Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 15

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 15

Til nr. 1

Statsforvaltningen træffer som udgangspunkt ikke afgørelser efter bestemmelser i retsplejeloven. Retsplejeloven indeholder imidlertid en række henvisninger til Statsforvaltningen.

Således fremgår det af § 456 n, stk. 1, i retsplejeloven, at Statsforvaltningen modtager meddelelse fra retten, når faderskab eller medmoderskab efter børneloven er fastslået eller sag herom er hævet.

Reglerne i kapitel 43 i retsplejeloven om værgemålssager anvendes efter § 457, nr. 2, bl.a. på sager om prøvelse af Statsforvaltningens værgemålsafgørelser. Efter § 459, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven anses som part i en sag om værgemål den, der har anmodet om, at Statsforvaltningens afgørelse indbringes for retten. En anmodning om prøvelse af Statsforvaltningens afgørelse om værgemål har efter § 463 i retsplejeloven ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.

Efter § 475 b, stk. 2, i retsplejeloven skal indbringelse af en sag for retten efter § 11 i adoptionsloven ske senest tre uger efter, at Statsforvaltningen har modtaget anmodning om beslutningens prøvelse af retten. Statsforvaltningen sender sagens akter til retten med oplysning om den beslutning, der forlanges prøvet, samt en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, og for de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse. Ved rettens prøvelse af sager efter § 11 i adoptionsloven anses bl.a. Statsforvaltningen som part, jf. § 475 c, stk. 1, i retsplejeloven. Efter § 475 c, stk. 2. i retsplejeloven beskikker retten en advokat for sagens parter, hvis disse ikke selv har antaget en advokat, dog ikke for Statsforvaltningen.

Efter § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af Statsforvaltningen, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af Statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for Statsforvaltningen.

Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til Familieretshuset i stedet for til Statsforvaltningen.

De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset foreslås at varetage de opgaver efter forældreansvarsloven, børneloven, adoptionsloven og værgemålsloven, som Statsforvaltningen varetager i dag. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven, den i lovforslagets § 6, nr. 20, foreslåede § 32 a, stk. 2, i børneloven, de i lovforslagets § 4 foreslåede ændringer af adoptionsloven og de i lovforslagets § 17 foreslåede ændringer af værgemålsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

Til nr. 2

§ 23 i retsplejeloven indeholder regler om Procesbevillingsnævnets sammensætning og om beskikkelse af medlemmer og suppleanter.

Ifølge § 23, stk. 1, består nævnet af fem medlemmer (en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse).

Ifølge § 23, stk. 2, består nævnet dog ved afgørelse af klager over afslag på fri proces af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

Procesbevillingsnævnet fungerer således i dag dels i et femmandsnævn, der behandler sager om appeltilladelse, dels i en særskilt tremandsafdeling, der behandler klager over afslag på fri proces.

Det foreslås at oprette en ny særskilt tremandsafdeling, der skal behandle sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser, jf. forslaget til et nyt § 23, stk. 2, i retsplejeloven.

Det foreslås i 1. pkt. , at i sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser består nævnet af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

De sager, som den nye afdeling får kompetence til at afgøre, afgrænses således af udtrykket ”sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser”. Det vil omfatte alle sager om appeltilladelse vedrørende en afgørelse truffet af familieretten, jf. om familieretten den ved lovforslagets § 15, nr. 1, og 14-19, foreslåede affattelse af kapitel 42, 42 a og 42 b i retsplejeloven. Det vil omfatte både ansøgninger om anketilladelse og ansøgninger om kæretilladelse.

Det vil således bl.a. omfatte sager om appeltilladelse efter den ved lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 453 i retsplejeloven, dvs. om appel i sager, hvor familieretten har afsagt dom eller kendelse i en sag, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset er indbragt for familieretten til prøvelse. Det vil også omfatte sager om tilladelse efter § 389 a i retsplejeloven til kære til landsretten af kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, for så vidt angår kendelser og beslutninger truffet af familieretten. Det vil også omfatte sager om tilladelse efter § 368, stk. 1 og 2, i retsplejeloven til anke af domme, hvor anken har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., for så vidt angår domme afsagt af familieretten.

Den nye afdeling får kun kompetence til at behandle sager om appeltilladelse til landsretten. Det vil således uændret være det eksisterende femmandsnævn, der har kompetence til at behandle sager om tilladelse til at indbringe en sag, som er afgjort af familieretten og dernæst af landsretten, for Højesteret.

Den nye afdeling sammensættes med en landsdommer, der fungerer som afdelingsformand, en byretsdommer og en advokat. Medlemmerne af afdelingen beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet, jf. det foreslåede 2. pkt . Landsdommeren skal således beskikkes efter indstilling fra landsretterne, byretsdommeren efter indstilling fra Den Danske Dommerforening og advokaten efter indstilling fra Advokatrådet.

