LOV nr 1711 af 27/12/2018
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 21
I lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10. august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1384 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1-3, ændres »statsforvaltningen (politidirektøren)« til: »Rigspolitiet«.
Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 21
Til nr. 1
Statsforvaltningen meddeler efter § 10 i lov om tillæg til strandingsloven eneret til bjærgning af samlinger af genstande, der er fjernede fra det skib, og som befinder sig på havbunden.
Det foreslås, at der overalt i lov om tillæg til strandingsloven foretages ændringer, således at Statsforvaltningen ændres til Rigspolitiet.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at Rigspolitiet foreslås at varetage opgaverne efter strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.