Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne) § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 2 , at lovens § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 2, nr. 2-4, § 5, nr. 1, 4-6, 8, 10-13, § 8, nr. 2-14, har virkning fra den 1. januar 2022. Lovens § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 2, nr. 2-4, § 5, nr. 1, 4-6, 8, 10-13, og § 8, nr. 2-4 og 8-14, vedrører den forslåede indførelse af en generel skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af modtagne danske aktieudbytter. Lovens § 8, nr. 5-7, omhandler opgørelsen af minimumsindkomsten, for så vidt angår medregning af renteindtægter og renteudgifter.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3-7, 12, 14, 19 og 20, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

I relation til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter udenlandske foreninger kan anses for transparente, skal det bemærkes, at det i forhold til virkningstidspunktet er foreningens indkomstår og ikke deltagernes indkomstår, når foreningen er transparent, der er afgørende. Det er de danske regler om indkomstår, der er afgørende for vurderingen.

Retserhvervelsesprincippet er afgørende for, hvornår udbytte og royalty skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Udbytte anses for erhvervet, når det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først udbetales senere. Det vil sige, at de foreslåede ændringer finder anvendelse for udbytte, når generalforsamlingens endelige beslutning om udlodning af udbytte sker efter den 1. januar 2023.

Hvornår royalty anses for erhvervet, vil i udgangspunktet afhænge af den kontrakt, der er indgået mellem de pågældende parter, og som fastlægger de kontraktlige forpligtelser, som partnerne skal opfylde. Hvis f.eks. royalty skal betales af et løbende salg, da vil royalty som udgangspunkt senest kunne anses for at være erhvervet på det tidspunkt, hvor den aftalepart, der er fået rettighederne til at sælge f.eks. musik, modtager betaling for salg heraf. Det vil sige, at sker salg af musik efter den 1. januar 2023, da vil den royalty, som skal betales, være omfattet af de foreslåede ændringer. Det forhold, at der først på et senere tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse og betaling, har ikke betydning for erhvervserhvervelsen.

Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling – det såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at renteindtægter af kontrolleret gæld, der forfalder til betaling efter den 1. januar 2023, vil være omfattet af de foreslåede ændringer. Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske en periodisering af renteindtægter og – udgifter over den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal foreninger m.v., der skal periodisere renteindtægter, alene medregne renteindtægter af kontrolleret gæld til den skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal anses for erhvervet efter den 1. januar 2023.

Kursgevinster anses for erhvervet på tidspunktet for indfrielse af den underliggende gæld. Det vil sige, at såfremt indfrielsen sker efter den 1. januar 2023, da vil kursgevinsten skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i stk. 4 , at lovens § 1, nr. 9, 10 og 16, og § 5, nr. 2, 3 og 9, skal have virkning for udbytte, der kan henføres til indkomst oppebåret af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, den 1. januar 2022 eller senere, og som oppebæres af eller udloddes til den udenlandske investor den 1. januar 2022 eller senere. De pågældende bestemmelser omhandler begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter, danske investeringsselskabers skattefrihed af udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatnings fritagelse for indeholdelse af udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab m.m.

Den minimumsindkomst, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal opgøre årligt, »udloddes« først til investorerne i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten vedrører. Det vil sige, at den minimumsindkomst, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning opgør for kalenderåret 2021, først vil blive »udloddet« i 2022. Investeringsinstitutterne har dog adgang til at foretage a conto udlodninger i det samme indkomstår.

Udenlandske investorers skattefrihed af udbytte (deres andel af den opgjorte minimumsindkomst) fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er betinget af, at investeringsinstituttet har betalt en skat af modtagne danske aktieudbytter.

Tilsvarende er danske investeringsselskabers skattefrihed af udbytte (deres andel af den opgjorte minimumsindkomst) fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning betinget af, at investeringsinstituttet har betalt en skat af modtagne danske aktieudbytter, eller at investeringsinstituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier i danske selskaber.

