Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler (Indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.) § 3

Til nr. 1

Af emballageafgiftslovens § 2 d, stk. 1 og 2, fremgår, at der betales en afgift på 20,35 kr. pr. kg af folier fremstillet af blød pvc til emballering af levnedsmidler. Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

Det foreslås at ophæve emballageafgiftslovens § 2 d (afgiften på pvc-folier til levnedsmidler), da afgiften ikke længere vurderes at have nogen nævneværdig sundhedsmæssig effekt, idet anvendelsen af pvc-folier er reguleret i EU-sammenhæng. Forslaget vurderes at medføre en begrænset forøgelse af anvendelsen af folier, der indeholder pvc. Anvendelse af pvc-folier sker oftest i professionelle køkkener, da de har brug for de indpakningskvaliteter, som pvc-folier giver. Folier til husholdningsbrug indeholder oftest ikke pvc.

Håndteringen af pvc er problematisk i affaldshåndteringssystemet, da blød pvc generelt ikke kan genanvendes, og afbrænding af pvc medfører behov for øget røggasrensning. Affaldshåndteringen af pvc er dog afgiftsbelagt via afgiften på deponering af affald og forbrænding af affald. Der er derfor ikke behov for en særskilt afgift på pvc på grund af problemer i affaldshåndteringen.

Til nr. 2

Af emballageafgiftslovens § 3 fremgår, hvornår en person eller virksomhed er afgiftspligtig og skal registreres for betaling af afgifter efter loven. I bestemmelsen henvises der til de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være afgiftspligtig efter.

Det foreslås at ophæve henvisningen i emballageafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2, hvor der henvises til emballageafgiftslovens § 2 d. Ændringen er en konsekvensændring af, at emballageafgiftslovens § 2 d foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3, at virksomheder, der fremstiller emballageafgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver. Virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, eller som pakker eller aftapper visse afgiftspligtige varer, har tilsvarende mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 10.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller, driver mellemhandel med og pakker eller aftapper afgiftspligtige varer, kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller, driver mellemhandel med og pakker eller aftapper afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de administrative regler for registrering, så flere virksomheder skal kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatelgrænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende at angive afgifter.

Til nr. 4

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3 a, at en registreret virksomhed er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere, uden at afgiften skal afregnes. I bestemmelsen henvises der til de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være afgiftspligtig efter.

Det foreslås at ophæve henvisningen i emballageafgiftslovens § 3 a, hvor der henvises til emballageafgiftslovens § 2 d. Ændringen er en konsekvensændring af, at emballageafgiftslovens § 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 5

Virksomheder, der modtager emballageafgiftspligtige varer fra udlandet, skal anmeldes som registreret varemodtager, jf. § 7 a, stk. 1. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 7 a, stk. 3. En varemodtager, der modtager afgiftspligtige varer, som svarer til en afgift på mindre end 5.000 kr. årligt, skal dog hverken registreres eller afregne afgift af de modtagne varer, jf. § 7 a, stk. 6.

Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår.

Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de administrative regler for registrering, så flere virksomheder skal kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatelgrænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende at angive afgifter.

Til nr. 6

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 9, at virksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning. Med ændringen vil det fremgå af loven, at virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal kunne dokumentere, at de er omfattet af bagatelgrænsen.

Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomheder er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.

Til nr. 7

Af emballageafgiftslovens §§ 18, 18 a og 19 fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven. Straffebestemmelserne henviser blandt andet til regnskabsbestemmelserne i § 9, hvor virksomheder pålægges at føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 18, stk. 1, nr. 2, og stk. 6, 1. og 2. pkt. som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 11 i § 9, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Efter forslaget vil virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.