Det foreslås i 3. pkt. , at § 23, stk. 1, 3.-5. pkt., i retsplejeloven skal finde tilsvarende anvendelse på disse beskikkelser. Det betyder, at medlemmerne beskikkes af kongen efter indstilling fra justitsministeren for en periode på to år. Hvert medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere to år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.

Et medlem kan på samme tid kun være beskikket i én af nævnets tre sammensætninger (femmandsnævnet, den nye særskilte tremandsafdeling vedrørende appel til landsretten af familierettens afgørelser og den eksisterende særskilte tremandsafdeling vedrørende klager over afslag på fri proces). Derimod kan et medlem, der har været beskikket i en af nævnets sammensætninger, godt på et senere tidspunkt beskikkes i en af nævnets andre sammensætninger.

Det følger af § 23, stk. 3, i retsplejeloven, der bliver stk. 4 og ændres ved lovforslagets § 15, nr. 2 og 3, at der beskikkes en eller flere suppleanter for hvert af de tre medlemmer, der behandler sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser. Suppleanterne beskikkes efter tilsvarende regler som medlemmerne. Suppleanterne beskikkes således efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet, beskikkelsen sker for en periode på 2 år med ret til genbeskikkelse for yderligere 2 år, og herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.

Som det gælder for medlemmer, kan en suppleant på samme tid kun være beskikket som suppleant for et medlem i én af nævnets tre sammensætninger, og en suppleant kan heller ikke på samme tid selv være medlem i en af nævnets andre sammensætninger. Ligesom for medlemmer er der imidlertid ikke noget til hinder for, at en suppleant for et medlem i én af nævnets sammensætninger i en senere periode beskikkes som suppleant eller medlem i en af nævnets andre sammensætninger.

Forslaget indebærer, at Procesbevillingsnævnet fremover vil fungere i et femmandsnævn, der behandler sager om appeltilladelse bortset fra appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser, i en særskilt tremandsafdeling, der behandler sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser, og i en særskilt tremandsafdeling, der behandler klager over afslag på fri proces.

De tre sammensætninger af Procesbevillingsnævnet vil medlemsmæssigt og kompetencemæssigt være adskilt. Der vil således være tre adskilte puljer af medlemmer med tilhørende suppleanter for hver af de tre sammensætninger, og Procesbevillingsnævnet vil i hver sammensætning have kompetence til at behandle forskellige kategorier af sager.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i femmandssammensætningen i medfør af forretningsordenen i nærmere angivne tilfælde kan træffe afgørelse i en tremandssammensætning. Hjemlen til, at der kan fastsættes regler herom i forretningsordenen, fremgår af § 25, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 15, nr. 4 og 5. Om denne mulighed kan der således generelt henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr. 4 og 5. Endvidere bemærkes, at i modsætning til de lovbestemte tremandsafdelinger, der beskikkes særskilt og har særskilte kompetencer, er tremandssammensætningen nævnt i § 25, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven og § 12 i den gældende forretningsorden en delmængde af Procesbevillingsnævnets femmandssammensætning.

Der vil som hidtil være ét sekretariat knyttet til Procesbevillingsnævnet, jf. § 26, stk. 2, i retsplejeloven, som betjener nævnet i alle dets sammensætninger.

Forslaget om at oprette en ny særskilt afdeling til behandling af visse sager om appeltilladelser indebærer i forhold til det eksisterende femmandsnævn, at femmandsnævnet ikke vil have kompetence til at behandle de sager om appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser, som henlægges til den nye særskilte tremandsafdeling.

Oprettelsen af den nye særskilte afdeling til behandling af visse sager om appeltilladelser gør det endvidere nødvendigt at ændre Procesbevillingsnævnets forretningsorden. Det fremgår af § 25, stk. 1, i retsplejeloven, at Procesbevillingsnævnet selv fastsætter sin forretningsorden, og det er således også Procesbevillingsnævnet selv, der har kompetence til at vedtage de ændringer af forretningsordenen, som er nødvendige.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

Til nr. 3

§ 23, stk. 3, i retsplejeloven fastsætter i 1. pkt., at der beskikkes en eller flere suppleanter for medlemmerne af Procesbevillingsnævnet, og i 2. pkt., at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås med lovforslagets § 15, nr. 2, at indsætte et nyt § 23, stk. 2, i retsplejeloven om en ny særskilt afdeling i Procesbevillingsnævnet, som skal behandle sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser. Det gældende § 23, stk. 3, bliver dermed stk. 4.

Det gældende § 23, stk. 3, 1. pkt., i retsplejeloven, der bliver stk. 4, 1. pkt., om beskikkelse af en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer vil også gælde for den nye særskilte tremandsafdeling, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr. 2.

Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 1 og 2 i det gældende § 23, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., til en henvisning til stk. 1-3.

Forslaget indebærer, at der fortsat henvises til de gældende stk. 1 og 2, der bliver stk. 1 og 3, og herudover til det nye stk. 2 i § 23 i retsplejeloven.

