Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv) § 17

Det foreslås, at § 1, nr. 24, 28, 36, 37, 49, 93 og 94, ophæves.

Ophævelserne foreslås af lovtekniske grunde, idet der er et sammenfald mellem de lovændringer, der foretages i § 1, nr. 24, 28, 36, 37, 49, 93 og 94, i lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af bl.a. hvidvaskloven, og ændringerne af hvidvaskloven i nærværende lovforslag.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat et nyt stykke 3 i § 17, jf. ændringslovens § 1, nr. 24. Bestemmelsen træder i kraft den 10. januar 2020.

Efter § 17, stk. 3, skal virksomheder og personer ud over de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, gennemføre en eller flere yderligere risikobegrænsende foranstaltninger, når fysiske personer eller juridiske enheder gennemfører transaktioner, der involverer lande, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande. Disse foranstaltninger skal bestå i en eller flere af følgende foranstaltninger nævnt i bestemmelsens nr. 1-3.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 24, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås bl.a., at § 17, stk. 3, nyaffattes, således at betegnelsen ”højrisikolande” ændres til ”højrisikotredjelande”. Ændringen skal sikre en sproglig ensretning med lovens øvrige henvisninger til disse lande. Indholdsmæssigt svarer den foreslåede bestemmelse i øvrigt til den bestemmelse i § 17, stk. 3, der blev vedtaget i maj 2019.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat en ny bestemmelse i hvidvasklovens § 20 a, jf. ændringslovens § 1, nr. 28. Bestemmelsen træder i kraft den 10. januar 2020.

Efter § 20 a kan Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at det ved forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer lande, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan kræves, at første betaling foretages gennem en konto i kundens navn i et pengeinstitut, der er underlagt krav om kundekendskabsprocedurer, der mindst svarer til de kundekendskabsprocedurer, der er fastsat i denne lov.

Finanstilsynet har imidlertid vurderet, at det vil stemme bedre overens med ordlyden i 5. hvidvaskdirektiv og i øvrigt være mere i overensstemmelse med den risikobaserede tilgang, hvor det er virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, som skal vurdere deres risiko for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering, hvis forpligtelsen for virksomheder og personer til at fremgå direkte af loven frem for en bekendtgørelse. Herved ændres bestemmelsen fra en bemyndigelsesbestemmelse til en lovbestemmelse.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 28, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at en sådan lovbestemmelse foreslås indsat som § 17, stk. 4, jf. lovforslaget § 1, nr. 1.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat to nye bestemmelser som §§ 30 a og 30 b i hvidvaskloven, jf. ændringslovens § 1, nr. 36. Bestemmelserne træder i kraft den 10. januar 2020.

Efter hvidvasklovens § 30 a kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om centrale automatiske mekanismer, som muliggør identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, samt deponeringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut med hjemsted i Danmark. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, at de centrale automatiske mekanismer kan føres i offentligt eller privat regi, samt hvilke oplysninger der skal være tilgængelige og søgbare gennem de centrale automatiske mekanismer.

Efter hvidvasklovens § 30 b sikres Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente nationale myndigheder i henhold til denne lov adgang til oplysninger, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, der ejer fast ejendom i Danmark.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at hvidvasklovens § 29 nyaffattes, således at det fremgår, at Hvidvasksekretariatet er den danske finansielle efterretningsenhed (FIU).

Samtidig foreslås det, at hvidvasklovens henvisninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet flere steder ændres, således at der i stedet henvises til Hvidvasksekretariatet.

Det foreslås på den baggrund af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 36, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 7, hvor §§ 30 a og 30 b nyaffattes med den ændring, at der i § 30 b henvises til Hvidvasksekretariatet i stedet for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Bestemmelserne i §§ 30 a og 30 b er i øvrigt indholdsmæssigt uændret i forhold til de tidligere vedtagne bestemmelser, jf. ændringslovens § 1, nr. 36.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat to nye bestemmelser i hvidvasklovens §§ 31 a og 31 b. Bestemmelserne træder i kraft den 10. januar 2020.

Efter § 31 a kan den myndighed, der fører tilsyn med en virksomheds eller persons overholdelse af loven, afvise etablering af datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark af virksomheder eller personer, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Efter stk. 2 kan den myndighed, der fører tilsyn med virksomhedens eller personens overholdelse af loven, fastsætte regler om, at virksomheder og personer, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, kun kan etablere et datterselskab, en filial eller et repræsentationskontor i Danmark under særlige betingelser.

