Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.) § 3

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendomsskat, at der skal ske en indfasning af grundværdien, når der sker skovrejsning på produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, tilhørende en landbrugs- eller skovejendom. Grundværdien af nytilplantede skovarealer på produktionsjord, der undergives fredskovpligt, og hvor der ikke hidtil har været skov, indgår dermed ikke beregningen af grundskyld med den fulde grundværdiansættelse, men bliver i stedet indfaset over en årrække.

Skovrejsning som nævnt i § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendomsskat, anses for at have fundet sted fra det tidspunkt, hvor det pågældende fredskovsareal registreres som gældende i matriklen, jf. § 1, stk. 8, 1. pkt., og der skal foretages en fordeling af landbrugs- og skovejendommens grundværdi på den del, der er omfattet af § 1, stk. 7 og den resterende del, jf. stk. 8, 2. pkt. Det følger endvidere af § 1, stk. 9, 1. pkt., at hvis en del af et areal som nævnt i § 1, stk. 7, overdrages til en anden landbrugs- eller skovejendom, anvendes reglerne på hver del af arealerne.

Indfasningsordningen i § 1, stk. 7, gælder ikke for arealer, som overdrages til ejendomme, der ikke er landbrugs- eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.

En nærmere analyse af data har vist, at det ikke er muligt at skaffe entydige strukturerede data om hvilke arealer, der er blevet noteret med ny fredskov eller skovrejsning. Det er derfor ikke muligt at automatisere udpegningen af de arealer, hvor grundværdien skal indfases, ligesom det ikke er muligt at basere en manuel sagsbehandling på sådanne data, hvis ikke alle skovarealer skal besigtiges.

Det foreslås derfor at ophæve indfasningsordningen for grundskyld ved skovrejsning i § 1, stk. 7-9, i lov om kommunal ejendomsskat. Den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 7-9, vil således medføre, at grundværdien for arealer med skovrejsning, vil skulle ansættes med samme værdi pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet eller hugstmoden, hvilket er en konsekvens af den fremskrivningsordning, der er fastlagt i ejendomsvurderingslovens § 28 for ansættelsen af grundværdier for landbrugs- og skovejendomme.

Til nr. 2-4

Det er i § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.

Det er i 3. pkt., fastsat, at der af ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige efter lovens § 23, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Satsen er således normeret i forhold til kommunens grundskyldpromille men med et loft.

Efter 4. pkt., betales en del af dækningsafgiften af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) med en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Den kan dog højst udgøre 8,75 promille.

Af 5. pkt. følger, at kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke kan fastsætte promillerne til opkrævning af dækningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end de promiller, der var gældende for skatteåret 2020.

Der er hermed for skatteårene 2021-2028 indført et individuelt loft for hver kommune over, hvad de højeste promiller, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være, afhængig af promillerne for skatteåret 2020.

Efter § 23, stk. 4, skal Skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af dækningsafgiften efter § 23, stk. 1.

Det foreslås, at der fremadrettet alene skal beregnes dækningsafgift efter § 23, stk. 1, på baggrund af grundværdien. Det foreslås derfor, at ”og af forskelsværdien” udgår af § 23, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås videre, at § 23, stk. 1, 4 pkt., ophæves, og at henvisningen i 5. pkt. til 4. pkt., udgår.

Herudover foreslås det, at det alene er ansættelser af grundværdien, der på kommunalbestyrelsens anmodning vil skulle foretages af Skatteforvaltningen efter § 23, stk. 4.

Til nr. 5-9

Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi.

Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der kun betales dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de nævnte formål, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

Det er i § 23 A, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at der af de ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt., betales en dækningsafgift med en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, der dog højst kan udgøre 10 promille.

Efter § 23 A, stk. 2, kan kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke fastsætte promillen til opkrævning af dækningsafgift efter § 23 A, stk. 1, 1. pkt., højere end den promille, der var gældende for skatteåret 2020.

Der er hermed for skatteårene 2021-2028 indført et individuelt loft for hver kommune over, hvad den højeste promille, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være, afhængig af promillen for skatteåret 2020.

Det er i § 23 A, stk. 2, 3. pkt., videre fastsat, at dækningsafgift af de ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 2. pkt., betales med samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de nævnte formål.

I § 23 A, stk. 2, 6. pkt., er det fastsat, at dækningsafgift alene betales af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.

Efter § 23 A, stk. 5, skal Skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser og fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af dækningsafgiften efter § 23 A, stk. 1.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for dækningsafgiften efter § 23 A ændres fra forskelsværdien til grundværdien.

Det foreslås derfor, at § 23 A, stk. 1, 1. pkt., og 2. pkt., og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres, så det fremgår, at dækningsafgiften i stedet for af forskelsværdien skal betales af ejendommens grundværdi.

Herudover foreslås det, at § 23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæves. Dette medfører, at bundfradraget på 50.000 kr. efter § 23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæves. Hermed vil beregningen af dækningsafgift i alle tilfælde ske på baggrund af den fulde grundværdi, eller af den del af grundværdien, der fordeles på den afgiftspligtige virksomhed, hvis det alene er en del af ejendommen, hvor der sker dækningsafgiftspligtig virksomhed.

Bundfradraget sikrede, at meget små dækningsafgiftspligtige virksomheder ikke blev pålagt dækningsafgift. Med overgangen til at beregne dækningsafgiften på baggrund af grundværdien, vil der ikke være samme behov for at fastsætte en særskilt værdi til brug for opkrævningen af dækningsafgift, hvorfor formålet med bundfradraget ikke længere er til stede.

