LOV nr 1711 af 27/12/2018
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 22
I midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som ændret ved § 18 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 10 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »statsforvaltningen« til: »Justitsministeriet«.
Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 22
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 3, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m. godkender Statsforvaltningen det sted, hvor en auktion, der er omfattet af loven, skal finde sted. Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i loven skal der ved en auktion omfattet af loven føres en protokol. Protokollen autoriseres af Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 1, stk. 3, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m. ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Justitsministeriet varetager opgaven med at godkende auktionssteder.
Det foreslås endvidere, at § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Justitsministeriet autoriserer auktionsprotokoller efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt. Da de nævnte opgaver mest naturligt varetages af Justitsministeriet, foreslås det, at Justitsministeriet varetager opgaverne efter § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, 2. pkt., i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.