LOV nr 1711 af 27/12/2018
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 19
I arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 2, 2. pkt., og § 37, stk. 3, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2. Efter § 58 indsættes i kapitel 9:
»§ 58 a. Afgørelser efter § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57 kan påklages til Civilstyrelsen.«
3. I § 68, stk. 2, 2. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
4. I § 68 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., kan påklages til Civilstyrelsen.«
Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 19
Til nr. 1
§ 37, stk. 2 og 3, i arveloven regulerer Statsforvaltningens adgang til at anmode skifteretten om, at den længstlevende ægtefælle skal udbetale henstandsarv.
Det foreslås, at § 37, stk. 2 og 3, ændres således, at der i bestemmelserne henvises til Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter § 37, stk. 2 og 3 i arveloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 2
Efter § 53, stk. 1, i arveloven kan en arvelader ved testamente bestemme, at en livsarvings tvangsarv helt eller delvis skal båndlægges, når arveladeren finder, at dette er bedst for livsarvingen. Båndlæggelse kan dog kun ske for tiden, indtil livsarvingen fylder 25 år.
Er arven af ringe værdi, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, fritage for opfyldelse af arveladerens bestemmelse om båndlæggelse, jf. § 53, stk. 2.
Efter § 56 i arveloven kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, tillade, at båndlagt arv frigives, når 1) det er en velfærdssag for arvingen, 2) arven er af ringe værdi eller 3) det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Indeholder et testamente bestemmelser om udbetaling af den båndlagte arv til et bestemt tidspunkt eller ved bestemte begivenheders indtræden, foretages udbetalingen af forvaltningsafdelingen. Afhænger det derimod af et skøn, om testamentets betingelser er opfyldte, kan udbetaling kun ske efter bestemmelse af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, jf. § 57 i arveloven.
Det følger af Civilstyrelsens cirkulæreskrivelse af 21. december 2007 om båndlagt arv, pkt. 2.1, at afgørelse om fritagelse, frigivelse og udbetaling af båndlagt arv i medfør af § 53, stk. 2, § 56 og § 57, 2. pkt., i arveloven træffes af Statsforvaltningen på det sted, hvor arvingen er bosat.
Statsforvaltningens afgørelser efter § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57 i arveloven kan i dag indbringes for Civilstyrelsen, jf. pkt. 2.4 i cirkulæreskrivelsen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57 i arveloven. Denne overførsel af opgaver sker ved en ændring af Civilstyrelsens cirkulæreskrivelse af 21. december 2007 om båndlagt arv.
Det foreslås med bestemmelsen i § 58 a, at Familieretshusets afgørelser efter § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57 i arveloven kan påklages til Civilstyrelsen.
Det foreslås herved, at Civilstyrelsen opretholdes som klageinstans, således at Familieretshusets afgørelser efter arvelovens § 52, stk. 2, og §§ 56 og 57 kan påklages til Civilstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 3
§ 68, stk. 2, i arveloven regulerer krav om Statsforvaltningens samtykke til, at en arvelader, der er umyndig, forpligter sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente.
Det foreslås, at § 68, stk. 2, i arveloven ændres således, at der i bestemmelsen henvises til Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter § 68, stk. 2 i arveloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 4
Det følger af § 68, stk. 1, i arveloven, at en arvelader kan forpligte sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente.
Erklæringen efter stk. 1 skal afgives i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente. Er arveladeren umyndig, kræves værgens og Statsforvaltningens samtykke, jf. § 68, stk. 2, i arveloven.
Statsforvaltningens afgørelser efter § 68, stk. 2, 2. pkt., i arveloven kan i dag påklages til Civilstyrelsen. Denne adgang til administrativ prøvelse af Statsforvaltningens afgørelser har imidlertid ikke hjemmel i arveloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter arvelovens § 68, stk. 2, jf. den i lovforslagets § 19, nr. 3, foreslåede ændring af § 68, stk. 2.
Det foreslås med bestemmelsen i § 68, stk. 3, at Familieretshusets afgørelser efter § 68, stk. 2, kan påklages til Civilstyrelsen.
Det foreslås herved, at Civilstyrelsen opretholdes som klageinstans, således at Familieretshusets afgørelser efter arvelovens § 68, stk. 2, kan påklages til Civilstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.