Endelig skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke indeholde udbytteskat af udbytte (andel af den opgjorte minimumsindkomst), hvor modtageren er et dansk investeringsselskab eller et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Det foreslås, at indførelse af en generel skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af modtagne danske aktieudbytter, og ændringerne som følge heraf, skal have virkning for udbytter, der »udloddes« fra og med den 1. januar 2022.

Det vil umiddelbart betyde, at en udenlandsk investor eller et dansk investeringsselskab, der har placeret midler i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil kunne modtage sin andel af den af instituttet opgjort minimumsindkomst for kalenderåret 2021 i 2022 uden beskatning. Dette selv om instituttet ikke er blevet beskattet af de danske aktieudbytter, der måtte indgå i den opgjorte minimumsindkomst.

Det vil endvidere betyde, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der til og med den 31. december 2021 har status som investeringsinstitut uden valg af beskatning af danske aktieudbytter, vil kunne udlodde den af instituttet opgjorte minimumsindkomst for kalenderåret 2021 i 2022 uden indeholdelse af udbytteskat til danske investeringsselskaber m.m.

Det foreslås derfor, at ændringerne af bestemmelserne om begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter og ændringen af reglerne om investeringsselskabs skattefrihed af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal have virkning for udbytte, der oppebæres af eller udloddes til modtageren den 1. januar 2022 eller senere, men kun for udbytte, der kan henføres til en opgjort minimumsindkomst, der vedrører kalenderåret 2022 eller senere.

Det foreslås endvidere, at ændringen af reglen om investeringsinstitutter med minimumsbeskatnings fritagelse for indeholdelse af udbytteskat, hvor modtageren er et dansk investeringsselskab m.m., skal have virkning for udbytte, der udloddes den 1. januar 2022 eller senere, men kun for udbytte, der kan henføres til en opgjort minimumsindkomst, der vedrører kalenderåret 2022 eller senere.

Det foreslås i stk. 5, at § 1, nr. 15, om skattefritagelse af plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, har virkning fra og med indkomståret 2021.

Det foreslås i tilknytning hertil, at skattepligtige selvejende institutioner eller foreninger som nævnt i § 1, nr. 15, er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2021, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål senest den 30. juni 2022. Herved gives der mulighed for, at institutionen via en ændring af vedtægter, kan sikre, at den omfattes af den foreslåede skattefritagelse. Der kan således være selvejende plejehjem og plejeboliger, som i praksis lever op til lovens krav, men hvis vedtægter ikke afspejler kravet om anvendelse af overskud og formue til institutionens formål, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15. En ændring af disse institutioners vedtægter kan være vanskeligt for plejehjemmene eller plejeboligerne at nå at gennemføre mellem vedtagelsen af loven og lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 6 , at § 4 om den foreslåede særregel i boafgiftsloven om undtagelse fra reglerne om forhøjelse af boafgiften ved overdragelse af virksomhed med minkavl eller minkafhængige følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod minkavl skal have virkning for overdragelser, der er sket den 29. december 2020 eller senere. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Det foreslås i stk. 7, at § 8, nr. 1, hvorefter bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, forhøjes fra 10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 (2010-niveau), har virkning for ydelser, der modtages (udbetales) fra og med den 1. juli 2021, hvor det skattefrie bundfradrag vil være på 15.200 kr. (2021-niveau). Det betyder, at der i kalenderåret 2021 vil kunne modtages 15.200 kr. (2021-niveau) skattefrit efter ligningslovens § 7, nr. 22, dog vil beløb udover 10.000 kr. (og indtil 15.200 kr.) først kunne modtages skattefrit fra og med den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 4, jf. lovforslagets § 10, nr. 1.

Den gældende regel i skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, bliver § 16, stk. 4, idet der indsættes et nyt stykke i § 16. Reglen i stk. 3, der bliver stk. 4, indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter skatteindberetningslovens § 16 om udbytter af aktier, som er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en værdipapircentral.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udsted i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 4.

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.