Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2 i Familieretshusloven, at Familieretshuset efter Familieretshusloven behandler sager i det omfang, det følger af de i bestemmelsen opregnede love og bestemmelser m.v.

Sager nævnt i § 2, nr. 1-11, i Familieretshusloven er omfattet af det nye familieretlige system. Det drejer sig navnlig om sager omfattet af forældreansvarsloven, ægteskabsloven og børnebidragsloven. Disse sager visiteres til videre behandling efter bestemmelserne i lovens §§ 5-7, der inddeler sagerne i tre kategorier: Enkle sager, mindre enkle sager og komplekse sager efter forældreansvarsloven. Familieretshusloven finder fuldt ud anvendelse på disse sager, idet lovens kapitel 8-10 dog indeholder særregler om behandlingen af sager inden for hver af de tre sagskategorier.

Sager omfattet af lovens § 2, nr. 12-17, er ikke omfattet af det nye familieretlige system. Det drejer sig navnlig om sager om værgemål og adoption. Det følger af lovens § 8, at disse sager behandles og afgøres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for sagen. Det følger videre af § 8, at herudover finder kapitel 3 i Familieretshusloven, der indeholder enkelte generelle sagsbehandlingsregler, anvendelse ved behandlingen af sådanne sager.

Det foreslås, at Familieretshuslovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte de sager, som Statsforvaltningen hidtil har behandlet efter HIV-bløderbørnsloven. Det drejer sig om tilladelse til visse dispositioner over godtgørelser, som en umyndig har modtaget efter HIV-bløderbørnsloven. Dette forslag gennemføres ved, at der i § 2 i Familieretshusloven som nr. 18 indsættes en henvisning til HIV-bløderbørnsloven.

Forslaget er en konsekvens af den ved lovforslagets § 12, nr. 1, foreslåede ændring af HIV-bløderbørnsloven, hvorefter Familieretshuset overtager Statsforvaltningens hidtidige opgaver efter HIV-bløderbørnsloven. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter § 4 i Familieretshusloven visiterer Familieretshuset på baggrund af en indledende screening en sag til behandling efter bestemmelserne i lovens §§ 5-8.

Det fremgår af § 2 i Familieretshusloven, at Familieretshuset efter Familieretshusloven behandler sager i det omfang, det følger af de i bestemmelsen opregnede love og bestemmelser m.v.

Sager nævnt i § 2, nr. 1-11, i Familieretshusloven er omfattet af det nye familieretlige system. Det drejer sig navnlig om sager omfattet af forældreansvarsloven, ægteskabsloven og børnebidragsloven. Disse sager visiteres til videre behandling efter bestemmelserne i lovens §§ 5-7, der inddeler sagerne i tre kategorier: Enkle sager, mindre enkle sager og komplekse sager efter forældreansvarsloven. Familieretshusloven finder fuldt ud anvendelse på disse sager, idet lovens kapitel 8-10 dog indeholder særregler om behandlingen af sager inden for hver af de tre sagskategorier.

Sager omfattet af lovens § 2, nr. 12-17, er ikke omfattet af det nye familieretlige system. Det drejer sig navnlig om sager om værgemål og adoption. Det følger af lovens § 8, at disse sager behandles og afgøres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for sagen. Det følger videre af § 8, at herudover finder kapitel 3 i Familieretshusloven, der indeholder enkelte generelle sagsbehandlingsregler, anvendelse ved behandlingen af sådanne sager.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, i Familieretshusloven indsættes et 2. pkt. , hvorefter sager omfattet af § 2, nr. 1-11, i Familieretshusloven visiteres efter lovens §§ 5-7, og hvorefter disse sager behandles og afgøres efter Familieretshusloven og bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende sag. Endvidere foreslås det, at der som 3. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter § 8 i Familieretshusloven finder anvendelse på de resterende sager omfattet af § 2 i Familieretshusloven.

Med forslaget præciseres den gældende ordning, hvorefter sager omfattet af § 2, nr. 1-11, i Familieretshusloven visiteres efter lovens §§ 5-7, og hvorefter disse sager behandles og afgøres efter Familieretshusloven og bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende sag.

De foreslåede ændringer af § 4, stk. 1, i Familieretshusloven skyldes for det første, at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshuset på baggrund af en indledende screening visiterer en sag til behandling efter bestemmelserne i lovens §§ 5-8. §§ 5-8 indeholder imidlertid to sæt af visitationsregler: §§ 5-7 finder anvendelse på sager omfattet af det nye familieretlige system, dvs. omfattet af § 2, nr. 1-11, i Familieretshusloven, mens § 8 finder anvendelse på de sager, som Familieretshuset behandler, men som ikke er omfattet af det nye Familieretlige system. Det fremgår imidlertid ikke af § 4, at loven indeholder dette tostrengede visitationssystem.

Ændringerne af § 4, stk. 1, i Familieretshusloven skyldes for det andet, at i relation til sager omfattet af § 8 fremgår det af bestemmelsen, at sagerne behandles og afgøres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for sagen, mens Familieretshusloven ikke indeholder en tilsvarende bestemmelse i relation til sager, der ikke er omfattet af § 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 3

Efter § 8 i Familieretshusloven finder lovens kapitel 3, der indeholder enkelte generelle sagsbehandlingsregler, anvendelse ved behandlingen af en sag, der er omfattet af lovens § 2, nr. 12-17.

