Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 962 af 26/06/2020

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) § 10

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 349 af 2. april 2020 og lov nr. 803 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 448 g indsættes før overskriften før § 449:

»§ 448 h. Sager efter § 58 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan behandles her i riget, hvis sagsøgte har hjemting her, jf. § 235, eller hvis det følger af § 246.

Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.«

2. I § 478, stk. 1, nr. 7, ændres »regreskrav, og« til: »regreskrav,«.

3. I § 478, stk. 1, nr. 8, ændres »tvistløsningsorganer.« til: »tvistløsningsorganer, og«.

4. I § 478, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) afgørelser og forlig efter § 58 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der er truffet af eller indgået for Familieretshuset.«

5. I § 488, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 478, stk. 1, nr. 1-3«: »og 9«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) § 10

Til nr. 1

Efter § 58 i ægteskabsloven kan en aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, som ægtefæller har indgået med henblik på separation eller skilsmisse, ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse. Bestemmelsen omfatter alle økonomiske aftaler, der er indgået med henblik på en forestående separation eller skilsmisse. Henvisningen til andre vilkår er således ikke knyttet an til de vilkår for separation og skilsmisse, der følger af § 42, jf. §§ 49 og 55, i ægteskabsloven, der drejer sig om pligten til at betale ægtefællebidrag efter separation og skilsmisse og om retten til fortsættelse af et eventuelt beboelseslejemål.

§ 58 i ægteskabsloven finder ikke anvendelse, i det omfang en sag om ændring af en aftale er omfattet af en særregel, eksempelvis § 17 i børnebidragsloven om ændring af aftaler om børnebidrag.

§ 58 i ægteskabsloven omfatter heller ikke aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ændring af sådanne aftaler behandles efter bestemmelserne herom i forældreansvarsloven.

Begrundes en anmodning om ændring af en aftale omfattet af § 58 i ægteskabsloven med, at forholdene senere har forandret sig, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Sådanne sager behandles af de almindelige domstole efter reglerne om ændring af aftaler i aftaleloven.

Indtil den 1. april 2019 blev afgørelser efter § 58 i ægteskabsloven truffet af domstolene, men det følger nu af § 58 a, stk. 2, nr. 4, i ægteskabsloven, at i sager omfattet af kapitel 5 i ægteskabsloven træffer Familieretshuset eller familieretten afgørelse efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i Familieretshusloven. Kapitel 5 i ægteskabsloven omfatter § 58. Det følger af kapitel 9 i Familieretshusloven, navnlig § 26 og § 27, stk. 2, nr. 1, at Familieretshuset foretager oplysning af en sag efter § 58 i ægteskabsloven og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen. Familieretshuset indbringer dog sagen for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.

Indtil den 1. april 2019 blev sager efter § 58 i ægteskabsloven betragtet som ægteskabssager, hvorfor domstolenes internationale kompetence til at behandle sager efter § 58 i ægteskabsloven fulgte af den tidligere bestemmelse i § 448 c i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.

Efter den tidligere bestemmelse i § 448 c, stk. 1, i retsplejeloven kunne sag om ægteskab, herunder om separation, skilsmisse, omstødelse af et ægteskab eller et ægteskabs beståen samt efter § 58 i ægteskabsloven, behandles her i riget, såfremt sagsøgte havde bopæl her, eller sagsøgeren havde bopæl her og enten havde boet her i de sidste to år eller tidligere havde haft bopæl her. Sagen kunne endvidere behandles her i riget, hvis sagsøgeren var dansk statsborger, og det blev godtgjort, at sagsøgeren på grund af sit statsborgerskab ikke kunne anlægge sagen i det land, hvor sagsøgeren havde bopæl, eller hvis begge parter var danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsatte sig indbringelse af sagen for dansk domstol. Endelig kunne sagen behandles her i riget, hvis skilsmisse blev søgt på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste fem år.

Efter den tidligere bestemmelse i § 448 c, stk. 2, i retsplejeloven kunne sag om separation og skilsmisse mellem to personer af samme køn også behandles her i riget, når ægteskabet var indgået her, og ingen af ægtefællerne boede i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarede til den danske.

