Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne) § 7

Til nr. 1

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven beregnes et kapitalafkast ved anvendelse af virksomhedsordningen. En del af årets overskud ved virksomheden kan hæves som dette kapitalafkast, der svarer til et teknisk beregnet afkast af den skattepligtiges investering i dennes erhvervsvirksomhed. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, hvorved en del af årets overskud beskattes som kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, som ellers ville være udgangspunktet, når årets overskud overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8 ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny virksomhed på tidspunktet for virksomhedens opstart og udgør virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er hensat til senere faktisk hævning efter virksomhedsskattelovens § 4 og § 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter virksomhedsskattelovens § 4 a, beløb, der som følge af sikkerhedsstillelser i tidligere indkomstår anses for overført efter virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1.

Det følger endvidere af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, at fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 4. pkt., således at der er en henvisning til det foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 8. Herved foreslås indsat et forbehold for den måde, hvorpå kapitalafkastgrundlaget skal opgøres.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven beregnes et kapitalafkast ved anvendelse af virksomhedsordningen. En del af årets overskud ved virksomheden kan hæves som dette kapitalafkast, der svarer til et teknisk beregnet afkast af den skattepligtiges investering i dennes erhvervsvirksomhed. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, hvorved en del af årets overskud beskattes som kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, som ellers ville være udgangspunktet, når årets overskud overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8 ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny virksomhed på tidspunktet for virksomhedens opstart og udgør virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er hensat til senere faktisk hævning efter virksomhedsskattelovens § 4 og § 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter virksomhedsskattelovens § 4 a, beløb, der som følge af sikkerhedsstillelser i tidligere indkomstår anses for overført efter virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1.

Hvis den periode, hvor den skattepligtige driver virksomhed, er kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele måneder, perioden omfatter. Eksempelvis betyder det, at hvis virksomheden alene har været aktiv i en måned af et indkomstår, hvor kapitalafkastsatsen er fastsat til 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, medregnes fast ejendom til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

Det forslås i § 8, stk. 3, at ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, skal forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden i virksomhedsordningen fragå. Den nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Med det foreslåede 1. pkt. bestemmes, at ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, skal forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden i virksomhedsordningen fragå.

Det betyder, at forskellen i værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, og en andel af gælden i virksomhedsordningen ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget reduceres med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds.

Reglen foreslås kun at finde anvendelse, i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.

Det betyder, at såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3 uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele ejendommen står til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan dokumentere f.eks. ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.

Det er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte personkreds anvender boligen i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til deres barn til brug som bolig, da skal ejendommen udgå af kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet måtte udleje ejendommen via f.eks. et udlejningsbureau hen over sommeren. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere udlejes til brug for bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 3, vil ejendommen igen indgå i kapitalafkastgrundlaget til en værdi opgjort efter de gældende regler.

Bestemmelsen angiver endvidere den personkreds, der indebærer, at den foreslåede stk. 3 skal finde anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås også børn, der er adopteret.

Med det foreslåede 2. og 3. pkt. bestemmes, at den nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Det betyder, at forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig, og en andel af gælden i virksomhedsordningen fragår ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Gældsandelen skal opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Grundlaget for opgørelsen af gældsandelen foreslås at skulle ske med udgangspunkt i den kontante anskaffelsessum, idet der i forbindelse med købet af en ejendom typisk er et finansieringsbehov. For at tage højde for en efterfølgende anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., foreslås disse ligeledes at skulle indgå i opgørelsesgrundlaget. Alternativt foreslås det, at der for ejendomme anskaffet før 1. januar 1987, kan anvendes værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Beregningen af gældsandelen kan illustreres ved følgende eksempel:

Ejendommens anskaffelsessum (EA): 2 mio. kr.

Samlede aktiver i virksomhedsordningen (SA): 5 mio. kr.

Ejendommens værdi af de samlede aktiver 40 pct. (EA/SA*100):

   

Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG): 3 mio. kr.

Gældsandel (SG/100*40): 1,2 mio. kr.

   

Forskellen mellem værdien af fast ejendom og 0,8 mio. kr. gældsandelen

Når ejendommens værdi er 2 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 5 mio. kr., da vil ejendommens værdi ud af de samlede aktiver udgøre 40 pct. Der er gæld på 3 mio. kr. i virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,2 mio. kr. Det er således forskellen mellem værdien af den faste ejendom og den opgjorte gældsandel, der foreslås at fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed til brug som bolig for flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, jf. det tidligere anførte eksempel, da vil alene en andel af den beregnede forskel mellem værdien af den faste ejendom og gældsandelen skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget.