På samme måde som reglerne i de gældende stk. 1 og 2, der bliver stk. 1 og 3, om indstillinger, beskikkelsesperiode og genbeskikkelse finder tilsvarende anvendelse ved beskikkelse af suppleanter for medlemmerne af Procesbevillingsnævnet i dets eksisterende sammensætninger, vil de foreslåede regler herom i det nye stk. 2 således finde tilsvarende anvendelse ved beskikkelse af suppleanter for medlemmerne af den foreslåede nye særskilte afdeling, der skal behandle sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af § 25, stk. 1, i retsplejeloven, at Procesbevillingsnævnet selv fastsætter sin forretningsorden.

Det fremgår af § 25, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven, at der i forretningsordenen bl.a. kan fastsættes bestemmelser om skriftlig votering og om, at formanden kan træffe visse nærmere bestemte afgørelser på nævnets vegne, eller at sager om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling kan afgøres af tre af nævnets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat og en universitetslærer.

Det foreslås på to punkter at ændre den del af § 25, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven, som giver mulighed for, at Procesbevillingsnævnet i forretningsordenen kan fastsætte bestemmelser om, at sager om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling kan afgøres af tre af nævnets medlemmer.

Det foreslås for det første at begrænse muligheden for i forretningsordenen at delegere afgørelsen af en sag til tre medlemmer til sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten.

Forretningsordenen vil således fremover ikke kunne give mulighed for, at nærmere bestemte sager om tredjeinstansbevilling kan afgøres af tre medlemmer. Forslaget ændrer imidlertid ikke på, at forretningsordenen vil kunne give mulighed for, at en afgørelse om appeltilladelse, herunder om tredjeinstansbevilling, i en konkret situation kan træffes af tre tilstedeværende medlemmer, hvis de øvrige medlemmer og deres suppleanter har forfald, jf. § 11 i den gældende forretningsorden.

Det foreslås for det andet at ændre, hvilke tre medlemmer der skal kunne delegeres til. Det foreslås, at afgørelsen i givet fald kan træffes af en landsdommer som afdelingsformand, en byretsdommer og en advokat.

De foreslåede ændringer betyder, at Procesbevillingsnævnet vil skulle ændre § 12 i den gældende forretningsorden.

Det bemærkes, at § 25, stk. 2, 2. pkt., både giver mulighed for direkte i forretningsordenen at fastsætte, hvilke kategorier af sager om appeltilladelse til landsretten, der kan afgøres af tre medlemmer, og for – som det er tilfældet i § 12 i den gældende forretningsorden – at henvise til skriftlige retningslinjer, som nævnet fastsætter i et særskilt dokument uden for forretningsordenen. Det bemærkes endvidere, at forretningsordenen i givet fald ikke behøver at stille krav om enstemmig vedtagelse af de skriftlige retningslinjer, sådan som § 12 i den gældende forretningsorden gør, men alternativt eksempelvis vil kunne stille krav om tilslutning fra formanden og mindst to eller tre andre medlemmer.

Det bemærkes endvidere, at de foreslåede ændringer giver Procesbevillingsnævnet mulighed for at tilpasse anvendelsen af tremandsafgørelser ved appeltilladelse til landsretten afhængig af, hvad behovet er eller bliver. Der er herunder efter forslaget ikke noget til hinder for, at hovedparten af Procesbevillingsnævnets sager om appeltilladelse til landsretten afgøres af nævnet i tremandssammensætningen.

Det foreslås endvidere at tydeliggøre, at når der i forretningsordenen kan fastsættes regler om, at formanden kan træffe visse nærmere bestemte afgørelser på nævnets vegne, gælder det også afdelingsformanden i afdelingen for fri proces og retshjælp, jf. § 23, stk. 2, i retsplejeloven, der bliver stk. 3, i den foreslåede nye afdeling for appeltilladelse vedrørende familierettens afgørelser og i underafdelingen på tre medlemmer, som efter bestemmelse i forretningsordenen kan træffe afgørelse i visse sager om appeltilladelse.

Det gælder også her, at § 25, stk. 2, 2. pkt., både giver mulighed for direkte i forretningsordenen at fastsætte, hvilke kategorier af sager formanden eller afdelingsformanden kan afgøre på nævnets vegne, sådan som § 8, stk. 1, i den gældende forretningsorden gør, og for at henvise til skriftlige retningslinjer, som nævnet fastsætter i et særskilt dokument uden for forretningsordenen, sådan som § 8, stk. 2, i den gældende forretningsorden gør. Det gælder også her, at forretningsordenen i givet fald ikke behøver at stille krav om enstemmig vedtagelse af de skriftlige retningslinjer, sådan som § 8, stk. 2, i den gældende forretningsorden gør, men alternativt eksempelvis vil kunne stille krav om tilslutning fra formanden og mindst to eller tre andre medlemmer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

Til nr. 6

§ 254 e i retsplejeloven angår rettens godkendelse af et gruppesøgsmål. § 254 e, stk. 7, i retsplejeloven angår fritagelse for sikkerhedsstillelse i et tilmeldingsgruppesøgsmål. Det fremgår af § 254 e, stk. 7, 3. pkt., at bl.a. § 327, stk. 5, 2. og 3. pkt., i retsplejeloven om afgørelsesformen ved afslag på fri proces samt appel finder tilsvarende anvendelse.

