløbne renter vil en pensionist skulle stille sikkerhed i sin ejendom i form af et skadesløsbrev eller ejerpantebrev og inden for den seneste ansatte offentlige ejendomsværdi. Er det ikke længere muligt at tinglyse sikkerhed for påløbne renter inden for seneste ansatte offentlige ejendomsværdi, vil renterne i medfør af § 56, stk. 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov forfalde til betaling, hvorfor disse renter også vil skulle indgå i dækningsrækkefølgen ved opkrævning af skattebeløb.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 61, stk. 9, efter »ejendomsværdiskat« indsættes »og grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, og renter, der forfalder til betaling efter ejendomsskattelovens § 59, stk. 4«.

Den foreslåede henvisning til § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil indebære, at kildeskattelovens § 61, stk. 9, vil omfatte de typer af ejendomsværdiskat og grundskyld, der vil skulle opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen, dvs. følgende:

• Ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der alene er ejet af fysiske personer.

• Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er ejet af fysiske personer.

For en nærmere beskrivelse af ovennævnte ejendomme, henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 61, stk. 9, vil medføre, at af de skattebeløb, der opkræves for et indkomstår, vil indkomstskat skulle dækkes forud for både ejendomsværdiskat og grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og renter, der forfalder til betaling efter § 59, stk. 4, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. I disse tilfælde foreslås ejendomsværdiskat, grundskyld og renterne således at skulle dækkes efter indkomstskat på samme vis, som ejendomsværdiskat dækkes efter gældende ret.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 61, stk. 9, er, jf. ovenfor, en konsekvens af, at opkrævning af grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov med den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., vil skulle opkræves af Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og at Skatteforvaltningen vil skulle overtage administrationen af den kommunale pensionistlåneordning til betaling af grundskyld, jf. § 53, stk. 1, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det er i kildeskattelovens § 64, stk. 1, fastsat, at staten efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat til den enkelte kommune afregner den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Grundskylden er efter gældende regler i lov om kommunal ejendomsskat en kommunal skatteindtægt. Det fremgår af boligskatteforliget, at grundskylden fortsat vil være en kommunal skatteindtægt, selv om Skatteforvaltningen overtager opkrævningen heraf. Der foreslås således ingen ændring heraf.

Det foreslås i kildeskattelovens § 40, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at grundskylden som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil skulle opkræves via personskattesystemerne.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 64, stk. 1, efter »lov om kommunal indkomstskat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«, og at der efter »udgør kommunal indkomstskat« indsættes », grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,«.

Den foreslåede henvisning til § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil indebære, at kildeskattelovens § 64, stk. 1, vil omfatte de typer af ejendomsværdiskat og grundskyld, der vil skulle opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen, dvs. følgende:

• Ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der alene er ejet af fysiske personer.

• Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er ejet af fysiske personer.

For en nærmere beskrivelse af ovennævnte ejendomme, henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Efter forslaget vil staten efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat til den enkelte kommune skulle afregne den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og kirkeskat.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 64, stk. 1, vil således medføre, at staten også vil skulle afregne grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov efter reglerne herom i lov om kommunal indkomstskat. Grundskylden vil som anført fortsat skulle være en kommunal skatteindtægt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

Grundskyld af andre ejendomme end ejendomme ejet af fysiske personer og dækningsafgift vil ligeledes fortsat skulle være en kommunal indtægt, og begge skatter vil ligesom grundskyld som nævnt i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov skulle opkræves af Skatteforvaltningen.

Opkrævningen af grundskyld af andre ejendomme end ejendomme ejet af fysiske personer og dækningsafgift vil skulle ske direkte hos ejerne uden for forskuds- og slutskattesystemet for indkomstskatterne. De foreslåede regler for afregning af grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme foreslås fastsat i § 15, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

For så vidt angår forslaget om, at der efter »lov om kommunal indkomstskat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«, er der tale om en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om kommunal indkomstskat til »lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.