Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 42

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 42

§ 42 indeholder overgangsbestemmelser for domstolenes behandling af familieretlige sager og for de foreslåede ændringer vedrørende Procesbevillingsnævnet.

Med stk. 1 foreslås det, at de ændringer af retsplejeloven, der følger af lovforslagets § 15, nr. 1 og 6-18, og de ændringer af retsafgiftsloven, der følger af lovforslagets § 16, ikke finder anvendelse for sager, som er indbragt for retten før lovens ikrafttræden. Sådanne sager behandles efter de hidtil gældende regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at de regler i retsplejeloven og retsafgiftsloven, der følger af lovforslagets § 15, nr. 1 og 6-18, og § 16, for det første finder anvendelse for de sager, som Familieretshuset fra og med den 1. april 2018 indbringer for familieretten.

For det andet finder de nævnte regler i retsplejeloven og retsafgiftsloven anvendelse for sager vedrørende klager over Statsforvaltningens afgørelser i familieretlige sager, som er omfattede af § 2, nr. 1-11, i forslaget til Familieretshusloven, og som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrelsen. Disse sager oversender Ankestyrelsen ved lovens ikrafttræden til familieretten til videre behandling. Der henvises til § 47, stk. 5, i forslaget til Familieretshusloven, hvorefter klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag omfattet af § 2, nr. 1-11, som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles af familieretten.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er, at de foreslåede ændringer af retsplejeloven og retsafgiftsloven er rettet mod sager, som Familieretshuset efter forslaget til Familieretshusloven indbringer for familieretten fra og med den 1. april 2019. De foreslåede regler kan derfor ikke finde anvendelse for retssager, der verserer ved lovens ikrafttræden den 1. april 2019.

§ 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven fastlægger grundlaget for fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, når der ikke er truffet en dom eller afsagt en kendelse herom. Bestemmelsen foreslås med lovforslagets § 15, nr. 20, ændret således at den omfatter afgørelser og aftaler, der er truffet eller godkendt m.v. af Familieretshuset. Med stk. 2 foreslås det, at for aftaler anmeldt til, godkendt af eller indgået over for Statsforvaltningen og for afgørelser truffet af Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden finder den hidtil gældende § 478, stk. 1, nr. 3, retsplejeloven anvendelse.

Efter lovforslagets § 15, nr. 19 og 24, flyttes de gældende bestemmelser i kapitel 48 a i retsplejeloven om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær med en række indholdsmæssige ændringer til kapitel 42 b i retsplejeloven. Ændringerne indebærer bl.a., at fuldbyrdelsessagerne fra lovens ikrafttræden ikke længere behandles af fogedretten, men af familieretten efter de foreslåede nye regler. Dette gælder også sager, som fogedretten har under behandling ved lovens ikrafttræden.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er, at § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven med lovforslagets § 15, nr. 20, foreslås ændret således, at afgørelser m.v. efter forældreansvarsloven, der træffes af Familieretshuset, kan danne grundlag for fuldbyrdelse. Dermed omfatter bestemmelsen efter sin ordlyd ikke afgørelser m.v. efter forældreansvarsloven, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. Der er derfor behov for at bestemme, at den hidtil gældende bestemmelse i § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven finder anvendelse for afgørelser truffet af Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden.

Med stk. 3 foreslås det, at hvis det, at kapitel 42 b i retsplejeloven som affattet ved lovforslagets § 15, nr. 19, ikke finder anvendelse i en fuldbyrdelsessag, som fogedretten har modtaget inden lovens ikrafttræden, hvis det findes uhensigtsmæssigt at anvende de foreslåede nye regler. I så fald behandles fuldbyrdelsessagen af fogedretten efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 48 a i retsplejeloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er begrundet i, at de foreslåede ændringer af kapitel 48 a i retsplejeloven om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, som følger af lovforslagets § 15, nr. 19, jf. nr. 24, har til formål at sikre, at fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og varetager barnets bedste. Disse regler skal derfor som udgangspunkt også finde anvendelse i sager om fuldbyrdelse af forældreansvar, der verserer for fogedretten ved lovens ikrafttræden den 1. april 2019. Da fogedretten kan være ved at afslutte sådanne sager på tidspunktet for lovens ikrafttræden, bør fogedretten have mulighed for at undlade at anvende de nye regler, i det omfang det findes uhensigtsmæssigt i den enkelte sag. Dette kan f.eks. dreje sig om bestemmelserne om, at der skal deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset i behandlingen af sagen. Muligheden for at fravige de foreslåede bestemmelser i kapitel 48 a omfatter ikke betingelserne efter den i lovforslagets § 15, nr. 19, foreslåede bestemmelse i § 456 p i retsplejeloven for at fuldbyrde forældreansvar, dvs. at fuldbyrdelsen skal ske af hensyn til barnet og varetage barnets bedste, og at der ikke er behov for at henvise sagen til Familieretshuset.

I stk. 4 foreslås der en overgangsregel, der gælder ved den første udpegning af medlemmerne i den nye særskilte afdeling i Procesbevillingsnævnet, som skal behandle sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser. Det foreslås, at første gang der beskikkes medlemmer til denne afdeling i medfør af § 23, stk. 2, i retsplejeloven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, skal beskikkelsen af afdelingsformanden (landsdommeren) samt dennes suppleant eller suppleanter ske for en periode på 2 år og 6 måneder, således at de tre medlemmer af afdelingen ved senere nybeskikkelser ikke alle udskiftes på én gang. Den foreslåede overgangsregel svarer til den overgangsordning, der blev anvendt ved oprettelsen af Procesbevillingsnævnet, jf. § 2 i lov nr. 390 af 14. juni 1995, og ved oprettelsen af Procesbevillingsnævnets afdeling til behandling af klager over afslag på fri proces, jf. § 105, stk. 21, i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til Procesbevillingsnævnets funktion.