Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 40

De foreslåede bestemmelser i § 40 vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås med § 40, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019, dog med de undtagelser, der følger af de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 indebærer, at loven, medmindre andet er bestemt, finder anvendelse på sager, der er omfattet af de bestemmelser i de love, der er nævnt i lovforslagets §§ 1-39, og som de pågældende myndigheder har under behandling ved lovens ikrafttræden.

Dette indebærer, at de sagsbehandlingsregler, der følger af lovforslagets §§ 1-3 og 5-10, også finder anvendelse på de sager efter disse love, som Statsforvaltningen har under behandling ved lovens ikrafttræden, og som efter § 47 i forslaget til Familieretshusloven færdigbehandles af Familieretshuset eller familieretten.

Dette gælder ligeledes for den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede formålsbestemmelse i § 1 i forældreansvarsloven om hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse, og den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede tilføjelse til § 4 i forældreansvarsloven om sikring af barnets bedste og beskyttelse af barnet mod vold m.v. Disse bestemmelser finder således anvendelse på sager efter forældreansvarsloven, som Statsforvaltningen og Ankestyrelsen har under behandling ved lovens ikrafttræden, og som efter § 47, stk. 1 og 5, i forslaget til Familieretshusloven og efter § 42 i dette lovforslag færdigbehandles af henholdsvis Familieretshuset og familieretten. De to foreslåede bestemmelser i forældreansvarsloven finder endvidere anvendelse på afgørelser, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og som først efter lovens ikrafttræden indbringes for familieretten til prøvelse, jf. § 47, stk. 3, i forslaget til Familieretshusloven. Dette skyldes, at med de foreslåede bestemmelser i forældreansvarsloven sættes der yderligere fokus på hensynet til barnets bedste og ret til trivsel og beskyttelse, og at disse hensyn også bør inddrages ved afgørelsen af sager, der verserer ved lovens ikrafttræden.

Ligeledes finder de i lovforslagets § 1, nr. 35, og § 2, nr. 10, foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 3, i forældreansvarsloven og § 38, stk. 3, i ægteskabsloven anvendelse fra lovens ikrafttræden. Fra dette tidspunkt har en part således ikke pligt til at deltage i et møde sammen med den anden part, hvis den anden part har udsat parten eller partens barn for vold, herunder psykisk vold, eller der er mistanke herom. Dette gælder også situationer, hvor indkaldelsen til et møde er udsendt før lovens ikrafttræden.

Den i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede § 18 a i forældreansvarsloven giver mulighed for, at forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, at deres barn har delt bopæl. Forældrene kan indgå en sådan aftale før lovens ikrafttræden, men sådanne aftaler tillægges først retsvirkning ved lovens ikrafttræden.

Efter § 40, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen afslutte en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl, hvis der ikke er opnået enighed om forældremyndigheden eller bopælen. Statsforvaltningen indbringer som udgangspunkt sagen for retten, hvis en part inden fire uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet, anmoder herom. Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås § 40, stk. 1, ophævet. Dette indebærer, at der ikke kan ske indbringelse for retten efter § 40, stk. 1, i forældreansvarsloven, hvis anmodning herom indgives efter lovens ikrafttræden. En anmodning indgivet efter lovens ikrafttræden er derfor at betragte som en ny ansøgning, der som udgangspunkt skal indgives ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning, jf. § 31 i forældreansvarsloven, og som skal visiteres og behandles i det nye familieretlige system. Ved behandlingen af sagen skal der dog tages udgangspunkt i den sagsoplysning m.v., som Statsforvaltningen allerede har foretaget.

Hvis en anmodning efter § 40, stk. 1, i forældreansvarsloven er indgivet til Statsforvaltningen, men Statsforvaltningen ikke har indbragt sagen for retten ved lovens ikrafttræden, følger det af den i forslaget til Familieretshusloven foreslåede § 47, stk. 1, at sagen færdigbehandles af Familieretshuset eller familieretten efter reglerne i Familieretshusloven. Sagen kan således først indbringes for familieretten, når betingelserne herfor i de i forslaget til Familieretshusloven foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 33 er opfyldte. Ved vurderingen heraf indgår den sagsoplysning m.v., som Statsforvaltningen havde foranstaltet.

Det foreslås med stk. 2, at § 35 om ændringer af byggeloven træder i kraft den 1. januar 2019. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er begrundet i, at det med regeringsinitiativet ”Bedre balance II” er fastlagt, at klageinstansen for kommunernes afgørelser efter byggeloven skal varetages af Nævnenes Hus pr. 1. januar 2019.

Det foreslås med stk. 3, at børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9 om ændringer af lov om Haagerkonventionen af 2007. Af § 5 i lov om Haagerkonventionen af 2007 fremgår, at børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Børne- og socialministeren har endnu ikke sat loven i kraft. Ændringerne i § 9 i dette lovforslag af lov om Haagerkonventionen af 2007 skal derfor først træde i kraft, når lov om Haagerkonventionen af 2007 træder i kraft, hvorfor det foreslås, at ikrafttrædelsen fastsættes af børne- og socialministeren.

Det foreslås i stk. 4 at bemyndige justitsministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af oprettelsen af den nye særskilte afdeling i Procesbevillingsnævnet, som skal behandle sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser.

Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse er, at oprettelsen af den nye afdeling i Procesbevillingsnævnet forudsætter, at justitsministeren efter indstilling fra landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet beskikker medlemmerne og suppleanterne af den nye afdeling. Afhængig af hvornår lovforslaget vedtages i Folketinget, er det ikke sikkert, at beskikkelserne kan være på plads inden den foreslåede ikrafttræden den 1. april 2019. Der bør derfor være mulighed for om nødvendigt at fastsætte en senere ikrafttræden for oprettelsen af den nye afdeling i Procesbevillingsnævnet.

Det forventes, at oprettelsen af den nye afdeling i Procesbevillingsnævnet vil kunne sættes i kraft 2-3 måneder efter lovforslagets vedtagelse i Folketinget.

Ansøgninger om appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser, som modtages før oprettelsen af den nye afdeling i Procesbevillingsnævnet, vil skulle behandles af det eksisterende Procesbevillingsnævn. Procesbevillingsnævnet vil efter bestemmelse i forretningsordenen kunne afgøre sådanne sager med tre medlemmer, nemlig en landsdommer, en byretsdommer og en advokat, jf. den ved lovforslagets § 15, nr. 5, foreslåede ændring af § 25, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven. Ansøgninger, som er modtaget, men ikke afgjort af Procesbevillingsnævnet, før oprettelsen af den nye afdeling, overgår på datoen for oprettelsen af den nye afdeling til fortsat behandling og afgørelse i den nye afdeling.

Det foreslås af ordensmæssige hensyn med stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, § 25 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 3. august 2018, § 61, stk. 3, i lov om ægtefællers økonomiske forhold, § 23 b i lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december 2015, § 33 i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015, § 8 i lov om fremtidsfuldmagter, jf. lovbekendtgørelse nr. 618 af 8. juni 2016, § 56 a, stk. 5, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 med senere ændringer, og § 6 a, stk. 4, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.