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og en boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum til ombygning, forbedringer m.v. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være afskrivningslovens § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Omfatter overdragelsen endvidere grund, bolig m.v., skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Det er således opfattelsen, at afskrivningslovens § 45, stk. 2, giver grundlag for en fordeling af den kontante anskaffelsessum på den erhvervsmæssige del og boligdelen. Ydermere følger det af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiverne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. En sådan afgørelse er bindende.

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil f.eks. være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af trappeopgange, kælder- og loftsrum m.v. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede fremgangsmåde for beregning af gældsandelen er den samme, som foreslås ved beregning af den foreslåede rentekorrektion efter lovforslagets § 7, nr. 4.

De almindelige regler for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget finder fortsat uændret anvendelse. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny virksomhed på tidspunktet for virksomhedens start. Dette indebærer, at fast ejendom, der først stilles til rådighed for en person omfattet af den anførte personkreds til brug for beboelse f.eks. en uge inde i indkomståret, indgår i indkomstårets kapitalafkastgrundlag og derved først udgår ved næste indkomstårs kapitalafkastgrundlag, såfremt ejendommen fortsat er stillet til rådighed for en person omfattet af den anførte personkreds.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven skal der ved såkaldt privat gæld i virksomhedsordningen beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen er et indbygget værn i virksomhedsordningen, der skal modvirke den fordel, der ligger i at placere private renteudgifter i ordningen til en højere skattemæssig fradragsværdi. Rentekorrektionen beregnes på baggrund af virksomhedsskattelovens § 11.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, at såfremt saldoen på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3, er negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag efter virksomhedsskattelovens § 8 på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 3. pkt., således at det fremgår, at afkastgrundlaget – det vil sige kapitalafkastgrundlaget – opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan rentekorrektionsberegningen i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Derudover bør der heller ikke ske en reduktion af kapitalafkastgrundlaget i forhold til beregning af rentekorrektion for privat gæld. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, hvor rentekorrektionsberegningen i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, finder anvendelse.

Til nr. 4

Virksomhedsskatteloven indeholder i dag ingen særlige regler for det tilfælde, at den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en nærmere afgrænset familiærpersonkreds og samtidig anvender virksomhedsordningen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven – § 11 a – hvorefter der skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer fast ejendom til f.eks. et barn til brug for dennes private beboelse.

Det foreslås i § 11 a, stk. 1, at der skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb. Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal der beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Det betyder, at såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på personens erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1 uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil der ske en reduktion af den andel af gælden i virksomhedsordningen, der skal bruges til beregning af rentekorrektion, såfremt den skattepligtige kan dokumentere f.eks. ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1.

Det er uden betydning ved anvendelse af bestemmelsen, om personen omfattet af den anførte personkreds anvender boligen f.eks. til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til deres barn til brug som bolig, beregnes der fortsat rentekorrektion, selvom barnet måtte udleje ejendommen via f.eks. et udlejningsbureau hen over sommeren eller under et kortvarigt studieophold. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1, vil der ikke længere skulle beregnes rentekorrektion efter den foreslåede bestemmelse.

Den forslåede rentekorrektion adskiller sig fra den gældende bestemmelse om rentekorrektion, jf. virksomhedsskattelovens § 11. Den foreslåede rentekorrektion er således ikke bundet op på, hvorvidt kapitalafkastgrundlaget er positivt eller negativt. Det vil sige, at der vil skulle beregnes rentekorrektion, hvis fast ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1, selvom kapitalafkastgrundlaget er positivt.

Bestemmelsen angiver endvidere den personkreds, der indebærer, at den foreslåede bestemmelse om beregning af rentekorrektion skal finde anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre, bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås endvidere også børn, der er adopteret.

Med det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for boligen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.

Det betyder, at rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, der er til stede på tidspunktet, hvor den skattepligtige påbegynder anvendelsen af virksomhedsordningen for boligen, der stilles til rådighed for en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Gælden skal i den forbindelse opgøres til kursværdien på det tidspunkt, hvor grundlaget finder anvendelse.