§ 336 i retsplejeloven angår dækning fra statskassen til en part, der har retshjælpsforsikringsdækning, af omkostninger, der overstiger forsikringens maksimum. Det fremgår af § 336, stk. 1, 2. pkt., at bl.a. § 327 i retsplejeloven finder tilsvarende anvendelse, og af § 336, stk. 3, at når retten i medfør af § 327, stk. 5, har truffet afgørelse om dækning af omkostninger, fastsætter retten samtidig, hvilket beløb der skal dækkes.

Som led i de foreslåede ændringer af reglerne om fri proces i § 327 i retsplejeloven foreslås det med lovforslagets § 15, nr. 9, at indsætte et nyt stk. 2, hvilket betyder, at det eksisterende § 327, stk. 5, bliver § 327, stk. 6.

I konsekvens heraf foreslås henvisningerne i § 254 e, stk. 7, 3. pkt., og § 336, stk. 3, til § 327, stk. 5, ændret til henvisninger til § 327, stk. 6.

Til nr. 7

§ 254 e i retsplejeloven angår rettens godkendelse af et gruppesøgsmål. § 254 e, stk. 7, i retsplejeloven angår fritagelse for sikkerhedsstillelse i et tilmeldingsgruppesøgsmål. Det fremgår af § 254 e, stk. 7, 3. pkt., at bl.a. § 328, stk. 5, 2. pkt., i retsplejeloven om indbringelse af afslag på fri proces for Procesbevillingsnævnet finder tilsvarende anvendelse.

§ 336 i retsplejeloven angår dækning fra statskassen til en part, der har retshjælpsforsikringsdækning, af omkostninger, der overstiger forsikringens maksimum. Det fremgår af § 336, stk. 1, 2. pkt., at bl.a. § 328 i retsplejeloven finder tilsvarende anvendelse, og af § 336, stk. 4, 1. pkt., at når justitsministeren (Civilstyrelsen) eller Procesbevillingsnævnet har truffet afgørelse om dækning af omkostninger, kan justitsministeren (Civilstyrelsen) træffe afgørelse om godkendelse af det ansøgte beløb.

Som led i de foreslåede ændringer af reglerne om fri proces i § 328 i retsplejeloven foreslås det at indsætte et nyt stk. 5, hvilket betyder, at det eksisterende § 328, stk. 5, bliver § 328, stk. 6.

I konsekvens heraf foreslås henvisningerne i § 254 e, stk. 7, 3. pkt., og § 336, stk. 4, 1. pkt., til § 328, stk. 5, ændret til henvisninger til § 328, stk. 6.

Til nr. 8

Efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven gives der fri proces til en række sager i 1. instans, hvis ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven.

Efter § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven drejer dette sig for det første om de i § 139, stk. 1, og § 147 e i retsplejeloven omhandlede sager, der vedrører frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

For det andet drejer det sig om de i kapitel 42 i retsplejeloven omhandlede familieretlige sager.

Det følger af § 448 i retsplejeloven, at kapitel 42 i retsplejeloven for det første omfatter visse sager efter ægteskabsloven. Det drejer sig om sager om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller.

Kapitel 42 omfatter efter § 448 for det andet visse sager efter forældreansvarsloven. Det drejer sig om sager om forældremyndighed og barnets bopæl. Dog gælder § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven ikke for sager om ændring af en aftale eller afgørelse om forældremyndighed efter § 14 eller om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven.

Fri proces efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven kan dog efter bestemmelsens stk. 4 ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.

Det foreslås for det første, at bestemmelsen i § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven affattes således, at den deles i to numre.

Det foreslås for det andet, at i stk. 1, nr. 1 videreføres uden indholdsmæssige ændringer bestemmelsen vedrørende fri proces i de i § 139, stk. 1, og § 147 e omhandlede sager.

Det foreslås for det tredje, at i stk. 1, nr. 2 videreføres bestemmelsen vedrørende fri proces i de familieretlige sager efter ægteskabsloven og forældreansvarsloven, dog med tilføjelse af sager om samvær. Det foreslås, at undtagelserne med hensyn til § 14 og § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven opretholdes, men at bestemmelsen herom flyttes til § 327, stk. 2, i retsplejeloven sammen med andre undtagelser til retten til fri proces i de omhandlede sager efter ægteskabsloven og ægteskabsloven. Der henvises til lovforslagets § 15, nr. 9.

