Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler (Indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.) § 14

Til nr. 1

Virksomheder, der fremstiller komponenter til køretøjer, kan anskaffe et køretøj, som fritages for registreringsafgift, når køretøjet skal anvendes til afprøvning af de fremstillede komponenter, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 16. Der kan kun ske afgiftsfritagelse for komponenter, som indgår som en bestanddel af køretøjer, f.eks. motorer, karrosseri og dele hertil. Udstyr, der betragtes som løsdele, f.eks. tilpasset lydudstyr, er ikke omfattet af muligheden for afgiftsfritagelse.

Det foreslås, at ”udstyr” tilføjes i § 2, stk. 1, nr. 16, så det fremover bliver muligt for virksomheder, der fremstiller udstyr til køretøjer, at kunne anskaffe et afgiftsfritaget køretøj med henblik på afprøvning af det fremstillede udstyr. Efter forslaget vil der blive skabt lige vilkår for virksomheder, der fremstiller udstyr til køretøjer, og som har et særligt behov for at afprøve dette udstyr i et køretøj, med virksomheder, der fremstiller komponenter til køretøjer.

Ved ”udstyr” forstås dele, som er fremstillet til brug i køretøjer, og som integreres heri, f.eks. lydudstyr og sikkerhedsudstyr, og som det er nødvendigt at afprøve og tilrette i det anskaffede køretøj. Fremstillere af udstyr vil ikke kunne anskaffe afgiftsfritagne køretøjer efter det foreslåede, hvis udstyret har karakter af at være en løsdel, som ikke integreres i køretøjet, eller hvis det ikke er nødvendigt at afprøve udstyret i et køretøj.

Til nr. 2

Beregning af afgift for personbiler, motorcykler m.v., der genopbygges som følge af færdselsskade, eksplosion, ildebrand m.v., sker som for nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 4, jf. § 7, stk. 1. Hvis reparation og genopbygningen sker som følge af slitage, tæring m.v. værdiansættes køretøjer som brugt, jf. § 31 i bekendtgørelse om registreringsafgift. Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, gives der ved beregning af registreringsafgiften et fradrag eller tillæg til afgiften afhængig af køretøjets energieffektivitet. For benzindrevne køretøjer udgør fradraget 4.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. For dieseldrevne personbiler gælder samme satser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Tillægget udgør 6.000 kr. pr. km, som køretøjet tilbagelægger mindre end de nævnte grænser for hhv. benzin- og dieseldrevne personbiler.

For de reparerede og genopbyggede køretøjer, der værdiansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til registreringsafgiften med samme procentdel som køretøjets værdi er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der afgiftsberigtiges som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Det foreslås, at køretøjer, der genopbygges og afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 7 og 7 a, fritages for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energieffektivitet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Tillæg og fradrag vil efter det foreslåede i stedet skulle beregnes med de satser, som fremgår af § 4, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Efter forslaget vil der blive givet fradrag på 4.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne personbiler og 18 km for dieseldrevne personbiler. Efter forslaget vil tillæg blive givet med 1.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne personbiler og 18 km for dieseldrevne personbiler. Fradrag og tillæg for de køretøjer, der genopbygges som følge af slitage m.v., vil stadig skulle nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der afgiftsberigtiges som nyt.

Ved genopbygning som følge af færdselsskade af en ældre dieseldrevet personbil, som har en handelsværdi på f.eks. 35.000 kr., og som tilbagelægger 12 km pr. liter diesel, vil der efter gældende regler blive givet et tillæg til registreringsafgiften på 6.000 kr. for hver af de ti kilometer, som personbilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof, dvs. i alt et tillæg på 60.000 kr. Efter det foreslåede vil tillægget kun udgøre 1.000 kr. for hver af de seks kilometer, som personbilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof, dvs. i alt et tillæg på 6.000 kr.

Forslaget vil dog kun gælde for køretøjer, som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse køretøjer er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gældende regler for tillæg og fradrag. Med det foreslåede vil ny afgiftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gældende forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14. november 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genopbyggede biler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede regler.

Derimod vil køretøjer, som er registreret første gang i Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.

Til nr. 3

Beregning af afgift for varebiler, der genopbygges som følge af færdselsskade, eksplosion, ildebrand m.v., sker som for nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 5, jf. § 7, stk. 1. Hvis reparation og genopbygningen sker som følge af slitage, tæring m.v., værdiansættes varebilen som brugt, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift. Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 5, gives der ved beregning af registreringsafgiften et fradrag eller tillæg til afgiften afhængig af varebilens energieffektivitet. For benzindrevne varebiler udgør fradraget 4.000 kr. for hver kilometer, som køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. For dieseldrevne varebiler gælder de samme satser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Tillægget udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som varebilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser for henholdsvis benzin- og dieseldrevne varebiler.