Det fremgår af § 2 i Familieretshusloven, at Familieretshuset efter Familieretshusloven behandler sager i det omfang, det følger af de i bestemmelsen opregnede love og bestemmelser m.v. Ikke alle de sager, som Familieretshuset behandler, er omfattet af det nye familieretlige system. Det drejer sig navnlig om sager om værgemål og adoption. Det er alene sager omfattet af lovens § 2, nr. 1-11, der er omfattet af det nye familieretlige system.

Det foreslås, at § 8 i Familieretshusloven ændres således, at den også omfatter den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 18, i Familieretshusloven.

Den foreslåede ændring af § 8 betyder, at bestemmelsen også finder anvendelse på de sager efter HIV-bløderbørnsloven, som Statsforvaltningen hidtil har behandlet, og som Familieretshuset fremover skal behandle efter den ved lovforslagets § 12, nr. 1, foreslåede ændring af HIV-bløderbørnsloven, jf. også den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 18, i Familieretshusloven.

Ændringen af § 8 er en konsekvens af den ved lovforslagets § 12, nr. 1, foreslåede ændring af HIV-bløderbørnsloven, hvorefter Familieretshuset overtager Statsforvaltningens hidtidige opgaver efter HIV-bløderbørnsloven. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 4

Ved etableringen af det nye familieretlige system fik Familieretshuset afgørelseskompetence i sager, hvor afgørelsen hidtil blev truffet af domstolene. Det drejer sig navnlig om sager, hvor ægtefællerne ikke er enige om separation og skilsmisse, samt faderskabssager, hvor ingen anerkender faderskabet, og der derfor skal træffes afgørelse herom. Der henvises til § 26 og § 27, stk. 2, i Familieretshusloven, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.2.1.

Når sager om separation og skilsmisse behandles hos domstolene, kan meddelelser til modparten, f.eks. stævningen, forkyndes. Der henvises til kapitel 17 i retsplejeloven, der indeholder bestemmelser om forkyndelse af meddelelser som stævninger og mødeindkaldelser m.v. Forkyndelse foretages som udgangspunkt ved digital kommunikation (Digital Post), ved brev- eller postforkyndelse, ved stævningsmand eller telefonisk. Disse forkyndelsesformer forudsætter, at den pågældende part enten er tilsluttet Digital Post eller har kendt bopæl eller opholdssted.

Har den pågældende kendt bopæl eller opholdssted i udlandet uden at være tilsluttet postløsningen Digital Post, sker forkyndelse efter § 158 i retsplejeloven ved brevforkyndelse eller på den måde, der er foreskrevet ved konvention eller ved vedkommende lands lov. Efter bestemmelsen kan der bl.a. ske forkyndelse efter forkyndelsesforordningen og Haagerforkyndelseskonventionen.

Efter § 159, stk. 1, i retsplejeloven kan retten foretage forkyndelse i Statstidende, efter bestemmelsens nr. 1, såfremt den pågældendes bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses, eller efter bestemmelsens nr. 2, hvis vedkommende fremmede myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter § 158.

Forkyndelse i Statstidende efter § 159, stk. 1, sker efter bestemmelsens stk. 2 ved, at en bekendtgørelse indeholdende et uddrag af meddelelsen og en bemærkning om, at meddelelsen kan fås ved henvendelse til retten, indrykkes i Statstidende. I bekendtgørelsen skal endvidere anføres, af hvilken grund denne forkyndelsesform anvendes.

I situationer omfattet af § 159, stk. 1, nr. 2, skal meddelelsen efter § 159, stk. 3, tillige sendes til den pågældende med post.

Forkyndelser skal foretages i så god tid, at den pågældende part har mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

Efter § 3, stk. 1, i Statstidendeloven optages i Statstidende alle meddelelser, som i henhold til lovgivningen skal offentliggøres i Statstidende.

Det følger af § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, at når en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Det følger af § 19, stk. 2, nr. 5, i forvaltningsloven, at partshøringspligten i bestemmelsens stk. 1 bl.a. ikke gælder, hvis partshøringen over oplysningerne m.v. vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder. Bestemmelsen indebærer, at partshøring kan undlades, hvis partens bopæl eller opholdssted er ukendt, og parten ikke er tilsluttet Digital Post. Dette forudsætter dog, at myndigheden har udfoldet rimelige bestræbelser på at kontakte parten, herunder har forsøgt at finde frem til partens bopæl eller opholdssted. Når partens bopæl eller opholdssted ikke kendes, og der derfor ikke kan foretages partshøring, er det ikke muligt at meddele afgørelsen til den pågældende part. Dette er imidlertid ikke til hinder for at træffe afgørelsen og give den virkning.

Partshøringspligten efter § 19 i forvaltningsloven suppleres af en ulovbestemt videregående partshøringsregel i sager, der indeholder en partstvist. I disse sager består der således efter omstændighederne en pligt til at give begge parter adgang til at udtale sig om hele afgørelsesgrundlaget.

Familieretshuset foretager normalt partshøringer gennem Digital Post.