Det bemærkes, at efter § 32 i forslaget til Familieretshusloven kan indbringelsen af en kompleks sag efter forældreansvarsloven for familieretten til afgørelse omfatte andre sager, der bør behandles sammen med den pågældende forældreansvarssag. Tilsvarende foreslås det med den i lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 448 c i retsplejeloven, at under familierettens behandling af en familieretlig sag, der er indbragt for familieretten til afgørelse efter §§ 27 og 32 i forslaget til Familieretshusloven, kan familieretten under visse betingelser også træffe afgørelse i andre familieretlige sager. Den foreslåede bestemmelse i § 327, stk. 1, nr. 2, vedrører alene fri proces i de sager, der er omfattet af bestemmelsen og således ikke fri proces i andre sager, som Familieretshuset behandler sammen med en sag, der er omfattet af § 327, stk. 1, nr. 2.

Begrundelsen for forslagene er, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det vil være Familieretshuset eller familieretten, der behandler de sager efter forældreansvarsloven og ægteskabsloven, som Statsforvaltningen behandler i dag. Familieretten skal således bl.a. behandle sager om samvær, der i dag alene behandles administrativt. Det vil endvidere være Familieretshuset eller familieretten, der behandler sager om omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller, som i dag behandles af retten. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven og den i lovforslagets § 2, nr. 23, foreslåede § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

Til nr. 9

Efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven gives der fri proces til en række sager i 1. instans, hvis ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven.

Efter § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven drejer dette sig bl.a. om de i kapitel 42 i retsplejeloven omhandlede familieretlige sager. Det følger af § 448 i retsplejeloven, at kapitel 42 for det første omfatter visse sager efter ægteskabsloven. Det drejer sig om sager om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller.

Kapitel 42 omfatter efter § 448 for det andet visse sager efter forældreansvarsloven. Det drejer sig om sager om forældremyndighed og barnets bopæl. Dog gælder § 327, stk. 1, nr. 1, ikke i sager om ændring af en aftale eller afgørelse om forældremyndighed efter § 14 eller om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven.

Med lovforslagets § 15, nr. 8, foreslås det, at bestemmelsen om fri proces til de omhandlede sager efter ægteskabsloven og forældreansvarsloven, med tilføjelse af sager om samvær, flyttes til § 327, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven.

Det foreslås herefter, at der i § 327 i retsplejeloven som stk. 2 indsættes en bestemmelse, der indeholder tre undtagelser fra retten til fri proces efter den foreslåede bestemmelse i § 327, stk. 1, nr. 2.

Den første undtagelse i stk. 2, nr. 1 omfatter sager, hvor familieretten har fået indbragt en afgørelse truffet af Familieretshuset til prøvelse. Baggrunden for dette forslag er, at efter den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, i forslaget til Familieretshusloven indbringes en afgørelse truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part for familieretten til prøvelse. I disse sager kan parterne søge om fri proces efter §§ 328 og 329 i retsplejeloven. Hvis prøvelsessagen behandles i den forenklede familiesagsproces, jf. den med lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 452 i retsplejeloven, kan parterne ikke søge fri proces efter § 328 i retsplejeloven, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 2, men de kan i stede søge om fri proces efter den foreslåede bestemmelse i § 452, stk. 7, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 15, nr. 14.

Den anden undtagelse i stk. 2, nr. 2 omfatter sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces, jf. de ved lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelser i §§ 451 og 452 i retsplejeloven. Denne undtagelse omfatter dels sager, som Familieretshuset indbringer for familieretten til afgørelse efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven, og dels sager om prøvelse af afgørelser, som Familieretshuset har truffet, når familieretten efter den foreslåede bestemmelse i § 451 i retsplejeloven har bestemt, at sagerne skal behandles i den forenklede familiesagsproces.

Efter bestemmelsen i § 27 i forslaget til Familieretshusloven indbringer Familieretshuset en række sager for familieretten til afgørelse. Det drejer sig om sager om forældremyndighed og barnets bopæl samt sager om samvær, når afgørelsen om samvær vil være indgribende for barnet. Herudover indbringes for familieretten til afgørelse andre familieretlige sager, der indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, sager om omstødelse af ægteskab, der anlægges af Familieretshuset, og sager, der behandles sammen med en forældreansvarssag, der indbringes for familieretten. § 27 omfatter ikke komplekse sager efter forældreansvarssager og dertil knyttede sager, der er omfattede af § 7 i forslaget til Familieretshusloven. Disse sager indbringes for familieretten til afgørelse efter § 32 i forslaget til Familieretshusloven.

Det følger af den med lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 451, stk. 1, i retsplejeloven, at når Familieretshuset indbringer en sag for familieretten til afgørelse efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven, kan familieretten bestemme, at sagen skal behandles i den forenklede familiesagsproces.

Den foreslåede undtagelse i stk. 2, nr. 2 omfatter således alene en del af de sager, der indbringes for familieretten til afgørelse, nemlig de sager, der indbringes efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven, og som efter familierettens bestemmelse behandles i den forenklede familiesagsproces.

