LOV nr 1711 af 27/12/2018
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 34
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, som ændret ved lov nr. 1562 af 19. december 2017 og § 3 i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 84, stk. 2, 1. pkt., ændres »direktøren for statsforvaltningen« til: »Erhvervsministeriet«.
2. I § 86, 1. og 2. pkt., ændres »Statsforvaltningen« til: »Erhvervsministeriet«.
Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 34
Til nr. 1
Det fremgår af § 84, stk. 2, 1. pkt., i byfornyelsesloven, at formanden og de øvrige medlemmer af byfornyelsesnævnet udpeges af direktøren for Statsforvaltningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 84, stk. 2, 1. pkt., i byfornyelsesloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at udpegningen foretages af Erhvervsministeriet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at opgaven med udpegning, som tidligere blev varetaget af direktøren for Statsforvaltningen, er overgået til Erhvervsministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.
Til nr. 2
Det fremgår af § 86 i byfornyelsesloven, at Statsforvaltningen skal stille lokaler og medhjælp til rådighed for byfornyelsesnævnet. Statsforvaltningen skal endvidere afholde nævnets udgifter, herunder udgifter til vederlag.
Det foreslås, at § 86 i byfornyelsesloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at opgaverne vedrørende byfornyelsesnævnet, som tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, er overgået til Erhvervsministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.6.