Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler (Indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.) § 15

Til nr. 1

I lovforslagets § 15, nr. 8, foreslås at indføre regler om refusion af vægtafgift for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, der anvendes til kombineret transport. Reglerne er en implementering af Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.

Det foreslås derfor, at der som fodnote til lovens titel indsættes, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 1992, nr. L 368, side 38-42.

Til nr. 2

Af § 2, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven) fremgår af hvilke køretøjer, der skal svares udligningsafgift i tillæg til vægtafgiften. Bestemmelsen henviser desuden til lovens § 15, som fritager visse køretøjer fra betaling af bl.a. vægt- og udligningsafgift. Det gælder f.eks. kongehusets køretøjer.

Det foreslås at der i § 2, stk. 2, indsættes en henvisning til § 2, stk. 3. Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 2, jf. lovforslagets § 15, nr. 2. Efter forslaget vil der blive sikret en korrekt henvisning til det nye stk. 3.

Til nr. 3

Ved betaling af vægtafgift skal der også betales udligningsafgift, hvis køretøjet anvender et andet drivmiddel end benzin eller elektricitet, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 2. Dette gælder også for påhængskøretøjer, der fremføres af en sådant køretøj.

For påhængs- og sættevogne, der anvendes til befordring af personer og med en egenvægt på over 2.000 kg, betales en vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A, på 120 kr. og en udligningsafgift på 32 kr. pr. 100 kg egenvægt. For påhængsvogne til godstransport med en totalvægt på 3.001 til 3.500 kg, og for påhængsredskaber med en totalvægt på 3.001 til 4.000 kg, betales en vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, på 560 kr. og en udligningsafgift på 260 kr. pr. køretøj.

Af hensyn til beregning af korrekt vægt- og udligningsafgift skal der ved registrering af alle køretøjer angives, hvilken drivkraft køretøjet er indrettet til at anvende, jf. vægtafgiftslovens § 9, stk. 1. For forskellige typer påhængskøretøjer, der ikke har en selvstændig drivkraft, men skal fremføres af et andet køretøj, er det drivkraften for det trækkende køretøj, der skal angives. Påhængskøretøjet skal herefter fremføres af et køretøj med det angivne drivmiddel.

Det foreslås, at der i vægtafgiftslovens § 2 indsættes et stk. 3, så der ikke svares udligningsafgift for påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for påhængsvogne til godstransport samt påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A. Efter forslaget vil der kun skulle betales vægtafgift for køretøjerne. Dog betales der ikke vægtafgift for påhængsvogne og påhængsredskaber indtil 500 kg totalvægt. Ved at undtage påhængskøretøjerne fra udligningsafgift vil ejere og brugere opnå en mindre besparelse. Samtidig vil der efter forslaget blive skabt en administrativ forenkling, så påhængskøretøjerne vil kunne benyttes med et trækkende køretøj uanset køretøjets drivmiddel, uden at de registrerede oplysninger om påhængskøretøjet skal ændres. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 15, nr. 7, om, at campingvogne, påhængs- og sættevogne til personbefordring, påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som har en totalvægt på indtil 4.000 kg, undtages fra kravet om angivelse af drivmiddel.

Til nr. 4

Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter de satser, som fremgår af skemaet under vægtafgiftslovens § 3. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne for personmotorkøretøjer, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.

Da det i lovforslagets § 15, nr. 3, foreslås, at der ikke skal betales udligningsafgift for påhængs- og sættevogne til personbefordring, foreslås det, at kolonnen med satsen for udligningsafgift for påhængsvogne i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A-C, ophæves. Den eneste sats for udligningsafgift, der fremgår af kolonnen, vedrører påhængs- og sættevogne, der anvendes til befordring af personer med en egenvægt på over 2.000 kg.

Til nr. 5

Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter de satser, som fremgår af skemaet under vægtafgiftslovens § 4. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Det foreslås, at kolonnen for udligningsafgift for påhængskøretøjer i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, I og II, A, ophæves, da det samtidig foreslås, at der ikke skal betales udligningsafgift for påhængsvogne til godstransport samt påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II A, jf. lovforslagets § 15, nr. 3. Den eneste sats for udligningsafgift, der fremgår af kolonnen, vedrører påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber med en totalvægt på 3.001 til 4.000 kg.

Til nr. 6

Efter gældende ret er det muligt at købe et dagsbevis til privat kørsel i en varebil registreret til erhvervsmæssig kørsel (gulpladebil), som har en tilladt totalvægt på indtil 4 t. I medfør af vægtafgiftslovens § 4, stk. 9, skal dagsbeviser købes forud for den private kørsel. Dagsbeviset skal efter anmodning kunne fremvises for Skatteforvaltningen eller politiet.

