Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 7

Til nr. 1

Navneloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Ankestyrelsen, og som indeholder henvisning til ”Ankestyrelsen”. Det drejer sig efter § 2, stk. 2, om bekendtgørelse af ikke beskyttede efternavne, efter § 6, stk. 2, om anmeldelse og offentliggørelse af nydannede efternavne, og efter § 14, stk. 1, om offentliggørelse af drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse.

Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til Familieretshuset i stedet for til Ankestyrelsen.

Ændringerne er begrundede i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de opgaver, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder bekendtgørelse af ikke-beskyttede efternavne efter § 2, stk. 2, anmeldelse og offentliggørelse af nydannede efternavne efter § 6, stk. 2, og offentliggørelse drenge- og pigenavne efter § 14, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 2

Bestemmelserne i kapitel 4 i navneloven omhandler bl.a. mulighederne for at klage over personregisterførernes og Statsforvaltningens afgørelser efter navneloven til Ankestyrelsen. Dette er afspejlet i overskriften til kapitel 4, der er ”Kompetenceregler og klageadgang m.v.”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 ændres, således at der i stedet henvises til, at kapitlet bl.a. indeholder bestemmelser om klageadgang og domstolsprøvelse.

Ændringen er begrundet i, at det med lovforslagets § 7, nr. 13, foreslås, at § 21, stk. 1, i navneloven ændres, således at det fremgår, at personregisterførernes afgørelser efter navneloven kan påklages til Familieretshuset, og at Familieretshusets afgørelser om navngivning og navneændring efter navneloven kan indbringes for familieretten fremfor, at afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 13.

Til nr. 3

Efter § 16, stk. 1, i navneloven indgives ansøgning om navngivning og navneændring til personregisterføreren. Personregisterføreren træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen, men efter § 16, stk. 3 og 4, i navneloven træffer Statsforvaltningen afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i en række situationer. Hvis Statsforvaltningen skal træffe afgørelse i sagen, følger det af § 16, stk. 2, at personregisterføreren, som har modtaget ansøgningen, videresender den til Statsforvaltningen.

Det foreslås, at § 16, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at det fremgår, at hvis afgørelse i en sag efter navneloven skal træffes i medfør af § 16, stk. 3 og 4, videresender personregisterføreren ansøgningen til Familieretshuset.

Med den foreslåede affattelse fremgår det for første ikke, hvilken myndighed der skal træffe afgørelse i sager efter § 16, stk. 3 og 4. For det andet fastsættes det, at personregisterføreren skal videresende den modtagne ansøgning til Familieretshuset fremfor som efter gældende ret til Statsforvaltningen.

De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelse om navngivning og navneændring efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., jf. den i lovforslagets § 7, nr. 12, foreslåede § 20 a, stk. 2. En sag, hvor der skal træffes afgørelse efter de nævnte bestemmelser, vil altid starte i Familieretshuset, uanset om afgørelsen skal træffes af Familieretshuset eller familieretten. Personregisterføreren skal derfor videresende den modtagne ansøgning til Familieretshuset.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 4

Efter § 16, stk. 1, i navneloven indgives ansøgning om navngivning og navneændring til personregisterføreren. Personregisterføreren træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen, men efter § 16, stk. 3, i navneloven træffer Statsforvaltningen afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i en række situationer.

Det foreslås, at § 16, stk. 3, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i medfør af § 16, stk. 3.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i medfør af de i § 16, stk. 3, træffes af Familieretshuset eller familieretten, jf. det i lovforslagets § 7, nr. 12, foreslåede § 20 a, stk. 2.

Der i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 5

Efter § 16, stk. 1, i navneloven indgives ansøgning om navngivning og navneændring til personregisterføreren. Personregisterføreren træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen, men efter § 16, stk. 3, i navneloven træffer Statsforvaltningen afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i en række situationer. Efter § 16, stk. 4, kan børne- og socialministeren endvidere efter forhandling med kirkeministeren fastsætte regler om, at Statsforvaltningen også træffer afgørelse i sager, udover hvad der følger af § 16, stk. 3.

Det foreslås, at § 16, stk. 4, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at børne- og socialministeren efter forhandling med kirkeministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshuset og familieretten kan træffe afgørelse i sager om navngivning og navneændring, udover hvad der følger af § 16, stk. 3.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter afgørelse i sager om navneændring eller navngivning træffes af Familieretshuset eller familieretten, jf. det i lovforslagets § 7, nr. 12, foreslåede § 20 a, stk. 2.

Der i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 6

Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i navneloven, at ansøgning om navngivning og navneændring, jf. § 16, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf. dog undtagelsesmulighederne i stk. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen til undtagelsesmulighederne i stk. 2 og 3 i § 16 a, stk. 1, ændres til stk. 3 og 4.

Ændringen er begrundet i, at det med § 7, nr. 7, foreslås, at der som § 16 a, stk. 2, indsættes en ny bestemmelse i navneloven, hvorved de gældende bestemmelser i § 16 a, stk. 2-4, bliver til stk. 3-5. Der er således tale om en ren konsekvensændring.