Hvis en part ikke er tilsluttet Digital Post, foretages partshøring ved at sende et brev til partens adresse. Partshøring sendes med modtagelsesbevis, når der er et særligt behov for det, dvs. i sager om civilstand m.v. Indtil etableringen af det nye familieretlige system traf Statsforvaltningen dog alene afgørelse om civilstand i sager efter § 42, stk. 2, i ægteskabsloven om skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke fra den anden ægtefælle. Denne bestemmelse anvendes, når en ægtefælle søger om skilsmisse på grundlag af en separation, og den anden ægtefælle ikke udtrykkeligt tilslutter sig skilsmisseansøgningen. Der var således alene i disse sager behov for partshøring gennem post med modtagelsesbevis.

I de øvrige sager blev parthøring, når parten havde en postadresse, men ikke var tilsluttet Digital Post, alene sendt med almindelig post. Det drejede sig navnlig om sager om børnebidrag, samvær og navne.

Uanset ovenstående kan partshøring også foretages på et møde med den pågældende part eller telefonisk eller på mail, dog forudsat at det sker gennem en sikker forbindelse, der overholder databeskyttelseslovgivningen. Ved høring på sådanne måder skal det sikres, at den pågældende har mulighed for at varetage sine interesser i sagen, herunder også har en rimelig svarfrist.

Bor parten i et land, der er omfattet af forkyndelsesforordningen eller Haagerforkyndelseskonventionen, kan Familieretshuset anmode retten om at forkynde partshøringen efter reglerne i forordningen eller konventionen.

Samme fremgangsmåde anvendes ved meddelelse af afgørelser.

En afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed har først retsvirkning, når den bekendtgøres for dens adressat(er), og eventuelle klagefrister løber først fra dette tidspunkt.

Med hensyn til Digital Post henvises til lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Loven finder efter dens § 1 anvendelse på digital kommunikation i postløsningen Digital Post mellem offentlige afsendere og fysiske personer, der er tilsluttet postløsningen efter lovens §§ 3 og 4. Fysiske personers tilslutning efter §§ 3 eller 4 medfører, at offentlige afsendere har ret til at afsende kommunikation til de pågældende i Digital Post med de retsvirkninger, der følger af lovens § 10.

Efter lovens § 3, stk. 1, skal fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning efter lovens § 5.

Hvis en fysisk person, der er tilsluttet Digital Post efter lovens § 3, stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, følger det af bestemmelsens stk. 4, at tilslutningen fortsætter uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse.

Efter lovens § 4, stk. 1, kan fysiske personer, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til den digitale postløsning efter lovens § 5, frivilligt tilslutte sig postløsningen med de retsvirkninger, der følger af § 10. En fysisk person, som frivilligt har tilsluttet sig postløsningen, er bundet af tilslutningen, medmindre den pågældende fritages for tilslutningen efter § 5 og regler udstedt i medfør heraf.

I medfør af lovens § 5 er udstedt bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Efter bekendtgørelsens § 3 kan en fysisk person bl.a. fritages fra tilslutning til Digital Post på grund af kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, manglende adgang til computer i eget hjem, udrejse af Danmark, registrering i CPR uden fast bopæl eller fast opholdssted og sproglige barrierer.

Efter lovens § 7 kan offentlige afsendere anvende Digital Post til kommunikation med fysiske personer, der er tilsluttet postløsningen efter lovens § 3 med de retsvirkninger, der følger af lovens § 10. Ved kommunikation forstås afsendelse af alle dokumenter og meddelelser m.v., herunder afgørelser. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses efter § 10 for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Efter § 154 a, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven kan domstolene anvende digital kommunikation, hvis modtageren ikke er fritaget for Digital Post, og meddelelsen sendes til den digitale postløsning, som anvises efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Familieretshusets partshøringer indeholder normalt en svarfrist samt meddelelse om, at Familieretshuset vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, medmindre parten inden udløbet af fristen har fremsat indsigelser herimod eller har fremsendt oplysninger, der medfører, at Familieretshuset skal genoverveje sagen. Dette gælder både ved partshøring over en ny ansøgning og partshøring, der foretages under behandlingen af en sag.

Den familieretlige lovgivning indeholder ikke særregler om, hvordan partshøringer skal foretages, eller hvordan en afgørelse skal meddeles, når der ikke kan fremskaffes oplysninger om en parts adresse, eller parten bor i et land, hvor det ikke er muligt at fremsende meddelelser pr. post eller gennem det internationale forkyndelsessamarbejde.

Familieretshuset kan ikke forkynde meddelelser som f.eks. partshøringer eller meddelelser om trufne afgørelser gennem Statstidende, fordi der ikke er særskilt hjemmel hertil.

Det foreslås, at der i Familieretshusloven som § 11 a indsættes en bestemmelse om Familieretshusets fremsendelse af meddelelser til parterne i konkrete sager, herunder om forkyndelse gennem domstolene af meddelelser til parter, hvis bopæl eller opholdssted ikke kendes.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal Familieretshuset sende meddelelser i sager omfattet af Familieretshusloven til en part, der er tilsluttet postløsningen Digital Post, gennem postløsningen Digital Post. Er en part ikke tilsluttet Digital Post, sender Familieretshuset meddelelserne med brevpost. Familieretshuset kan dog altid anvende en anden meddelelsesform, hvis det i den konkrete situation er mere hensigtsmæssigt.

Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes den gældende ordning, herunder at Familieretshuset fremsender partshøringer og afgørelser til parter, der ikke er tilsluttet Digital Post, med brevpost, også selvom parten bor i udlandet.