I sager omfattet af undtagelsen i stk. 2, nr. 2 kan parterne søge om fri proces efter den foreslåede bestemmelse i § 452, stk. 7, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 15, nr. 14, og efter § 329 i retsplejeloven.

Den tredje undtagelse i stk. 2, nr. 3 omfatter sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller afgørelse om forældremyndighed efter § 14 eller om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven. Bestemmelsen er således en uændret videreførelse af gældende ret efter § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven.

I sager efter § 14 eller § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven kan sagsøgeren søge om fri proces efter § 328 i retsplejeloven, dog ikke hvis sagen er omfattet af de foreslåede undtagelser i § 328. stk. 5, om sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces. Behandles en sådan sag i den forenklede familiesagsproces, kan sagsøgeren søge om fri proces efter den foreslåede bestemmelse i § 452 , stk. 7, i retsplejeloven. Sagsøgeren kan også søge om fri proces efter § 329 i retsplejeloven.

Begrundelsen for den foreslåede undtagelse i § 327, stk. 2, nr. 2, om sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces, er, at i denne proces varetager familieretten sagsforberedelsen og sagsoplysningen, hvorfor der ikke er grundlag for at meddele en part fri proces uden vurdering i den enkelte sag af partens behov for advokatbistand.

I sager omfattet af foreslåede undtagelse i § 327, stk. 2, nr. 1, er der alene er tale om en prøvelse af Familieretshusets afgørelse, hvorfor en part ikke bør have ret til fri proces, uden at det har været vurderet, om parten skønnes at have rimelig grund til at indbringe afgørelsen for familieretten til prøvelse, jf. § 328 i retsplejeloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.

Til nr. 10

§ 327, stk. 4, og § 327, stk. 5, 1. pkt., i retsplejeloven indeholder henvisning til § 327, stk. 1-3, i retsplejeloven. Med lovforslagets § 15, nr. 9, bliver de to bestemmelser § 327, stk. 5, og § 327, stk. 6, 1. pkt., i retsplejeloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 327, stk. 5, og § 327, stk. 6, 1. pkt., i retsplejeloven til § 327, stk. 1-3, i retsplejeloven ændres, således at der i stedet henvises til § 327, stk. 1, 3 og 4, i retsplejeloven

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 9, hvorved der i § 327 i retsplejeloven indsættes et nyt stk. 2, sådan at de eksisterende stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4. Henvisningen til stk. 1-3 skal derfor ændres til en henvisning til stk. 1, 3 og 4.

Til nr. 11

§ 328 i retsplejeloven indeholder regler om fri proces i tilfælde, der ikke er omfattet af § 327 i retsplejeloven.

Efter § 328, stk. 1, i retsplejeloven kan der som udgangspunkt efter ansøgning gives fri proces, hvis ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, jf. § 325 i retsplejeloven, og har rimelig grund til at føre proces.

Det foreslås at undtage sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces, jf. den med lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede § 452 i retsplejeloven, fra adgangen til fri proces efter § 328. Undtagelsen omfatter alle sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces. Det drejer sig dels om sager, der indbringes for familieretten til afgørelse, og som efter familierettens bestemmelse efter den med lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 451 behandles i den forenklede familiesagsproces, og dels om sager, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes for familieretten til prøvelse, når familieretten efter den foreslåede bestemmelse i § 451 i retsplejeloven har bestemt, at sagerne skal behandles i den forenklede familiesagsproces.

Det foreslås i stedet i den foreslåede bestemmelse i § 452, stk. 7, jf. lovforslagets § 15, nr. 14, at familieretten i sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces, kan give en part fri proces, hvis parten opfylder de økonomiske betingelser for fri proces i § 325 i retsplejeloven og undtagelsesvis har behov for advokatbistand.

Baggrunden for forslaget er, at en part som udgangspunkt ikke har behov for advokatbistand i sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces.

Der henvises til lovforslagets § 15, nr. 14, vedrørende §§ 451 og 452 i retsplejeloven og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.

Til nr. 12

Det følger af § 372, stk. 2, i retsplejeloven, at anke sker ved indlevering af ankestævning til den ret, hvis dom indankes.

Det følger videre af bestemmelsens 3.-5. pkt., at anke skal ske inden ankefristens udløb eller, hvis der er meddelt anketilladelse efter § 368, stk. 2, eller § 371 i retsplejeloven, inden fire uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Indleveres stævningen senere, afvises anken. Ankeinstansen kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse. Stævningen skal i så fald indleveres inden fire uger efter tilladelsens meddelelse.

Bestemmelsens 3. pkt. vedrører således fristen for anke efter modtagelse af Procesbevillingsnævnets tilladelse i de tilfælde, hvor en sådan tilladelse er nødvendig for at anke en dom.

Med den ved lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 1, i retsplejeloven foreslås en begrænsning i adgangen til at anke familierettens domme i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Familieretshuset. Efter den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 2, i retsplejeloven kan Procesbevillingsnævnet tillade, at en sådan dom ankes.