Det foreslås, at der indsættes en undtagelse i § 4, stk. 9, så reglen om, at dagsbevis skal købes forud for den private brug, ikke finder anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er tilkaldt til udrykningskørsel. Betalingen for denne kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal efter anmodning kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel. Deltidsbrandmænd m.v., som i akutte tilfælde tilkaldes til en brandstation eller lignende i tilfælde af udrykning, vil ikke skulle købe et dagsbevis, før den private kørsel foretages. Det foreslåede vil også omfatte andre personer, der kan tilkaldes til akut udrykningskørsel på samme vis som deltidsbrandmænd. Dagsbeviset vil i disse tilfælde kunne købes efter den private kørsel, inden 7 dage efter udrykningskørslen. Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med en udrykning. Det vil fortsat kun være muligt at købe indtil 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.

Baggrunden for det foreslåede er, at ansatte, der bl.a. fungerer som deltidsbrandmænd m.v., risikerer at blive tilkaldt til udrykningskørsel under udførelse af deres normale hverv. Hvis de som led i deres normale hverv anvender en gulpladebil, har de typisk ikke tid til at skifte til egen private bil i tilfælde af udrykning. Deltidsbrandmænds kørsel til og fra brandstationen m.v. i tilfælde af udrykning er af privat karakter og må derfor ikke umiddelbart foretages i en gulpladebil.

Privat kørsel i en gulpladebil er allerede en mulighed ved køb af dagsbeviser. Deltidsbrandmænd m.v. har dog typisk kun ganske kort tid til rådighed i forbindelse med udrykning. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at dagsbeviset i disse situationer skal købes forud for kørslen. Deltidsbrandmænd m.v. vil efter det foreslåede kunne købe dagsbeviset efter kørslen er foretaget. Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udrykning.

Det foreslåede vil muliggøre en hensigtsmæssig løsning i forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, da deltidsbrandmænd m.v. vil kunne reagere på en tilkaldelse til udrykningskørsel uden unødigt ophold ved først at købe et dagsbevis.

Til nr. 7

Ved registrering af ethvert køretøj skal det angives, hvilket drivmiddel køretøjet anvender. For påhængskøretøjer angives, hvilket drivmiddel det trækkende køretøj anvender, jf. vægtafgiftslovens § 9. Oplysning om drivmiddel anvendes bl.a. til at fastslå, om der skal betales udligningsafgift af køretøjet. Oplysningen om drivmiddel skal angives, uanset om der for køretøjstypen skal betales vægtafgift.

Det foreslås, at krav om angivelse af drivmiddel dog ikke gælder ved registrering af campingvogne og påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A.

Baggrunden for det foreslåede er, at der for campingvogne, de mindre påhængs- og sættevogne til personbefordring og de mindre påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber ikke i dag betales udligningsafgift, hvorfor oplysning om et trækkende køretøj ikke er relevant.

Da de større påhængskøretøjer efter lovforslagets § 15, nr. 3, foreslås undtaget fra krav om betaling af udligningsafgift, er der herefter heller ingen begrundelse for at opretholde et krav om angivelse af drivmiddel for disse køretøjer. Efter forslaget vil der blive indført en forenkling både ved registrering af påhængskøretøjerne og ved brug heraf, da de umiddelbart vil kunne benyttes med flere forskellige køretøjer, uanset drivmidlet for disse køretøjer.

Til nr. 8

Regler om refusion af vægtafgift for lastmotorkøretøjer, der er anvendt til kombineret transport ad landevej og med jernbane i Danmark eller anden medlemsstat i EU, fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Reglerne er fastsat efter en bemyndigelsesbestemmelse i lov om vægtafgift m.v., som fejlagtigt blev ophævet ved § 30, nr. 4, i lov nr. 1532 af 27. december 2014. Efter reglerne i bekendtgørelsen, som fremgår uden lovhjemmel, skal anmodning om refusion rettes til Dansk Transport og Logistik, som behandler anmodningen og afgiver indstilling om refusionen til Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at reglerne om refusion af vægtafgift i forbindelse med kombinerede transporter flyttes fra bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. til vægtafgiftslovens § 17. Efter det foreslåede stk. 1 vil der efter anmodning blive ydet refusion af en del af vægtafgiften for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, som i løbet af året er blevet anvendt til kombineret transport. Reglerne er en implementering af Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.