Hvis det i den konkrete situation er mere hensigtsmæssigt, vil Familieretshuset endvidere kunne foretage partshøringer på andre måder, f.eks. på et møde med den pågældende part eller telefonisk eller på mail, dog forudsat at det sker gennem en sikker forbindelse, der overholder databeskyttelseslovgivningen. Sådanne løsninger kan f.eks. anvendes i relation til parter med ukendt opholdssted eller med ophold steder, hvor det er umuligt eller vanskeligt at modtage brevpost. Ved høring på sådanne måder skal det sikres, at den pågældende har mulighed for at varetage sine interesser i sagen, herunder også har en rimelig svarfrist.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Familieretshuset anmoder retten om at forkynde en meddelelse for en part, der ikke er tilsluttet Digital Post, hvis der er behov for forkyndelse, og Familieretshuset enten ikke har fået bekræftelse på, at parten har modtaget en meddelelse efter stk. 1, eller partens bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 anvendes i situationer, hvor Familieretshuset har behov for sikkerhed for, at den pågældende part har modtaget en meddelelse fra Familieretshuset, f.eks. den indledende partshøring over en ansøgning, i så god tid, at parten har kunnet varetage sine interesser i sagen, inden afgørelsen blev truffet. Det drejer sig navnlig om sager om parternes civilretlige status, herunder skilsmisse, faderskab og adoption. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i sager, hvor der ikke er et tilsvarende behov for sikkerhed for, at den pågældende part har modtaget en meddelelse, og hvor sagen kan behandles efter partshøringsreglerne i forvaltningsloven. Det drejer sig navnlig om sager om børnebidrag, samvær og navne. Dermed opretholdes den gældende ordning for så vidt angår de af Familieretshusets sager, der ikke vedrører parternes civilretlige status, hvor Familieretshuset foretager parthøring med almindelig post, når parten har en postadresse, men ikke er tilsluttet Digital Post. Der henvises endvidere til § 19, stk. 2, nr. 5, i forvaltningsloven om muligheden for at træffe afgørelse uden partshøring, selvom en parts bopæl eller opholdssted ikke kendes.

I relation til sager, der er omfattet af bestemmelsen, finder den for det første anvendelse, når en parts bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses. Anvendelse af bestemmelsen i disse situationer forudsætter, at Familieretshuset i samarbejde med sagens øvrige parter har foretaget alle relevante undersøgelser med henblik på at fremskaffe oplysninger om den pågældende anden parts bopæl eller opholdssted eller oplysninger om en anden måde at komme i kontakt med parten på, eksempelvis telefonisk eller gennem familiemedlemmer eller venner.

For det andet finder bestemmelsen anvendelse, når Familieretshuset har sendt et brev til partens adresse eller opholdssted, men ikke har modtaget bekræftelse på, at parten har modtaget den fremsendte meddelelse.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, uanset om den pågældende part menes at opholde sig i Danmark eller i udlandet.

Når en sag er omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, anmoder Familieretshuset domstolene om at foretage forkyndelse efter reglerne herom i kapitel 17 i retsplejeloven.

I relation til parter, hvis bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses, eller som har bopæl eller ophold i lande, hvor det ikke er muligt at foretage forkyndelser gennem det internationale forkyndelsessamarbejde eller efter forkyndelseslovgivningen i bopæls- eller opholdslandet, er den relevante forkyndelsesmåde som udgangspunkt forkyndelse i Statstidende.

I sager, hvor Familieretshuset ikke har modtaget bekræftelse på, at parten har modtaget en meddelelse fra Familieretshuset, er situationen den, at Familieretshuset er i besiddelse af oplysninger om partens bopæl eller opholdssted, men at parten ikke reagerer på meddelelsen, og at det ikke er muligt at fremsende post med modtagelsesbevis til bopælen eller opholdsstedet, typisk fordi der er tale om et land, hvor det ikke er muligt at fremsende post med modtagelsesbevis. I så fald er den relevante forkyndelsesmåde forkyndelse gennem det internationale forkyndelsessamarbejde, forudsat at der er tale om et land, der deltager i dette samarbejde. Lykkes det ikke på denne måde at forkynde meddelelsen, kan den forkyndes gennem Statstidende.

Ved fremsendelsen af forkyndelsesanmodningen til retten vedlægger Familieretshuset det relevante materiale, dvs. enten de dokumenter, der er nødvendige for international forkyndelse, eller et udkast til meddelelse til optagelse i Statstidende sammen med oplysninger om Familieretshusets forgæves bestræbelser på at kontakte den pågældende part.

De meddelelser fra Familieretshuset, der skal offentliggøres i Statstidende, skal ligesom ved domstolenes forkyndelser i Statstidende indeholde følgende oplysninger: Parternes navne og oplysning om, at modpartens (sagsøgtes) adresse er ukendt, hvorfor det er nødvendigt at offentliggøre meddelelsen. Hvis meddelelsen vedrører en partshøring, skal den også indeholde ansøgerens (sagsøgers) anmodning (påstand), f.eks. at parternes ægteskab opløses ved skilsmisse på nærmere angivne vilkår, en svarfrist samt oplysning om retsvirkningen af ikke at svare i sagen inden udløbet af svarfristen. Endelig skal den indeholde oplysning om muligheden for at få udleveret partshøringen ved henvendelse til Familieretshuset.

