Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1711 af 27/12/2018

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 23

I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15. september 1986, som ændret ved § 13 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, § 16 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 20 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 9 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.

2. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Rigspolitiets«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 23

Til nr. 1

Statsforvaltningen varetager en række opgaver efter strandingsloven. Der er tale om afgørelse af klager over politidirektørens fastsættelse af erstatning og betaling for privates bistand i forbindelse med strandinger, jf. § 3, stk. 5, afgørelse ved meningsulighed om bistand til bjærgning, jf. § 8, 2. pkt., godkendelse af auktion over bjærget gods og betingelserne herfor, jf. § 11, 1. pkt., afgørelse af hvorvidt en person er legitimeret til at få udleveret gods, der er bjærget på statens forstrande, jf. § 12, stk. 2, 1. pkt., afgørelse af fordelingen af omkostninger ved bjærgning mellem bjærgerne og forstrandsejeren, jf. § 13, stk. 2, og afgørelse af tvist om vederlag til strandfogeden ved bjærgning, jf. § 18. Det er endvidere efter § 13, stk. 1, Statsforvaltningen som stævnes vedrørende bjærgeløn, hvis der ikke er nogen ejer af det bjærgede gods, og forstrandsretten tilhører staten.

Det foreslås, at ovenstående bestemmelser ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at de nævnte opgaver varetages af Rigspolitiet.

De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager ovennævnte opgaver efter strandingslovgivningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.

Til nr. 2

I § 12, stk. 2, 2. pkt., i strandingsloven henvises i forbindelse med visse udleveringer af bjærget gods til, at der skal ske fradrag af omkostninger m.v., som afgjort af Statsforvaltningen efter § 13 i strandingsloven.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, 2. pkt., i strandingsloven ændres således, at der henvises til Rigspolitiets afgørelse efter § 13 i strandingsloven.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager Statsforvaltningens opgaver efter strandingslovgivningen, herunder træffer afgørelse efter lovens § 13 i strandingsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.