I stk. 2 foreslås det defineret, at som kombineret transport forstås transporter af varer mellem medlemsstater i EU, når transporten af varerne sker ad vej på den indledende eller afsluttende strækning, og der på den resterende strækning anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen, når denne strækning er over 100 km i lige linje. Herudover skal transporten ad vej 1) på den indledende strækning tilbagelægges mellem det sted, hvor godset læsses, og den indladningsbanegård der ligger nærmest, 2) på den afsluttende strækning tilbagelægges mellem den udladningsbanegård, der ligger nærmest, og det sted, hvor godset lodses eller 3) på den indledende eller afsluttende strækning tilbagelægges inden for en radius på 150 km i lige linje fra laste- eller lodsehavnen.

I stk. 3 foreslås det, at refusion vil kunne ydes til de virksomheder, der har foretaget transporter af varer, som omfattes af definitionen af kombineret transport. For at få refunderet afgift forudsættes det, at køretøjerne, der anmodes om afgiftsrefusion for, ejes eller benyttes af virksomheden, og at virksomheden derved har betalt vægtafgiften for disse køretøjer.

I stk. 4 foreslås, at der ydes afgiftsrefusion for hvert påbegyndt døgn, som et køretøj har været anvendt til kombineret transport. Selv om flere kombinerede transporter foretages med ét køretøj inden for samme døgn, ydes der kun refusion for ét døgn. Ved opgørelse af hvor mange døgn, der er foretaget kombineret transport, henses til sædvanlige køre- og sejlplaner. Afgiften refunderes pr. døgn med 20 kr. for lastvogne, med 10 kr. for påhængsvogne og med 30 kr. for en bil til sættevogn. Det vil dog ikke være muligt at få refunderet mere i afgift inden for et kvartal, end der faktisk er indbetalt i afgift for det pågældende køretøj for perioden.

I stk. 5 foreslås, at opgørelse af refusionsbeløbet sker årligt ved kalenderårets udløb. Virksomhederne skal inden 30 dage efter kalenderårets udløb indsende dokumentation for de gennemførte kombinerede transporter og dokumentation for betaling af vægtafgift til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen foretager opgørelse af, hvilket refusionsbeløb virksomhederne er berettiget til og forestår ligeledes udbetalingen af beløbet.

Den foreslåede bestemmelse i vægtafgiftslovens § 17 vil medføre, at virksomheder, der foretager transport af varer mellem medlemsstater som kombineret transport i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, efter anmodning vil kunne få refunderet en del af den betalte registreringsafgift af de omfattede lastvogne, påhængsvogne og sættevogne. For at transporter kan omfattes af bestemmelserne forudsætter det, at de opfylder betingelserne, der er foreslået som § 17, stk. 2.

Det vil desuden være en forudsætning for at kunne få refunderet vægtafgift, at virksomheden, som har anvendt køretøjerne, og anmoder om refusion, samtidig er den, der har afregnet vægtafgiften for køretøjerne.

Ved opgørelse af refusionsbeløbet vil der blive taget der udgangspunkt i det antal døgn, hvor køretøjet har været anvendt til kombineret transport. Opgørelsen vil blive foretaget ud fra sædvanlige køre- og sejlplaner for jernbaner, indre vandveje eller søveje, uanset om forsinkelser eller andre forhold har medført en længere transporttid. I de tilfælde, hvor et køretøj inden for samme døgn er anvendt til to separate kombinerede transporter, vil der for dette døgn alligevel kun kunne ydes refusion for ét døgns transporttid.

Refusion af vægtafgift vil blive foretaget med 20 kr. pr. døgn for lastvogne, med 10 kr. pr døgn for påhængsvogne og med 30 kr. pr. døgn for en bil til sættevogne. Det samlede beregnede refusionsbeløb for et kvartal ud fra de foreslåede satser vil dog ikke kunne udgøre et større beløb, end hvad der faktisk er betalt i vægtafgift i perioden.

Opgørelsen af refusion af vægtafgift vil blive opgjort årligt. Transportvirksomheder vil ved kalenderårets udgang skulle indsende dokumentation for, at de har foretaget kombineret transport, og derfor er berettiget til refusion af vægtafgift. Virksomhederne vil samtidig skulle dokumentere, at de har betalt vægtafgift af de omhandlede køretøjer. Skatteforvaltningen vil ved modtagelse af anmodning med dokumentation foretage beregning af den refusion, som virksomheden er berettiget til, hvorefter beløbet udbetales.

Baggrunden for forslag om at indsætte regler om kombineret transport i vægtafgiftsloven skyldes dels den fejlagtige ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i vægtafgiftsloven og dels, at EU-Kommissionen i en åbningsskrivelse har påtalt, at de ikke mener, at Danmark har implementeret Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne tilstrækkelig præcist. De foreslåede regler er en videreførelse af tidligere gældende regler, som fremgik af bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som dog foreslås tydeliggjort med henblik på større overensstemmelse med direktivet.