Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1061 af 30/06/2020

Skatteministeriet

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 6

I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4. december 2017, § 10 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 10 i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 1125 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. § 22, stk. 9, ophæves.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 6

Til nr. 1

§ 3 i lov nr. 1125 af 19. november 2019 indeholder en overgangsordning vedrørende forberedelse af klager over de nye ejendomsvurderinger og videreførte ejendomsvurderinger, som indgives inden den 1. januar 2021. Overgangsordningen giver bl.a. mulighed for, at Skatteankestyrelsen kan træffe afgørelse om genoptagelse og henvisning af klager til afgørelse.

Efter § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 træffer Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 afgørelse vedrørende klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4.

Efter § 3, stk. 7, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 skal klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven og klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4, i perioden fra og med den 1. juli 2020 til og med den 31. december 2020 være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen dog være modtaget senest 4 måneder efter, at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Efter § 3, stk. 9, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 finder skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 5, ikke anvendelse i perioden fra og med den 1. juli 2020 til og med den 31. december 2020 for klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger.

Efter § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 henviser Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger, efter reglerne om henvisning i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, og §§ 6 a og 6 b.

Efter § 3, stk. 11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 forberedes klagesagen vedrørende afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger, der indgives til og med den 31. december 2020, til afgørelse efter de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder sagsbehandlingsreglerne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4 og 5, § 35 a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e, stk. 1, § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8, og § 45, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen til skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, udgår af § 3, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 9-11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, foreslås ophævet ved lovforslagets § 5, nr. 2.

Til nr. 2

Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt., skal en klage være modtaget i Skatteankestyrelsen senest tre måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være modtaget senest fire måneder efter, at den afgørelse der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt.

Efter § 3, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019 skal klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven og klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4, i perioden fra og med den 1. juli 2020 til og med den 31. december 2020 være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen dog være modtaget senest 4 måneder efter, at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Dette følger af § 3, stk. 7, 2. pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019.

Det foreslås, at § 3, stk. 7, 2. pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019 ophæves.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt., foreslås ophævet ved lovforslagets § 5, nr. 4.