Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 4

Til nr. 1

Grundskatteloftet fastsættes på baggrund af den afgiftspligtige grundværdi, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår forhøjet med en reguleringsprocent, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 procentpoint, jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat. Reguleringsprocenten kan højest udgøre 7 pct.

I 2019 var reguleringsprocenten 5,5 pct. for alle ejendomme, og i 2020 er den 5,8 pct.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat indsættes to nye punktummer.

Efter det foreslåede 6. pkt. vil reguleringsprocenten for ejerboliger i 2022 skulle sættes til 2,8 pct.

I 2022 vil der herefter være en differentieret reguleringsprocent, hvorefter reguleringsprocenten for ejerboliger vil være 2,8 pct., mens den for andre ejendomme vil være højere.

Efter det foreslåede 7. pkt. vil reguleringsprocenten for alle afgiftspligtige ejendomme fra og med 2023 skulle sættes til 2,8 pct.

Fra og med 2023 foreslås det hermed, at reguleringsprocenten for alle ejendomme vil være låst til 2,8 pct.

Det nye ejendomsvurderingssystem skal understøtte, at der kan foretages mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger fra 2020 og frem. De nye vurderinger forventes gennemsnitligt at være væsentligt højere end de videreførte vurderinger fra 2011 og 2012, og det foreslås derfor, at reguleringsprocenten efter § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, der anvendes ved beregningen af grundskatteloftet efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, nedsættes. Det foreslås, at reguleringsprocenten for grundskatteloftet fra 2022 for ejerboliger og fra 2023 for ejerboliger og alle øvrige ejendomme skal være 2,8 pct.

Forslaget vil særligt have betydning for ejendomme, der i dag beskattes på baggrund af en ældre vurdering, eller hvor den nye vurdering medfører en procentuel stigning på mere end 2,8 pct. i forhold til den seneste videreførte vurdering eller omvurdering. Sådanne ejendomme vil opleve en mindre stigning i grundskylden fra 2020 til 2021, end hvad der følger af gældende ret.

Forslaget er samtidig en konsekvens af udskydelsen af de nye boligskatteregler. Med forliget Tryghed om boligbeskatningen blev der indgået en aftale om, at der fra 2021 skulle indføres nye boligskatteregler. Et af elementerne i aftalen er, at det nuværende grundskatteloft vil skulle afskaffes, bl.a. som konsekvens af, at de nye og mere retvisende ejendomsvurderinger generelt vil medføre en væsentlig stigning i grundskylden på landsplan.

Med udskydelsen af tidspunktet for implementering af de nye boligskatteregler, er der derfor opstået et behov for at ændre i beregningsgrundlaget for grundskyld så det afspejler, at de nye mere retvisende vurderinger vil være højere end de videreførte.

Formålet med forslaget er at sikre, at beregningsgrundlaget for grundskylden frem til implementeringen af de nye boligskatteregler ikke stiger mere, end det har været forudsat, at det ville, hvis de nye boligskatteregler var blevet implementeret fra 2021, som det oprindeligt var hensigten med boligskatteforliget.

Ejendomsejere vil kunne opleve en stigning på mere end 2,8 pct. i den faktiske grundskyldsbetaling, såfremt deres ejendom og dermed den afgiftspligtig grundværdi ændres væsentligt. Nedsættelsen af reguleringen af grundskatteloftet til 2,8 pct. vil dog også skulle indregnes, når grundskatteloftet for disse ejendomme skal fastsættes.

Forslaget vil ikke have betydning for betaling af dækningsafgift i henhold til lov om kommunal ejendomsskat.

Til nr. 2

Det følger af reglerne i § 1, stk. 4, § 32, stk. 2, 1. og 4. pkt., og stk. 4, 1. og 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at foretages der en ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, så skal der ske en omberegning af grundskatteloftsværdien efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.

Med den foreslåede nyaffattelse af ejendomsvurderingslovens § 40 i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås en ændring af opbygningen af bestemmelsen. De foreslåede ændringer er konsekvensændringer heraf.

Til nr. 3

Kommunalbestyrelsen skal efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsætte grundskyldpromillen i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget.

Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat skal grundskyldpromillen udgøre mindst 16 og højst 34.

Af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, anses for landbrugsejendomme eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven opkræves grundskyld med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Det indebærer, at den laveste sats, som grundskylden kan opkræves med, er 1,2 promille. Det er i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at i kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22 promille, opkræves grundskylden af landbrugsejendomme og skovejendomme med 7,2 promille.