Herudover foreslås det, at ”ejendomsværdien og” i § 23 A, stk. 5, 1. pkt., udgår. Dette medfører, at det alene vil være ansættelser og fordelinger af grundværdien, der på kommunalbestyrelsens anmodning skal foretages af Skatteforvaltningen efter § 23 A, stk. 5.

Til nr. 10 og 11

Efter § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, anvendes ansættelser ved de i medfør af ejendomsvurderingsloven foretagne almindelige vurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, og omvurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, som grundlag for opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.

Efter § 1, stk. 2, fastsættes det afgiftspligtige grundlag endeligt på baggrund af den laveste af grundværdien fra det foregående kalenderår, jf. ovenfor, og det afgiftspligtige grundlag fra året før, reguleret med en reguleringsprocent.

Beregningsgrundlaget for grundskylden blev fremrykket med § 2, nr. 1, i lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter den aktuelle grundværdi fremadrettet udgøres af grundværdien fra det forudgående år, i stedet for de to forudgående år.

Med lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, blev fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger udskudt med to år, så denne først har virkning fra den 1. januar 2021. Det betyder, at der ved beregningen af ejendomsskatten i 2020 vil være en 2-årig forskydning af beskatningsgrundlaget, mens der ved beregningen af ejendomsskatten for 2021, vil være tale om en 1-årig forskydning. Tilsvarende blev fremrykningen for andre ejendomme udskudt til 2022.

Det foreslås, at der i kapitel VI a indsættes en undtagelse til § 26, stk. 2, hvorefter ejendomme, hvor der er frastykket grundareal i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 31. december 2019, og som følge heraf har fået foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, vil omvurderingen pr. 1. oktober 2020 skulle lægges til grund for fastsættelsen af den afgiftspligtige grundværdi i 2021, hvis den ejendom grundarealet er frastykket til, ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som ejerbolig, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.

Foretages vurderingen af ejerboligen pr. 1. januar 2020 efter ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, foreslås det endvidere, at perioden for hvornår der skal være frastykket grundareal i det foreslåede 1. pkt., vil skulle udvides til også at omfatte 1. januar 2020.

Som en konsekvens heraf, foreslås det desuden, at der i § 26, stk. 2, indsættes, at det foreslåede § 32 A, vil være en undtagelse til hovedreglen i § 26, stk. 2.

Som en konsekvens af, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskylden sker tidsmæssigt forskudt for ejerboliger (fra skatteåret 2021) og for erhvervsejendomme m.v. (fra skatteåret 2022), kan der opstå den situation, at det samme stykke jord, beskattes to gange i 2021.

Det vil være tilfældet, hvis der fra en erhvervsejendom m.v. er frastykket et grundareal til en ejerbolig i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 31. december 2019. Er det tilfældet, vil den frastykkede jord indgå i vurderingen pr. 1. januar 2020 af ejerboliger. Den vurdering danner grundlag for grundskylden i 2021, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det samme grundareal vil også have indgået i vurderingen pr. 1. oktober 2019 for erhvervsejendommen, hvor jorden er frastykket fra. Som gennemgået ovenfor, sker fremrykningen af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. først fra skatteåret 2022, hvorfor det vil være vurderingen pr. 1. oktober 2019, der danner grundlag for den afgiftspligtige grundværdi af erhvervsejendommen i 2021.

Med forslaget sikres det, at det samme stykke jord i alle tilfælde kun beskattes en gang i 2021. Når der er frastykket jord fra en erhvervsejendom m.v. til en ejerbolig i perioden fra og med 2. oktober 2019 til og med den 21. december 2019, vil det med den foreslåede løsning herefter være ejerboligen, der i 2021 beskattes for det frastykkede jord og ikke erhvervsejendommen.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, at en ejendomsejer kan anmode om, at vurderingen pr. 1. januar 2020 skal ske efter forholdene pr. 1. januar 2020, og ikke pr. 31. december 2019, som fastsat i ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 5.

Anmoder en ejendomsejer om, at det skal være forholdene pr. 1. januar 2020 der skal danne grundlag for vurderingen pr. 1. januar 2020, foreslås det, at perioden hvor grundarealet efter det foreslåede 1. pkt. skal være frastykket, udvides til også at omfatte

1. januar 2020.

Hermed sikres det, at hvis der fra en ejendom der omvurderes pr. 1. oktober 2020, er frastykket et grundareal præcis den 1. januar 2020, og den ejendom der er frastykket til, vælger at få vurderingen ansat på baggrund af forholdene pr. 1. januar 2020, vil grundskylden bliver beregnet på baggrund af omvurderingen pr. 1. oktober 2020 i 2021.

Det foreslås i stk. 2 , at den der skal svare grundskylden efter § 29, stk. 1, kan vælge, at omvurderingen pr. 1. oktober 2019 uanset det foreslåede stk. 1, skal lægges til grund for fastsættelsen af den afgiftspligtige grundværdi i 2021, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.

Der kan være enkelte ejendomme, hvor der både er frastykket et jordstykke i perioden fra og med 2. oktober 2019 til og med 31. december 2019, og hvor der samtidig i perioden fra og med 1. januar 2020 til og med 1. oktober 2020 er sket en ændring der har medført en stigning i grundværdien, der er større end værditabet ved fastykningen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der tilkøbt mere jord, end der blev frastykket.

I de tilfælde ville beskatningsgrundlaget blive højere end hvad reglerne tilsiger i dag, hvilket ikke er hensigten med ændringen, hvorfor det foreslås, at den der skal svare grundskylden i 2021, kan vælge, at den afgiftspligtige grundværdi alligevel skal fastsættes på baggrund af vurderingen pr. 1. oktober 2019.