Det fulgte af bestemmelsens stk. 3, at sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen også kunne indbringes for retten her i riget, når ægteskabet var indgået her.

Endelig fremgik det af bestemmelsens stk. 4, at reglerne i stk. 1-3 kunne fraviges ved overenskomst med fremmed stat.

Danmark har ikke indgået en overenskomst omfattet af den tidligere bestemmelse i § 448 c, stk. 4, i retsplejeloven i relation til sager omfattet af § 58 i ægteskabsloven bortset fra de bestemmelser i underholdspligtforordningen, der gælder her i landet, jf. § 1 i Bruxelles I-loven. Forordningen indeholder bestemmelser om den internationale kompetence til at behandle sager om underholdspligt, herunder ændring af aftaler om underholdspligt. Disse bestemmelser havde i relation til sager om underholdspligt forrang for de tidligere gældende bestemmelser i § 448 c, stk. 1-3, i retsplejeloven.

Ved § 15, nr. 15, i 2018-følgeloven blev den tidligere § 448 c i retsplejeloven ophævet, og bestemmelsen blev delvist videreført som § 448 f i retsplejeloven. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte redaktionelle ændringer af bestemmelsen, og herudover blev bestemmelsens anvendelsesområde ændret fra ægteskabssager til sager om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller et ægteskabs beståen. Som en utilsigtet konsekvens af denne ændring er den internationale kompetence til at behandle sager efter § 58 i ægteskabsloven ikke omfattet af § 448 f i retsplejeloven, og der findes i den familieretlige lovgivning ikke andre bestemmelser om international kompetence i relation til behandlingen af disse sager.

Det foreslås, at der som § 448 h i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse om international kompetence til at behandle sager omfattet af § 58 i ægteskabsloven.

Efter stk. 1 i den foreslåede bestemmelse kan sager efter § 58 i ægteskabsloven behandles her i riget, hvis sagsøgte har hjemting her efter § 235 i retsplejeloven, eller hvis det følger af § 246 i retsplejeloven om adgangen til at anlægge retssag i Danmark mod personer, der ikke har hjemting i Danmark.

Bestemmelsen indebærer, at sager efter § 58 i ægteskabsloven om ændring af en aftale indgået med henblik på separation eller skilsmisse om fordelingen af formuen eller om andre vilkår for separation og skilsmisse kan behandles her i riget, hvis betingelserne i den foreslåede nye bestemmelse er opfyldt.

I forhold til § 58 i ægteskabsloven er anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse begrænset, idet den ikke omfatter sager om underholdspligt. Dette skyldes, at danske myndigheders internationale kompetence til at behandle sager om underholdspligt, herunder sager om ændring af aftaler om underholdspligt, er reguleret af bestemmelserne herom i underholdspligtforordningen. Dette er i overensstemmelse med den gældende ordning.

Betingelserne for danske myndigheders internationale kompetence efter den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til den tidligere § 448 c i retsplejeloven.

Efter den foreslåede bestemmelse kan sager efter § 58 behandles her i riget, hvis sagsøgte efter § 235 i retsplejeloven har hjemting her.

Efter § 235, stk. 1, i retsplejeloven anlægges retssager ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov. Efter bestemmelsens stk. 2 er hjemtinget i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har sagsøgte bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem. Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget efter bestemmelsens stk. 3 i den retskreds, hvor sagsøgte opholder sig. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholdssted, er hjemtinget efter bestemmelsens stk. 4 i den retskreds, hvor sagsøgte sidst har haft bopæl eller opholdssted.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således overordnet set den tidligere bestemmelse i § 448 c, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven, hvorefter en sag efter § 58 i ægteskabsloven kunne behandles her i riget, hvis sagsøgte havde bopæl her.