Det foreslås, at der i § 2 i lov om kommunal ejendomsskat, indsættes et nyt stykke, hvorefter kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke vil kunne fastsætte grundskyldpromillerne efter § 2, stk. 1 og 2, til en højere promille, end den der var gældende for skatteåret 2020.

Med forslaget vil der for hver enkelt kommune være et individuelt loft over, hvad de højeste grundskyldpromiller, der kan opkræves på baggrund af, skal kunne være afhængig af grundskyldpromillen for skatteåret 2020.

Har en kommunen f.eks. fastsat den almindelige grundskyldpromille efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, til 26 for skatteåret 2020, vil kommunalbestyrelsen fra 2021-2028 alene kunne fastsætte promillen til mellem 16 og 26.

Til nr. 4

Det følger endvidere af § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at det er en betingelse for at kommunen kan fritage for stigninger i grundskylden som følge af planændringer, at der er foretaget en ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

Med den foreslåede nyaffattelse af ejendomsvurderingslovens § 40, i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås der en ændring af opbygningen af bestemmelsen. De foreslåede ændringer er konsekvensændringer heraf.

Til nr. 5

Det er i § 23, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at der af ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige efter lovens § 23, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Satsen er således normeret i forhold til kommunens grundskyldpromille men med et loft.

Efter § 23, stk. 1, 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, betales dækningsafgiften af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) med en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Den kan dog højst udgøre 8,75 promille.

Det foreslås, at der i § 23, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, indsættes et nyt punktum 5. pkt., hvorefter kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke vil kunne fastsatte promillerne til opkrævning af dækningsafgift efter § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., højere end de promiller, der var gældende for skatteåret 2020.

Med forslaget vil der for hver enkelt kommune være et individuelt loft over, hvad de højeste promiller, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være, afhængig af promillerne for skatteåret 2020.

Til nr. 6

Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi.

Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at der kun betales dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

Det er i § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at der af de ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt., betales en dækningsafgift med en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, der dog højst kan udgøre 10 promille.

Det er i § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat videre fastsat, at dækningsafgift af de ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 2. pkt., betales med samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen.

Det er i § 23 A, stk. 2, 5. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at dækningsafgift alene betales af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.

Det foreslås, at der i § 23 A, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke vil kunne fastsætte promillen til opkrævning af dækningsafgift efter § 23 A, stk. 1, 1. pkt., højere end den promille der var gældende for skatteåret 2020.

Med forslaget foreslås der for hver enkelt kommune et individuelt loft over, hvad den højeste promille, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være, afhængig af promillen for skatteåret 2020.

Til nr. 7 og 8

Det følger af § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at forfalder en rate grundskyld på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Udsendelsen af de første ejendomsvurderinger foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem med termin 1. januar 2020 forventes at strække sig ind i første halvår af 2022. Vurderingerne skal imidlertid allerede i 2021 danne grundlag for grundskylden.

For eksisterende ejendomme vil § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, sikre et beskatningsgrundlag frem til tidspunktet for opkrævningen af den sidste rate i året efter vurderingsåret.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, vil der imidlertid ikke eksistere sådanne tidligere beskatningsgrundlag, der kan anvendes frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering. Sådanne ejendomme vil derfor først få beregnet grundskyld, når den nye vurdering er udsendt, og ejerne vil derfor risikere at skulle betale den fulde grundskyld for op til halvandet år på én gang.

Ejeren af en ejendom, der omfattes af pligten til at betale grundskyld pr. 1. november 2019, vil f.eks. være grundskyldspligtig i 2021. Hvis vurderingen af ejendommen er en af de sidst udsendte, vil vurderingen potentielt først komme i første halvår af 2022. Det vil hermed først fra dette tidspunkt være muligt at beregne grundskyld på ejendommen, og ejendomsejer vil derfor på én gang blive opkrævet hele grundskylden for 2021, og samtidig vil ejendomsejeren skulle betale den fulde grundskyld for 2022 i forbindelse med opkrævningen af den sidste rate for 2022.

Det foreslås, at der i § 27, stk. 2, i lov om kommunale ejendomsskat indsættes en henvisning til, at stk. 2 ikke gælder, hvis det foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, finder anvendelse.

For at sikre ejere af ejendomme, der omfattes af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, en mulighed for at betale grundskylden løbende, foreslås det, at der i lov om kommunal ejendomsskat § 27 indsættes et nyt stk. 3 , hvorefter Skatteforvaltningen skal fastsætte foreløbige værdier, når det er muligt, som vil kunne danne grundlag for en rateopkrævning af grundskylden frem til det tidspunkt, hvor den nye vurdering udsendes.