For de reparerede og genopbyggede varebiler, der værdiansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til registreringsafgiften med samme procentdel, som varebilens værdi er ændret, sammenholdt med en tilsvarende varebil, der afgiftsberigtiges som ny, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8.

Det foreslås, at varebiler, der genopbygges og afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 7 og 7 a, fritages for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energieffektivitet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Tillæg og fradrag vil efter det foreslåede i stedet skulle beregnes med de satser, som fremgår af § 5, stk. 4-6 i lovbekendtgørelse nr. 1062, af 7. september 2017. Som følge af det foreslåede vil fradrag blive givet med 4.000 kr. pr. km varebilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne varebiler og 18 km for dieseldrevne varebiler. Tillæg vil blive givet med 1.000 kr. pr. km, varebilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne varebiler og 18 km for dieseldrevne varebiler. Fradrag og tillæg for de varebiler, der genopbygges som følge af slitage m.v., vil stadig skulle nedsættes med samme procentdel, som varebilens værdi er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der afgiftsberigtiges som ny.

Forslaget vil dog kun gældefor varebiler, som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse varebiler er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gældende regler for tillæg og fradrag. Efter forslaget vil ny afgiftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gældende forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14. november 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genopbyggede varebiler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede regler.

Derimod vil varebiler, som er registreret første gang i Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.

Til nr. 4

En ejer af en bil kan efter anmodning få godtgjort en del af registreringsafgiften ved eksport af et køretøj til varig brug i et andet land, såkaldt eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b.

Når der ansøges om godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af et køretøj, og der på anmodningstidspunktet er tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i Bilbogen, kan Skatteforvaltningen sætte anmodningen i bero, indtil pantet m.v. er aflyst, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3. Denne mulighed blev indført med § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 med den begrundelse, at Skatteforvaltningen ikke skulle bruge unødvendige ressourcer på at realitetsbehandle anmodninger om godtgørelse, uden at godtgørelse kunne udbetales grundet tinglyste rettigheder over køretøjet.

For køretøjer, som er over 10 år gamle, og for andre køretøjer, som Skatteforvaltningen bestemmer, skal der afleveres en synsrapport med anmodningen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1. Synsrapporten om køretøjets stand, som indgår ved værdifastsættelse af køretøjet, må ikke være mere end fire uger gammel regnet fra anmodningens indgivelse. Hvis en anmodning indgives sammen med en gyldig synsrapport, og anmodningen sættes i bero i en længere periode eksempelvis grundet et tinglyst pant i køretøjet, vil synsrapporten stadig være gyldig på det tidspunkt, berostillelsen ophører. Det uanset at der kan være sket en yderligere værdiforringelse af køretøjet i den mellemliggende periode.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, ændres, så hvis der på tidspunktet for anmodningen om udbetaling af godtgørelse af afgift er tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet ifølge bilbogen, afvises anmodningen. Når rettigheden efterfølgende aflyses, vil der skulle anmodes om godtgørelse på ny.

Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen ikke skal behandle berostillede anmodninger om godtgørelse. Formålet er herudover at sikre, at synsrapporter giver et retvisende billede af køretøjers stand på udførselstidspunktet. Efter forslaget vil der blive sikret administrative lettelser for Skatteforvaltningen, som ikke vil skulle behandle berostillede anmodninger. Det vil samtidig blive sikret, at der ikke udbetales for meget i godtgørelse på baggrund af forældede synsrapporter.

Til nr. 5

En virksomhed kan registreres som selvanmelder efter registreringsafgiftsloven, hvis virksomheden opfylder en række betingelser, jf. registreringsafgiftslovens § 15. Disse betingelser er bl.a., at virksomheden ikke må have gæld til staten, og virksomheden skal stille en sikkerhed på mindst 500.000 kr. Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan fastsættes til et højere beløb på baggrund af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar og øvrige risikofaktorer, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2.

Når en virksomhed er registreret som selvanmelder, får virksomheden adgang til selv at angive afgift og afgiftsgodtgørelse for køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1 og 2.