Med det foreslåede stk. 1, 3. pkt., kan rentekorrektionsbeløbet højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Det betyder, at rentekorrektionsbeløbet højst kan udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter, der kan anses for at vedrøre ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1.

Med det foreslåede stk. 1, 4. og 5. pkt., skal den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Det betyder, at grundlaget for opgørelsen af gældsandelen foreslås at skulle ske med udgangspunkt i den kontante anskaffelsessum, idet der i forbindelse med købet af en ejendom typisk er et finansieringsbehov. For at tage højde for en efterfølgende anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., foreslås disse ligeledes at skulle indgå i opgørelsesgrundlaget. Alternativt foreslås det, at der for ejendomme anskaffet før 1. januar 1987, kan anvendes værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Beregningen af rentekorrektion kan illustreres ved følgende eksempel:

Ejendommens anskaffelsessum (EA): 3 mio. kr.

Samlede aktiver i virksomhedsordningen (SA): 20 mio. kr.

Ejendommens værdi af de samlede aktiverne 15 pct. (EA/SA*100):

   

Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG): 10 mio. kr.

Gældsandel til beregning af rentekorrektion 1,5 mio. kr. (SG/100*15):

   

Rentekorrektionssats, jf. virksomhedsskattelovens 3 pct. § 9 a (R):

Beregnet rentekorrektion (1,5 mio. kr./100*R): 45.000 kr.

Når ejendommens værdi er 3 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 20 mio. kr., da vil ejendommens værdi af de samlede aktiver udgøre 15 pct. Der er gæld for 10 mio. kr. i virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,5 mio. kr. Det er denne gældsandel, hvoraf der skal beregnes rentekorrektion. I det pågældende tilfælde er rentekorrektionssatsen opgjort til 3 pct., hvorved den beregnede rentekorrektion bliver 45.000 kr.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, da vil alene en andel af den beregnede gældsandel skulle indgå i beregningen af rentekorrektionen.

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være afskrivningslovens § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at der ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Omfatter overdragelsen endvidere grund, bolig m.v., skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Det er således opfattelsen, at afskrivningslovens § 45, stk. 2, giver grundlag for en fordeling af den kontante anskaffelsessum på den erhvervsmæssige del og boligdelen. Ydermere følger det af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiverne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. En sådan afgørelse er bindende.

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil f.eks. være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af kvadratmeter af trappeopgange, kælder- og loftsrum m.v. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede fremgangsmåde for beregning af andelen af gæld, der skal bruges til beregning af den foreslåede rentekorrektion, er den samme, som foreslås ved beregning den andel af gæld, der skal opgøres efter lovforslagets § 7, nr. 2.

Rentekorrektionen beregnes på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for boligen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb. Dette indebærer, at gældsandelen på et af de anførte tidspunkter, skal anvendes ved beregning af rentekorrektion, hvis den faste ejendom er stillet til rådighed som bolig for en person omfattet af den anførte personkreds på et af disse tidspunkter. Det vil f.eks. sige, at såfremt et barn flytter ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter anden erhvervsmæssig aktivitet, da skal rentekorrektionen alene beregnes på gældsandelen ved indkomstårets udløb, såfremt barnet fortsat bor i ejendommen på dette tidspunkt.

Rentekorrektionsbeløbet foreslås højst at kunne udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter, der kan anses for at vedrøre ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1.

Det kan illustreres ved følgende eksempel (fortsættelse af ovenstående eksempel):

Samlede faktiske nettorenteudgifter i 200.000 kr. virksomhedsordningen (NR):

   

Ejendommens værdi af de samlede aktiver: 15 pct.

Andel af virksomhedens faktiske 30.000 kr. nettorenteudgifter, som kan henføres til ejendommen (NR/100*15)

   

Beregnet rentekorrektion 45.000 kr.

Med den foreslåede bestemmelse vil den beregnede rentekorrektion på 45.000 kr. blive reduceret til andelen af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter på 30.000 kr., der skematisk anses for at vedrøre ejendommen. Det vil sige, at der alene skal opgives en rentekorrektion på 30.000 kr. i det konkrete tilfælde i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet.

Det foreslås i § 11 a, stk. 2, at er der beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, fratrækkes gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1. Er rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1 med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, reduceres rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, således at det samlede rentekorrektionsbeløb efter det foreslåede stk. 1 og virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, svarer til virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Med det foreslåede stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at såfremt der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, fratrækkes gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1.