Vedrører meddelelsen orientering om, at Familieretshuset har truffet en afgørelse, indeholder meddelelsen også oplysning om afgørelsens art, f.eks. skilsmisse, om at forkyndelsen skyldes manglende kendskab til partens adresse, om partens mulighed for at få udleveret afgørelsen ved henvendelse til Familieretshuset, om tidspunktet for virkningen af afgørelsen efter reglerne herom i kapitel 11 i Familieretshusloven og om parternes mulighed efter § 41 i Familieretshusloven for inden fire uger fra offentliggørelsen at anmode Familieretshuset om at indbringe afgørelsen for familieretten til prøvelse. Meddelelsen indeholder således ikke oplysninger om indholdet af afgørelsen. Offentliggørelse i Statstidende af en meddelelse om en afgørelse medfører således, at afgørelsen tillægges retsvirkninger, og fastlægger det tidspunkt, fra hvilket klagefristen løber.

Retten kan returnere sagen til Familieretshuset, hvis der er behov for justeringer af materialet, eller retten finder anden metode til at orientere parten om den pågældende meddelelse mere hensigtsmæssig.

Endelig fremgår det af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 , at når en eventuel frist i en meddelelse efter stk. 1 eller 2, er udløbet, og den pågældende part ikke har besvaret meddelelsen, kan Familieretshuset afgøre sagen på det foreliggende grundlag.

Ved bestemmelsen lovfæstes den gældende ordning, hvorefter en myndighed kan træffe en afgørelse i en sag, når fristen i en partshøring er udløbet, og parten ikke har besvaret høringen inden fristens udløb. Dette forudsætter dog, at partshøringen indeholder en meddelelse om, at der vil blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, medmindre parten inden udløbet af fristen har fremsat indsigelser herimod eller har fremsendt oplysninger, der medfører, at Familieretshuset skal genoverveje sagen.

I de sager, hvor der er behov for at få bekræftet, at part har modtaget høringen, anvendes den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kun, når der foreligger en bekræftelse på, at parten har modtaget meddelelsen, eller at den er blevet forkyndt for parten.

Med den foreslåede bestemmelse i § 11 a lovfæstes den gældende ordning for Familieretshusets formidling af meddelelse til parterne i konkrete sager, idet ordningen dog udvides til også at omfatte forkyndelse af meddelelser i Statstidende.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 11 a er, at Familieretshuset ved etableringen af det nye familieretlige system fik afgørelseskompetence i sager, hvor afgørelsen hidtil var blevet truffet af domstolene. Det drejer sig navnlig om sager, hvor ægtefællerne ikke er enige om separation og skilsmisse, dvs. sager om parternes civilretlige status, samt om faderskabssager, hvor ingen anerkender faderskabet. Der henvises til § 26 og § 27, stk. 2, i Familieretshusloven, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.2.1. I de omhandlede sager, navnlig sager om separation og skilsmisse, forekommer det, at en modpart, der ikke er tilsluttet Digital Post, bor i udlandet eller ikke har en kendt adresse. Når sådanne sager behandles hos domstolene, kan meddelelser til modparten, f.eks. stævningen, forkyndes gennem det internationale forkyndelsessamarbejde eller gennem Statstidende. Familieretshuset bør have tilsvarende muligheder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 5

Efter § 42 a i ægteskabsloven kan der for ægtefæller, som anmoder om skilsmisse uden forudgående separation efter § 29 i ægteskabsloven, og som har fælles børn, der ikke er fyldt 18 år, først udstedes bevilling til skilsmisse efter en refleksionsperiode på tre måneder fra Familieretshusets modtagelse af anmodningen. Det er endvidere bl.a. en betingelse for udstedelse af skilsmissebevilling i disse situationer, at begge ægtefæller har gennemført et digitalt forløb. Dette digitale forløb stiller Familieretshuset efter § 22, stk. 1, i Familieretshusloven til rådighed for ægtefællerne. Det digitale forløb, der kaldes ”SES – For børnenes skyld”, har til formål at lære skilsmisseforældre at hjælpe sig selv, undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte deres børn. Det digitale forløb giver den enkelte forælder mulighed for at arbejde med sin relation til den anden forælder og til at blive bedre til at forstå børns reaktion på en samlivsophævelse eller skilsmisse.

I refleksionsperioden skal Familieretshuset efter § 22, stk. 2, i Familieretshusloven endvidere bl.a. tilbyde ægtefællerne en rådgivnings- og afklaringssamtale. Rådgivnings- og afklaringssamtaler er specifikt rettet mod et brud i en familie, hvor der er fælles børn under 18 år. Formålet med samtalerne er at styrke forældrenes samarbejde efter samlivsophævelse eller skilsmisse ved at give dem mulighed for at arbejde med deres indbyrdes relationer. Samtalerne skal således hjælpe forældrene til at etablere et stabilt grundlag for deres fremtidige samarbejde om deres børn og dermed forebygge konflikter mellem forældrene. Samtalerne har tillige til formål at give forældrene viden om samlivsophævelsens og skilsmissens betydning for barnet og om den bedste måde at støtte barnet på både i perioden umiddelbart efter samlivsophævelsen og på længere sigt, herunder hjælpe forældrene til at blive bedre til at forstå børns reaktioner på samlivsophævelse eller skilsmisse.