Det foreslås, at der i § 372, stk. 2, 3. pkt., i retsplejeloven indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 2, i retsplejeloven.

Forslaget indebærer, at når anke af familierettens domme efter den foreslåede bestemmelse i § 453 kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, er ankefristen fire uger efter, at Procesbevillingsnævnet efter den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 2, i retsplejeloven har givet anketilladelse, og tilladelsen er meddelt til ansøgeren.

Der henvises til lovforslagets § 15, nr. 14, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.

Til nr. 13

Det følger af § 394, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven, at kære skal ske inden kærefristens udløb eller, hvis der er meddelt kæretilladelse efter § 148 a, stk. 4, § 389, § 389 a, stk. 1, § 391, § 392 eller § 392 a, stk. 2, i retsplejeloven, inden to uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren.

Bestemmelsen vedrører således fristen for kære af kendelser efter modtagelse af Procesbevillingsnævnets tilladelse i de tilfælde, hvor en sådan tilladelse er nødvendig for at kære en kendelse.

Med den ved lovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 3, i retsplejeloven foreslås en begrænsning i adgangen til at kære familierettens kendelser om prøvelse af afgørelser truffet af Familieretshuset. Efter den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 3, jf. stk. 2, kan Procesbevillingsnævnet imidlertid tillade, at en kendelse kæres.

Det foreslås, at der i § 394, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 3, jf. stk. 2, i retsplejeloven.

Forslaget indebærer, at når kære af familierettens kendelser efter den foreslåede bestemmelse i § 453 kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, er kærefristen fire uger efter, at Procesbevillingsnævnet efter den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 3, i retsplejeloven har givet kæretilladelse, og tilladelsen er meddelt til ansøgeren.

Der henvises til lovforslagets § 15, nr. 14, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.

Til nr. 14

Domstolene behandler en række familieretlige retssager, navnligt om ægteskab, forældremyndighed, barnets bopæl, faderskab og medmoderskab. Disse sager behandles efter de almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civile retssager.

Kapitel 42 i retsplejeloven om sager om ægteskab og forældremyndighed indeholder dog særregler for domstolenes behandling af disse sager. Tilsvarende indeholder kapitel 42 a i retsplejeloven om sager om faderskab og medmoderskab særregler for domstolenes behandling af disse sager.

Det følger af § 40 i forældreansvarsloven og § 43 i ægteskabsloven, at sager om henholdsvis forældremyndighed og barnets bopæl samt separation og skilsmisse indbringes for retten af Statsforvaltningen. En part kan således ikke indbringe sådanne sager direkte for retten.

Det fremgår af § 448 i retsplejeloven, at sager, der indbringes for retten efter ovennævnte bestemmelser, behandles efter reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven.

Efter § 448 i retsplejeloven finder kapitel 42 tillige anvendelse på enkelte sagstyper efter ægteskabsloven, hvor en part kan anlægge en retssag uden først at skulle have sagen behandlet af Statsforvaltningen. Det drejer sig om sager om omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller.

Særreglerne i kapitel 42 om behandlingen af visse familieretlige sager vedrører bl.a. fastlæggelse af, hvem der anses for sagsøger i sager, der indbringes for retten af Statsforvaltningen, for hvilken ret en sag skal indbringes, international kompetence, advokatbeskikkelse, statskassens afholdelse af udgifter ved bevisførelse og anke. Det følger af § 453 i retsplejeloven, at retsmøder i sager omfattet af kapitel 42 foregår for lukkede døre.

I sager efter forældreansvarsloven indeholder kapitel 42 regler om udpegning af en børnesagkyndig, om samtaler med barnet, om udpegning af en person til at bistå barnet og om børnesagkyndige erklæringer.

Med lovforslagets § 15, nr. 14, foreslås for det første, at kapitel 42 struktureres således, at der indledningsvist i § 448 fastsættes bestemmelser om kapitlets anvendelsesområde, efterfulgt i §§ 448 a-448 e af kompetencebestemmelser, herunder om værneting og en parts status som henholdsvis sagsøger eller sagsøgte, og i §§ 448 f og 448 g regler om international kompetence i ægteskabssager og sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Dernæst fastsættes der i §§ 449-449 e generelle bestemmelser om behandlingen af de sager, der er omfattet af kapitlet, og i §§ 450-450 d fastsættes særlige bestemmelser om behandlingen af sager efter forældreansvarsloven og ægteskabsloven, efterfulgt i §§ 451 og 452 af bestemmelser om behandlingen af sager i den forenklede familiesagsproces. Endelig indeholder §§ 453-456 bestemmelser om anke og kære.

For det andet foreslås det med § 15, nr. 14, at bestemmelserne om, for hvilken ret en familieretlig sag skal indbringes, og om, hvem der anses som sagsøger og sagsøgte i en familieretlig sag, der indbringes for retten, ophæves og indholdet af dem samles i nye bestemmelser i kapitel 42 i retsplejeloven, idet der dog skal tages højde for, at bestemmelserne skal finde anvendelse for en række sagstyper, der ikke er omfattede af de gældende regler om indbringelse af sager for retten.