Det foreslås, at de foreløbige værdier vil blive fastsat ud fra forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i vurderingsåret. Til fastsættelsen af de foreløbige værdier tages der udgangspunkt i de data, Skatteforvaltningen er i besiddelse af på tidspunktet for værdifastsættelsen.

Det vil af den grund tidligst være muligt for Skatteforvaltningen at fastsætte de foreløbige beskatningsværdier, når Skatteforvaltningen er færdig med at bearbejde de data, der indhentes den 1. januar i vurderingsåret.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der vil være nye ejendomme, der først får et foreløbigt beskatningsgrundlag sidst i det pågældende skatteår.

Det vil stå ejendomsejeren frit for at ændre den foreløbige værdi og hermed selv bestemme størrelsen på den foreløbige opkrævning af grundskyld. Det er kommunerne, der beregner og opkræver grundskylden, men skulle en ejendomsejer ønske at ændre den foreløbige værdi, vil det være nødvendigt at gøre det gennem Skatteforvaltningen. Ønsker en ejendomsejer en ændring af den foreløbige værdi, vil det samtidig have betydning for opkrævningen for alle øvrige ejere af ejendommen. Hvis flere ejere meddeler et ønske om at ændre den foreløbige værdi, vil det i alle tilfælde være den lavest ønskede værdi, der vil blive fastsat.

Den foreløbige værdiansættelse skal alene ses som en hjælp til, at ejendomsejeren kan få en idé om den grundskyld, der skal betales.

Skatteforvaltningen er endvidere ikke bundet af den foreløbige værdi, og skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige værdi har været ansat væsentligt for lavt, vil det ikke medføre, at der ikke vil kunne ske en efteropkrævning af den fulde grundskyld.

Til nr. 9

Det følger af § 27, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at en eventuel difference mellem den foreløbige beregning, jf. stk. 2, og den endelige beregning fordeles på årets øvrige rater. Det følger videre af 2. pkt., at hvis den endelige beregning er mindre end den opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende beløb til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den

1. juli i det pågældende år.

Som en konsekvens af det foreslåede nye stk. 3 i § 27 i lov kommunal ejendomsskat, i lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at også reguleringer på baggrund af foreløbige ansættelser efter det foreslåede stk. 3, skal være omfattet af reglerne i det gældende stk. 3, 1. pkt., der som konsekvens af det nye stk. 3 bliver stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 10

Der findes ikke i lov om kommunal ejendomsskat regler om, hvordan en regulering af for meget eller for lidt betalt grundskyld, på baggrund af manglende nye vurderinger i forbindelse med betalingen af den sidste rate for skatteåret, skal håndteres.

Udsendelsen af de første ejendomsvurderinger foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem med termin 1. januar 2020 forventes at strække sig ind i første halvår af 2022. Vurderingerne skal imidlertid allerede i 2021 danne grundlag for grundskylden.

For eksisterende ejendomme vil den gældende regel i § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat sikre et beskatningsgrundlag frem til tidspunktet for opkrævningen af den sidste rate i året efter vurderingsåret.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, vil der imidlertid ikke eksistere sådanne tidligere beskatningsgrundlag, der kan anvendes frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering. Sådanne ejendomme vil derfor først få beregnet grundskyld, når den nye vurdering er udsendt, og ejerne vil derfor risikere at skulle betale den fulde grundskyld for op til halvandet år, på én gang.

Ejeren af en ejendom, der omfattes af pligten til at betale grundskyld pr. 1. november 2019, vil f.eks. være grundskyldspligtig i 2021. Hvis vurderingen af ejendommen er en af de sidst udsendte, vil vurderingen potentielt først komme i 2. halvår af 2022. Det vil hermed først fra dette tidspunkt være muligt at beregne grundskyld på ejendommen, og ejendomsejer vil derfor på én gang blive opkrævet hele grundskylden for 2021, og samtidig vil ejendomsejeren skulle betale den fulde grundskyld for 2022 i forbindelse med opkrævningen af den sidste rate for 2022.

Det foreslås derfor, at der i § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, der som følge af forslaget om et nyt stk. 3 bliver stk. 4, indsættes et nyt punktum, hvoraf det vil fremgå, at er vurderingen efter stk. 2 og det foreslåede stk. 3 ikke offentliggjort inden betalingen af den sidste rate, udsendes der særskilt opkrævning på eventuel manglende grundskyld med frist den første i den anden måned efter udsendelsen af opkrævningen.

Betales opkrævningen rettidigt, vil der ikke blive beregnet rente af det manglende beløb.