Efter § 22, stk. 3, i Familieretshusloven kan ugifte forældre med fælles børn, der ikke er fyldt 18 år, i tre måneder efter en samlivsophævelse benytte tilbuddet om en rådgivnings- og afklaringssamtale efter § 22, stk. 2, i Familieretshusloven. I praksis tilbyder Familieretshuset rådgivnings- og afklaringssamtaler til alle forældre, der skønnes at ville have gavn heraf.

Efter § 21, stk. 1, i Familieretshusloven tilbyder Familieretshuset parterne støtte, navnlig i form af rådgivning og konflikthåndtering, herunder børnesagkyndig rådgivning, samarbejdskurser og digitale værktøjer, med henblik på, at parterne støttes til at finde en løsning på deres uenighed, eller konflikten mellem dem dæmpes.

Rådgivning eller konfliktmægling, der også omfatter rådgivnings- og afklaringssamtaler, ydes således med henblik på, at parterne forliges, eller at deres konflikt dæmpes. Det er herunder også et mål, at parterne rustes til at kunne håndtere fremtidige uenigheder bedre. I sager, der involverer børn, er det således også et formål med rådgivning og konfliktmægling, at parterne støttes i at finde løsninger, der er til gavn for deres barn, og at barnets trivsel sikres ved, at forældrene finder løsninger i fællesskab, eller at forældrenes konflikt dæmpes. Familieretshuset tilbyder alene rådgivning eller konflikthåndtering, hvis det må forventes, at rådgivningen eller konflikthåndteringen vil kunne medvirke til at forlige parterne eller til at dæmpe deres konfliktniveau. Familieretshuset skal endvidere afslutte rådgivningen eller konflikthåndteringen, når det vurderes, at der ikke vil komme noget ud af yderligere rådgivning eller mægling.

Støtte via digitale værktøjer kan f.eks. dreje sig om onlinekurser som det digitale forløb efter § 22, stk. 1, i Familieretshusloven. De digitale værktøjer er åbne tilbud til de forældre, der har behov for det.

Oplysninger om ovennævnte tilbud findes på Familieretshusets hjemmeside.

Det foreslås, at § 22 i Familieretshusloven ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den ved lovforslagets § 2, nr. 6, foreslåede ophævelse af § 42 a i ægteskabsloven, hvorved refleksionsperioden afskaffes. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Uanset afskaffelsen af refleksionsperioden bør tilbuddene til forældrene om et digitalt forløb og om en rådgivnings- og afklaringssamtale opretholdes som generelle tilbud til alle forældre med fælles børn under 18 år, der bryder med hinanden. Forældrene vil således fortsat kunne hente hjælp til håndteringen af deres og børnenes situation i forbindelse med en samlivsophævelse, separation og skilsmisse. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Efter § 7, jf. § 32, i Familieretshusloven behandles sager om forældremyndighed, der er komplekse, af Familieretshuset, der foretager en tværfaglig behandling, undersøgelse og oplysning af sagen. Når sagen er oplyst, indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørelse.

Tilsvarende følger det af § 6, stk. 1, jf. § 26 og § 27, stk. 1, nr. 1, i Familieretshusloven, at sager om forældremyndighed, der er mindre enkle, behandles af Familieretshuset, der foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, indbringer Familieretshuset sagerne for familieretten til afgørelse.

De sager om forældremyndighed, der er omfattet af disse to regelsæt, vedrører sager efter § 11 i forældreansvarsloven om opløsning af fælles forældremyndighed, sager efter § 14 i forældreansvarsloven om etablering af fælles forældremyndighed og overførsel af eneforældremyndighed fra den ene forælder til den anden forælder, og sager efter §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven om forældremyndighed efter en forældremyndighedsindehavers død.

Efter § 6, stk. 2, nr. 11, i Familieretshusloven afgøres sager, hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter med enkelte undtagelser af Familieretshuset efter § 26 i Familieretshusloven. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på sager om forældremyndighed efter § 27, stk. 1, nr. 1, i Familieretshusloven.

Sager, der ikke vedrører forældremyndighed, behandles efter § 26 i Familieretshusloven af Familieretshuset, der foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen. Det følger dog af lovens § 27, stk. 2, nr. 1, at Familieretshuset indbringer en sag for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.

Inden etableringen af det nye familieretlige system pr. 1. april 2019 blev afgørelser om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 i forældreansvarsloven truffet af domstolene, mens afgørelser om forældremyndighed efter død efter lovens §§ 15 og 15 a blev truffet af Statsforvaltningen med mulighed for domstolsprøvelse.

Grunden til, at det tidligere var Statsforvaltningen, der traf afgørelse i dødsfaldssagerne, var, at disse sager forudsætter en række sagsbehandlingsskridt, der er mere administrative end retlige. Det drejer sig navnlig om at fastslå, hvem der ønsker at få forældremyndigheden. Hertil kommer, at der i nogle sager ikke er nogen, der søger om at få forældremyndigheden, hvorfor Statsforvaltningen i samarbejde med kommunen i disse tilfælde skulle prøve at finde en egnet forældremyndighedsindehaver. Det følger således af § 57 i serviceloven, at hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden. Endvidere skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter § 15 a, stk. 1, i forældreansvarsloven anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Resultatet af sådanne undersøgelser kan være, at der er en, to eller flere, der ansøger om forældremyndigheden. Er der kun én ansøger, skal der alene tages stilling til, om det er bedst for barnet, at forældremyndigheden tillægges den pågældende. Der skal således i disse situationer ikke tages stilling til en tvist mellem to private parter.

