Kilde

Til nr. 1

Direktiv 2014/47/EU om syn i vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF blev vedtaget 3. april 2014. Direktivet vedrører syn i vejsiden af erhvervskøretøjer og giver myndighederne mulighed for at forbyde kørsel med køretøjer med væsentlige mangler, indtil disse mangler er udbedret.

Implementeringsfristen var 20. maj 2017, og bestemmelserne finder anvendelse fra 20. maj 2018.

Der er normharmoni mellem dele af direktivet og færdselslovens § 77, som giver politiet hjemmel til at standse og undersøge et køretøj og inddrage køretøjets nummerplader, hvis køretøjet er til fare for færdselssikkerheden. Danmark notificerede på den baggrund implementeringen over for Kommissionen den 15. september 2017.

Færdselsloven skal derfor tilføjes en note om implementeringen. Med den foreslåede note til færdselslovens titel er der således tale om en ændring af lovteknisk karakter foranlediget af den implementering, der blev notificeret over for Kommissionen den 15. september 2017 på baggrund af normharmonien mellem færdselslovens § 77 og dele af direktiv 2014/47/EU.

Til nr. 2

Ifølge færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., skal krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen indeholder således en forsikringspligt.

Forsikringspligten påhviler i medfør af § 106, stk. 1, ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, hvis der er tale om motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes. For motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller godkendes, påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej, jf. § 106, stk. 2. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, påhviler forsikringspligten tilladelsesindehaveren, jf. § 106, stk. 3. Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1.

I tilfælde, hvor der på trods af forsikringspligten ikke er tegnet ansvarsforsikring for køretøjet, dækkes forvoldte skader af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Hovedparten af DFIM´s udgifter til erstatningsudbetalinger betales af garantiordningens medlemmer, der består af alle forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark.

Færdselsloven indeholder ikke regler om mulighed for pålæggelse af dagsgebyrer i tilfælde af manglende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 106, stk. 4, at ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over et motordrevet køretøj, som skal registreres eller godkendes, kan pålægges et dagsgebyr for manglende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt. For motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller godkendes, kan dagsgebyret pålægges den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af § 106, stk. 3, kan dagsgebyret pålægges tilladelsesindehaveren. Dagsgebyret kan pålægges for hver påbegyndt dag, det motordrevne køretøj er uforsikret.

Det følger af bestemmelsen, at objektet for pålæggelse af dagsgebyret vil være den person, virksomhed, forening m.v., som forsikringspligten påhviler i henhold til færdselslovens § 106, stk. 1-3. Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1.

Som tilfældet er ved selve forsikringspligten, vil det være det reelle ejerforhold eller varige brugerforhold, der er afgørende for, hvem dagsgebyret kan pålægges i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 4. Det er således ikke afgørende, hvem der i forhold til det foreslåede § 106, stk. 4, 1. pkt., måtte være registreret i Køretøjsregisteret som ejer eller varig bruger, hvis de reelle forhold er anderledes. Som oftest vil registreringsforholdene dog være i overensstemmelse med de reelle forhold, ligesom en person m.v., der er registreret som ejer, og som ikke kan dokumentere, at køretøjet har fået en ny ejer, ofte på baggrund af de konkrete omstændigheder vil blive anset for ejer.

Hvis der både er en ejer og en varig bruger af køretøjet, vil dagsgebyret alene kunne pålægges den varige bruger, da det er denne, der i det daglige har rådighed over køretøjet, og det derfor også vil være denne, som selve forsikringspligten påhviler. Der vil i et sådant tilfælde hverken være tale om en subsidiær hæftelse for ejeren, eller en solidarisk hæftelse mellem ejer og den varige bruger.

Ved manglende præmiebetaling for selvkørende køretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter færdselslovens § 92 g, stk. 1, medfører den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 4, 3. pkt., at dagsgebyret kan pålægges tilladelsesindehaveren. Dagsgebyret vil i disse tilfælde alene kunne pålægges tilladelsesindehaveren og således f.eks. ikke en eventuel registreret ejer eller varig bruger, hvis denne måtte være forskellig fra tilladelsesindehaveren.