Det betyder, at der skal ske en reduktion af beregningsgrundlaget for rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, såfremt der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Det vil sige, at er der beregnet rentekorrektion efter de gældende regler, skal der tages højde herfor i forbindelse med beregning af rentekorrektion efter de foreslåede regler.

Det er ikke hensigten, at såfremt der måtte være beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, hvorved der anses for at være privat gæld og renteudgifter i virksomhedsordningen, da bør denne private gæld ikke også indgå i beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion, som alene skal reducere de renteudgifter, som anses for at vedrøre fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for personkredsen af det foreslåede § 11 a, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse skal beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion efter stk. 1 reduceres med et beløb svarende til det grundlag, som der er beregnet rentekorrektion af efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Det vil sige, at såfremt grundlaget for rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, er indskudskontoen, da skal beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion reduceres med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen. Er grundlaget for rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, derimod kapitalafkastgrundlaget, da skal beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion reduceres med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag. Det er endvidere foreslået i lovforslagets § 7, nr. 3, at kapitalafkastgrundlaget skal være opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Med forslaget undgås der hermed, at der opstår situationer, hvor der beregnes rentekorrektion to gange af samme gældsposter – nemlig rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1 og dernæst rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1. Er der derimod ikke beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, fordi saldoen for indskudskontoen eller kapitalafkastgrundlaget er positivt, da finder den foreslåede regulering af beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion ikke anvendelse. I sådanne tilfælde anses der ikke være at være privat gæld blandt gældsposterne i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke er noget hensyn at tage hertil.

Med det foreslåede stk. 2, 2. pkt., bestemmes, at såfremt rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede stk. 1 med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, er større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, reduceres rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, således at det samlede rentekorrektionsbeløb efter det foreslåede stk. 1 og virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, svarer til virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Det indebærer, at der skal ske en reduktion af selve rentekorrektionsbeløbet beregnet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, såfremt det foreslåede rentekorrektionsbeløb med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, er større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Det er rentekorrektionen efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, der reduceres, således at det samlede rentekorrektionsbeløb svarer til virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Baggrunden for bestemmelsen er, at rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1 og virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, beregnes uafhængigt af hinanden. Beregning af den ene rentekorrektion kan sagtens ske, uden at den anden rentekorrektion skal beregnes. Derudover følger det af begge bestemmelser, at den beregnede rentekorrektion ikke kan overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Formålet med denne maksimeringsregel er, at den skattepligtige ikke skal rentekorrigeres for flere renteudgifter, end der faktisk er fradraget i virksomhedsordningen. Som konsekvens af at de to rentekorrektioner beregnes uafhængigt af hinanden, kan der forekomme tilfælde, hvor den samlede beregnede rentekorrektion fra virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1 og det foreslåede stk. 1, kan overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Derved vil der ske en utilsigtet overkorrektion, som ikke er tiltænkt. Denne overkorrektion udgås ved den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i § 11 a, stk. 3, at rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende år.

Dette medfører, at den skattepligtige får en lavere fradragsværdi af renteudgifter på fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede § 11 a, stk. 1, som følge af, at det opgjorte beløb overføres fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten.

Til nr. 5-6

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven er det muligt i forbindelse med afståelse af én af flere virksomheder, én virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af én virksomhed, at overføre et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter hæverækkefølgen. Denne adgang til at overføre et beløb udenom hæverækkefølgen findes i virksomhedsskattelovens § 15 a.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1, at den skattepligtige højst kan overføre et beløb, der svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Dog gælder det i den forbindelse, at gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, ikke anses som gæld, der overtages af den nye ejer.

Endvidere følger det af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, at såfremt der overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud finder hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, ikke anvendelse. Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, kan der for samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf.

