Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1563 af 27/12/2019

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv) § 14

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og senest ved § 10 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 24 h indsættes:

»§ 24 i. Indgår en ansat eller en tidligere ansat og Arbejdsmarkedets Tillægspension en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.

Stk. 2. Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 24 g.«

2. I § 27, stk. 1, ændres »og § 24 d« til: », 24 d, 24 g og 24 i«, og », undtagen § 24 h« udgår.

3. I § 27, stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 12«.

4. I § 27 g, stk. 1, 1. og 7. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 12«.

5. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 24 h, stk. 1«: », § 24 i, stk. 1«.