Pålæggelse af dagsgebyr vil kunne ske dagligt, hvilket medfører, at der vil kunne pålægges et gebyr for hver dag køretøjet i henhold til reglerne i §§ 12-17 i bekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 af lov om forsikringsaftaler med senere ændringer (forsikringsaftaleloven) må betragtes som uforsikret. Dagsgebyret vil således tidligst kunne pålægges 56 dage (8 uger) fra forsikringsselskabets påkrav om betaling, og kun efter fremsendelse af en ophørsmeddelelse, jf. forsikringsaftalelovens §§ 12 og 13. Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2 og pkt. 2.1.2.

Dagsgebyret vil kunne pålægges, indtil ansvarsforsikring er tegnet, køretøjet er afmeldt eller køretøjets nummerplader er inddraget.

Ubetalte dagsgebyrer, der er pålagt i overensstemmelse med den foreslåede § 106, stk. 4, og regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 7, vil ikke bortfalde ved en senere betaling af præmierestancen, afmelding af køretøjet eller hvis køretøjets nummerplader senere inddrages.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 5, 1. pkt., at dagsgebyret kan opkræves af og skal indbetales til Danske Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Selve forsikringspræmien vil fortsat skulle indbetales til det enkelte forsikringsselskab.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 5, 2. pkt., at det vil være en betingelse for pålæggelse af dagsgebyr efter det foreslåede stk. 4, at der til den, som dagsgebyr kan pålægges, forudgående er blevet fremsendt skriftlig meddelelse om, at dagsgebyret kan pålægges, og at dagsgebyret er tillagt udpantningsret.

Meddelelsen skal efter bestemmelsen være skriftlig og vil således kunne fremsendes som almindelig post, e-mail, sms, via digitale postløsninger og andre lignende skriftlige medier.

Efter bestemmelsen vil det være tilstrækkeligt, at det på baggrund af de konkrete omstændigheder kan lægges til grund, at meddelelse er fremsendt. Hvis dette er tilfældet, vil kravet i det foreslåede § 106, stk. 5, 2. pkt., være opfyldt, selvom ejeren m.v. måtte anføre, at meddelelsen ikke er modtaget eller kommet til vedkommendes kendskab.

Meddelelsen vil både kunne fremsendes af det pågældende forsikringsselskab og DFIM. Der er ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse krav om, at der skal fremsendes en særskilt meddelelse. Oplysninger om, at dagsgebyret kan pålægges, og om at dagsgebyrerne er tillagt udpantningsret, vil kunne fremsendes sammen med og som en del af andre henvendelser eller meddelelser, som forsikringsselskabet i øvrigt retter til forsikringstager, som f.eks. påkravsmeddelelsen eller ophørsmeddelelsen efter forsikringsaftalelovens § 13.

Meddelelsen skal ifølge den foreslåede bestemmelse være fremsendt forudgående og således, at forsikringstager har rimelig tid til at agere på baggrund af meddelelsen ved at tegne forsikring eller betale præmierestancen. Nærmere regler om, hvornår meddelelsen senest skal være fremsendt, vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 106, stk. 7.

Oplysninger i henhold til det foreslåede § 106, stk. 5, 2. pkt., vil kun skulle fremsendes én gang forud for tidspunktet, hvor køretøjet vil være at anse for uforsikret. Der vil således ikke skulle fremsendes en meddelelse for hver dag dagsgebyret kan pålægges. Tegner forsikringstageren efterfølgende ansvarsforsikring, eller bringes forsikringen til at løbe på ny på grund af betaling af præmierestancen og eventuelt skyldige dagsgebyrer, vil der dog i medfør af bestemmelsen skulle fremsendes en ny meddelelse til forsikringstageren, hvis køretøjet på ny måtte blive at anse for uforsikret.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 6, at der ikke vil kunne tegnes ansvarsforsikring for et motordrevet køretøj, før skyldige dagsgebyrer, som forsikringstager er pålagt i henhold til det foreslåede stk. 4, er betalt. Betaling af skyldige dagsgebyrer vil således være en betingelse for, at forsikringstager kan tegne ansvarsforsikring for det pågældende køretøj og dermed stoppe muligheden for pålæggelse af yderligere dagsgebyrer. Den forsikringstager, der skylder dagsgebyrer, vil ligeledes ikke kunne tegne ansvarsforsikring for et nyt motordrevet køretøj, hvis den pågældende skylder dagsgebyrer for et andet køretøj. Hermed undgås, at man i praksis kan omgå betaling af pålagte dagsgebyrer ved at erhverve sig et nyt køretøj, som der eventuelt heller ikke tegnes ansvarsforsikring for.