Endelig følger det af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3, at samme paragrafs stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan reglerne om overførelse af nettovederlaget fra indskudskontoen til mellemregningskontoen ved en delafståelse af en virksomhed udenom hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2 og 3, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når reglerne om overførelse af nettovederlaget fra indskudskontoen til mellemregningskontoen ved en delafståelse af en virksomhed udenom hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven sidestilles skattepligtsophør for så vidt angår virksomhed i udlandet med delvis virksomhedsophør. Ved skattepligtsophør, hvorved der er adgang til forholdsmæssig overførsel fra indskudskontoen til mellemregningskonto mod tilsvarende beskatning efterbeskatning af opsparet overskud, finder virksomhedsskattelovens § 15 c anvendelse.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, at ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. Virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, 4. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan reglerne om, at skattepligtsophør for så vidt angår virksomhed i udlandet sidestilles med delvis virksomhedsophør efter virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når regler i virksomhedsskatteloven om at sidestille skattepligtsophør for så vidt angår virksomhed i udlandet med delvis virksomhedsophør efter virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, finder anvendelse.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven er det muligt at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, finder virksomhedsskattelovens § 16 a anvendelse.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 1, at de ved omdannelsen erhvervede aktier, anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Endvidere følger det af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, at aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8 ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8 ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, 2. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan reglerne om nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum i forbindelse med en delvis skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når reglerne om nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum i forbindelse med en delvis skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, finder anvendelse ved en delomdannelse af en virksomhed, idet der er tale om overdragelse af virksomhed.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, hvilket sker med udgangspunkt i et kapitalafkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7. Kapitalafkastgrundlaget udgøres af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 2, 1. pkt., således at der henvises til stk. 5-8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 11, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 8 i virksomhedsskattelovens § 22 a.

Det betyder, at det foreslåede stk. 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 11, skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 22 a.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, hvilket sker med udgangspunkt i et kapitalafkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7.

Kapitalafkastgrundlaget udgøres af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, 1. pkt., således at der henvises til stk. 6-8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 11, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 8 i virksomhedsskattelovens § 22 a.

Det betyder, at det foreslåede stk. 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 11, skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 22 a.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen.

Når den skattepligtige anvender kapitalafkastordningen, beregnes et kapitalafkast på baggrund af de erhvervsmæssige aktiver i ordningen, hvorved der skematisk opnås en højere fradragsværdi for de erhvervsmæssige renteudgifter, der måtte være. Det sker ved, at det beregnede kapitalafkast fragår den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Kapitalafkastet beregnes efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 2. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7, ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, opgøres kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse eller på tidspunktet for virksomhedens start ved etablering som værdien af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. § 22 a, stk. 6 og 7.

Hvis den periode, hvor den skattepligtige driver virksomhed, er kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele måneder, perioden omfatter. F.eks. betyder det, at hvis virksomhedens regnskabsperiode omfatter en måned af et år, hvor kapitalafkastsatsen er 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Fast ejendom skal som udgangspunkt indgå i kapitalafkastgrundlaget til den kontante afskaffelsessum. Hvis den skattepligtige har haft udgifter til ombygning, forbedringer m.v. af ejendommen, skal udgifterne indgå i afkastgrundlaget i det første år efter, at den skattepligtige har haft udgiften. Udgiften skal dog ikke indgå i afkastgrundlaget, hvis de er trukket fra ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Det foreslås i § 22 a,  stk. 8, at fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, ikke skal indgå i kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5.

Reglen foreslås kun at finde anvendelse, i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8.

Det betyder, at såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8 uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan dokumentere f.eks. ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8.

Det er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte personkreds anvender boligen f.eks. i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil sige, at såfremt nogle forældre anvender kapitalafkastordningen og har stillet en ejendom til rådighed for deres barn til brug som bolig, da skal ejendommen ikke indgå i kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet måtte udleje ejendommen via f.eks. et udlejningsbureau hen over sommeren eller under et kortvarigt studieophold. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere stilles til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af den foreslåede stk. 8, vil ejendommen indgå i kapitalafkastgrundlaget til en værdi opgjort efter de gældende regler.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed til brug som bolig for flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, jf. det tidligere anførte eksempel, da vil alene en andel af den beregnede forskel mellem værdien af den faste ejendom og gældsandelen skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget.

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og en boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være afskrivningslovens § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Omfatter overdragelsen endvidere grund, bolig m.v., skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Det er således opfattelsen, at afskrivningslovens § 45, stk. 2, giver grundlag for en fordeling af den kontante anskaffelsessum på den erhvervsmæssige del og boligdelen. Ydermere følger det af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiverne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. En sådan afgørelse er bindende.

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil f.eks. være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af trappeopgange, kælder- og loftsrum m.v. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

I det foreslåede stk. 8 angives endvidere den personkreds, der indebærer, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås endvidere også børn, der er adopteret.