Efter § 31 b skal virksomheder og personer omfattet af loven, der ønsker at etablere en filial eller et repræsentationskontor i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, meddele dette til den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, sammen med en række oplysninger i bestemmelsens nr. 1-4. Efter stk. 2 kan den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, forbyde virksomheden eller personen at etablere filialer eller repræsentationskontorer i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande. Efter stk. 3 kan den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, fastsætte regler om, at virksomheden eller personen skal tage højde for, at den pågældende filial eller det pågældende repræsentationskontor vil komme til at ligge i et land, der ikke har tilstrækkelige ordninger til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

I lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at hvidvasklovens §§ 31 a og 31 b nyaffattes.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 37, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 8, bl.a. foreslås at nyaffatte §§ 31 a og 31 b, således at "hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme” i § 31 a, stk. 1, udgår, og "hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme,” i § 31 b, stk. 2, udgår. Ændringerne skal sikre, at overflødige henvisninger udgår, samt en sproglig ensretning med lovens øvrige henvisninger til disse lande. Indholdsmæssigt svarer den foreslåede bestemmelse til §§ 31 a og 31 b, der blev vedtaget i maj 2019.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat et nyt kapitel 10 a i hvidvaskloven, der indeholder regler om truster og lignende juridiske arrangementer, der er stiftet i henhold til andre landes lovgivning. Hvidvasklovens kapitel 10 a indeholder bestemmelserne §§ 46 a-46 e. Bestemmelserne træder i kraft den 10. januar 2020.

Hvidvasklovens § 46 a indeholder bestemmelser om, at forvalteren af en trust eller lignende juridiske arrangementers indhentning og opbevaring af oplysninger og trusten eller det lignende juridiske arrangements reelle ejere.

Efter hvidvasklovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt., skal forvalteren af en trust eller personen, der varetager en tilsvarende stilling i et lignende juridisk arrangement, efter anmodning udlevere oplysninger om trustens eller det lignende juridiske arrangements reelle ejere, herunder om forvalterens eller personen, der varetager en tilsvarende stillings, forsøg på at identificere trustens eller det lignende juridiske arrangements reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Efter hvidvasklovens § 46 a, stk. 8, kan Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente myndigheder vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 7, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningsenheder.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at hvidvasklovens § 29 nyaffattes, således at det fremgår, at Hvidvasksekretariatet er den danske finansielle efterretningsenhed (FIU).

Samtidig foreslås det, at hvidvasklovens henvisninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet flere steder ændres, således at der i stedet henvises til Hvidvasksekretariatet.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 49, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 6, hvor kapitel 10 a nyaffattes med den ændring, at henvisningerne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i § 46 a, stk. 7 og 8, ændres således, at der i stedet henvises til Hvidvasksekretariatet.

Herudover er bestemmelserne i kapitel 10 a indholdsmæssigt uændret i forhold til de tidligere vedtagne bestemmelser, jf. ændringslovens § 1, nr. 49.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat et antal nye bestemmelser i hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., om strafansvar. Bestemmelserne træder i kraft den 10. januar 2020.

Hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., hjemler straf af bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler, for en række forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmelser i hvidvaskloven. Rækken af bestemmelser udvides ved ændringslovens § 1, nr. 93.

I lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at udvide antallet af bestemmelser, hvor en overtrædelse kan være forbundet med bødestrafansvar.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 93, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 18, hvor antallet af bestemmelser, hvor en overtrædelse kan være forbundet med bødestrafansvar, udvides.

Herudover er ændringerne i hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., indholdsmæssigt uændret i forhold til de tidligere vedtagne bestemmelser, jf. ændringslovens § 1, nr. 93.

Der blev med lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) indsat et antal nye bestemmelser i hvidvasklovens § 78, stk. 2, om strafansvar. Bestemmelserne træder i kraft den 10. januar 2020.

Efter hvidvasklovens § 78, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § 5, § 9, stk. 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30, 31 og 40 og artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler. Bestemmelsen ændres ved ændringslovens § 1, nr. 94, således at henvisningen til lovens § 17, stk. 1 og 2, ændres til § 17, stk. 1-3.

I lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at udvide antallet af bestemmelser, hvor en overtrædelse kan være forbundet med strafansvar samtidig med, at strafferammen forhøjes til 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 2.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at § 1, nr. 94, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 19, hvor rækken af bestemmelser, hvor en overtrædelse kan være forbundet med strafansvar, udvides, og hvor der samtidig sker en forhøjelse af strafferammen til fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 2.