Med forsikringstager skal der i den foreslåede bestemmelse forstås den forsikringstager, hvis manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie har givet anledning til pålæggelse af dagsgebyrerne. Hvis ejerskabet til køretøjet efterfølgende overgår til en tredjemand (f.eks. ved salg), vil en sådan ny ejer kunne tegne ansvarsforsikring for køretøjet, selvom den forrige ejer måtte skylde dagsgebyrer. Hæftelsen for de pålagte dagsgebyrer vil endvidere ikke overgå til en ny ejer.

Betaling for pålagte dagsgebyrer vil med den foreslåede bestemmelse anses for at være sket på tidspunktet for debitering og bogføring på betalerens konto. Spørgsmålet om, hvornår betaling kan anses for at være sket, vil hermed følge reglerne herfor i forsikringsaftalelovens § 15, der omhandler betaling af selve forsikringspræmien.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 7, gives transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om dagsgebyrets størrelse og betaling samt administration af ordningen og hermed forbunden pligtmæssig videregivelse af personoplysninger. De nærmere regler herom vil blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. (ansvarsbekendtgørelsen).

Bestemmelsen indeholder hjemmel til transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om de enkelte forsikringsselskabers pligt til at videregive oplysninger om uforsikrede køretøjer til Køretøjsregisteret (SKAT) og DFIM, der er nødvendige for DFIM´s administration af den foreslåede dagsgebyrordning. Der vil både blive fastsat regler om udveksling af oplysninger, der er nødvendig for opkrævningen af dagsgebyrerne, og regler om udveksling af oplysninger, der er nødvendig for, at pålæggelse af dagsgebyrer stoppes, når køretøjet ikke længere er uforsikret. De nødvendige oplysninger for DFIM´s administration af ordningen vil være oplysninger om navn, adresse, personnummer eller cvr-nummer på nuværende og forhenværende ejere og varige brugere af køretøjet samt oplysninger om årsag til forsikringsophør.

Der vil således kunne fastsættes regler om, at de enkelte forsikringsselskaber har pligt til at videregive sådanne oplysninger til Køretøjsregisteret (SKAT) og DFIM. Bestemmelsen medfører i den forbindelse, at der vil kunne fastsættes regler om, at adresseoplysninger skal videregives, selvom den pågældende har adressebeskyttelse. Ligeledes vil de pågældende regler indebære, at oplysninger om personnummer skal videregives, selvom forsikringstagers samtykke ikke foreligger.

For så vidt angår indholdet af de øvrige regler, der vil kunne fastsættes i medfør af § 106, stk. 7, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 3

Det følger af færdselslovens § 107, stk. 3, 1. pkt., at præmier for ansvarsforsikringen er tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større beløb end efter § 105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien, jf. § 107, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at § 107, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at dagsgebyrer pålagt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 106, stk. 4 og 5, tillægges udpantningsret på samme måde, som præmien for ansvarsforsikringen. Det medfører, at dagsgebyrerne umiddelbart af DFIM vil kunne inddrives ved udlæg af fogedretten, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2. Som tilfældet er med selve forsikringspræmien, vil det således ikke være nødvendigt først at tilvejebringe et særligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, som f.eks. dom, kendelse eller betalingspåkrav med fogedrettens påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2.