Til nr. 7

§ 16 a i navneloven indeholder bestemmelser om anvendelsen af digital selvbetjening ved indgivelse ansøgninger efter navneloven til personregisterføreren. Der er derimod ikke fastsat bestemmelser om anvendelsen af digital selvbetjening ved klage over personregisterførerens eller Statsforvaltningens afgørelse til Ankestyrelsen.

Det foreslås, at det som en ny bestemmelse i § 16 a, stk. 2, fastlægges, at klage over personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 4, 2. pkt., og anmodning om indbringelse af Familieretshusets afgørelse efter § 16, stk. 3, og § 16, stk. 4, 1. pkt., for familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Det foreslås videre, at henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset. Dette gælder dog ikke, hvis undtagelsesbestemmelserne i § 16 a, stk. 3 og 4, finder anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse omfattes indgivelse af klage over personregisterførerens afgørelse og anmodning om indbringelse af Familieretshusets afgørelse for familieretten af kravet om anvendelse af digital selvbetjening på samme måde, som der efter gældende ret er et krav om anvendelse af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning til personregisterføreren.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den i § 7, nr. 13, foreslåede bestemmelse, hvorefter personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 4, 2, pkt., i navneloven kan påklages til Familieretshuset, og Familieretshusets afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4, i navneloven kan indbringes for familieretten.

Med den foreslåede bestemmelse gælder samme muligheder for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening efter bestemmelserne i § 16 a, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, som efter gældende ret finder anvendelse ved indgivelse af ansøgning til personregisterførerne. Dette er endvidere de samme undtagelsesmuligheder, der gælder efter den øvrige familieretlige lovgivning bortset fra forældreansvarsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, er begrundet i hensynet til, at sagsbehandlingen i Familieretshuset og fordelingen af afgørelseskompetence mellem Familieretshuset og familieretten bygger på, at der ved indgivelsen af klagen til Familieretshuset anvendes et digitalt screeningsværktøj som basis for den i § 4 i forslaget til Familieretshusloven foreslåede screening og visitation af sagen. Den foreslåede bestemmelse er endvidere begrundet i hensynet til en effektiv og digital tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i Familieretshuset.

Der henvises til § 4 i forslaget til Familieretshusloven og bemærkningerne hertil. For så vidt angår øvrige ændringer af § 16 a i navneloven henvises til lovforslagets § 7, nr. 6-10, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af § 16 a, stk. 2, der med lovforslagets § 7, nr. 7, bliver stk. 3, i navneloven, at hvis personregisterføreren finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en borger ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal personregisterføreren tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Det fremgår videre, at i sådanne tilfælde bestemmer personregisterføreren, hvordan ansøgningen skal indgives, herunder om det skal ske mundtligt eller skriftligt.

Bestemmelsen i § 16 a, stk. 3, der med lovforslagets § 7, nr. 7, bliver stk. 4, i navneloven omhandler muligheden for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening i tilfælde, der ikke er omfattede af § 16 a, stk. 2, der med lovforslagets § 7, nr. 7, bliver stk. 3. Det fremgår således af bestemmelsen, at personregisterføreren helt ekstraordinært udover i de i stk. 3 nævnte tilfælde kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for personregisterføreren ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Det foreslås, at henvisningerne til personregisterføreren i bestemmelserne ændres til myndigheden. Det foreslås endvidere, at henvisningerne til ansøgning ændres til henvendelse.

Den førstnævnte ændring er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 16 a, stk. 2, foreslås, at kravet om anvendelse af digital selvbetjening også finder anvendelse for indgivelse af klage og anmodning om indbringelse af Familieretshusets afgørelse for familieretten. Bestemmelsen skal derfor finde anvendelse for både personregisterføreren og Familieretshuset, hvorfor der henvises til myndigheden.

Den foreslåede ændring af ansøgning til henvendelse er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 16 a, stk. 2, i navneloven foreslås, at også anmodninger og klager skal indgives ved brug af digital selvbetjening. Henvendelser bruges herefter som samlet betegnelse for ansøgninger, klager og anmodninger.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af, hvornår en borger kan undtages fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening efter bestemmelserne i § 19 a, stk. 2 og 3.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 7, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 10

Det fremgår af § 16 a, stk. 4, der med lovforslagets § 7, nr. 7, bliver stk. 5, i navneloven, at en digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for personregisterføreren. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i § 16 a om kravene til anvendelse af digital selvbetjening.

Det foreslås, at henvisningen til personregisterføreren i bestemmelsen ændres til myndigheden. Det foreslås endvidere, at henvisningen til ansøgning ændres til henvendelse.

Den førstnævnte ændring er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 16 a, stk. 2, foreslås, at kravet om anvendelse af digital selvbetjening også finder anvendelse for indgivelse af klage og anmodning om indbringelse af Familieretshusets afgørelse for familieretten. Bestemmelsen skal derfor finde anvendelse for både personregisterføreren og Familieretshuset, hvorfor der henvises til myndigheden.