I forhold til retstilstanden før den 1. april 2019 indebærer forslaget, at en sag efter § 58 ikke kan behandles her i riget alene fordi, sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her, at sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at sagsøgeren på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i sagsøgerens bopælsland, eller at begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig, at sagen indbringes for dansk domstol. Om den tidligere retstilstand henvises til de tidligere bestemmelser i § 448 c, stk. 1, nr. 2-4, i retsplejeloven.

Forslaget indebærer endvidere, at en sag efter § 58 ikke kan behandles her i riget, selvom der er tale om ægteskab indgået i Danmark mellem to personer af samme køn, og ingen af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske.

Det bemærkes, at de tidligere bestemmelser i § 448 c, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, i retsplejeloven indeholdt særlige regler for sager om skilsmisse, omstødelse af ægteskab og et ægteskabs beståen, der efter deres indhold ikke fandt anvendelse på sager efter § 58 i ægteskabsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse kan sager efter § 58 endvidere behandles her i riget, hvis det følger af § 246 i retsplejeloven. Efter denne bestemmelse kan der i Danmark i visse situationer anlægges retssag mod personer, der ikke har hjemting i Danmark. Det følger af bl.a. bestemmelsens stk. 2, at sager vedrørende formueretsforhold mod sagsøgte uden hjemting i Danmark kan anlægges ved retten på det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig. Videre følger det af bestemmelsens stk. 3, at sager vedrørende formueretsforhold mod sagsøgte uden hjemting i Danmark kan anlægges ved retten på det sted, hvor den pågældende person på tidspunktet for sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tidspunktet for sagens anlæg. Formueretsforhold i § 246 omfatter krav, der har økonomisk værdi, og som hviler på privatretligt grundlag.

Efter stk. 2 i den foreslåede bestemmelse kan kompetencebestemmelserne i det foreslåede stk. 1 fraviges ved overenskomst med fremmed stat.

Danmark har ikke ud over underholdspligtforordningen indgået aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Begrundelsen for forslaget om indsættelse af en bestemmelse i § 448 h i retsplejeloven om international kompetence i relation til sager efter § 58 i ægteskabsloven er, at der i forhold til retstilstanden inden den 1. april 2019 mangler regler om danske myndigheders internationale kompetence til at behandle sådanne sager, bortset fra sager om underholdspligt.

Begrundelsen for forslaget om ændring af kompetencereglerne i relation til § 58 i ægteskabsloven i forhold til den tidligere ordning er, at sager efter § 58 i ægteskabsloven er sager om økonomiske forhold, og at der bør gælde samme kompetenceregler i forhold til sådanne sager som i forhold til andre sager om økonomiske forhold, der som udgangspunkt alene kan behandles i Danmark, hvis sagsøgte har hjemting her. En sag efter § 58 bør således ikke kunne behandle her i riget, alene fordi sagsøger har bopæl her, parterne har dansk statsborgerskab, eller sagsøger er dansk statsborger og på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i sagsøgerens bopælsland. Dog bør en sag efter § 58 kunne behandles her i riget, selvom sagsøgte ikke har hjemting her, hvis de almindelige betingelser i § 246 i retsplejeloven for sagsanlæg mod sagsøgte uden hjemting i Danmark er opfyldt.

Det bemærkes, at efter § 43 a i ægteskabsloven kan Familieretshuset behandle en sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller et ægteskabs beståen, hvis betingelserne i § 448 f i retsplejeloven er opfyldt. Ved lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås der som § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven indsat en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset kan behandle en sag efter § 58 i ægteskabsloven om ændring af en aftale indgået med henblik på separation eller skilsmisse om fordelingen af formuen eller om andre vilkår, hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 448 h i retsplejeloven er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.

Til nr. 2-4

Efter § 58 i ægteskabsloven kan en aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, som ægtefæller har indgået med henblik på separation eller skilsmisse, ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse. Bestemmelsen omfatter alle økonomiske aftaler, der er indgået med henblik på en forestående separation eller skilsmisse. Henvisningen til andre vilkår er således ikke knyttet an til de vilkår for separation og skilsmisse, der følger af § 42, jf. §§ 49 og 55, i ægteskabsloven, der drejer sig om pligten til at betale ægtefællebidrag efter separation og skilsmisse og om retten til fortsættelse af et eventuelt beboelseslejemål.