Ved etableringen af det familieretlige system blev der ikke taget hensyn til, at de ganske få dødsfaldssager efter §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven på væsentlige punkter adskiller sig fra de øvrige forældremyndighedssager, navnlig at dødsfaldssagerne i modsætning til de øvrige forældremyndighedssager ofte ikke indeholder en tvist mellem to parter.

Det foreslås derfor, at § 27, stk. 1, nr. 1, i forældreansvarsloven ændres således, at henvisningerne til §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven om forældremyndighed efter død udgår.

Den foreslåede ændring indebærer, at afgørelser efter §§ 15 og 15 a om forældremyndighed efter død som udgangspunkt træffes af Familieretshuset, hvis afgørelser kan indbringes for familieretten til prøvelse efter § 39 i Familieretshusloven. Dette omfatter både sager, hvor kun én person anmoder om at få forældremyndigheden, og sager, hvor to eller flere personer anmoder om at få forældremyndigheden.

Er der kun én ansøger, følger det af § 6, stk. 2, nr. 11, i Familieretshusloven, at afgørelsen altid træffes af Familieretshuset, da der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter.

Er der tale om en tvistsag, fordi der er to eller flere ansøgere, indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørelse, hvis der er tale om en kompleks sag omfattet af § 7 i Familieretshusloven, eller der er tale om en sag, der indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, jf. § 27, stk. 2, nr. 1, i Familieretshusloven.

De tvistsager om forældremyndighed efter dødsfald, som Familieretshuset efter forslaget kan træffe afgørelse i, vil således navnlig være sager, hvor der ikke er tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden. Det drejer sig bl.a. om sager, hvor der er afholdt en samtale med barnet, der klart og utvetydigt har givet udtryk for, hvem det ønsker som forældremyndighedsindehaver, samt sager, hvor den ene ansøger gennem længere tid har haft en nær tilknytning til barnet, f.eks. den afdøde forældremyndighedsindehavers samlever, og den anden ansøger kun i begrænset omfang har haft kontakt med barnet.

Begrundelsen for forslaget er, at sager om forældremyndighed efter dødsfald som beskrevet ovenfor forudsætter en række sagsbehandlingsskridt, der er mere administrative end retlige. Det drejer sig navnlig om at fastslå, hvem der ønsker at få forældremyndigheden, eventuelt i samarbejde med kommunen. Endvidere er der i flere af sagerne kun én ansøger, hvorfor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter. Der er således ikke noget til hinder for, at sådanne sager kan afgøres af Familieretshuset. Indeholder sagen en partstvist, afgøres den dog kun af Familieretshuset, hvis der ikke er tale om en kompleks sag omfattet af § 7 i Familieretshusloven eller en sag, der indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, jf. § 27, stk. 2, nr. 1, i Familieretshusloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, samt til lovforslagets § 4, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Efter § 34, stk. 1, i Familieretshusloven har afgørelser truffet af Familieretshuset som udgangspunkt virkning fra afgørelsestidspunktet. Det følger af lovens § 38, at når en afgørelse har virkning efter lovens § 34, kan den fuldbyrdes. Efter lovens § 34, stk. 2, kan Familieretshuset dog i en afgørelse bestemme, at afgørelsen har virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det f.eks. i en afgørelse om børnebidrag kan bestemmes, fra hvilket tidspunkt bidraget skal betales. Der henvises til Folketingstidende 2018-19, A, L 90 som fremsat, side 134.

Efter reglerne om ændringstidspunkter i kapitel 4 i bidragsbekendtgørelsen har en ændring af et børne- eller ægtefællebidrag som udgangspunkt virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen. I en række situationer har ændringen dog virkning fra et tidligere tidspunkt. Det fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3, at børnebidrag og ægtefællebidrag som udgangspunkt skal betales fra den relevante ændring i barnets eller ægtefællens forhold, der udløste ansøgningen om bidrag, f.eks. samlivsophævelse, hvis ansøgningen er indgivet inden to måneder efter den pågældende begivenhed. Overholdes denne frist ikke, skal bidraget som udgangspunkt betales fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om bidrag.

Det foreslås, at § 34, stk. 2, i Familieretshusloven ændres således, at Familieretshuset ikke kan bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsestidspunktet.

Begrundelsen for forslaget er, at § 34, stk. 2, efter dens forarbejder indeholder en sammenblanding af to regelsæt. Det første regelsæt drejer sig om, fra hvilket tidspunkt en afgørelse får virkning sådan, at afgørelsen kan tvangsfuldbyrdes. Det andet regelsæt drejer sig eksempelvis om, fra hvilket tidspunkt en afgørelse om størrelsen af et børne- eller ægtefællebidrag har virkning, dvs. fra hvilket tidspunkt bidragsbetaleren skal betale det ændrede bidrag.

Da bidragsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt en fastsættelse eller ændring af et børne- eller ægtebidrag har virkning, dvs. fra hvilket tidspunkt bidraget skal betales, er der ikke behov for, at Familieretshuset efter § 34, stk. 2, i Familieretshusloven kan bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsestidspunktet. Det bemærkes videre, at der heller ikke i relation til andre afgørelsestyper er behov for at kunne bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsestidspunktet. Dette skyldes, at en afgørelse ikke kan fuldbyrdes m.v., før den er truffet (afgørelsestidspunktet).