Kilde

Til nr. 1

Ifølge § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017 af lov om registrering af køretøjer med senere ændringer (køretøjsregistreringsloven) har enhver efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysningerne kan gives om et enkelt køretøj, om alle køretøjer eller om grupper af køretøjer. Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Der udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, jf. dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige forhold. Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udlevere oplysninger.

Ifølge § 17, stk. 2, kan skatteministeren for offentlige myndigheder og for en række virksomhedstyper, der er nærmere oplistet i bestemmelsens nr. 1-7, fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.

Af hensyn til gennemførelse og administration af den ordning, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, skal DFIM kunne tildeles terminaladgang til forskellige oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs nuværende og forhenværende ejere og brugere samt oplysninger om årsag til forsikringsophør.

DFIM er hverken en offentlig myndighed eller virksomhed, men en garantifond. Ifølge den foreslåede ændring indsættes derfor et ”m.v.” i køretøjsregistreringslovens § 17, stk. 2 . Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministeren også vil kunne fastsætte regler om terminaladgang for andre private aktører end virksomheder, som f.eks. foreninger og fonde. Det vil fortsat være en betingelse, at den pågældende type af forening, fond m.v. er særskilt oplistet i § 17, stk. 2, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Ifølge § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017 af lov om registrering af køretøjer med senere ændringer (køretøjsregistreringsloven) kan skatteministeren for offentlige myndigheder og for en række virksomhedstyper, der er nærmere oplistet i bestemmelsens nr. 1-7, fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.

Ifølge § 17, stk. 2, nr. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om terminaladgang til forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer. DFIM er ikke en forsikringsvirksom, der forsikre køretøjer, men en garantifond.

Af hensyn til gennemførelse og administration af den dagsgebyrordning, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, skal DFIM kunne tildeles terminaladgang til forskellige oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejere eller brugere samt oplysninger om årsag til forsikringsophør.

Det fremgår derfor af den foreslåede § 17, stk. 2, nr. 8 , at DFIM indsættes i oplistningen af de virksomhedstyper m.v., hvor skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang.

De oplysningstyper, der vil kunne omfattes af terminaladgangen, svarer til de oplysningstyper, som der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 106, stk. 7), vil kunne fastsættes regler om, at forsikringsselskaberne skal videregive til Køretøjsregisteret (SKAT) og DFIM. DFIM vil herefter kunne tildeles terminaladgang til oplysninger om navn, adresse, personnummer eller cvr-nummer på nuværende og forhenværende ejere og varige brugere af køretøjet samt oplysninger om årsag til forsikringsophør. Adresseoplysninger vil kunne videregives, selvom den pågældende har adressebeskyttelse, ligesom oplysninger om personnummer vil kunne videregives, selvom forsikringstagers samtykke ikke foreligger.

Kilde

Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

DFIM og SKAT vil skulle udarbejde en række it-tekniske og administrative løsninger før, at ordningen med opkrævning af dagsgebyrer kan anvendes i praksis. DFIM og SKAT har vurderet, at dette arbejde vil kunne være tilendebragt pr. 1. januar 2019.

Lovforslagets § 3 medfører, at de personer, virksomheder m.v., der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 106, stk. 4, vil kunne pålægges dagsgebyrer efter lovens ikrafttræden. Dette gælder også, selvom restancen for ansvarsforsikringspræmien er opstået før lovens ikrafttræden, og selvom køretøjet eventuelt allerede på tidspunktet for lovens ikrafttræden er at anse for uforsikret. Der vil dog i disse tilfælde kun kunne pålægges dagsgebyrer for den uforsikrede periode, der ligger efter lovens ikrafttræden. Samtidig er det også i disse tilfælde en betingelse for pålæggelse af dagsgebyrer, at den pågældende forudgående har modtaget meddelelse om, at dagsgebyret kan pålægges, og at dagsgebyret er tillagt udpantningsret, jf. den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 106, stk. 5, 2. pkt.

Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Køretøjsregistreringsloven gælder ligeledes ikke for Færøerne og Grønland, jf. køretøjsregistreringslovens § 27. Nærværende lovforslag om ændring af færdselsloven og køretøjsregistreringsloven vil derfor ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.