Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 202 af 27/02/2015

Skatteministeriet

Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.) § 10

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SEʼs eller SCEʼs vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere ændringer.«

2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, udgår »og«.

3. § 7 F, stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og«.

4. § 7 Y, stk. 2, affattes således:

 »Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden skattemæssige konsekvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved overdragelser fra forpagter til bortforpagter og ved videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindelig blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning tillægges den oprindelige værdi af de rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle tillæg.«

5. § 16 B, stk. 4, affattes således:

 »Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet af § 28.«

6. I § 16 I, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til: »§ 33, stk. 1 og 7«.

7. I § 33 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

 »Stk. 6. Hvis en person efter kildeskattelovens § 10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.