Virksomheden kan dog ikke blive registreret som selvanmelder, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer ved en personligt ejet virksomhed, har handlet på en måde, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde vilkårene for registreringsordningen, jf. § 15, stk. 4.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 15, stk. 4, ændres, så Skatteforvaltningen vil kunne nægte registrering eller bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden eller virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen. Det skyldes, at oplysninger om øvrige fysiske eller juridiske personer, som deltager i virksomheden, og som tidligere har deltaget i og haft væsentlig indflydelse på andre virksomheder, der eksempelvis har påført staten et tab, efter gældende ret ikke kan lægges til grund for afslaget af anmodningen om registrering.

Efter forslaget vil der kunne indgå en vurdering af, om virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse tidligere har handlet på en måde, som gør, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil overholde vilkårene for registreringsordningen. Den gældende bestemmelse giver mulighed for, at de fysiske og juridiske personer omkring virksomheden, som tidligere har handlet på en sådan måde, blot kan anmode om registrering fra et nyt selskab, og uden at Skatteforvaltningen har hjemmel til at afslå denne anmodning. Efter forslaget skal der ved ejer forstås en fysisk eller juridisk person, som har bestemmende indflydelse over virksomheden ved enten at have direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller ved direkte eller indirekte at have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Ved bestyrelse skal forstås den bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling, og som vælger en direktion, og som varetager den overordnede strategiske ledelse. Ved direktion skal forstås den selskabsretlige definition af en direktion, der er valgt af bestyrelsen, og som varetager den daglige ledelse af en virksomhed. Ved anden ledelse skal forstås én eller flere personer, som hverken deltager i bestyrelsen eller direktionen, men som har væsentlig indflydelse over virksomhedens dispositioner.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen kunne foretage en konkret vurdering af, om virksomheden eller virksomhedens ledelse har handlet på en måde, som gør, at virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen. I disse tilfælde vil Skatteforvaltningen kunne afslå virksomhedens anmodning om registrering. Som vejledende eksempel kan nævnes en virksomhed, som flere gange inden for de seneste år har angivet skatter og afgifter urigtigt eller undladt at betale skatter og afgifter rettidigt. Herudover vil gæld fra drift af andre virksomheder, konkurser, der har påført staten et tab, samt tidligere manglende overholdelse af registreringsordningen også kunne indgå som elementer ved vurdering af, om virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen. Skatteforvaltningen vil derfor kunne afslå en anmodning om registrering fra en virksomhed, hvor ejeren, bestyrelsen, direktion eller anden ledelse har været involveret i en sådan virksomhed. Der foreslås ikke ændringer i omfanget af den vurdering, som Skatteforvaltningen foretager, men udelukkende på hvilken personkreds, der kan indgå i vurderingen. Det vil bero på et skøn fra sag til sag, om forholdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at vilkårene for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.

Til nr. 6

Efter straffebestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan bl.a. en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af lovens § 20 straffes med bøde. Lovens § 20 indeholder bestemmelser om, hvem der hæfter for betaling af den registreringsafgift, der påhviler er køretøj.

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007, indeholdt § 20 bestemmelse om, at registrerede virksomheder skulle føre regnskab over indkøb og salg af afgiftspligtige køretøjer. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse heraf kunne straffes med bøde, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2. Af lovens § 19, stk. 2 og 3, og § 30, fremgik, hvem der hæftede for betaling af afgiften. Der var ikke hjemmel til at pålægge bøde for overtrædelse af hæftelsesbestemmelserne.

Ved lov nr. 265 af 23. april 2008 blev registreringsafgiftslovens §§ 14-20 affattet på ny, og lovens § 30 blev samtidig ophævet. Ændringerne fulgte af, at ordningen for registrerede virksomheder blev udvidet. Den nye affattelse af § 20 medførte, at bestemmelsen kom til at indeholde lovens samlede hæftelsesbestemmelser. Af bemærkningerne til lovændringen fremgår, at bestemmelsen var en videreførelse af den gældende § 19, stk. 2, og § 30. Der blev ikke ved lovændringen foretaget en konsekvensændring af straffebestemmelsen i lovens § 27. Der var efter lovændringen derfor stadig mulighed for at pålægge bøde for overtrædelse af § 20, som nu indeholdt lovens bestemmelser om hæftelse.

Bestemmelser om hæftelse fremgik ikke forud for lov nr. 265 af 23. april 2008 af lovens straffebestemmelser. Da den nye affattelse af § 20 var en videreførelse af gældende bestemmelser, har det ikke været hensigten, at overtrædelse af hæftelsesbestemmelsen skulle kunne straffes med bøde. Det foreslås derfor at foretage en konsekvensrettelse af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, så henvisningen til § 20 udgår.