Den foreslåede ændring af ansøgning til henvendelse er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 16 a, stk. 2, i navneloven foreslås, at også anmodninger og klager skal indgives ved brug af digital selvbetjening. Henvendelser bruges herefter som samlet betegnelse for ansøgninger, klager og anmodninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 11

Efter § 17 i navneloven yder Statsforvaltningen i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der vedrører navneloven.

Det foreslås, at § 17 ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er Familieretshuset, der vejleder om navneloven.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset eller familieretten træffer afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i medfør af de i § 16, stk. 3 og 4, nævnte bestemmelser, jf. de i lovforslagets § 7, nr. 4 og 5, foreslåede ændringer af § 16, stk. 3 og 4.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 12

Statsforvaltningen træffer efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., i navneloven afgørelse i visse sager om navngivning og navneændring. Statsforvaltningen behandler sagerne efter bestemmelserne i navneloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.

Det foreslås med bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, at ved Familieretshusets behandling af sager efter navneloven finder bestemmelserne i forslaget til Familieretshusloven anvendelse.

Med bestemmelsen i § 20 a, stk. 2, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i forslaget til Familieretshusloven, om afgørelse om navngivning eller navneændring efter § 16, stk. 3 eller stk. 4, 1. pkt., i navneloven træffes af Familieretshuset eller familieretten.

De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelse efter navneloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af Familieretshuset eller familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-7 samt §§ 25-27 i forslaget til Familieretshusloven.

Efter § 25, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen, hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.

Hvis parterne ikke er enige, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt Familieretshuset, der efter § 26 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 27, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er det dog familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, eller sagen behandles sammen med en anden sag, der skal afgøres af familieretten.

Det følger af § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, at visse typer af sager altid skal visiteres til behandling som en § 5-sag eller en § 6-sag. Dette betegnes lovbestemt visitation. Visitationen skal således ikke foretages på baggrund af et konkret skøn, men er derimod bestemt af sagstypen. Dette skyldes, at de pågældende sagstyper har en karakter, der objektivt begrunder, at sagerne bør behandles som § 5-sager eller § 6-sager. Sager om anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven, behandles altid af Familieretshuset efter § 5 i forslaget til Familieretshusloven, jf. § 5, stk. 2, nr. 6, i forslaget til Familieretshusloven.

Efter § 6, stk. 2, nr. 1, i forslaget til Familieretshusloven visiteres en sag om afvisning af en anmodning, som ikke er indgivet ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning, eller som der ikke er betalt gebyr for behandlingen af, til behandling som en § 6-sag, der afgøres af Familieretshuset efter § 26 i forslaget til Familieretshusloven. Tilsvarende gælder efter § 6, stk. 2, nr. 11, i forslaget til Familieretshusloven en sag, hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter.

Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og bestemmelser om, at Familieretshuset sørger for oplysningen af sager. Disse bestemmelser skal også gælde for sager efter navneloven.

Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i navneloven, forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter navneloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 13

Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at personregisterførerens og Statsforvaltningens afgørelser efter navneloven kan påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at nærmere bestemte dele af retssikkerhedsloven finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klager.

Det foreslås, at personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 4, 2, pkt., i navneloven kan påklages til Familieretshuset. Det foreslås videre, at Familieretshusets afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4, i navneloven kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 7, nr. 12, foreslåede § 20 a, stk. 2, hvorefter afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4, i navneloven træffes af enten Familieretshuset eller familieretten, hvorimod der ikke foreslås ændringer af personregisterførerens kompetence til at træffe afgørelse efter § 16, stk. 2, 1. pkt. Ændringerne skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at bestemmelserne om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, i hvilke afgørelser der kan indbringes for familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser efter gældende ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 39-41 i forslaget til Familieretshusloven og bemærkningerne hertil.

Som led i forslaget om et nyt familieretligt system foreslås det, at afgørelser truffet af Familieretshuset ikke som Statsforvaltningens afgørelser efter gældende lovgivning kan påklages til en administrativ myndighed, men derimod indbringes for familieretten. Retsplejeloven og herunder særligt kapitel 42, som foreslået ændret ved lovforslagets § 15, nr. 14, finder anvendelse ved familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset efter navneloven, som er indbragt for retten.

For så vidt angår klage over personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., i navneloven foreslås det, at kompetencen til at træffe afgørelser i klagesager tillægges Familieretshuset i overensstemmelse med lovforslagets samlede formål om at skabe et samlet familieretligt system.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 14

Efter § 22, stk. 1 i navneloven kræver ændring af et barns navn samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år. Hvis særlige grunde taler for det, følger det af § 22, stk. 3, at navneændring for et barn, der er fyldt 12 år, kan ske med Statsforvaltningens tilladelse, selv om samtykke efter § 22, stk. 1, ikke foreligger.

Det foreslås, at 22, stk. 3, i navneloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at navneændring for et barn, der er fyldt 12 år, uden barnets samtykke kan ske med tilladelse fra den myndighed eller ret, der behandler sagen.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelse om navneændring, jf. den i lovforslagets § 7, nr. 4, foreslåede ændring af § 16, stk. 3, i navneloven.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår ændringen af § § 16, stk. 3, i navneloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.