LOV nr 202 af 27/02/2015
Skatteministeriet
Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.) § 8
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udløbet, anses for afstået på tidspunktet for kvotens udløb med en afståelsessum på nul.«
2. I § 5, stk. 4, nr. 5, udgår »og«.
3. I § 5, stk. 4, nr. 6, ændres »§ 40 C.« til: »§ 40 C, og«.
4. I § 5, stk. 4, indsættes som nr. 7:
»7) værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på nul.«
5. I § 5, stk. 5, nr. 5, ændres »nr. 6« til: »nr. 6 og 7«.
6. § 6 B ophæves.
7. I § 6 C, 2. pkt., ændres »Reglerne i §§ 6 A og 6 B« til: »§ 6 A«.