Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1711 af 27/12/2018

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 24

I forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium, som ændret ved § 19 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 11 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I §§ 1 og 3, § 4, 2. pkt., og §§ 5 og 6 ændres »statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.

2. I § 2 ændres »statsforvaltningens« til: »Rigspolitiets«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 24

Til nr. 1

Statsforvaltningen træffer efter § 1 i forordning af 2. december 1825 ang. Strandings- Commissionaires Sallarium afgørelse om salarium til Strandings-Commissionairer for deres arbejde i forbindelse med strandinger. Af §§ 3-5 i forordningen fremgår nærmere bestemmelser om fastsættelsen af størrelsen af salariet.

Det foreslås, at de ovennævnte bestemmelser i forordning ang. Strandings-Commisionaires Salararium ændres, således at det fremgår, at salariet fastsættes af Rigspolitiet.

De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslag til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager opgaverne efter strandingslovgivningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.

Til nr. 2

§ 2 i forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium regulerer muligheden for at tilstå sallarium efter forordningen uden afgørelse fra Statsforvaltningen.

Det foreslås, at § 2 i forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium ændres, således at der henvises til, at det er Rigspolitiet, som træffer afgørelse om sallarium efter forordningen.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslag til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager opgaverne efter strandingslovgivningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.