Dette drejer sig for det første om spørgsmål om, for hvilken ret en familieretlig sag skal indbringes. Det følger af § 448 d i retsplejeloven, at sag om ægteskab indbringes for retten ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgerens hjemting, og har ingen af parterne hjemting her i riget, indbringes sagen for den ret, som justitsministeren bestemmer. Efter § 448 b, 2. pkt., anlægges sag om omstødelse af ægteskab ved en ret, hvor en af ægtefællerne kan sagsøges efter § 448 d. Efter § 448 g i retsplejeloven indbringes sag om forældremyndighed eller barnets bopæl for retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgtes hjemting. Hvis sagsøgte ikke har hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgerens hjemting eller, hvis sagsøgeren ikke har hjemting her i riget, for Københavns Byret. For så vidt angår indbringelse af sager om faderskab og medmoderskab for retten henvises til § 456 c, stk. 1-3, der ligeledes foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 15, nr. 16.

Dernæst drejer det sig om bestemmelser om, hvem der anses som sagsøger i en sag, der indbringes for retten af Statsforvaltningen. Det følger af § 448 a, stk. 3, i retsplejeloven, at den, der først har anmodet om, at sagen indbringes for retten, anses som sagsøger. Ved samtidig anmodning om indbringelse for retten anses den part, der indgav anmodning om separation eller skilsmisse, jf. § 37 i ægteskabsloven, eller om afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl, jf. § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven, som sagsøger. Blev de nævnte anmodninger indgivet samtidig af begge parter, bestemmer Statsforvaltningen, hvem der skal anses som sagsøger. Statsforvaltningens afgørelse herom kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

For det tredje foreslås bestemmelsen i § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven ophævet, og indholdet af den overført som § 23, stk. 3, 3. pkt., til kapitel 3 i ægteskabsloven om ægteskabs omstødelse. Det følger af bestemmelsen, at en sag om omstødelse af ægteskab skal anlægges mod begge ægtefæller, når omstødelsessagen anlægges af Ankestyrelsen eller af ægtefællen i et tidligere ægteskab. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.

For det fjerde foreslås bestemmelsen i § 455 a i retsplejeloven ophævet. Efter bestemmelsen afgøres sager om afvisning af en anmodning om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl, der indbringes for retten af Statsforvaltningen efter § 39, stk. 2, i forældreansvarsloven, på skriftligt grundlag, medmindre retten finder, at der er grund til mundtlig behandling. Afgørelse i disse sager træffes ved kendelse.

Forslaget om at omstrukturere kapitel 42 er begrundet i, at overskueligheden af og sammenhængen mellem reglerne derved styrkes.

Begrundelsen for forslaget om at samle bestemmelserne om, for hvilken familieret en familieretlig sag skal indbringes, og om, hvem der anses som sagsøger og sagsøgte i en familieretlig sag, der indbringes for retten, i kapitel 42 i retsplejeloven, er, at retsplejeloven bør indeholde en samlet regulering af disse spørgsmål, der tager højde for, at bestemmelserne også skal finde anvendelse for en række sagstyper, der ikke er omfattede af de gældende regler om indbringelse af familieretlige sager for retten.

Begrundelsen for forslaget om at overføre indholdet af § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven til ægteskabsloven er, at bestemmelsen regulerer forhold, som Familieretshuset skal tage stilling til ved indbringelsen af visse omstødelsessager for familieretten. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at dette er reguleret i ægteskabsloven.

Begrundelsen for forslaget om at ophæve § 455 a i retsplejeloven er, at § 39, stk. 2, i forældreansvarsloven med lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås ophævet.

Som et led i den foreslåede nyaffattelse af kapitel 42 benævnes retten overalt i kapitel 42 familieretten, og anvendelsesområdet for alle bestemmelser, der vedrører sager om forældremyndighed og barnets bopæl, udvides til også at finde anvendelse på samværssager. Der henvises til § 1 i forslaget til Familieretshusloven, hvoraf det fremgår, at byretten i familieretlige sager benævnes familieretten. Der henvises videre til, at i det nye familieretlige system vil det være Familieretshuset eller familieretten, der behandler de sager efter forældreansvarsloven, som Statsforvaltningen behandler i dag. Familieretten skal således bl.a. behandle sager om samvær, der i dag alene behandles administrativt.

Endelig bemærkes, at der i kapitel 42 indsættes en række bestemmelser, der er nødvendige for familierettens behandling af de sager, som Familieretshuset i det nye familieretlige system indbringer for familieretten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

De enkelte bestemmelser i den foreslåede nye affattelse af kapitel 42 i retsplejeloven gennemgås i det følgende. Det bemærkes, at i en række af de bestemmelser, der videreføres uden indholdsmæssige ændringer, er der foretaget sproglige opdateringer.