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 8

Efter § 37, stk. 1, i Familieretshusloven har en række af Familieretshusets afgørelser som udgangspunkt virkning to uger efter, at afgørelsen er truffet. Efter bestemmelsens nr. 3 gælder dette bl.a. for afgørelser efter §§ 52 og 53 i ægteskabsloven om ægtefællebidrag.

Efter § 52 i ægteskabsloven kan en af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse ændres, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen.

Efter lovens § 53, stk. 1, kan en afgørelse om ægtefællernes bidragspligt efter separation og skilsmisse ændres, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor. Efter bestemmelsens stk. 2 kan en afgørelse om bidragets størrelse ændres, såfremt omstændighederne taler derfor.

Indtil etableringen af det nye familieretlige system pr. 1. april 2019 blev afgørelser efter § 52 i ægteskabsloven om ændring af aftaler om ægtefællebidrag og efter lovens § 53, stk. 1, om ændring af afgørelser om en ægtefælles bidragspligt truffet af domstolene, mens afgørelser efter lovens § 53, stk. 2, om ændring af afgørelser om bidragets størrelse blev truffet af Statsforvaltningen.

Efter de tidligere bestemmelser i § 454, stk. 1, 1. pkt., og § 480, stk. 1, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, var ankefristen for domme efter bl.a. § 52 og § 53, stk. 1, i ægteskabsloven fire uger, men dommene kunne fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen på 14 dage var udløbet, medmindre dommen forinden var anket. Den familieretlige lovgivning indeholdt ikke bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt de afgørelser, som Statsforvaltningen traf, havde virkning, men det er fast antaget, at de havde virkning fra afgørelsestidspunktet.

Det følger af §§ 26 og 27 i Familieretshusloven, at afgørelser om ægtefællebidrag som udgangspunkt træffes af Familieretshuset.

Det foreslås, at § 37, stk. 1, nr. 3, i Familieretshusloven affattes således, at bestemmelsen finder anvendelse på afgørelser efter § 52 og § 53, stk. 1, i ægteskabsloven om ændring af aftaler og afgørelser om bidragspligt.

Forslaget vil indebære, at de afgørelser, som Familieretshuset træffer efter § 52 i ægteskabsloven om ændring af aftaler om størrelsen af ægtefællebidrag og efter lovens § 53, stk. 2, om ændring af afgørelser om størrelse af et ægtefællebidrag, er omfattet af § 34, stk. 1, i Familieretshusloven, hvorefter afgørelser truffet af Familieretshuset som udgangspunkt har virkning fra afgørelsestidspunktet.

Begrundelsen for forslaget er, at afgørelser efter § 52 om ændring af aftaler om størrelsen af ægtefællebidrag og efter § 53, stk. 2, om ændring af afgørelser om størrelsen af ægtefællebidrag i lighed med andre afgørelser om størrelsen af ægtefællebidrag efter § 34 i Familieretshusloven som udgangspunkt bør have virkning fra afgørelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 9

Efter § 34 i Familieretshusloven har en afgørelse truffet af Familieretshuset som udgangspunkt virkning fra afgørelsestidspunktet. Det følger dog af lovens § 37, at visse afgørelser truffet af Familieretshuset som udgangspunkt har virkning to uger efter, at afgørelsen er truffet. Bestemmelsen omfatter alene afgørelser, som inden etableringen af det nye familieretlige system blev truffet af domstolene. Det fremgår af § 480, stk. 1, i retsplejeloven, at domme, herunder domme om forældremyndighed, kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fuldbyrdelsesfristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 37 i Familieretshusloven udvides til også at omfatte Familieretshusets afgørelser om forældremyndighed ved dødsfald efter §§ 15 og 15 a i forældeansvarsloven. Bestemmelsen herom foreslås indsat i § 37 som stk. 1, nr. 5.

Forslaget indebærer, at Familieretshusets afgørelser om forældremyndighed efter død efter §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven som udgangspunkt har virkning to uger efter, at afgørelsen er truffet. Efter § 37, stk. 2, kan Familieretshuset i en forældremyndighedsafgørelse dog bestemme, at afgørelsen har virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt. Dette er navnlig relevant i sager, hvor der kun er en, der ansøger om forældremyndigheden, og Familieretshuset tildeler den pågældende forældremyndigheden. I disse afgørelser bør Familieretshuset bestemme, at afgørelsen har virkning fra afgørelsestidspunktet, så forældremyndighedsindehaveren straks kan træffe bestemmelser om barnets forhold.

Begrundelsen for forslaget er, at Familieretshuset med den ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede ændring af § 27 i Familieretshusloven får kompetence til at træffe afgørelser om forældremyndighed efter død efter §§ 15 og 15 a i forældeansvarsloven. Disse afgørelser træffes i dag af familieretten, hvis afgørelser efter § 480 i retsplejeloven kan fuldbyrdes 14 dage efter domsafsigelsen. Tilsvarende bør Familieretshusets afgørelser om forældremyndighed efter død have virkning to uger efter afgørelsestidspunktet, idet disse afgørelser herefter kan fuldbyrdes, jf. § 38 i Familieretshusloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.