§ 58 i ægteskabsloven finder ikke anvendelse, i det omfang en sag om ændring af en aftale er omfattet af en særregel, eksempelvis § 17 i børnebidragsloven om ændring af aftaler om børnebidrag.

§ 58 i ægteskabsloven omfatter heller ikke aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ændring af sådanne aftaler behandles efter bestemmelserne herom i forældreansvarsloven.

Indtil den 1. april 2019 blev afgørelser efter § 58 i ægteskabsloven truffet af domstolene, men det følger nu af § 58 a, stk. 2, nr. 4, i ægteskabsloven, at i sager omfattet af kapitel 5 i ægteskabsloven træffer Familieretshuset eller familieretten afgørelse efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i Familieretshusloven. Kapitel 5 i ægteskabsloven omfatter § 58. Det følger af kapitel 9 i Familieretshusloven, navnlig § 26 og § 27, stk. 2, nr. 1, at Familieretshuset foretager oplysning af en sag efter § 58 i ægteskabsloven og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen. Familieretshuset indbringer dog sagen for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.

Efter § 478, stk. 1, nr. 1 og 2, i retsplejeloven kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af domme og retsforlig, herunder også domme og retsforlig efter § 58 i ægteskabsloven. Lovgivningen indeholder derimod ikke grundlag for, at afgørelser efter § 58 i ægteskabsloven, der er truffet af Familieretshuset, kan tvangsfuldbyrdes. Det samme gælder forlig efter § 58 i ægteskabsloven, der er indgået for Familieretshuset. Det bemærkes, at de afgørelser m.v. truffet af Familieretshuset, der kan tvangsfuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven, alene omfatter afgørelser m.v. efter forældreansvarsloven. Det bemærkes videre, at afgørelser, hvorefter der skal betales børne- og ægtefællebidrag, kan inddrives (tvangsfuldbyrdes) efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås, at der som nr. 9 i § 478, stk. 1, i retsplejeloven indsættes en bestemmelse, hvorefter afgørelser og forlig efter § 58 i ægteskabsloven, der er truffet af eller indgået for Familieretshuset, kan tvangsfuldbyrdes.

Som konsekvens af dette forslag foreslås der foretaget lovtekniske justeringer af § 478, stk. 1, nr. 7 og 8, i retsplejeloven, sådan at sætningskonstruktionen i § 478, stk. 1, opretholdes.

Begrundelsen for forslaget er, at Familieretshusets afgørelser og forlig efter § 58 i ægteskabsloven bør kunne fuldbyrdes af fogedretten på lige fod med domme og retsforlig efter § 58 i ægteskabsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.

Til nr. 5

Efter § 488, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven skal der ved fremsættelse af anmodning om fuldbyrdelse i henhold til § 478, stk. 1, nr. 1-3, indleveres udskrift af afgørelsen, forliget m.v. Bestemmelsens nr. 3 omfatter bl.a. afgørelser m.v., som Familieretshuset har truffet efter forældreansvarsloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 488, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven til § 478, stk. 1, nr. 1-3, i retsplejeloven udvides til også at omfatte den foreslåede nye bestemmelse i § 478, stk. 1, nr. 9, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 4.

Begrundelsen for forslaget er, at der med lovforslagets § 10, nr. 4, som nr. 9 foreslås indsat en ny bestemmelse i § 478, stk. 1, i retsplejeloven. Med denne bestemmelse foreslås det, at også afgørelser og forlig efter § 58 i ægteskabsloven om ændring af vilkår for separation og skilsmisse, der er truffet af eller indgået for Familieretshuset, kan danne grundlag for fuldbyrdelse. De afgørelser m.v., som Familieretshuset træffer efter § 58 i ægteskabsloven, bør ligesom Familieretshusets afgørelser efter forældreansvarsloven være omfattet af § 488, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6, samt til lovforslagets § 10, nr. 4, og bemærkningerne hertil.